EU’s landbrugsstøtte

 EU’s fælles landbrugspolitik, forkortet CAP (Common Agricultural Policy), er en af unionens ældste og mest omfattende hjørnesten.  CAPen udgår en  kæmpe pengetank, der udgør ca. en tredjedel af EU’s samlede budget. Formålet har traditionelt været at sikre mad til europæerne, stabile priser og en rimelig indkomst for landmændene.

Det offentlige økonomiske støtte af landbruget udgør mere end 60% af driftsresultaterne i de fleste EU lande. I det støtten udgør en væsentlig el af landbrugets indtægtsgrundlag,  udgør kriterierne for tildeling af støtten et meget effektivt redskab til at omstille landbruget til regenerativ praksis. Dette skal konkret ske gennem indføring af nye bioordninger og tilpasning af de eksisterende, så de understøtter de 8 regenerative dyrkningsprincipper. En regenerativ reformering af CAP’en må forventes at bidrage til effektiv fremme af en grønne omstilling af landbrugserhvervet til regenerative dyrkningspraksis. 

Den danske udmøntning af den europæiske landbrugsstøtte må  også justeres, så støtten i højere grad prioriteres til at være incitamentskabende for de konkrete regenerative dyrkningspraksis. 

EU CAP’en er bygget op omkring to søjler:

Søjle 1: Direkte støtte (Arealstøtte)

Dette er den største del. Landmænd får penge baseret på, hvor mange hektar jord de ejer. Jo mere jord, jo flere penge. Det giver forudsigelighed, men har historisk set belønnet stordrift frem for miljøhensyn og bidraget til stigende jordpriser.

 

Søjle 2: Landdistriktsudvikling

Her gives der støtte til specifikke projekter, f.eks. modernisering af stalde, økologisk omlægning eller udvikling af lokale landsbysamfund. Det kræver ofte medfinansiering fra det enkelte medlemsland.

EU’s landbrugsstøtte har en afgørende betydning for, hvordan vores landbrug er indrettet, og en grøn omstilling til et regenerativt landbrug, forudsætter derfor en omlægning af landbrugsstøttesystemet med afsæt i de regenerative dyrkningsprincipper.

Regenerativt Landbrug mener, at der er akut behov for, at der sker markante ændringer i forvaltningen af landbrugsjorden. Regenerativt Landbrug har derfor formuleret en række anbefalinger til den juridiske ramme og principperne for EUs fremtidige landbrugsstøtte, som vi håber at de Danske politikere vil arbejde for.

Afvikling af den direkte arealstøtte

Vi må bevæge os væk fra EU’s opdelte tosøjlesystem og gradvist udfase de direkte betalinger baseret på hektarstøtte for i stedet at sammentænke søjle 1 (”direkte betalinger”) og søjle 2 (”landdistriktsmidler”) på en måde, så søjle 1 ikke ugyldiggør søjle 2’s miljøtiltag.

Konkret anbefaler Regenerativt Landbrug at den direkte indkomststøtte, afvikles over de kommende to landbrugsstøtteperioder og erstattes af betaling for fælles goder. De fælles goder dækker over klima, vandmiljø, drikkevandskvalitet, luftkvalitet, natur- og biodiversitet og dyrevelfærd. Betalingen skal udbetales på grundlag af resultatopgørelser med validerede opgørelsesmetoder. Muligheden for at målrette støtte til ordninger, der fremmer permanent ekstensivering af landbrugsjord med fokus på natur og biodiversitet skal fortsat sikres,  og dyrevelfærd skal skrives ind som sin egen målsætning og forudsætning for landbrugsstøtten.

Styrkelse af regenerative bio-ordninger

Der må arbejdes for en massiv omfordeling af midler fra den direkte hektarstøtte til betaling for økosystemtjenester gennem en række nye og styrkede bioordninger. Det kan udformes som en pointbaseret ordning koblet til regenerative praksisser, hvor støtten udbetales efter både omfang og dybde af integrering.  

Regenerativt Landbrug anbefaler også, at medlemslandene kan vedtage en multiplikationsfaktor, som anvendes på støttebetaling til små landbrug, så de tilgodeses med en højere støttesats.

Alternative fødevareværdikæder, herunder plantebaserede produkter, skal tilgodeses med samme styrke og forudsigelighed i støtte og politik, som har dannet grundlag for udviklingen af den stærke og dominerende animalske produktion i EU.

EU’s landbrugsstøttes fleksibilitet skal ikke være ensbetydende med, at medlemslandene kan vælge laveste fællesnævner, men skal i stedet dreje sig om fleksibilitet i forhold til, hvordan kravene implementeres. 

Ændringerne i landbrugsstøtten skal fremme:

  • Omstilling af landruget til regenerative praksisser, der bidraget til netto kulstoflagring

  • Dyrkningsmetoder der sikrer en sund og levende jord
  • En regenerativ og helhedsorienteret fødevareproduktion med afbalancerede hensyn
  • Mere liv i og ved de dyrkede marker
  • Øremærkede forskningsmidler til regenerativt landbrug
  • En tilpasning af husdyrholdet i Danmark, der afspejler dens positive bidrag til landbrugets økosystem
  • Gode liv for dyrene i landbruget og et markant lavere forbrug af antibiotika, som følge af en mere ekstensiv husdyrproduktion med adgang til udeforhold og færre dyr
  • Et vandmiljø i god økologisk tilstand
  • Adgang til fødevarer og drikkevand uden pesticidrester
  • målrette støtte til unge regenerative jordbrugere og de mindre regenerative landbrug
  • En bedre sammenhæng mellem produktionsomkostninger og påvirkning af det omgivende miljø, så der er mindre støtte til de produkter, der har et større aftryk på vores planet
  • At europæisk landbrug forbliver konkurrencedygtigt og fremtidssikret, og EU er aktiv i udvikling i regenerative fødevare- og biomasseværdikæder.
  • incitament til levering af offentlige goder og betale landmænd ud fra høje, obligatoriske miljø- og dyrevelfærdsstandarder. Landmænd, der ikke lever op til kravene, bør ikke kunne modtage støtte
  • en reduceret betalingen pr. landbrug i takt med, at størrelsen stiger – således kan man bevare jobs og liv på landet:
  • et loft over hvor meget store landbrug kan modtage i landbrugsstøtte.
  • Udfasning af den direkte og indirekte eksportstøtte samt støtte til fødevareforarbejdnings- og -eksportfirmaer, der sælger usunde varer.
  • Udbredelse af regenerative landbrugsprodukter
  • Afvikling af brug af kemiske inputs og importeret foder
  • Incitamenter til mindre animalsk produktion og mere vegetabilsk produktion.
  • Støtte op om, at dyrene kommer på græs
  • bakke op om naturbevarelsesstøtte for specifikke landbrugsregioner med høj naturværdi
  • En fuld afvikling af basisindkomststøtten over de kommende to støtteperioder (dvs. 14 år med start fra 2028), hvor basisindkomststøtten erstattes med grønne betalinger fra bioordninger.
  • Betaling for at levere på fælles goder dvs. klima, natur, biodiversitet, drikkevand, vandmiljø og dyrevelfærd, og at der er økonomi for landmanden i at prioritere disse.
  • De grønne betalinger fra bioordningerne skal udbetales på grundlag af resultatopgørelser med validerede opgørelsesmetoder sådan, at effekten kan opgøres på bedriftsniveau, medlemslandniveau og EU-niveau.
  • Støttesatsen til små landbrug kan være højere end for store landbrug for at sikre deres fortsatte eksistens og grundlaget for levende landdistrikter
  • Uudnyttede støttemidler kan flyttes til efterfølgende budgetår
  • Investering i omstillingen mod mere bæredygtige fødevare- og biomasseværdikæder gennem investeringer i forarbejdningskapacitet og specialiseret udstyr, samarbejder mellem landbrug, forarbejdning og afsætning, innovation og afprøvning af nye afgrøder og produkter, vidensopbygning og rådgivning og etablering af en europæisk plantefond
  • Et opgør med den nuværende koblede støtte til husdyr og husdyrprodukter
  • Etablering af en ordning til finansiering af udfasning af hold af dyr i bur og burlignende staldsystemer og implementering af moderniserede krav til dyrevelfærd i staldene og i transport af dyr
  • En målretning af konditionalitetskravene, så de afspejler medlemslandenes forpligtelser til at opfylde krav til klimareduktioner, Vandrammedirektivet, Naturgenopretningsforordningen, Nitratdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Habitatdirektivet og regler til beskyttelse af dyrevelfærd. De målrettede konditionalitetskrav fungerer som tærskelværdier for at kunne søge bioordninger, når basisindkomststøtten er afviklet.

EU-lovgivning, der påvirker regenerativt landbrug

Soil Health Mission

Europa-Kommissionen har søsat en Soil Health Mission for at stoppe nedbrydningen af den frugtbare jord i Europa og de konkrete konsekvenser som ørkendannelse, erosion og udbyttetab. Deres Soil Monitoring Law stiller krav til medlemslandene om at forbedre jordsundheden ud fra en række konkrete parametre som øget biodiversitet og mængden af kulstof i jorden. Derudover fokuserer indsatsen på forskning i jordsundhed og udvikling af
såkaldte living labs i hele Europa.

 

Landbrugsstøtten

Der indledes snart forhandlinger om en reform af den europæiske landbrugsstøtte (CAP’en), som træder i kraft i 2027. Her vil særligt udformningen af de såkaldte bio-ordninger påvirke betingelserne for at dyrke regenerativt landbrug, fordi de potentielt kan bruges til at støtte regenerativ praksis.

 

CSRD-krav

Med de nye CSRD-krav (Corporate Sustainability Reporting Directive) om afrapportering af bæredygtighed, som træder i kraft i disse år, har virksomhederne brug for at kigge nøje på hele værdikæden. De skal stille flere krav til deres underleverandører om produktionen af råvarer som f.eks. grovvareselskaber og landmænd.

 

Markedsføringslovgivning

Der er fra EU bebudet en ny markedsføringslovgivning fra 2027, der stiller krav omcertificering for at kunne anprise produkter som f.eks. regenerative. Dette vil påvirke kommunikationen omkring regenerativt landbrug, mindske risikoen for greenwashing og øge
behovet for en certificering.

EU’s internationale ansvar

EU’s forbrug af landbrugsjord er ca. halvanden gange så stort, som det tilgængelige landbrugsareal i EU. Det store aftryk skyldes især den store animalske produktion, der optager hovedparten af EU’s landbrugsland og kræver import af genmodificeret soja til foder. Over hele verden forringes landbrugsjorden, samtidig med at der inddrages endnu mere jord til fødevareproduktion – og derfor bør EU tage ansvar.

Da den animalske, konventionelle produktion tegner sig for så meget forurening og så store udledninger af drivhusgasser, må vi snarest sørge for at reducere den animalske produktion markant. Her må politikerne også komme på banen! En retfærdig landbrugspolitik skal skabe lokalt ejerskab over produktionen og forbruget, et lokalt, bæredygtigt forbrug af ressourcer frem for overudnyttelse af andre landes ressourcer og samtidig gøre det muligt at leve af at være jordbruger, der regenerativt passer på naturen og producerer sund mad.