En frugtplantage kan producere langt mere end frugt. Under træernes kroner og mellem rækkerne findes et produktivt vækstmiljø, hvor græsser, urter, buske og husdyr kan indgå i et tæt samspil med frugttræerne. Når de forskellige elementer planlægges som et samlet system, kan frugtplantagen udvikle sig fra en specialiseret produktion til et mangfoldigt og biologisk aktivt jordbrug.
Frugttræerne producerer æbler, pærer, blommer, kirsebær eller nødder. Vegetationen mellem træerne beskytter jorden, understøtter nyttedyr og kan producere foder. Husdyrene omsætter en del af biomassen, bidrager til næringsstofkredsløbet og kan overtage opgaver, der ellers udføres med maskiner.
Samtidig skaber træerne læ, skygge og et mere varieret levemiljø for dyrene. Frugtplantagen bliver dermed et produktionslandskab, hvor både dyr, planter og jordbundens organismer bidrager til helheden.
Det regenerative potentiale ligger især i at udvikle disse sammenhænge, så flere produkter, større biologisk mangfoldighed og en forbedret jordstruktur kan opbygges på det samme areal.
Fra specialiseret frugtavl til et regenerativt dyrkningssystem
Den traditionelle frugtplantage er ofte indrettet med én eller få frugtarter, ensartede trærækker og en vegetation, som løbende holdes nede gennem slåning eller mekanisk jordbearbejdning.
Regenerativ frugtavl åbner for en anden måde at organisere produktionen på.
Træerne forbliver plantagens vigtigste afgrøder, men arealet mellem og omkring dem udnyttes til flere formål. Her kan etableres blomstrende urter, bælgplanter, græsser, bærbuske og andre flerårige afgrøder. Husdyr kan samtidig integreres i dele af plantagen, hvor deres fødesøgning og græsning understøtter driften.
De forskellige produktionslag kan bidrage med hver deres funktion:
-
Frugttræer producerer frugt og nødder, optager solenergi og skaber læ og mikroklima.
-
Buske og flerårige afgrøder giver supplerende høst, dækker jorden og skaber levesteder.
-
Græsser, kløver og urter beskytter jordoverfladen, producerer biomasse og understøtter næringsstofkredsløbet.
-
Husdyr omsætter vegetation til animalske produkter og bidrager til vegetationspleje og næringsstofrecirkulering.
-
Jordbundens organismer nedbryder organisk materiale, omsætter næringsstoffer og medvirker til at udvikle jordens struktur.
En regenerativ frugtplantage kan derfor betragtes som en form for skovlandbrug, hvor flere biologiske produktionsfunktioner integreres i et fælles system.
Frugtplantagens regenerative potentiale
Jordfrugtbarhed og biologisk aktivitet
Frugttræer er flerårige planter med rodsystemer, der kan være aktive gennem mange år. Deres rødder optager vand og næringsstoffer og tilfører samtidig organisk materiale til jorden gennem døde roddele og rodudskillelser.
Når plantagen kombineres med et vedvarende plantedække af græsser og urter, øges mulighederne for en kontinuerlig biologisk aktivitet i jorden. Planter med forskellige rodarkitekturer kan udnytte forskellige dele af jordprofilet. Græsser udvikler ofte tætte, relativt overfladiske rodsystemer, mens visse urter og træer kan nå længere ned.
Rødderne bidrager til at stabilisere jordaggregater og skabe biologiske porer, som fremmer vandets infiltration og jordens luftudveksling. Samtidig tilfører blade, afklip, rødder og andre planterester organisk materiale, som omsættes af jordbundens mikroorganismer og smådyr.
Målet er at udvikle en jord, hvor biologiske processer i stigende grad understøtter plantagens frugtbarhed.
Kulstoflagring i jord og træer
Frugtplantager har et interessant potentiale for kulstoflagring, fordi de kombinerer flerårig vedproduktion med mulighed for et permanent plantedække.
Gennem fotosyntesen optager træer og andre planter kuldioxid fra atmosfæren og omdanner kulstoffet til biomasse. En del af kulstoffet lagres i træernes stammer, grene og rødder, mens en anden del tilføres jorden gennem planterester og rodaktivitet.
Kulstoffet i jorden kan indgå i både partikulært organisk materiale (POM) og mineralassocieret organisk materiale (MAOM). Begge fraktioner spiller vigtige roller i jordens kulstofkredsløb, men deres omsætning og stabilisering foregår forskelligt. Ved at begrænse jordforstyrrelser og sikre vedvarende tilførsel af organisk materiale kan frugtplantagen skabe gode betingelser for udvikling af jordens kulstoflager.
Den faktiske nettoeffekt afhænger blandt andet af jordtype, udgangspunkt, tilførsel af organisk materiale, omsætning og dyrkningspraksis.
Biodiversitet og naturlig skadedyrsregulering
En frugtplantage med varieret vegetation giver mulighed for at understøtte mange flere arter end en plantage med ensartet bundvegetation.
Blomstrende urter og buske kan tilbyde nektar og pollen til bestøvere, mens læhegn, træer og flerårige planter skaber levesteder for fugle og nyttedyr. Rovbiller, svirrefluer, snyltehvepse og andre naturlige fjender kan bidrage til reguleringen af skadedyr. Samtidig kan en varieret vegetation skabe bedre betingelser for et biologisk samspil gennem hele vækstsæsonen.
Det er særlig interessant i frugtavl, hvor bestøvning og skadedyrsregulering har direkte betydning for både udbytte og frugtkvalitet.
Vandhusholdning og mikroklima
Et tæt og varieret plantedække kan beskytte jorden mod slagregn, mindske overfladeafstrømning og understøtte infiltrationen.
Træernes kroner og vegetation påvirker desuden vindforhold, temperatur og fordampning i plantagen.
Læhegn og trægrupper kan reducere vindbelastningen på udsatte arealer, mens skygge kan mindske varmebelastningen på både dyr og jordoverflade.
I tørre perioder kan konkurrencen om vand mellem frugttræer og bundvegetation dog få betydning, særligt i unge plantager og på lette jorde. Derfor skal vegetationen planlægges og forvaltes efter de konkrete jordbundsforhold og træernes vandbehov.
Design af en regenerativ frugtplantage
En regenerativ frugtplantage kan udvikles på mange måder. Udgangspunktet kan være en eksisterende intensiv plantage, en traditionel frugtlund eller et nyt skovlandbrug, hvor frugttræer kombineres med andre flerårige afgrøder.
Det afgørende er at planlægge de forskellige produktionslag, så de understøtter hinandens funktioner.
Tre typer regenerative frugtplantager
| Plantagetype | Karakteristika | Regenerative muligheder |
|---|---|---|
| Intensiv frugtplantage | Relativt tætte rækker, lave træer og specialiseret frugtproduktion | Blomstrende plantedække, levende jord, målrettet fjerkræhold og reduceret jordbearbejdning |
| Højstammet frugtlund | Større træer med god afstand og plads under kronerne | Græsning med får, gæs eller fjerkræ, foderproduktion og varieret bundvegetation |
| Flerlaget frugtplantage | Frugttræer kombineret med buske, urter og andre flerårige afgrøder | Flere høstprodukter, større biodiversitet og udnyttelse af flere vegetationslag |
Valg af frugttræer og grundstammer
Træernes art, vækstform og grundstamme har stor betydning for mulighederne for at integrere andre afgrøder og husdyr.
Æble- og pæretræer er oplagte hovedafgrøder i danske frugtplantager. Blommer og kirsebær kan bidrage til en mere varieret produktion, mens hassel, valnød og andre nøddetræer kan indgå i større og mere ekstensive dyrkningssystemer.
Højstammede træer giver typisk mere frihøjde under kronerne og bedre muligheder for græsning.
Lavstammede træer kan til gengæld være attraktive i intensiv frugtproduktion, men kræver ofte mere omfattende beskyttelse mod dyrenes adgang til frugter, grene og bark.
Valget af grundstamme påvirker blandt andet træernes vækstkraft, størrelse, rodudvikling og behov for understøtning.
I nye plantager bør grundstamme, planteafstand og beskæringsform derfor vælges med udgangspunkt i hele dyrkningssystemet – ikke alene frugtproduktionen.
Højstammede eller lavstammede frugttræer?
Træernes vækstform har stor betydning for mulighederne for integration af husdyr.
Højstammede frugttræer giver typisk mere frihøjde under kronerne og bedre muligheder for græsning med større husdyr.
Lavstammede frugttræer kan være velegnede til intensiv frugtproduktion og kombinationer med mindre dyr, men kan kræve mere omfattende beskyttelse af grene, bark og frugt.
Ved nyplantning bør valget af grundstamme, træform og planteafstand derfor sammentænkes med den ønskede vegetation og husdyrproduktion.
Flere vegetationslag
En regenerativ frugtplantage kan med fordel udvikles med flere forskellige typer vegetation.
Mellem trærækkerne kan der eksempelvis etableres græs, hvidkløver, kællingetand og andre flerårige urter.
I mere åbne områder kan blomstrende striber eller buskrækker skabe levesteder og supplerende produktion.
Bærbuske kan eksempelvis omfatte solbær, ribs, stikkelsbær, aronia eller havtorn, afhængigt af lysforhold, jordbund og dyrkningsformål.
De enkelte arter skal placeres, så konkurrencen om lys, vand og næringsstoffer afbalanceres med fordelene ved større plantediversitet.
I en intensiv frugtplantage vil et lavt og robust bunddække ofte være mest praktisk, mens en mere ekstensiv plantage giver mulighed for større strukturel variation.
Bunddække og vegetation mellem trærækkerne
Bundvegetationen bør ses som en aktiv del af produktionen.
Græsser kan danne et slidstærkt plantedække, der tåler færdsel og periodisk græsning. Bælgplanter kan bidrage med biologisk kvælstoffiksering, mens forskellige urter kan skabe variation i blomstring, rodudvikling og foderkvalitet.
Et varieret plantedække kan understøtte jordens biologiske aktivitet og reducere behovet for mekanisk bekæmpelse af vegetation.
I etableringsfasen kan det dog være nødvendigt at begrænse konkurrencen tæt omkring nyplantede træer.
Når træerne bliver større, kan vegetationen gradvist udvikles til et mere sammenhængende, produktivt bundlag.
Husdyr som en integreret del af frugtplantagen
Husdyrhold åbner for nogle af de mest interessante muligheder for at udnytte frugtplantagens samlede produktionspotentiale.
Når dyrene integreres i plantagen, kan de omsætte biomasse, som ellers ville blive slået eller fjernet, og samtidig bidrage til næringsstofkredsløbet og vegetationsplejen.
Forskellige husdyrarter udfylder forskellige funktioner. Derfor er valget af art afgørende for, hvordan samspillet mellem frugttræer, vegetation og dyrehold skal organiseres.
| Husdyr | Primær funktion | Mulige produkter | Vigtigste hensyn |
|---|---|---|---|
| Høns | Insektsøgning og lokal vegetationsregulering | Æg og kød | Skrabeskader, næringsstofbelastning og rovdyr |
| Ænder | Søgning efter snegle og smådyr | Æg og kød | Vandbehov, fugtige områder og hygiejne |
| Gæs | Græsning og vegetationspleje | Kød og eventuelt andre produkter | Barkgnav, unge skud og græsningstryk |
| Får | Udnyttelse af græs og urter | Kød, uld og eventuelt mælk | Træbeskyttelse og græsningsstyring |
| Svin | Målrettet vegetation- og jordforstyrrelse | Kød | Rodskader og blotlagt jord |
| Kvæg | Græsning og biomasseomsætning | Kød og mælk | Træskader, jordbelastning og plads |
| Geder | Regulering af buske og vedagtig vegetation | Kød og mælk | Stor risiko for afbarkning |
Frugttræerne gavner fjerkræet
Træernes kroner giver skygge og læ, mens den varierede vegetation skaber et miljø med flere muligheder for naturlig adfærd og fødesøgning. Fjerkræ kan dog hurtigt påvirke jordoverfladen, hvis dyrene opholder sig for længe på samme sted. Skrabning kan fjerne vegetation og blotlægge jorden, mens store koncentrationer af gødning kan skabe lokale næringsstofoverskud. Derfor er mobile hønsehuse og roterende folde interessante redskaber til at styre dyrenes fordeling i plantagen.
Undersøgelser af fjerkræ i frugtplantager viser, at høns kan bidrage til regulering af visse skadedyr og vegetation. Effekten afhænger blandt andet af dyrenes alder, produktionsform, opholdstid og årstid [1].
Tre modeller for husdyrintegration
Permanent integration: Husdyrene indgår som en fast del af plantagens produktion med planlagte folde, fodergrundlag og beskyttelse af træerne.
Sæsonbestemt integration: Dyrene udnytter vegetationen i bestemte perioder, hvor det passer med frugtproduktionen og plantagens øvrige drift.
Samarbejde mellem producenter: En frugtavler og en husdyrproducent indgår aftale om afgræsning eller vegetationspleje på udvalgte arealer.
Modellerne giver mulighed for at tilpasse husdyrholdet til bedriftens størrelse, arbejdskraft, økonomi og produktionsform.
Hvad viser forskningen om fjerkræ i frugtplantager?
Forskning i integreret frugt- og fjerkræproduktion viser, at systemet kan skabe flere produktionsmuligheder på samme areal.
I det europæiske AGFORWARD-projekt blev kombinationer af kommercielle æbleplantager og fritgående høns undersøgt. Projektet fremhævede blandt andet træernes betydning for hønsenes mulighed for at udnytte udearealerne og potentialet for supplerende indtægter fra frugtproduktion [4].
Forsøg fra Oregon State University har desuden vist, at flytbare folde med kyllinger kan bidrage til lokal regulering af visse skadedyr og vegetation i æbleplantager [1].
Erfaringerne viser samtidig, at dyrenes placering, opholdstid og koncentration har stor betydning. Et velfungerende system kræver planlægning, så træernes vækst, jordoverfladens plantedække og dyrenes behov understøttes.
Høns – insektsøgning og ægproduktion
Høns er blandt de mest oplagte husdyr i en regenerativ frugtplantage. Deres naturlige adfærd er præget af fødesøgning, hvor de skraber i jordoverfladen og leder efter insekter, larver, frø og andre fødeemner.
I frugtplantager kan denne aktivitet bidrage til at reducere nogle af de insektpopulationer, som opholder sig på jordoverfladen eller i planteresterne under træerne. Hønsene kan eksempelvis søge efter larver og pupper, som indgår i skadedyrenes livscyklus, og de kan også æde mindre mængder nedfaldsfrugt. Samtidig producerer de æg og eventuelt kød, så frugtplantagen får en ekstra produktionsgren.
Ænder – snegle og smådyr i bundvegetationen
Ænder har et andet fødesøgningsmønster end høns og kan være særligt interessante i frugtplantager med fugtige områder og en varieret bundvegetation. Her søger de efter snegle, insekter og andre smådyr.
Ænder skraber generelt mindre i jorden end høns og kan derfor være interessante i systemer, hvor man ønsker at bevare et sammenhængende plantedække.
I frugtplantager med bærbuske, levende bunddække og mindre fugtige lavninger kan de indgå som en del af den biologiske skadedyrsregulering. Deres konkrete effekt på skadedyr afhænger af art, tæthed, tilgængelighed og dyrenes adfærd.
Ænder kræver adgang til drikkevand, så de blandt andet kan rense næb og næsebor, og passende muligheder for fjerpleje. Vandforsyningen bør indrettes, så de kan udfolde deres naturlige adfærd, uden at der opstår unødigt mudrede områder omkring opholdsstederne.
Gæs – græsning som alternativ til slåning
Gæs er særligt interessante i frugtplantager med et produktivt græsdække. De er udprægede græssere og kan omsætte en betydelig del af vegetationen mellem trærækkerne til animalsk produktion. Det giver mulighed for at reducere behovet for mekanisk græsslåning og samtidig producere kød.
Gæs kan derfor være et alternativ til mindre mekaniske plejeopgaver, især i etablerede plantager med robuste træer og et tilstrækkeligt fodergrundlag. Den væsentligste udfordring er, at gæs også kan æde unge skud, blade og bark. Det gælder især, når græsset er sparsomt eller af ringe kvalitet. Dyrenes adgang bør derfor styres gennem foldinddeling, passende opholdstider og beskyttelse af træerne.
Får – frugt og græsproduktion på samme areal
Får er en oplagt mulighed i større frugtplantager, hvor der er plads og et tilstrækkeligt græsgrundlag mellem trærækkerne. Her kan fårene omsætte græs og urter til kød, mens jordbrugeren reducerer behovet for mekanisk vegetationspleje. Græsningen kan organiseres i kortere perioder med efterfølgende hvile, så vegetationen får mulighed for at vokse frem igen.
Får kan dog også æde blade, skud og bark. Særligt i plantager med lave træer eller begrænset græsproduktion kan der opstå betydelige træskader. Derfor bør træbeskyttelse indgå fra begyndelsen. Europæiske forsøg med fåregræsning i æbleplantager har vist muligheder for at reducere udgifter til græsslåning, men også hvor afgørende græsningsstyringen er for at undgå skader på bark og frugtproduktion [2].
Svin – målrettet forstyrrelse og fornyelse af vegetation
Svin har en mere specialiseret funktion i frugtplantagen. Deres naturlige rodeadfærd kan bruges til at forstyrre vegetation og omsætte biomasse i forbindelse med bestemte pleje- eller omlægningsopgaver. Det gør dem interessante ved fornyelse af udvalgte arealer, hvor en eksisterende vegetation skal ændres.
Svin kan også søge efter nedfaldne frugter, hvor dette kan indgå forsvarligt i en foderplan og under gældende regler. Rodeadfærden kan imidlertid hurtigt beskadige træernes fine rødder, skabe bar jord og øge risikoen for erosion. Derfor vil den mest oplagte anvendelse ofte være afgrænsede, kortvarige indsatser på arealer, hvor jordforstyrrelsen indgår som en planlagt funktion. Træernes rodzoner bør beskyttes, og ny vegetation etableres efter behov.
Kvæg og geder – mulighed i større eller mere ekstensive plantager
I højstammede frugtlunde og mere ekstensive skovlandbrugssystemer kan kvæg indgå i græsningen. Her kan græsarealerne mellem træerne udnyttes til kød- eller mælkeproduktion, mens træerne bidrager med skygge og læ.
Kvæg kræver dog tilstrækkelig plads, robuste træbeskyttere og en græsningsplan, der tager hensyn til jordens bæreevne.
Geder har en anden funktion og kan være særligt interessante, hvor buske og vedagtig vegetation ønskes reguleret.
Deres tilbøjelighed til at æde blade, skud og bark gør dem samtidig krævende at integrere i en almindelig frugtplantage. Derfor egner de sig bedst til meget målrettede opgaver eller områder, hvor frugttræerne er effektivt beskyttet.
Sådan planlægges husdyrholdet
Husdyrene skal indgå i plantagens samlede driftsplan, så vegetationspleje, foderproduktion, træernes udvikling og frugthøst koordineres.
Træbeskyttelse
Unge frugttræer er særligt følsomme over for skader på bark, skud og rødder. Derfor bør beskyttelsen tilpasses den dyreart, der skal anvendes.
Får og geder kan kræve solide stammebeskyttere og beskyttelse af lavthængende grene, mens kvæg også kan belaste træerne mekanisk ved at gnubbe sig mod dem.
Svin kræver særlig beskyttelse af rodzonerne.
Fjerkræ kan generelt integreres med mindre fysisk risiko for større træer, men koncentreret skrabning omkring unge træer kan påvirke rødder og plantedække.
Træernes alder kan ikke alene bruges som kriterium for, hvornår dyrene kan lukkes ind. Grundstamme, træstørrelse, beskyttelse og dyrenes adfærd er mindst lige så vigtige.
Foldinddeling og roterende græsning
Ved at opdele frugtplantagen i mindre folde kan jordbrugeren styre dyrenes opholdstid og fordele deres påvirkning af vegetationen.
Flytbare hegn, mobile stalde og hensigtsmæssigt placerede vandingssteder gør det muligt at tilpasse driften til sæsonen.
Antallet af dyr og opholdstiden bør fastlægges ud fra vegetationens produktion, dyrenes foderbehov, jordbundens bæreevne og den ønskede vegetationshøjde.
Det er især vigtigt at undgå langvarig koncentration af dyr omkring stalde, skyggepladser og vandingssteder, hvor der ellers kan opstå bar jord og ophobning af næringsstoffer.
Foder og vand
Frugtplantagens vegetation kan udgøre en vigtig del af dyrenes fodergrundlag, men den samlede foderration skal dække deres ernæringsmæssige behov.
For får og kvæg kan græs og urter udgøre en væsentlig del af fodringen. For høns og andet fjerkræ vil fødesøgningen i plantagen normalt supplere en ernæringsmæssigt afbalanceret foderration.
Alle dyrearter skal have adgang til tilstrækkeligt vand og passende muligheder for læ, hvile og naturlig adfærd.
Rovdyrsbeskyttelse
Særligt fritgående fjerkræ kræver beskyttelse mod rovdyr.
Mobile stalde, sikre natophold, elektriske hegn og hensigtsmæssig placering af folde kan indgå i beskyttelsen.
Træerne kan give fjerkræet mulighed for at søge skjul, men erstatter ikke behovet for en samlet sikkerhedsplan.
Frugtplantagens årshjul
Integrationen af husdyr og frugtproduktion bør følge årets biologiske rytme.
| Årstid | Frugtplantagens udvikling | Muligheder for husdyr |
|---|---|---|
| Vinter | Træernes hvileperiode og beskæring | Udvalgt vegetationspleje, hvor jordens bæreevne tillader det |
| Forår | Knopbrydning, blomstring og ny plantevækst | Kontrolleret græsning og målrettet fødesøgning |
| Sommer | Frugtudvikling og kraftig vegetationsvækst | Græsning og pleje med hensyn til høst og frugternes placering |
| Efterår | Frugthøst og bladfald | Afgræsning efter høst, hvor hygiejne og foderforhold tillader det |
Græsningstidspunkterne skal tilpasses den konkrete plantage. Især når der produceres frugt til direkte konsum, skal fødevaresikkerheden indgå som en styrende faktor.
Følg udviklingen i din frugtplantage
For at vurdere de regenerative effekter kan jordbrugeren følge nogle få centrale indikatorer over tid:
- Frugtudbytte og kvalitet pr. træ eller hektar.
- Jordens aggregatstruktur og infiltrationsevne.
- Andelen af levende plantedække gennem året.
- Mængden af biomasse og foder produceret mellem trærækkerne.
- Arbejdstimer og udgifter til vegetationspleje.
- Dyrenes produktion, sundhed og trivsel.
- Udviklingen i biodiversitet og forekomsten af nyttedyr.
- Samlet økonomisk resultat fra plantagens forskellige produktioner.
Disse observationer kan danne grundlag for løbende tilpasning af systemet.
Fødevaresikkerhed – en del af det regenerative design
Når frugtproduktion kombineres med husdyr, er det vigtigt at planlægge dyrenes adgang, så frugterne ikke forurenes af gødning.
Husdyr kan udskille sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som kan overføres til frugt gennem direkte kontakt, vand, jord eller udstyr. Derfor bør plantagen indrettes med en klar adskillelse mellem dyrenes ophold og aktiviteterne omkring høst og håndtering af frugt. Risikoen afhænger blandt andet af, om frugten hænger højt på træerne eller samles op fra jorden, hvilken dyreart der anvendes, og hvor lang tid der går mellem dyrenes ophold og høst.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at primærproducenter af frugt og grønt foretager konkrete risikovurderinger af blandt andet husdyrgødning, vildt og anden mulig forurening [3].
Ved planlægning af et integreret system bør følgende indgå:
-
En dokumenteret plan for dyrenes adgang til høstarealerne.
-
Beskyttelse mod fækal forurening af frugt og høstudstyr.
-
Særlig opmærksomhed på nedfaldsfrugt og frugt tæt på jordoverfladen.
-
Afklaring af relevante regler og eventuelle certificerings- eller aftagerkrav.
Der findes ikke én generel opholds- eller karensperiode, som automatisk sikrer alle typer integreret frugtproduktion. Perioden mellem græsning og høst må fastlægges ud fra den konkrete risiko og de gældende krav.
Økonomien i regenerative frugtplantager
En af de største muligheder ved regenerative frugtplantager er, at flere produkter og funktioner kan udvikles på samme areal. En traditionel frugtplantage er i høj grad afhængig af frugtproduktionen og de økonomiske udsving, som følger med høst, vejrforhold, sygdomme og afsætning.
Et regenerativt system kan kombinere indtægter fra eksempelvis frugt, nødder, bær, æg, fjerkræ eller lammekød. Samtidig kan husdyrholdet reducere behovet for nogle mekaniske plejeopgaver og give nye muligheder for at udnytte vegetationen som foder. Det gør det relevant at vurdere økonomien på systemniveau, hvor både planteproduktion, dyrehold, arbejdsforbrug og investeringer indgår.
Flere indtægtskilder
Frugtplantagens forskellige produktionsgrene kan skabe indtægter på forskellige tidspunkter af året. Ægproduktion kan eksempelvis give løbende omsætning, mens frugt og nødder i højere grad produceres sæsonmæssigt. På mindre bedrifter kan direkte salg, gårdbutikker og abonnementsordninger skabe mulighed for at afsætte flere produkter til den samme kundekreds. På større bedrifter kan samarbejde mellem specialiserede producenter gøre det muligt at udnytte arealet mere effektivt.
En frugtavler kan eksempelvis indgå en græsningsaftale med en fåreproducent, der anvender plantagens vegetation uden for de perioder, hvor der er risiko for skader på frugt eller træer.
Udgifter og investeringer
Integrationen af flere produktionsgrene kræver også ressourcer. Husdyrhold medfører omkostninger til blandt andet foder, hegn, vandforsyning, stalde, tilsyn, sundhed og håndtering. Et mere komplekst plantedesign kan desuden øge behovet for planlægning og arbejdskraft.
Den økonomiske gevinst skal derfor vurderes som forskellen mellem de ekstra indtægter, eventuelle besparelser og de nye driftsomkostninger. I et velfungerende system kan flere af de samme investeringer understøtte flere produktionsgrene. Træer kan eksempelvis både producere frugt, skabe læ og understøtte dyrenes velfærd.
Samarbejde som forretningsmodel
Frugtavleren behøver ikke nødvendigvis selv eje husdyrene. Samarbejde mellem frugtavlere og husdyrproducenter kan gøre det muligt at kombinere forskellige faglige kompetencer og produktionsformer.
En fåreproducent kan eksempelvis stå for en del af vegetationsplejen gennem sæsonbestemt græsning, mens frugtavleren fortsætter med at fokusere på træernes pleje og frugtproduktionen. Tilsvarende kan en ægproducent placere mobile hønsehuse i frugtplantagen efter en aftalt græsnings- og høstplan.
Denne type samarbejde kan give adgang til nye indtægtskilder og biologiske funktioner uden at kræve, at hver bedrift selv opbygger alle produktionsgrene.
Fremtidens regenerative frugtplantage
Regenerative frugtplantager rummer et betydeligt potentiale for at gentænke, hvordan flerårig fødevareproduktion organiseres.
Når frugttræer, buske, græsser, urter og husdyr indgår i et fælles dyrkningssystem, kan arealet understøtte flere produktionsformer og flere økologiske funktioner på samme tid.
Det åbner mulighed for at udvikle jordens frugtbarhed, udnytte planteproduktionen mere alsidigt, skabe bedre levesteder for nyttedyr og forbedre samspillet mellem dyrevelfærd og fødevareproduktion.
For jordbrugeren ligger der samtidig en mulighed for at kombinere flere indtægtskilder og skabe en mere varieret forretning.
Den regenerative frugtplantage kan dermed blive et produktionslandskab, hvor træer, flerårige planter, husdyr og jordliv ikke blot eksisterer side om side, men indgår som aktive dele af det samme produktive økosystem.
Fra eksisterende plantage til regenerativ frugtproduktion
En regenerativ frugtplantage behøver ikke etableres fra bunden. Eksisterende frugtplantager kan udvikles gradvist gennem ændringer i vegetationspleje, jordbearbejdning, biodiversitet og integration af husdyr.
Det giver mulighed for at afprøve nye metoder i mindre skala og bygge videre på erfaringerne.
Kilder og videre læsning
[1] Oregon State University Extension. Chicken tractors: Moveable flocks help manage orchard pests.
https://extension.oregonstate.edu/catalog/em-9320-chicken-tractors-moveable-flocks-help-manage-orchard-pests
[2] AGFORWARD. Grazed orchards in France. Erfaringer med fåregræsning i æbleplantager.
https://agforward.eu/grazed-orchards-in-france.html
[3] Fødevarestyrelsen. Frugt- og grøntavlere – primærproducenter af vegetabilske fødevarer.
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/start-og-drift-af-foedevarevirksomhed/virksomhedstyper-hygiejneregler/frugt-og-groentavlere
[4] AGFORWARD. Commercial apple orchards in poultry free-range areas.
https://www.agforward.eu/documents/D5.15%20Guidelines%20for%20agroforestry%20for%20livestock%20with%20annex.pdf
[5] University of California, Agriculture and Natural Resources. Managing Floral Resources in Apple Orchards for Pest Control: Ideas, Experiences and Future Directions.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6723448/
[6] Montana State University. Integrated Livestock – Western Agricultural Research Center.
https://agresearch.montana.edu/warc/research_current/integrated-livestock/
[7] Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Planting in chicken coops.
https://icoel.dk/en/livestock-and-animal-welfare/planting-in-chicken-coops/
[8] EU CAP Network. MIXED – Development of efficient and resilient mixed farming and agroforestry systems.
https://eu-cap-network.ec.europa.eu/projects/mixed-multi-actor-and-transdisciplinary-development-efficient-and-resilient-mixed-farming_en