Pløjefri dyrkning

Fremtidens landbrug er pløjefrit

Mindst 20 procent af det danske landbrugsareal dyrkes uden brug af plov. Det er et tal i hastig vækst. Pløjefri dyrkning (No-till) farming er en landbrugsteknik til dyrkning af afgrøder eller græsarealer uden at forstyrre jorden gennem jordbearbejdning. No-till landbrug reducerer mængden af ​​jorderosion, co2 emission. Jordbearbejdning forårsager i visse jorder, især i sandede og tørre jorder på skrånende terræn. 

I et pløjet system er jordbearbejdningen skadelig, dels ved den umiddelbare forstyrrelse, der maser, overskærer eller begraver dyrene og svampene, og dels ved at fjerne de overfladelevende dyrs fødegrundlag og gemmesteder. Principper om minimal jordbearbejdning og permanent jorddække med en kombination af voksende planter og døde planterester kan derfor påvirke biodiversiteten positivt.

 Jorden er fuld af organismer som er hjælpsomme for planter. Nogle organismer konverter nitrogen i jorden om til molekyler som planen kan optage. Andre organiser planen med at få adgang til vand på en afstand og dybde som ellers ikke ville være tilgængeligt for plantens rødder. Nogle organismer bidrager til at løsne jorden bliver så jorden nemmer kan absorbere vand og gør det nemmer for planernes rødder at brede sig. Når jorden pløjes med en maskine vender jorden bliver mange af disse organismer dræbt og skåret over. Så afgrødernes vækst må baseres sig på kunstgødning som ender med at blive udledt til grundvandet, åløb og havet hvor det skaber problemer. Det centrale ved prøjefri dyrkning er at lade jorden være mest muligt.

Jordens organismer og planterødder kan erstatte den fysiske bearbejdning med maskiner. Det kræver dog, at de får mad og ro til at arbejde. 

Forskellige typer pløjefri dyrkning

Der er en vis forvirring omkring begreberne, når der diskuteres pløjefri dyrkning, især når direkte såning nævnes. Moderne såmaskiner er ofte udstyret med sektioner, der udfører jordbearbejdning samtidig med såning. Direkte såning refererer til en praksis, hvor jorden kun forstyrres af såskæret og intet andet.

Direkte såning

Direkte såning er en let måde at etablere din afgrøde på. Det kan spare tid og omkostninger, og det er godt for jorden. Under direkte såning placeres frø i stubbe af den tidligere afgrøde uden forudgående jordbearbejdning. Dette efterlader jorden porer intakte, bevarer jordens fugtighed og forhindrer spring af jordens frøbank. Minimal jordbearbejdning er et nøgleprincip i regenerativt landbrug og det er en fantastisk måde at regenerere en sund jord på.

Ved direkte såning udføres kun jordbearbejdning med såskæret. På internationalt plan skelnes mellem “NoTill”, hvor der kan foretages bearbejdning i større dybde end sådybden, f.eks. i forbindelse med placering af gødning. Hvis der ikke bearbejdes under sådybden, kaldes det “Direct Seed” eller “ZeroTill”, hvor skiveskæret næsten altid anvendes.

Altså skal vi helst så direkte og dermed også spare den kostbare og ødelæggende jordbearbejdning. Ved at investere mindre i at etablere en afgrøde kan vi også bedre tåle, at udbyttet ikke bliver optimalt på grund af vejret i nogle af dyrkningssæsonerne. Alt andet lige bliver vi mindre sårbare ved at have lavere omkostninger – og vil som et gennemsnit af år tjene mere på vores planteavl.

Læs mere om Direkte Såning her. 

Dyb bearbejdning

Dyb bearbejdning involverer typisk en jordbearbejdning ned til 15 cm eller dybere. Det anbefales at anvende smalle spidser for at undgå for dyb bearbejdning, selvom denne metode kan give en pålidelig etablering, ofte med betydelige omkostninger.

”Almindelig” pløjefri dyrkning

Almindelig pløjefri dyrkning praktiseres af de fleste landmænd ved at udføre overfladisk harvning umiddelbart efter høst for at fremme spiring af spildkorn og ukrudt, især gold hejre. Dette følges op med en dybere harvning i en dybde på 5 til 15 cm inden såning.

Minimal jordbearbejdning (min-till)

Minimal jordbearbejdning involverer kun overfladisk jordbearbejdning, ofte udført samtidig med såning, f.eks. med en tallerkenharve. Alternativt kan bearbejdningen udføres med tænder for at løsne jorden under frøet. Der er ingen jordbearbejdning før såning, men en strigling kan udføres for at fordele halmen efter høst.

Dyrkningssystemer, der involverer harvning, kaldes også Muldsåning (Mulchsaat på tysk). Internationalt betegnes det som Conservation Tillage, defineret ifølge en amerikansk ASEA-standard, hvor 30% af jorden altid skal være dækket af afgrøde eller afgrøderester.

Stribeharvning

Stribeharvning indebærer, at jorden kun harves i striber enten under afgrøden eller mellem to sårækker. Ifølge den amerikanske standard må maksimalt 30% af overfladen være opharvet. Grubbesåning af raps repræsenterer en form for stribeharvning, mens korn også i stigende grad sås efter harvning i striber.