Hvis vi ønsker et andet landbrug, må vi også udvikle en anden madkultur.
Madkulturen har stor betydning for folkesundheden og omfanget og fx livstilssygdomme i befolkningen. Nutildags bruger vi en lang mindres andel af vores forbrug på fødevarer end vi gjorde i 1960. Selv om vores indtægter er næsten tredoblet, bruger vi omtrent det samme på fødevarer som dengang. Til gengældt bruger i dag en væsentlig større andel af vores økonomi på bolig og transport. Det er op til den enkelte hvad man ønsker at putte i munden, men det er i vores alle interesse at vi udvikler et landbrug der er i pagt med naturgrundlaget og som ikke erodere livsgrundlaget for vores børn og de kommende generationer. Derfor må det være i alles interesse, at der gøres en bred indsats for at fremme en madkultur der understøtter det regenerative landbrug.
Historisk set tog det ikke mange år før folk ændrede holdning til rygning, brug af sele i bilen, halloween og spritkørsel. Kulturer og traditioner kan hurtigt ændres sig. Når først bølgen ruller går det stærkt, og det er tydelige at se at influencere og blogger er begyndt at tage de regenerative produkterne til sig. På de sociale medier skrives der nu om fermentering, kombucha, biodynamisk kød, spiselige blomster og åbenbaringen ved de smukke salater af flerårige grøntsager fra de berømte restauranter. De økologiske varer tager stigende markedsandele og det regenerative er blevet det nye buzz. Andelen af hyldemeter med plantebaserede alternativer til mælkeprodukter er stærkt stigende i supermarkederne. Bevægelsen mod det regenerative landbrug er godt i gang og det er med at sadle om og ride med på bølgen mens man kan.
Der er en stor klimagevinst ved at omlægge kosten
Ifølge Klimarådet vil udledningerne fra den danske befolknings fødevareforbrug reduceres med 2,6-3,9 mio. ton CO2e om året, hvis alle i Danmark omlægger deres kost til at følge de officielle kostråd. Det svarer til at reducere udledningerne fra danskernes kost med 29-41 %. Hvis alle følger en vegetarisk kost, kan udledningerne reduceres med yderligere 0,5-1,6 mio. ton CO2e om året.
Dansk produktion af frilandsgrøntsager og frugt, bær, frø og nødder skal fremmes
Produktionen af dansk grønt, frugt, bær og nødder er meget begrænset. Danmark skal sikre adgang til uddannelse og efteruddannelse i dyrkning af frilandsgrøntsager, frugt, bær og nødder efter de økologiske mål og dyrkningsprincipper.
Produktionen må i fremtiden forventes at basere sig på to strenge. En streng med få, men meget store virksomheder, der producerer til detail og foodservice med pris som eneste konkurrenceparameter i skarp konkurrence med udlandet. En anden streng med mange små producenter med direkte salg til forbrugere, restauranter og kantiner. Det er væsentligt, at uddannelsen samler begge udviklingsveje op.
Dertil er det vigtigt, at staten i udvikling af regler for primærproducenter og fødevarevirksomheder, samt når den laver udbud for offentlige indkøb eller etablerer eventuelle teknologi-tilskudsordninger, etableringsstøtte eller lignende, tager højde for de særlige behov, der ligger hos skaren af småproducenter. Fremtidige rammevilkår skal sikre gode vækstmuligheder for både de store specialiserede bedrifter og for småproducenterne.
Brugen af flerårige grøntsager skal fremmes
Mange af de regenerative dyrkningssystemer, som fx skovlanbrug og skovhaver er høj i grad baseret på flerårige afgrøder. Mange af de flere flerårige afgrøder er ikke særligt kendte fødevarer i vores madkultur.
Her kan restaurationsbranchen og kokkeuddannelserne gå foran i oplysningen og markedsføringen af de nye afgrøder. I Danmark har vi nogle af verdens mest anerkendte restauranter, og mange af dem bruger i høj grad de flerårige planter i deres retter. Der er også kommet flere kogebøger på markedet med fokus på hvordan de flerårige afgrøder kan anvendes i madlavningen. Her er et helt felt med et stort udviklingspotentiale for udvikling af det lokale køkken med afsæt i de lokale råvarer.
Danskerne spise alt for lidt frugt og grønt
Kun 10 % af voksne danskere spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Blandt børn op til 12 år går det en anelse bedre, men ikke blandt børn over 13 år, og det store flertal af alle børn er stadig langt fra at opfylde kostrådene. De 4-18-årige spiser i gennemsnit 341 gram frugt og grønt om dagen, og indtaget falder med alderen. Kun 7 % af de 13-18-årige, 27 % af de 7-12-årige og 40 % af de 4-6-årige lever op til kostrådenes anbefalinger
Danmark skal arbejde for en europæisk handlingsplan for regenerative fødevarer
Danmark skal gå forrest i forhold til at skabe bedre rammer for de regenerative fødevarer, og et væsentligt, dansk aftryk kan sættes ved, at Danmark allerede nu påtager sig at arbejde for, at der skal udvikles og vedtages en EU-handlingsplan for regenerative fødevarer. Dette vil også være helt i tråd med de nylige anbefalinger fra et uafhængigt ekspertpanel til Europa-Kommissionen.
Den danske handlingsplan for plantebaserede fødevarer, samt de gældende EU-politikker for at fremme økologi kan bruges som forbillede.
Særlige opmærksomhedspunkter er:
- At EU gør op med at regulere regenerativt dyrkede fødevarer på de konventionelt dyrkede fødevarers præmisser.
- At udligne barrierer mellem medlemslandene, eksempelvis sikre at regler for navngivning er ensartede.
- At reglerne for forarbejdning af regenerativt dyrkede fødevarer ikke stiller dem ringere end konventionelt dyrkede fødevarer.
- At øremærke betydelige midler til henholdsvis forskning og produktudvikling, uddannelse og efteruddannelse af professionelle i brug af regenerativt dyrkede fødevare som fx, frø, nødder og flerårige grøntsager.
Eksportfremstød i udlandet skal have fokus på regenerativt producerede fødevarer
Danske eksportfremstød på fødevareområdet skal fokusere på regenerativt producerede fødevarer. Danmark er allerede kendt for økologi i udlandet, og nu skal vi også være kendt for vores regenerative fødevarer. Ved at højne efterspørgslen på regenerativt producerede fødevarer hos forbrugerne, vil markedet for regenerative fødevarer vokse. Hermed vil Danmarks regenerative fødevareproduktion kunne vokse og på sigt overtage noget af det marked, som den intensive, konventionelle produktion har i dag.