Interessen for regenerativt landbrug er vokset hurtigere end den videnskabelige dokumentation. Det betyder ikke, at de regenerative principper er uden forskningsmæssigt grundlag. Reduceret jordbearbejdning, efterafgrøder, større afgrødediversitet, flerårige afgrøder, skovlandbrug, recirkulering af næringsstoffer og integreret plante- og husdyrproduktion har hver for sig været genstand for omfattende forskning.
Det nye forskningsmæssige spørgsmål er i højere grad, hvad der sker, når metoderne kombineres til hele dyrkningssystemer, der bevidst søger at opbygge jordens og agroøkosystemets funktioner over tid. Det kræver forskning, der både kan gå helt ned i jordens biologiske processer og løfte blikket til hele bedriften.
Fra enkeltmetoder til dyrkningssystemer
Regenerativt landbrug har ikke én internationalt accepteret definition. Forskningen anvender både definitioner baseret på bestemte praksisser og definitioner baseret på ønskede resultater som bedre jordsundhed, større biodiversitet og øget kulstoflagring. Et større review af 229 videnskabelige artikler fandt netop denne betydelige variation i definitionerne.
Det er ikke kun en akademisk diskussion. En efterafgrøde, direkte såning eller reduceret jordbearbejdning er ikke i sig selv garanti for et bestemt resultat. Virkningen afhænger blandt andet af jordtype, klima, sædskifte, management, udgangspunkt og samspillet med resten af dyrkningssystemet.
Derfor bør regenerativ forskning i stigende grad undersøge resultaterne af dyrkningen frem for alene at registrere anvendelsen af bestemte metoder.
Forskningen er allerede i gang
Regenerativt landbrug er endnu et relativt ungt forskningsfelt i Danmark, men der sker nu en mærkbar udvikling. Samtidig bør forskningen ikke afgrænses til projekter, der bruger ordet regenerativ. En betydelig del af det relevante vidensgrundlag findes allerede inden for eksempelvis agroøkologi, Conservation Agriculture, økologisk jordbrug, skovlandbrug, jordbiologi, integreret plante- og husdyrproduktion og forskning i næringsstofkredsløb.
En del danske forskningsprojekter bruger direkte betegnelsen regenerativt landbrug. Men en endnu større del af den relevante forskning foregår under betegnelser som agroøkologi, jordsundhed, skovlandbrug, efterafgrøder, flerårige afgrøder og økologiske dyrkningssystemer. Tilsammen undersøger de mange af de biologiske processer og dyrkningsprincipper, som regenerativt landbrug bygger på.
Mål resultater, ikke etiketter
En bedrift bliver ikke nødvendigvis mere regenerativ, fordi den gennemfører én bestemt praksis. Forskningen bør følge udviklingen i blandt andet jordstruktur og infiltration, jordkulstof og organisk materiale, rodmasse og biologisk aktivitet, næringsstofeffektivitet og kvælstoftab, biodiversitet og økosystemtjenester, pesticid- og gødningsforbrug, produktion og udbyttestabilitet samt økonomi, arbejdskraft og driftsrisiko.
Samlet kan sådanne indikatorer beskrive udviklingen i bedriftens biologiske dyrkningskapital: den produktive kapacitet, der ligger i jordfrugtbarhed, levende biomasse, jordkulstof, vandkapacitet, biologiske processer og økosystemfunktioner.
Her er et udvalg af aktive projekter, der er særligt relevante.
METRICS – Københavns Universitet
Projektet METRICS – Qualifying the effects of regenerative agriculture on soil health from farm level to policy-making løber fra april 2025 til marts 2027.
Forskerne undersøger danske bedrifter, der selv beskriver deres dyrkning som regenerativ, og kombinerer jordprøver med interviews, landskabsanalyser og undersøgelser af værdikæder og regulering. Målet er blandt andet at udvikle mere anvendelige indikatorer for jordsundhed og jordkulstof og undersøge, hvordan sådanne indikatorer kan omsættes til praksis og politik.
Det gør METRICS særligt interessant, fordi projektet rammer et af de centrale spørgsmål for regenerativt landbrug: Hvordan måler vi regeneration på en måde, der både er videnskabeligt robust og anvendelig på bedriften?
Regenerativt landbrug i en dansk kontekst – ICOEL
Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder i 2026 med projektet Regenerativt landbrug i en dansk kontekst – værdifuld validering og implementering.
Projektet undersøger blandt andet integration af husdyr og planteavl, større diversitet i græs-, efterafgrøde- og foderblandinger, regenerative sædskifter, reduceret jordbearbejdning, jordpakning samt recirkulering af reststrømme og næringsstoffer. Projektet bygger eksplicit på samskabelse mellem jordbrugere, rådgivere, forskere og virksomheder i værdikæden. De planlagte resultater offentliggøres i fjerde kvartal 2026.
Projektet er interessant, fordi det ikke kun spørger til enkelte miljøeffekter, men forsøger at operationalisere regenerativ dyrkning i en dansk produktionsmæssig virkelighed.
FIRSTPOTATO – Aarhus Universitet
På Aarhus Universitet løber FIRSTPOTATO – Field Intelligence for Regenerative Agriculture and Sustainability in Potato Farming fra marts 2025 til december 2026.
Her kombineres regenerativ dyrkning med digitale beslutningsværktøjer og kunstig intelligens. Målet er blandt andet at reducere risikoen ved overgangen til mere regenerative dyrkningsmetoder og optimere input, udbytte og kvalitet i kartoffelproduktionen.
Projektet viser en vigtig pointe: regenerativt landbrug behøver ikke være et modsætningsforhold til præcisionsteknologi og digitalisering. Teknologien kan tværtimod bruges til at understøtte biologisk baserede dyrkningssystemer.
Ground2Live – Aarhus Universitet og AGROECOLOGY Partnership
Aarhus Universitet deltager også i Ground2Live – Enhancing Ground Cover on Vegetable Farms, der løber fra 2025 til 2028 som del af det europæiske AGROECOLOGY Partnership. Projektet arbejder med living labs og undersøger plantedække i grøntsagsproduktionen med fokus på både ressourcebeskyttelse og økonomisk bæredygtighed.
Det europæiske AGROECOLOGY Partnership har netop living labs og forskningsinfrastruktur som et centralt redskab til at udvikle og afprøve landbrugssystemer i virkelige produktionsmiljøer.
TRANS-Lighthouses – Roskilde Universitet
Roskilde Universitet deltager i det europæiske TRANS-Lighthouses, som arbejder med naturbaserede løsninger og såkaldte Living Knowledge Labs. Den danske del har blandt andet omfattet et samarbejde med Foreningen Regenerativt Jordbrug om udvikling og videndeling omkring regenerativ praksis. Projektet er fortsat aktivt i 2026.
Her er det især koblingen mellem videnskabelig viden, jordbrugernes erfaringer og fælles udvikling af løsninger, der er interessant.
SoilHeal – Aarhus Universitet
Aarhus Universitet leder SoilHeal, der løber 2025–2028 sammen med bl.a. Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Thise. Projektet undersøger, hvordan management i økologiske kvægsædskifter kan øge kulstoflagringen, forbedre jordsundheden og samtidig reducere kvælstoftab. Det usædvanligt interessante er, at forskerne kan bruge AU-Viborgs langvarige økologiske sædskifteforsøg, som blev etableret allerede i 1987. De undersøger bl.a. betydningen af andelen af græs/kløvergræs og husdyrgødning og supplerer de langsigtede forsøg med målinger ude på kommercielle bedrifter.
CloseFerVeg – Aarhus Universitet
Levende plantedække og lukkede næringsstofkredsløb i grøntsagsproduktionen. Projektet løber 2025–2028 med Aarhus Universitet og HortiAdvice og undersøger undersåede efterafgrøder i intensiv grøntsagsproduktion. Målet er at reducere nitratudvaskning og lattergasemissioner, fastholde høj produktion og jordfrugtbarhed samt øge kulstofbindingen. Projektet bygger på Living Lab-metodik, hvor forskningen foregår sammen med grøntsagsproducenter og rådgivere.
ClimateRye – flerårigt korn som nyt dyrkningssystem.
Aarhus Universitets ClimateRye begyndte i januar 2026 og løber frem til udgangen af 2029. Projektet udvikler flerårig rug og undersøger potentialet for lavere miljøbelastning, større kulstoflagring og bedre jordsundhed.
Flerårigt korn kan i princippet ændre selve arkitekturen i agerbruget: længere perioder med levende rødder, mindre jordbearbejdning og større underjordisk biomasse.
Agroforestry – hvad står i vejen for skovlandbrug i Danmark?
Københavns Universitet gennemfører fra februar 2025 til november 2026 projektet Exploring barriers and drivers of agroforestry adoption in Denmark to foster sustainable land use. Her undersøges ikke blot skovlandbrugets miljøpotentiale, men også de historiske, økonomiske og politiske forhold, der fremmer eller hæmmer udbredelsen i Danmark. KU fremhæver blandt andet biodiversitet og kulstoflagring som mulige gevinster.
Europa investerer i levende laboratorier
Udviklingen i Danmark er del af en større europæisk bevægelse.
EU's Mission: A Soil Deal for Europe har som mål at etablere et netværk på 100 living labs og lighthouse-sites frem mod 2030. Formålet er netop at samskabe viden, teste løsninger og demonstrere dem under virkelige forhold.
Et markant eksempel er TRAILS4SOIL, der løber fra 2025 til 2030 med et samlet budget på omkring 11,8 mio. euro. Projektet etablerer fem living labs på tværs af ni lande med i alt 100 forsøgssteder og 11 lighthouse-bedrifter. Her undersøges direkte regenerative og conservation-baserede dyrkningspraksisser.
Et andet er GroundWork, som løber til 2030 og etablerer fem living labs i Portugal, Tyskland, Belgien, Sverige og Serbien. Her undersøges regenerativ græsning og integration af husdyr under forskellige klimatiske og produktionsmæssige forhold.
Et interessant forbillede fra Holland
Det hollandske ReGeNL viser, hvor stort et regenerativt forsknings- og innovationsprogram kan tænkes.
Programmet vil involvere omkring 1.000 landmænd i omstillingen mod regenerative og økonomisk levedygtige bedrifter. Wageningen University & Research, universiteter, landbrugsorganisationer, finansielle aktører, teknologivirksomheder og andre dele af fødevaresystemet deltager.
Forskning i måling og modellering kombineres med udvikling af forretningsmodeller, uddannelse, rådgivning og implementering på bedrifterne. Det hollandske Nationale Vækstfond har bevilget 129 mio. euro til programmet.
Danmark behøver ikke kopiere ReGeNL, men modellen viser værdien af at forbinde forskning, bedrifter, økonomi, uddannelse og værdikæder i ét langsigtet program.
Fra dokumentation til innovation
Regenerativ forskning bør ikke begrænses til at måle, om kendte metoder virker.
Den skal også udvikle nye dyrkningssystemer.
Hvordan ser en dansk kornproduktion ud, hvis en væsentlig del af næringsstofferne skal komme fra biologiske processer? Hvordan kombineres træer rationelt med store landbrugsmaskiner? Hvordan kan husdyr igen indgå i planteavl uden at kræve, at alle bedrifter selv har dyr? Hvordan kan flerårige afgrøder blive en større del af dansk fødevareproduktion? Kan robotter og præcisionsteknologi gøre meget diverse dyrkningssystemer rationelle at drive?
Det er spørgsmål, hvor regenerativt landbrug kan blive en egentlig innovationsplatform frem for blot en samling kendte dyrkningsmetoder.
Præcisionsteknologi, satellitter, sensorer, robotter, kunstig intelligens og biologisk dyrkning behøver ikke stå på hver sin side af en teknologisk skillelinje. Den interessante innovation opstår måske netop, når moderne teknologi bruges til at håndtere mere biologisk komplekse dyrkningssystemer.
Forskningen skal også kunne give ubelejlige svar
God regenerativ forskning skal ikke være designet til at bevise, at regenerative metoder altid er bedre.
Et studie offentliggjort i Nature Food i 2026 på australske fårebedrifter viste eksempelvis, at nedbør og belægningsgrad havde større betydning for flere resultater end nogle af de regenerative variable, der blev undersøgt. Samtidig kunne øget jordkulstof ikke ophæve betydningen af metan fra dyrene.
Sådanne resultater gør ikke regenerativt landbrug mindre interessant. De gør det mere præcist. Forskningen skal vise, hvor effekterne findes, hvor de ikke findes, og hvilke trade-offs der følger med.
Hvad mangler vi stadig viden om?
Der findes allerede meget forskning i de enkelte komponenter i regenerativ dyrkning. Det store vidensbehov ligger i stigende grad i sammenhængene mellem dem.
Produktion og robusthed
Kan regenerative dyrkningssystemer fastholde en høj fødevareproduktion, samtidig med at afhængigheden af eksterne input reduceres? Hvordan udvikler udbytterne sig under omlægningen, og bliver produktionen mere stabil, når dyrkningssystemet modnes?
Forskningen bør ikke kun måle gennemsnitsudbyttet, men også udbyttestabilitet fra år til år og systemets evne til at håndtere tørke, ekstrem nedbør, sygdomspres og udsving i inputpriser. En lidt lavere topydelse kan være attraktiv, hvis produktionen samtidig bliver mere stabil, mindre inputkrævende og økonomisk mindre risikofyldt.
Jordens biologi, struktur og kulstof
Kulstoflagring er vigtig, men jordens kulstofindhold kan ikke stå alene som mål for, om jorden udvikler sig positivt.
Der er behov for bedre viden om samspillet mellem rødder, bakterier, svampe, jordbundsdyr, organisk materiale og jordens fysiske struktur. Hvordan påvirker forskellige dyrkningssystemer aggregatstabilitet, porøsitet, rodudvikling, biologisk aktivitet og forskellige kulstofpuljer? Og hvor hurtigt sker ændringerne? Et dyrkningssystem kan få bedre biologisk funktion og struktur længe før ændringen kan aflæses som en stor stigning i den samlede mængde jordkulstof.
Kvælstof og næringsstofkredsløb
Et centralt forskningsspørgsmål er, hvor effektivt forskellige dyrkningssystemer kan fastholde, recirkulere og biologisk mobilisere kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer.
Det afgørende er ikke kun, hvor meget gødning der tilføres, men hvor stor en del af næringsstofferne der omsættes til produktion, fastholdes i jordens biologiske puljer eller tabes gennem udvaskning og emissioner. Der er især behov for at forstå, hvordan rødder, mikroorganismer, efterafgrøder, bælgplanter, husdyr og organisk materiale kan øge næringsstofeffektiviteten. Det er særligt relevant under danske forhold med skærpede krav til reduktion af kvælstoftab.
Vand, tørke og ekstrem nedbør
Et af de store løfter ved forbedret jordsundhed er større modstandsdygtighed over for både tørke og store nedbørsmængder. Men effekternes størrelse under danske forhold er endnu utilstrækkeligt belyst.
Forskningen bør undersøge, hvordan jordstruktur, organisk materiale, levende rødder, permanent plantedække og flerårige planter påvirker infiltration, vandlagring, fordampning og afstrømning. Hvor meget længere kan en afgrøde klare sig uden regn, og hvor hurtigt kan jorden optage et kraftigt skybrud? I et klima med både vådere vintre og større risiko for sommertørke kan vandhusholdning blive en central produktionsparameter.
Biodiversitet og økosystemtjenester
Regenerativ forskning bør undersøge biodiversitet som en funktionel del af produktionen – ikke kun som et naturmål ved siden af landbruget.
Bestøvere, naturlige fjender af skadedyr, jordbundsorganismer, mykorrhizasvampe, lægivende vegetation og flerårige planter kan alle levere økosystemtjenester til dyrkningssystemet. Det interessante spørgsmål er derfor ikke alene, om der kommer flere arter, men hvilke funktioner den biologiske kompleksitet faktisk kan overtage eller understøtte. Kan større biodiversitet eksempelvis bidrage til bestøvning, skadedyrsregulering, næringsstofomsætning, jordstruktur og mere stabil produktion – og under hvilke betingelser?
Planteværn og biologisk regulering
Hvordan kan mere diverse dyrkningssystemer reducere behovet for herbicider, fungicider og insekticider uden samtidig at øge udbyttetabet eller behovet for mekanisk jordbearbejdning?
Her er der behov for forskning i hele systemer frem for enkelte tiltag. Sædskifte, samdyrkning, efterafgrøder, sortsvalg, jordbiologi, nyttedyr og landskabelige elementer påvirker sygdomme, skadedyr og ukrudt på forskellige måder. Nogle problemer kan reduceres, mens andre kan vokse frem. Forskningen skal derfor identificere både muligheder og trade-offs og udvikle strategier, hvor biologisk regulering gradvist kan overtage en større del af planteværnets funktion.
Husdyr som del af dyrkningssystemet
Husdyr kan potentielt spille en central rolle i regenerative systemer gennem græsning, recirkulering af næringsstoffer og udnyttelse af biomasse, som mennesker ikke kan spise. Men effekterne afhænger stærkt af management.
Der mangler viden om, hvordan græsning påvirker jordkulstof, biodiversitet, jordstruktur, planteproduktion og næringsstoffordeling under danske forhold. Samtidig skal risikoen for jordpakning, næringsstofhotspots, ammoniak- og metanudledning medregnes. Forskningen bør også undersøge samarbejdsmodeller, hvor planteavlsbedrifter kan integrere dyr i sædskiftet uden nødvendigvis selv at opbygge en permanent husdyrproduktion.
Ydelsesoptimering i skovlandbrug
Skovlandbrug kan potentielt udnytte lys, vand, næringsstoffer og areal mere effektivt ved at kombinere produktion i flere lag. Men høj samlet produktivitet kræver et langt mere præcist systemdesign.
Der er behov for forskning i træarter og sorter, rækkeafstande, orientering, beskæring, rod- og kronekonkurrence, markafgrøder, græsning og tilpasning til landbrugsmaskiner. Udbyttet bør vurderes for hele systemet – træer, afgrøder og eventuelt husdyr – og over hele dets levetid. Det optimale skovlandbrug i år fem er ikke nødvendigvis det optimale i år tyve. Målet bør være at udvikle systemer, hvor træerne bliver en produktiv del af bedriften og ikke blot et miljøelement.
Økonomi, arbejdskraft og risiko
En dyrkningsmetode kan være biologisk interessant uden at være praktisk eller økonomisk anvendelig. Derfor skal økonomien undersøges parallelt med agronomien.
Forskningen bør følge ændringer i maskinbehov, arbejdskraft, energi, gødning, planteværn, udbytte, afgrødekvalitet, investeringer og finansieringsbehov gennem hele omlægningen. Særligt overgangsperioden er vigtig: Hvornår falder inputforbruget, hvor hurtigt opstår gevinsterne, og hvor stor er risikoen undervejs? Det afgørende spørgsmål er ikke kun, om jorden forbedres, men om jordbrugeren samtidig kan udvikle en robust, konkurrencedygtig og langsigtet økonomisk bæredygtig bedrift.
Sådan bør forskning og innovation udvikles
1. Gør jordbiologi og biologisk systemforståelse til en del af landbrugsuddannelsens kernefaglighed
Moderne planteproduktion kan ikke forstås alene gennem kemi, maskinteknik og tilførsel af næringsstoffer. Elever bør have en grundlæggende forståelse af jordens mikrobiologi, rhizosfæren, mykorrhiza, kulstof- og næringsstofkredsløb, rodudvikling, jordstruktur og samspillet mellem planter, dyr og mikroorganismer.
Regenerative dyrkningsprincipper bør samtidig indgå som en naturlig del af undervisningen i planteavl, husdyrproduktion og bedriftsledelse – ikke alene som et valgfag for særligt interesserede elever.
Det handler ikke om at uddanne alle landmænd til at følge én bestemt dyrkningsfilosofi. Det handler om at give dem flere biologiske værktøjer og en bedre forståelse af det produktionssystem, de skal forvalte.
Målet må være at en landmand, der færdiguddannes i 2030, bør forstå jordens levende system mindst lige så godt, som vedkommende forstår en gødningsplan, planteværn og en såmaskine.
2. Byg bro mellem forskning, rådgivning og uddannelse
Ny viden gør kun en forskel, hvis den kan anvendes. Der bør derfor udvikles et nationalt videns- og læringsnetværk omkring regenerativt jordbrug med deltagelse fra universiteter, landbrugsskoler, forsknings- og innovationsmiljøer, rådgivere, virksomheder og praktiserende jordbrugere.
Et interessant internationalt forbillede er Wageningen Universitys Lighthouse Farm Academy, der kombinerer forskningsbaseret undervisning, systemtænkning, onlineforløb og intensive ophold på innovative landbrug. I 2026 omfatter programmet blandt andet et Farm Lab om regenerativt landbrug på landskabsniveau.
Danmark behøver ikke endnu en tung institution. Men der er behov for en struktur, hvor forskere, rådgivere, studerende og jordbrugere mødes omkring virkelige bedrifter og virkelige problemer.
3. Gør danske landbrug til living labs
En af de mest oplagte muligheder er at etablere et landsdækkende netværk af forsøgs- og demonstrationsbedrifter. De bør repræsentere forskellige jordtyper, produktionsformer og dyrkningssystemer: planteavl, mælke- og kødkvæg, svin og fjerkræ på friland, grøntsager, skovlandbrug, blandede bedrifter og flerårige produktioner.
Forskerne kan etablere fælles måleprotokoller, mens jordbrugerne fortsat driver reelle virksomheder. Regenerativ dyrkning udvikler sig i høj grad ude på bedrifterne. Jordbrugere afprøver nye sædskifter, maskiner, dækafgrødeblandinger, græsningsstrategier og biologiske metoder længe før alle kombinationer kan undersøges på universiteternes forsøgsmarker.
Det vil gøre forskningen både videnskabeligt interessant og direkte relevant for dansk landbrug.
Et dansk regenerativt bedriftsnetværk
Et nationalt program kunne begynde med 20–30 kommercielle bedrifter fordelt over landet.
Hver bedrift får en grundig baseline for jord, produktion, input, økonomi, biodiversitet og vand. En fælles kerne af indikatorer måles løbende, mens hver bedrift samtidig gennemfører egne forsøg.
Resultaterne samles i en åben database, så forskere, jordbrugere og rådgivere kan følge udviklingen over tid.
På den måde bliver bedrifterne både produktionssteder, demonstrationsgårde og langsigtede forskningsplatforme.
4. Etabler langsigtede forskningsplatforme
Mange ændringer i jord og agroøkosystemer sker langsomt. Jordstruktur, flerårige rodsystemer, svampenetværk, jordkulstof og ændringer i ukrudts- og skadedyrspopulationer kan udvikle sig over år eller årtier.
Danmark bør derfor have langsigtede forsøgsplatforme, som ikke stopper, hver gang et treårigt projekt udløber. De samme arealer bør kunne følges over 10, 20 eller 30 år.
5. Kombiner kontrollerede forsøg med hele bedrifter
Det klassiske markforsøg er godt til at isolere effekten af én variabel. Men regenerative dyrkningssystemer bygger ofte på samspil mellem mange variable: sædskifte, jordbearbejdning, dyr, træer, dækafgrøder, gødning og management.
Derfor har vi brug for begge dele: kontrollerede forsøg, der kan forklare mekanismerne, og forskning på kommercielle bedrifter, der kan vise, hvordan hele systemet fungerer.
6. Efteruddannelse skal bringe den nye viden ud på bedrifterne
En ændring af landbrugsuddannelsen er ikke tilstrækkelig. Langt hovedparten af de jordbrugere og rådgivere, der skal udvikle dansk landbrug de kommende årtier, er allerede uddannede.
Der er derfor behov for et markant kompetenceløft blandt både landmænd og deres rådgivere.
Efteruddannelsen bør gå længere end enkeltstående inspirationsdage og give mulighed for sammenhængende forløb i jordbiologi, jordsundhed, plante–mikrobe-interaktioner, kulstof- og næringsstofkredsløb, efterafgrøder, sædskifte, reduceret jordbearbejdning, biodiversitet, integreret husdyr- og planteproduktion samt økonomien i en regenerativ omlægning.
For rådgiverne er behovet særligt vigtigt. Fremtidens planteavlsrådgiver skal ikke alene kunne optimere gødning, planteværn og udbytte inden for et eksisterende dyrkningssystem, men også kunne hjælpe jordbrugeren med at udvikle selve systemet.
Undervisningen bør i høj grad foregå på aktive bedrifter og kobles til flerårige demonstrations- og forskningsforløb. Jordbrugerne kan arbejde med egne marker mellem undervisningsdagene, mens forskere og rådgivere følger udviklingen og dokumenterer resultaterne.
Danmark har allerede et etableret system for landbrugets efteruddannelse. Det bør udnyttes til at udvikle et sammenhængende efteruddannelsesspor i jordsundhed og regenerative dyrkningssystemer – fra korte grundforløb for jordbrugere til en egentlig faglig specialisering for rådgivere.
Den regenerative omstilling kræver ikke kun nye metoder. Den kræver nye kompetencer hos dem, der hver dag træffer beslutningerne på bedrifterne.
Vi kan gøre det
Vi ved at det danske system kan gennemføre store, systematiske kompetenceløft, når man beslutter sig for det. Landbrugets eksisterende AMU-system giver allerede en organisatorisk ramme for efteruddannelse af landbrugets medarbejdere, og Jordbrugets Kompetencefond kan støtte uddannelse.
Det nye PlantPerform-projekt om kvælstofregulering planlægger eksempelvis et målrettet efteruddannelsesforløb for 250 landbrugskonsulenter, omtrent halvdelen af planteavlsrådgiverne, samt omkring 450 én-til-én-forløb mellem rådgivere og landmænd. Hvis Danmark kan gøre det for en ny kvælstofregulering, kan vi også gøre det for jordsundhed og biologisk baseret, regenerativ dyrkning.
Byggestenene findes altså allerede. Udfordringen er at samle dem til et langsigtet system, hvor forskning, demonstrationsbedrifter, rådgiveruddannelse og efteruddannelse af jordbrugere understøtter hinanden.
Danmark har en mulighed
Danmark har stærke forskningsmiljøer inden for jord, planteproduktion, husdyr, miljø, fødevarer og teknologi. Vi har samtidig en landbrugssektor med høj faglighed, gode data og kort afstand mellem landmænd, rådgivning, forskning og fødevarevirksomheder. Det giver usædvanligt gode muligheder for at undersøge regenerativt landbrug seriøst.
Målet bør ikke være at få forskningen til at bekræfte en på forhånd fastlagt fortælling om regenerativt landbrug.
Målet bør være mere ambitiøst:
at udvikle dyrkningssystemer, der producerer fødevarer effektivt, samtidig med at deres biologiske dyrkningskapital, ressourcegrundlag og robusthed styrkes over tid – og at dokumentere både mulighederne, begrænsningerne og de økonomiske konsekvenser.
Det kræver langsigtet forskning. Men mindst lige så meget kræver det, at forskningen flytter tættere på bedrifterne, og at jordbrugerne bliver aktive deltagere i udviklingen af den viden, fremtidens landbrug skal bygge på.