Regenerativt Landbrug har samlet en række anbefalinger for, hvordan forskining og innovation i det regenerativt landbrug kan fremmes i Danmark. Anbefalingerne skal bidgage til en systemisk omstilling mod regenerativt landbrug ved at anerkende de strukturelle barrierer i landbrugssektoren og lægge vægt på, at en reel omstilling kræver ændringer på mange niveauer.
1 – Giv flere midler til forskning og formidling
2 – Stift Akademi for Regenerativ Jordbrugsforskning
Regenerativt Landbrug anbefaler, at der stiftes et Akademi for Regenerativ Jordbrugsforskning, hvor studerende såvel som professionelle fra fødevaresektoren kan lære fra de førende forskere og praksispionerer inden for regenerativt landbrug og skabe sig et netværk inden for området. Formatet kan være kortere kurser som en kombination af online undervisningsmoduler med forskere og studieture til pionergårde for at lære af deres erfaringer og indsigter.
Denne model er stærkt inspireret af Lighthouse Farm Academy, der er tilknyttet landbrugsuniversitet Wageningen i Holland.
3- Reformer jordbrugsuddannelserne
Regenerativt landbrug skal integreres som obligatorisk omdrejningspunkt i jordbrugsuddannelserne. Læreplanerne for landbrugsskolerne og undervisningsmaterialet skal derfor reformeres og opdateres, så de tager afsæt i regenerative principper og har særligt fokus på jordsundhed. For at understøtte denne udvikling, kan der oprettes et diverst advisory board for landbrugsskolernes faglige udvalg. De skal også have til opgave at styrke fokus på grøn omstilling og at sikre, at flere samfundshensyn bliver inddraget i undervisningen. For at sikre det praksisnære bør der etableres studielandbrug på landbrugsskoler og universiteter, hvor elever, undervisere og rådgivere kan eksperimentere med regenerative metoder. Finansiering kan komme fra landbrugets egne andels- og rådgivningsvirksomheder, fra staten og fra fonde.
4 – Opret regenerative erfa-grupper og netværk
Videns- og erfaringsudveksling er vigtigt for, at landmænd tør tage risikoen ved at eksperimentere med regenerativt landbrug. Derfor bør man udvikle de nuværende erfagrupper til videns- og erfaringsdeling inden for regenerativt landbrug mellem landbrugere og rådgivere. Denne udveksling i regionale grupper bør suppleres af et landsdækkende netværk, hvor også forskere fra f.eks. SEGES Innovation og ICOEL inviteres til at bidrage med ny viden.
5 – Efteruddannelse af jordbrugere og landbrugsrådgiver
En af de største barriere for implementeringen af regenerative dyrknings principper, er behovet for større viden og knowhow blandt jordbrugerne. Mange landmand og rådgivere er kun oplært i konventionelle dyrkningsteknikker, og har lavt kendskab til regenerativ landbrugspraksis.
De manglende videns ressourcer kan udfordre landmænd der ønsker at konverteret til regenerative dyrkningsprincipper, men som er usikre i opstarten og har brug for hjælp til hvordan de kommer i gang. Hvis disse landmænd får adgang til den rigtige viden og ressourcer, kan de i samarbejde med deres rådgivere lave implementer bare planer for konvertering af deres bedrift til regenerative dyrkningsprincipper. En klar plan for udviklingen af bedriften er således et meget vigtigt værktøj i at konverter fra degenerativ praktisk til regenerativ landbrugspraksis.
6 – Opbyg ‘Living Labs’ for regenerativt landbrug
Der bør etableres flere living labs, samskabt af landbrugere, forskere og andre aktører i sektoren med fokus på tværfaglig vidensopbygning inden for agronomi, kulstoflagring, økonomi, sundhed og socioøkonomiske aspekter. Der skal eksperimenteres med at kombinere videnskabelige tilgange som f.eks. kvantitative målinger og kvalitative interviews med landmænd omkring erfaringer og observationer i marken. Der er således behov for flere testmarker med forskellige dyrkningssystemer hvor systemets kulstofbindende egenskaber undersøges over en lang årrække.
