Samgræsning i det regenerative landbrug

I det moderne, industrielle landbrug har tendensen i årtier været specialisering: én mark, ét dyr, én proces. Men i det regenerative landbrug kigger man mod naturens egne økosystemer, hvor monokulturer stort set ikke findes. Her introduceres konceptet Multi-Species Grazing (MSG) – eller samgræsning af flere arter – som et af de mest kraftfulde værktøjer til at opbygge jordens sundhed, øge biodiversiteten og forbedre bedriftens økonomi.

Hvad er samgræsning?

Kort fortalt går samgræsning (Multi-Species Grazing) ud på at lade forskellige typer af husdyr græsse det samme areal, enten samtidig eller i en planlagt rækkefølge (follgræsning). Typisk kombinerer man drøvtyggere som kvæg med får, geder, grise eller fjerkræ.

Princippet bygger på, at forskellige dyr har forskellige præferencer for planter og forskellige måder at interagere med landskabet på. Hvor en ko foretrækker langt græs og bruger tungen til at rykke det af, er fåret en selektiv feinschmecker, der nipper til de fineste urter, mens geden foretrækker de vedagtige buske og ukrudt, som kvæget undgår. 

Græsningsmetoden kan med fordel kombineres med Holistisk Planlagt Afgræsning.

 

De økologiske fordele

  1. Bedre udnyttelse af ressourcerne

Når man kun har kvæg, vil de ofte efterlade op mod 30-40 % af vegetationen (ukrudt og buske), som de finder uspiselige. Ved at introducere får eller geder øges udnyttelsesgraden markant. Undersøgelser viser, at man kan øge kødproduktionen pr. hektar med 20-25 % ved at kombinere kvæg og får, uden at det går ud over væksten hos de enkelte dyr.

  1. Parasitbekæmpelse
    Naturens støvsuger En af de største udfordringer ved græsbaseret landbrug er parasitter. Men de fleste parasitter er arts-specifikke. Det betyder, at hvis et får spiser en parasitlarve, der er målrettet kvæg, dør larven i fårets mave uden at gøre skade. Ved at lade forskellige arter følge efter hinanden, fungerer den næste art som en “støvsuger”, der renser marken for den forrige arts parasitter. Dette reducerer behovet for kemisk ormebehandling drastisk.
  2. Jordens mikroliv og gødning
    Forskellige dyr leverer forskellige typer gødning. Kombinationen af hurtigtomsættelig fjerkrægødning, kvægets tunge kokasser og fårenes små gødningspiller skaber en mere kompleks næringsprofil i jorden. Dette stimulerer et bredere spektrum af jordbundsbakterier og svampe, hvilket er fundamentet for regenerering af muldlaget.

     

    Strategier for samgræsning

    For at få succes med MSG i et regenerativt system, benytter landmænd ofte en af følgende tre modeller:

    1. Den simultane model (Samtidig græsning)
      Her går dyrene i samme flok. Det kræver et godt socialt bånd mellem arterne (f.eks. får der er vokset op med køer). Fordelen er, at dyrene yder hinanden beskyttelse mod rovdyr, og man skal kun flytte ét hegn.
    2. Leader-Follower modellen (Rækkefølgen)
      Her lader man de dyr med det højeste næringsbehov (f.eks. malkekøer eller voksende kalve) få de bedste bidder først. Et par dage efter følger “oprydderne” (f.eks. får eller geder), som spiser resten og rydder marken for ukrudt.
    3. Den biologiske jordbearbejdning (Grisene)
      Grise introduceres ofte som det sidste led eller i specifikke dyrkningssystemer. På grund af deres evne til at fjerne rødder, nedbryde hårdtslående ukrudt og lufter overfladen før arealet skal sås med nye afgrøder.

     

    Udfordringer og overvejelser

    Selvom fordelene er mange, kræver samgræsning mere management end traditionel drift:

    • Indhegning: Et hegn, der holder en ko inde, stopper ikke nødvendigvis et får eller en gris. Det kræver ofte flere tråde og mere avancerede strømgivere.
    • Vand: Dyrene skal have adgang til vand i en højde, de alle kan nå.
    • Mineraler: Vær opmærksom på kobber! Kvægmineraler indeholder ofte kobbermængder, der er giftige for får. Ved samgræsning skal du bruge mineraler uden kobber (beregnet til får) eller placere mineralerne i beholdere, som kun køerne kan nå (f.eks. i en vis højde).

     

    Den økonomiske bundlinje

    MSG er en risikominimering. Hvis prisen på oksekød falder, har man stadig uld, lam eller grise. Samtidig reduceres udgifterne til sprøjtemidler, kunstgødning og medicin. Men den største værdi ligger i den langsigtede opbygning af naturkapital: En jord, der er mere modstandsdygtig over for tørke og skybrud, fordi dens struktur er blevet genopbygget af et mangfoldigt dyreliv.

    I Danmark ser vi en stigende interesse for disse systemer, især i forbindelse med naturpleje og direkte salg til forbrugere, der efterspørger kød produceret med høj dyrevelfærd og positiv klimapåvirkning.

    Hvad siger lovgivningen?

    Det er fuldt ud lovligt at praktisere samgræsning (multi-species grazing) i Danmark, men der er en række praktiske og juridiske “færdselsregler”, du skal kende til. Her er de vigtigste punkter baseret på dansk lovgivning: 

      Dyrevelfærdsloven

      Der er ingen love, der forbyder forskellige arter i at gå sammen. Dog dikterer Dyrevelfærdsloven, at alle dyr skal passes under forhold, der tilgodeser deres specifikke behov.

      • Foder og vand: Du skal sikre, at alle arter kan nå vand og foder. En drikkekop til køer sidder ofte for højt til får eller grise.
      • Læ og tør liggeplads: Hvis dyrene går ude om vinteren, skal de have adgang til læskur eller bygninger. Her skal der være plads nok til, at de forskellige arter ikke stresser hinanden (f.eks. at køerne ikke genner fårene ud i regnen).

      CHR-registrering og sporbarhed

      Hver art skal stadig registreres korrekt i det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR).

      • Selvom de går på samme mark, skal du føre logbog over flytninger for hver enkelt art (kvæg, får, geder osv.).
      • Hvis du lejer dyr ind fra en nabo til samgræsning, skal der ofte laves en naboaftale eller en samdriftsaftale hos Fødevarestyrelsen for at styre det sundhedsmæssige ansvar.

      Hegnsloven

      Dine hegn skal være “forsvarlige”. Det betyder, at hvis du har køer og får sammen, dur et klassisk to-trådet kofang ikke. Det skal være et hegn, der kan holde den mindste art inde. Hvis dine får slipper ud på naboens mark, er det dit ansvar, uanset om køerne blev pænt inde bag hegnet.

      Miljø og “Pleje af græs- og naturarealer”

      Hvis du modtager tilskud (f.eks. Pleje af græs- og naturarealer), er samgræsning ofte en fordel.

        • Biodiversitet: Myndighederne ser ofte positivt på samgræsning (f.eks. kvæg og heste eller kvæg og får), da det skaber en mere varieret afgræsning, hvilket fremmer biodiversiteten.
        • Fodringsforbud: Vær opmærksom på, at man på mange §3-beskyttede naturarealer ikke må tilskudsfodre. Det kan være en udfordring, hvis én art (f.eks. grise) kræver mere tilskudsfoder end en anden (f.eks. køer).

      Økologi-regler

      Hvis du er økolog, skal du sikre dig, at alle dyrene i samgræsningen lever op til økologireglerne. Du må f.eks. ikke lade konventionelle geder græsse din økologiske mark sammen med dine økologiske køer uden forudgående dispensation eller overholdelse af specifikke adskillelseskrav.