Levende plantedække året rundt

Fotosyntesen er den livgivende proces, der fører energi til jorden. Alle økosystemer og fødekæder starter ved fotosyntesen. En bar jord er en død jord, og jordbrugets opgave er derfor at forvalte fotosyntesen på en måde, der realiserer mest potentiale.

En bar jord betyder større temperaturudsving og øget risiko for erosion, hvilket forårsager tab af mikroliv og frugtbar topjord. Fotosyntesen muliggør, at CO₂ fra atmosfæren optages og sammen med vand omsættes til ilt og organisk materiale i form af sukkerstoffer, som planten bruger til at vokse og til at fodre mikrolivet omkring sit rodsystem. Derved genopbygges topjord. Brug af efterafgrøder, flerårige afgrøder, undersåning og vedplanter, bidrager til øget fotosyntese, flere levende rødder og dermed øget liv i jorden, samt øget binding af kulstof i biomasse og jord.

Dækafgrøder

I stedet for at pløje, grave, harve og sprøjte planets der i det regenerative landbrug dækafgrøder der bidrager til biodiversitenen, og hvis rødder løsner jorden og henter næringsstoffer op fra dybere lag. Endelig bidrager dækafgrøderne med grøngødning som gradvist nedbrydes over tid og øger mængende af organisk materiale i jorden. Herved lagres der løbende stigende mængder at kulstof (CO2) i jorden.

Dyrkning af dækafgrøder er en vigtigtig step i det at transformere dårlig jord til sund, frugtbar jord. Mange landmænd dyrker dækafgrøder, men ikke med det formål at dække jorden, men med henblik på at få noget mere foder til dyrene og regulere kvælstofudledningen.

Efterafgrøder er et effektivt virkemiddel til at reducere kvælstofudvaskning, og har også stor betydning fore det regenerative landbrug. Diversificeret plantedække

Jordbruget som forretning handler om at høste mest mulig lagret solenergi på jorden med mindst muligt energitilførsel.

Permanent plantedække skaber gode svampenetværk

Permanente plantedække og levende rødder i jorden bidraget også til at bevare gavnlige  svampenetværke i jorden. Røder giver næring til svampenetværket og det permanente plantedække bidraget til at forbedre mikroklimaet og holde temperaturen lav ved jordoverfladen. Plantedækket kan på varme sommerdage sænke jordtemperaturen med 11 grader ved jordoverfladen hvilket modvirker udtørring og at mikrobiologien dør. Dette er vigtigt for plantevæksten da udtørring medfører dårlig plantevækst. Dækafgrøder med blandinger af fx kløver, havre, solsikker, byg og hør kan bidrage til at kickstarte et godt svampenetværk i jorden. Erfaringer viser at på bare tre år kan man opnå mærkbare forskelle på jordkvaliteten på alle jorde via de regenerative dyrkningsprincipper

Plantedækket og albedo-effekten

Plantedækkets har således en kølende albedo-faktor som bidrager til at høle jordoverfladen. I modsætning til den mørke bare jord bidraget de grønne blade til at reflektere sollyset op i atmosfæren hvilket også vurderes at have en kølende effekt på planetens temperatur.

Arealer med Skove danner typisk et mikroklima med lavere temperaturer og højere luftfugtighed i forhold til de omkringliggende områder. Dette kan bidrage til dannelsen af ​​lokale skyer og muligvis nedbør. Hvis man ser på rovfugletræk, opdager man at der er kraftige opvinde over skovene, da det ofte er her, fuglene hurtigt kommer højt op, og kan man se langt, kan man også se at skyer dannes og vokser over skovene. Også set ude fra rummet er de skovene ofte dækket af hvide skyer. Skyer har en stor positiv albedoeffekten og denne har en målbar effekt på klimaet.