Hvad er Regenerativt Landbrug?

Regenerativt landbrug udvikler ikke bare produktionen – det opbygger selve produktionsgrundlaget.

Regenerativt landbrug er en helhedsorienteret og videnskabelig tilgang til jordbrug, hvor dyrkningen aktivt opbygger de biologiske og økologiske ressourcer, som produktionen afhænger af. Målet er at øge jordens frugtbarhed, lagre kulstof og styrke vand- og næringsstofkredsløbene, biodiversiteten og økosystemernes funktion – samtidig med at produktionen bliver mere robust, ressourceeffektiv og økonomisk bæredygtig.

Det regenerative landbrug bruger naturens egne produktive processer som en stadig større del af dyrkningssystemet: fotosyntese, levende rødder, jordbiologi, diversitet, dyr, flerårige planter og recirkulering af ressourcer. Resultatet er et landbrug, der både producerer fødevarer og bygger sin fremtidige produktionskapacitet op år for år.

Fra bæredygtighed til regeneration

Regeneration betyder at gendanne, genopbygge og forny.

Bæredygtighed handler grundlæggende om at bevare et ressourcegrundlag, så det ikke udtømmes. Regenerativt landbrug går videre: dyrkningen skal aktivt forbedre det grundlag, som fremtidens produktion afhænger af.

Dermed ændres spørgsmålet fra: Hvordan reducerer vi landbrugets belastning?
til:Hvordan kan dyrkningen opbygge mere frugtbar jord, lagre mere kulstof, skabe stærkere økosystemer og samtidig forbedre produktionen?

Opbyg bedriftens biologiske dyrkningskapital

I regenerativt landbrug er frugtbar jord, levende rødder, kulstof, vand og biodiversitet ikke sidegevinster. De er en del af bedriftens produktionsapparat. Det kan beskrives som biologisk dyrkningskapital: de biologiske ressourcer, der opbygges på bedriften og understøtter den fremtidige produktion.

Den biologiske dyrkningskapital omfatter blandt andet:

  • jordfrugtbarhed og god jordstruktur
  • organisk materiale og jordkulstof
  • levende rødder og stor rodmasse
  • svampe, bakterier og andet jordliv
  • effektiv omsætning og recirkulering af næringsstoffer
  • infiltration og vandholdende evne
  • træer, buske, flerårige afgrøder og anden biomasse
  • funktionel biodiversitet
  • biologiske relationer mellem planter, dyr og mikroorganismer.

Jo større denne kapital bliver, desto større bliver dyrkningssystemets egen evne til at levere de funktioner, produktionen behøver.

En levende jord mobiliserer og recirkulerer næringsstoffer. Rødder og jordorganismer opbygger jordstruktur. Plantedække beskytter jorden. Træer og flerårige planter henter vand og næringsstoffer fra større jordvolumener. Diversitet styrker den biologiske regulering, og dyr omsætter biomasse og fører næringsstoffer tilbage i kredsløbet.

Regenerativ dyrkning bygger dermed en stadig større del af produktionen på biologiske processer frem for indkøbte input.

Regenerativt landbrug lagrer kulstof

Kulstof er et centralt byggemateriale i levende dyrkningssystemer. Gennem fotosyntesen optager planterne kuldioxid fra atmosfæren og omdanner den til plantemateriale. Kulstoffet bliver til blade, stængler, rødder, rodeksudater, træ, organisk materiale og i sidste ende en del af jordens kulstoflager. Regenerativ dyrkning søger derfor at maksimere den biologiske indfangning og lagring af kulstof gennem blandt andet:

  • lange perioder med aktiv fotosyntese
  • levende rødder året rundt
  • større rodmasse
  • dækafgrøder og artsrige plantesamfund
  • flerårige afgrøder og permanente græsmarker
  • træer og buske
  • opbygning af organisk materiale
  • minimal jordforstyrrelse
  • aktiv jordbiologi.

Kulstoflagringen styrker samtidig selve dyrkningssystemet. Mere organisk materiale kan forbedre jordstruktur, vandholdende evne, næringsstofomsætning og biologisk aktivitet. Kulstoflagring er derfor både en klimagevinst og en investering i bedriftens biologiske dyrkningskapital.

Landbrugets vigtigste produktionsapparat er levende

Landbrugets grundlæggende energikilde er solen.

Planterne indfanger solenergien gennem fotosyntesen og omdanner kuldioxid, vand og næringsstoffer til biomasse. En del af energien sendes gennem rødderne ned i jorden, hvor den understøtter svampe, bakterier og andre organismer.

Regenerativt landbrug arbejder målrettet på at holde dette biologiske produktionsapparat aktivt:

mere fotosyntese → flere levende rødder → mere kulstof → større biologisk aktivitet → bedre jordfunktion → stærkere produktion.

Jordens frugtbarhed handler derfor om mere end mængden af tilførte næringsstoffer. Det handler også om jordens evne til selv at lagre, mobilisere, recirkulere og levere ressourcer til planterne.

Et helt dyrkningssystem

Regenerativt landbrug ser jord, planter, dyr, vand, træer, mikroorganismer, landskab og produktion som dele af det samme system. Når elementerne forbindes, kan den samme ressource udføre flere funktioner.

En dækafgrøde kan samtidig: beskytte jorden, fastholde næringsstoffer, lagre kulstof, fodre jordbiologien og forbedre jordstrukturen.

Et træ kan: producere frugt, nødder, foder eller træ, lagre kulstof, skabe mikroklima, recirkulere næringsstoffer og skabe levesteder.

Et græssende dyr kan: producere fødevarer, omsætte biomasse, recirkulere næringsstoffer og stimulere plantevæksten.

De stærkeste regenerative systemer opstår, når produktion og økologiske funktioner understøtter hinanden.

Regenerativt landbrug må ikke misforstås som et lille alternativ til det dominerende konventionelle landbrug. Den regenerative tilgang skal forstås som et fuld skalérbart alternativ, der bygger på naturens principper, som gælder for såvel den lille grøntsagshave som den store kornmark.

 

- Thomas Lygum Sidelmann, Regenerativ jordbruger.

Principper frem for færdige opskrifter

Regenerativt landbrug bygger på principper frem for en fast metodepakke. Det gør tilgangen anvendelig på tværs af jordtyper, landskaber og produktionsformer. En planteavler, en mælkeproducent, et grøntsagsgartneri og et skovlandbrug har forskellige muligheder. Metoderne skal derfor tilpasses bedriftens kontekst. Det afgørende er udviklingsretningen:

  • bliver jorden mere frugtbar?
  • lagres der mere kulstof?
  • vokser rodmassen og den biologiske aktivitet?
  • forbedres vandhusholdningen?
  • bliver næringsstofkredsløbene mere effektive?
  • øges diversiteten?
  • opbygges mere biomasse?
  • falder behovet for eksterne input?
  • bliver produktionen mere robust?

Med andre ord: vokser bedriftens biologiske dyrkningskapital?

De 8 regenerative dyrkningsprincipper

På Regenerativt Landbrug arbejder vi med otte dyrkningsprincipper, der tilsammen beskriver den regenerative udviklingsretning.

Fra principper til praksis

Under paraplyen regenerativt landbrug findes en lang række dyrkningssystemer og dyrkningsmetoder, herunder dækafgrøder, kompostering, varierede sædskifter, samdyrkning, skovlandbrug og holistisk planlagt afgræsning. Metoderne kan kombineres og tilpasses jordbund, klima, produktion og lokale forhold på den enkelte bedrift.

Fælles for dem er, at de søger at udnytte og styrke de processer, som får levende økosystemer til at fungere: fotosyntese, biologiske næringsstofkredsløb, levende rødder, diversitet, succession, symbioser og recirkulering af ressourcer.

Regenerativt landbrug handler derfor om at designe produktionen, så den i stigende grad arbejder med økosystemets processer som en del af selve produktionsapparatet. Målet er dyrkningssystemer, hvor jordfrugtbarhed, kulstoflagring, vandhusholdning, biodiversitet og produktion understøtter hinanden og opbygges over tid.

Hvordan adskiller regenerativt landbrug sig fra andre dyrkningsformer?

Regenerativt landbrug trækker på erfaringer fra mange landbrugstraditioner. Det særlige er, at regenerationen af hele dyrkningssystemets produktionsgrundlag bliver den overordnede retning.

Regenerativt Konventionelt Conservation Agriculture Økologisk Biodynamisk
Grundidé Opbygge dyrkningssystemets biologiske, økologiske og produktive kapacitet med afsæt i forskning Effektiv landbrugsproduktion gennem management, teknologi og input med afsæt i forskning Bevare og forbedre jorden gennem minimal jordforstyrrelse, jorddække og diversitet Produktion efter økologiske principper og regler Gården som en sammenhængende organisme med stærke interne og kosmiske kredsløb
Kulstoflagring Central funktion gennem jordopbygning, fotosyntese og flerårig biomasse Afhænger af dyrkningssystemet Jordkulstof kan opbygges gennem plantedække og reduceret jordforstyrrelse Kan være betydelig, men er ikke det definerende princip Humusopbygning vægtes højt
Kunstgødning Behovet minimeres gennem biologisk N-fiksering, jordfrugtbarhed og stærkere kredsløb Kan anvendes Kan anvendes Syntetisk kvælstofgødning anvendes ikke Syntetisk kvælstofgødning anvendes ikke
Pesticider Behovet minimeres gennem diversitet, jord- og plantesundhed og biologisk regulering Godkendte pesticider kan anvendes Kan anvendes Begrænset til midler tilladt i økologien Følger økologiske regler med yderligere biodynamiske krav
Jordbearbejdning Minimeres for at beskytte jordstruktur, kulstof og jordbiologi Kan være meget intensiv Minimal jordforstyrrelse er et grundprincip Kan være meget intensiv Kan anvendes; jordfrugtbarhed og humus vægtes højt
Levende plantedække Grundprincip Varierer Grundprincip Varierer Vægtes ofte højt
Diversitet Grundprincip – tidsligt, rumligt og funktionelt Varierer Grundprincip Sædskifte er centralt Diversitet og helhed vægtes højt
Dyr i dyrkningen Aktiv integration kan opbygge kredsløb, vegetation og jordfrugtbarhed Afhænger af produktionen Ikke et grundprincip Afhænger af bedriften Traditionelt centralt i gårdens organisme
Træer og flerårige afgrøder Vigtige redskaber til produktion, robusthed og kulstoflagring Kan indgå Kan indgå Kan indgå Kan indgå
Målsætning Et stadig stærkere og mere selvbærende produktionsgrundlag. Varigt højt udbytte. Stor og effektiv produktion Jordbeskyttelse og stabil dyrkning Økologisk produktion inden for et fælles regelsæt Helhedsorienteret, biodynamisk gårdorganisme

Regenerativt landbrug bygger videre – og går længere

De forskellige dyrkningsformer overlapper på mange områder.

Konventionelt landbrug har udviklet en enorm produktionsmæssig kunnen inden for blandt andet planteforædling, mekanisering, data, præcisionsdyrkning og management. Conservation Agriculture har gjort minimal jordforstyrrelse, permanent jorddække og varierede sædskifter til centrale dyrkningsprincipper. Økologisk landbrug har udviklet stærke erfaringer med biologiske kredsløb og produktion uden syntetisk kvælstofgødning. Biodynamisk landbrug har i mere end et århundrede arbejdet med kulstofopbygning, recirkulering, diversitet og gården som en sammenhængende organisme.

Regenerativt landbrug kan samle det bedste fra disse erfaringer og føre dem ind i et videnskabeligt funderet dyrkningssystem, hvor produktion, jordopbygning, kulstoflagring, biodiversitet, ressourcekredsløb og økonomisk robusthed udvikles sammen. 

Alle landmænd kan være med i den regenerative bevægelse. Både økologer, konventionelle og de der dyrker Conservation Agriculture (CA). 

Det afgørende er ikke, hvilken kategori bedriften tilhører. Det afgørende er, om man ønsker at arbejde mod udviklingen af en regenerativ bedrift.

Et landbrug, der bygger fremtiden

Regenerativt landbrug udvider forestillingen om, hvad en landbrugsbedrift kan være. En bedrift producerer ikke kun korn, grøntsager, mælk, kød, frugt eller andre varer. Den kan samtidig producere:

frugtbar jord · kulstoflagring · levende rødder · biomasse · vandkapacitet · biodiversitet · næringsstofkredsløb · økologisk robusthed

Det ene behøver ikke ske på bekostning af det andet. Tværtimod er pointen i regenerativ dyrkning, at opbygningen af jordens og økosystemets funktioner kan styrke selve produktionen.

Det er kernen i regenerativt landbrug:

At producere fødevarer samtidig med, at vi opbygger det biologiske produktionsgrundlag, som fremtidens fødevareproduktion skal leve af.

Regeneration kan ses og måles

Regenerativt landbrug er ikke kun en intention. Udviklingen skal kunne aflæses i bedriften.

Tegn på en regenerativ udvikling kan blandt andet være:

  • stigende jordkulstof og organisk materiale
  • større rodmasse og biomasse
  • bedre jordstruktur
  • større biologisk aktivitet
  • bedre infiltration og vandholdende evne og større robusthed over for tørke og kraftig nedbør
  • længere perioder med aktiv fotosyntese
  • mere effektiv recirkulering af næringsstoffer
  • større funktionel biodiversitet
  • mindre erosion og tab af næringsstoffer
  • mindre afhængighed af eksterne input
  • voksende biologisk dyrkningskapital.

Regeneration er derfor ikke en sluttilstand.

Det er en vedvarende udvikling mod et stærkere, mere produktivt og mere selvbærende dyrkningssystem.

Læs mere om:

Definitioner og tilgang

Regenerativt Landbrug er en praksis i hastig udvikling, men definitionerne og tilgangen varierer. Danmark skal ikke kun følge med. Vi skal sætte standarden og sikre, at regenerativt landbrug ikke blot er et buzzword, men en reel løsning. En løsning på landbrugets klima-, natur- og biodiversitetsudfordringer. Det store økonomiske spil må ikke blive den eneste faktor, der afgør, hvordan regenerativt landbrug udvikler sig i Danmark.

Derfor har Regenerativ Landbrug defineret 8 dyrkningsprincipper som kan definerer en fælle national forståelse for hvad regenerativt landbrug er. Dette viser en en klar og konstruktive vej fremad mod skalering og implementering af regenerativt landbrug i Danmark.