Alley Cropping

Kan man dyrke træer og korn på den samme hektar?

Alley cropping, på dansk kaldet allé-dyrkning, er praksissen med at dyrke afgrøder som korn, hø eller grøntsager mellem rækker af træer eller buske. Træerne kan også være afgrøder, og denne type agroforestry gør det muligt for landmanden at udnytte den lodrette plads på jorden. Det omdanner mere sollys til indtjening – men kun hvis det gøres rigtigt. Der skal være tilstrækkelig afstand mellem trærækkerne og de rette træer skal kombinere med de rette afgrøder.

Vil træerne ikke skygge for afgrøderne?

Hvis træerne plantes tæt, vil de skygge for kornet eller græsset, især majs og andre C4-arter. Hvis træerne står med tilstrækkelig afstand, kan de faktisk øge udbytterne på grund af beskyttelse mod vind og sol. Hvede er eksempelvis mindre følsomme over for skygge, og kølige sæsongræsser kan vokse bedre i delvis skygge. Træer findes i mange størrelser, og de varierer også i rentabilitet og krav til drift. For at alley cropping skal fungere, skal træerne passe til landmandens langsigtede mål. Det første spørgsmål, vi må stille, er, om vi vil dyrke korn de næste 30 år – eller kun de næste 5 år, indtil træerne bliver større.

Permanent vs. midlertidig alley cropping

Når alley cropping er en permanent praksis, bliver træerne stående, og vi fortsætter med at dyrke korn på lang sigt. Det betyder som regel, at trærækkerne skal står længere fra hinanden, så de ikke skygger kornet nok til at reducere udbyttet væsentligt. Her i Danmark, hvor solen ikke står så højt på himlen, er der behov for ca. 15-40 meter mellem trærækkerne for at opretholde kornproduktionen.

Alley cropping som en midlertidig praksis

Alley cropping som en midlertidig praksis betyder, at en landmand producerer korn eller hø mellem trærækkerne, indtil træerne kaster så meget skygge, at det ikke længere giver økonomisk mening. Det ses ofte i overgange til silvopastoral drift (træer kombineret med husdyr) eller til produktion af nøddeafgrøder. Midlertidig alley cropping kan give mening lige fra troperne til her i Danmark. Det passer godt til landmænd, der bevæger sig fra korndyrkning til permanente afgrøder som kastanjer, eller til enhver græsbaseret kvægbedrift, der producerer hø.

Alley cropping kan øge bedriftens rentabilitet

Nogle gange siger vi, at “kornet er driftskontoen, og træerne er investeringen.” Hvis vi vil forstå rentabiliteten på lang sigt, er vi nødt til at sætte både de årlige udbytter og træudbytterne ind i det samme regneark. Fortjeneste i dag er mere værd end fortjeneste i fremtiden, fordi den er tilgængelig nu, men vi kan stadig sammenligne og kombinere dem ved hjælp af renter.

Hvis vi laver 20-årige økonomiske fremskrivninger, giver alley cropping med værdifulde træarter en højere nettonutidsværdi (NPV) og intern rente (IRR) sammenlignet med dyrkning af enårige afgrøder uden træer. Hvis en landmand er indstillet på at køre maskiner mellem trærækkerne, er alley cropping en rigtig god mulighed.

Landbrugsbeslutninger træffes af flere grunde end blot økonomi.

Set fra et finansielt perspektiv giver alley cropping rigtig god mening, men det er stadig relativt udbredt på grund af de logistiske udfordringer. Den mest almindelige grund til, at landmænd ikke planter træer, er, at det øger kompleksiteten i korndyrkningen. Det kan for eksempel være, at man kun kan bearbejde jorden i én retning, at en gren sætter sig fast i såmaskinen, eller at redskabsbredden skal tilpasses afstanden mellem trærækkerne. Den langsigtede fortjeneste skal opveje disse driftsmæssige ulemper – og det gør den ofte.

Alley cropping øger jordens produktivitet, men først må vi definere, hvad produktion betyder.

Fortalere for alley cropping taler om en “overudbytte-effekt”, hvilket betyder, at den samlede produktion pr. hektar af afgrøder og træer dyrket sammen overstiger produktionen af afgrøder og træer dyrket på separate marker. Produktiviteten kan opdeles i tre C’er: Kalorier, Kapital og Kulstof.

Kalorier: Målet med landbrug er at producere fødevarer til menneskeheden.
Kapital: Landbrug er en forretning, og landmænd forventer at kunne forsørge deres familier ved at skabe overskud og opbygge værdi.
Kulstof: Træer leverer økosystemtjenester såsom vandfiltrering, oversvømmelsesdæmpning og biodiversitet. Som minimum kan kulstof fungere som en indikator for miljømæssig gevinst.

Landbrug drives ud fra et sæt værdier, og en jordforvalter må afveje sine beslutninger derefter. Alley cropping er en fremragende måde at producere fødevarer, skabe en sund indtjening og samtidig forvalte jorden ansvarligt.

Alley Cropping: En smart måde at forvalte jord på

Alley cropping er en effektiv måde for jordejere og landmænd at kombinere kortsigtet indtjening med langsigtede investeringer. Ved at integrere træer og afgrøder kan landmænd skabe mere varierede indtægtskilder, øge jordens produktivitet og opbygge robusthed over for ekstremt vejr.

Landmænd, der overvejer alley cropping, bør planlægge grundigt – valg af træarter, afstand mellem rækkerne og styring af afgrøder spiller alle en afgørende rolle for succes. Samarbejde med en erfaren agroforestry-partner kan gøre processen mere overskuelig og sikre bedre økonomiske resultater.

Når økonomiske fremskrivninger modelleres, viser data, at alley cropping – når det udføres korrekt – kan klare sig bedre end systemer med enten korn eller træer alene målt på nettonutidsværdi (NPV) og intern rente (IRR). Den afgørende faktor afhænger ofte af landmandens villighed til at håndtere træer og tilpasse den daglige drift derefter.

For landmænd, der ønsker at plante træer og diversificere deres arealanvendelse, er muligheden for øget indtjening til stede.