Oversigt over Danmarks arealanvendelse

I Danmark er lidt under 60 pct. af arealet landbrug, hvoraf halvdelen af dette er kornmarker, mens resten er majs, roer, græs og andre afgrøder. Skov udgør ca. 13 pct., søer og vandløb 3 pct., heder og enge 8 pct., byer 8 pct. og veje/jernbaner 6 pct. Tallene stammer fra Danmarks Statistik.

Andelen af Danmark, der blev anvendt til landbrug, toppede i 1930’erne, hvor landbrug dækkede 75 pct. af arealet. Siden er andelen faldet. Landbrugsjord er bl.a. blevet erstattet af skov. I Europa er landbrugsarealet generelt svagt faldende og skov er stigende. Find mere information om fordelingen i Europa her.

Hvorfor er Danmark et godt sted at have et landbrug?

Rent geografisk ligger Danmark et rigtig godt sted i forhold til at dyrke jorden. Vi har ikke nogen bjerge, jordene er af god dyrkningsmæssig kvalitet og temperaturer og nedbørsforhold er passende til fx korn og andre afgrøder. Det giver alt sammen gode betingelser sammenlignet med andre dele af verden, hvor det enten er for varmt eller for koldt, og jordene er næringsfattige, stenede og stejle.

Danmark har et tempereret klima med relativt milde vintre og kølige somre. Det giver gode vækstbetingelser for både græs, korn, raps og grovfoder. Det er alt sammen grunde til, at Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden.

Et godt eksempel på et land, hvor der ikke er lige så gode betingelser for landbrug, er Norge, hvor kun 2 pct. af landet er opdyrket. Det meste af landet er fjeld, og klimaet er køligt med en kort dyrkningssæson.

De geografiske forudsætninger for at være landmand i Danmark er derfor gode.

Hvordan sikrer vi, at Danmarks areal anvendes bedst muligt?

Vi står over for en række samfundsudfordringer, der kræver, at vi anvender vores areal bedst muligt. I Sydeuropa bliver flere landbrugsarealer til ørken pga. klimaforandringer, og derfor er det vigtigt med en stærk, nordeuropæisk fødevareproduktion. Vi har samtidig brug for at omstille vores energiproduktion ved hjælp af vindmøller og solceller. Samtidig skal natur og biodiversitet også have mere plads.

Hvis vi skal opfylde alle de mål vi har sat os, kræver det reelt, at vi har mere land til rådighed, end tilfældet er. Derfor er det vigtigt for Regenerativt Landbrug, at vi tænker multifunktionelt, når vi taler arealplanlægning. Det betyder, at vi tænker på, at det samme areal skal kunne anvendes til flere forskellige formål. Ved hjælp af de regenerative dyrkningsprincipper kan vi forvalte vores arealer mere klogt, og herved både fordre bundlinjen når det kommer til indtjening, kulstoflagring, miljøhensyn og øget biodiversitet.

Skal Danmark blive ved med at være et svineland?

Måden vi producere svin på i det konventionelle landbrug er absolut ikke bæredygtig. Produktionen af foder til svin optager i dag en meget stor andel af dyrkningsarealet med monokulturer. Arealer som kunne have været anvendt til kulstoflagrende regenerative landbrug. I det regenerative landbrug er det vigtigt at antallet af dyr i produktionen er i harmoni med gårdens arealressourcer. Det er antallet af svin ikke i det konventionelle landbrug, hvor et meget højt antal svin bliver klemt inde på meget lidt plads, uden adgang til deres naturlige habitat, og bliver fodret med gode, dyre fødevarer der ofte kommer langvejs fra.

De store mænger mad fra andre lande kunne have været anvendt til mennesker og medvirket til at modvirke hungersnød, men svinene har stærkere købekraft end fattige folk i fremmede lande. Hovedparten af svinene bliver eksporteret til slagtning i andre lande hvilket bidrager til udledning af store mængder kulstof til atmosfæren. Alt dette kan kun økonomisk lade sigt gøre på grund af store offentlige tilskud til industrien. Så det er os alle sammen der betaler for at opretholde en produktion der ikke er bæredygtigt.

Men måske kan svineindustrien gennemgå en regenerative revolution og producere færre svin og samtidigt forbedre dens økonomi? Ved at kombinere svineproduktion med planteavl på samme areal kan der udvikles nye dyrkningsformer. Flere svineavlere har eksperimenteret med at kombinere svineproduktion og skovbrug, og erfaringerne viser at kvaliteten af kødet og dyrevelfærden er væsentligt bedre, mens svinene tager længer om at nå en kampvægt på 90 kilo fordi de får lov til at bevæge sig. I 1900 tog det to år før et svin var slagtemoddent. I dag tager det 4,5 måned – det er 6-7 gange hurtigere. Så om det tager et par dage mere, går det vel nok. De laver udgifter til antibiotika og dyrlægebesøg kan nok gøre det op for værditabet.

Med den højere kvalitet kan landmanden med ro i sindet tillade sig at tage en højere pris pr kilo og derved opnår en højere indtjening med en lavere produktion af grise. Herved kan landmanden producere færre svin og bruge væsentlig mindre jord for at få samme overskud. Samtidigt kan landmanden få indtægter fra skovlandbruges øvrige afgrøder.

I stedet for at bruge vores land på at producere en masse kød af tvivlsom kvalitet til resten af verden, skulle vi måske se på hvilket landskab vi ønsker. Måske ønsker vi et landskab hvor der også er plads til vild natur, til mangfoldighed?

Ved at sælge færre svin af højere kvalitet, og kombinere produktion med planteavl kan der skabes plads til mere natur og flere regenerative jordbrug. Her kan svin integreres i skovlandbrug, og komme tilbage til deres naturlige habitat hvor de kan løbe rund i skovbunden og spise rødder og svampe. Det vil give højere dyrevelfærd, minimalt behov for medicin og sænke risikoen for udviklingen af multiresistente bakterier markant. I regenerative skovlandbrug udlever grisene deres naturlige adfærd, og får sanserne stimuleret dagligt, fordi der er plads, og mulighed for at røre sig, og for at rode i jorden.