Skovlandbrug (Agroforestry) er et af de mest komplekse og stedsafhængige produktionsmetoder til fødevareproduktion. 

Skovlandbrug efterligner naturlige økosystemer langt mere nøjagtigt end en mark med monokultur, hvor kun en enkelt afgrøde dyrkes over store landområder. Det fungerer ved at lade forskellige biologiske systemer samarbejde og trives. Dette kan føre til en stigning i produktiviteten, da træer og planter finder måder at interagere og støtte hinanden symbiotisk. Alt dette kan aktivt forbedre forholdene for planter, husdyr og dyreliv i almindelighed.

At dyrke flere afgrøder på samme jord, såsom at plante rækker af frugttræer mellem markafgrøder eller kombinere husdyr med træer til træproduktion, kan føre til en stigning i samlet udbytte og produktivitet. Landbrugsvirksomheder kan høste fordelene ved skovlandbrug ved at støtte tjenester som udvidet levested for bestøvere, give ly for husdyr og afgrøder, hvilket fører til forbedret vækst. Denne tilgang muliggør også diversificerede landbrugsprodukter, herunder frugter, nødder og træ.

Typer af skovlandbrug

Agroskovbrug med allédyrknig (Alley Cropping)

Agroskovbrug etableres typisk som Allé-dyrkning, der er det mest oplagte og udbredte system til landmænd, der ønsker at fastholde en høj grad af mekanisering og dyrke traditionelle salgsafgrøder eller sletgræs, samtidig med at de høster fordelene ved træer. Her er der tale om skovlandbrug med markdrift hvor der dyrkes afgrøder og træer på samme areal. 

Opbygning og struktur

I dette system plantes træer og buske i lange, parallelle rækker med præcist opmålte mellemrum. Mellem disse trærækker opstår der brede "alléer" eller korridorer, hvor landbrugsmaskinerne uforstyrret kan så, pleje og høste de en- eller flerårige afgrøder. Træerne kan være frugttræer, nøddebuske eller tømmertræer, og de skaber mikroklimaer, som kan forbedre afgrødernes vækst. 

Agronomiske fordele

• Optimering af mikroklima: Trærækkerne fungerer som permanente læbælter. De reducerer vindhastigheden hen over marken, hvilket minimerer planternes fordampning (evapotranspiration) og holder på jordfugtigheden i tørre perioder.
• Reduceret udvaskning: Træernes dybe rødder fungerer som et "sikkerhedsnet" under afgrødernes rodzone. De opfanger og genanvender kvælstof og fosfor, som ellers ville blive udvasket til grundvandet eller vandløb.
• Dobbelt høstpotentiale: Landmanden kan optimere sit dækningsbidrag pr. hektar ved at høste afgrøder i alléerne på kort sigt, mens træerne i rækkerne producerer værdifuldt tømmer, biomasse, frugt eller nødder på lang sigt. Rodsystemerne arbejder i forskellige jordlag, hvilket reducerer konkurrence om næringsstoffer, og systemet giver i reglen et højere  udbytte end ved konvetionel monolultur.

Savannedyrkning (Silvopastorale systemer)

Savannedyrkning, og så kaldet Skovgræsning, er skovlandbrug der kombinere træer, flerårige foderafgrøder og græssende husdyr. Systemet efterligner naturens åbne skovbryn og savanner, hvor store drøvtyggere og spredte træbeplantning fungere i tæt symbiose. Træerne giver skygge og læ for dyrene, mens dyrenes gødning forbedrer jordens frugtbarhed. 

Opbygning og struktur

Træerne i et savannesystem plantes ikke nødvendigvis i stringente rækker, men i spredte klynger eller med stor afstand, så sollyset stadig kan nå helt ned til skovbunden og drive en tæt, højtydende græsvækst. Dyrene afgræsser arealet i rotationsmønstre (f.eks. holistisk planlagt afgræsning), hvilket forhindrer overgræsning af både urter og træer.

Agronomiske fordele

• Dyrevelfærd og termisk regulering: Træerne yder livsvigtig skygge mod intens sommersol og læ mod vinterens bidende kulde. Når dyr ikke skal bruge energi på at regulere deres kropstemperatur (varmestress), forbedres foderudnyttelsen, mælkeydelsen og tilvæksten markant.
• Det "Levende Apotek" og træfoder: Ved at plante foder- og herlighedstræer som pil, poppel eller ask, kan dyrene æde af bladene. Træblade har en protein- og mineralprofil på højde med godt græs, og pilens indhold af salicylsyrer understøtter dyrenes immunforsvar naturligt.
• Frugt- og nøddefodring om efteråret: Integrationen af egetræer (agern) eller kastanjer giver et enormt energi- og fedttilskud direkte på marken i efterårsmånederne, hvilket reducerer behovet for indkøbt foderkorn og majs.

Gode økonomiske fordele

Træer tilføjer en ekstra afgrøde, der giver landmanden beskyttelse mod dårlige høst. Frugt, nødder eller træ kan give en alternativ indtægtskilde, hvis hovedafgrøden mislykkes på grund af uheldige omstændigheder som våde somre eller milde vintre.

Diversificeret afgrødedyrkning gennem agroforestry kan støtte landbrugsvirksomheder i at operere hele året rundt og undgå toppe og dale i sæsonkrav og dermed give en kilde til indtjening året rundt.

Produktivitetsgevinsterne under agroforestry kan være betydelige og nå op til 40% i visse tilfælde. For eksempel har høns, der får lov at bevæge sig frit på jord med 20% trædække, vist øget æglægning og højere skaltdensitet, hvilket resulterer i øget produktion, færre sekundære æg og mindre tab. At praktisere agroforestry kan styrke modstandsdygtigheden og mangfoldigheden af landbrugsvirksomheder, hvilket muliggør produktion af både landbrugs- og træprodukter fra samme sted.

Træafgrøde på en gård kan tjene flere formål, idet den kan leverer højværdi-nødder og yder yderligere økosystemtjenester i flere år, før den modnes til en høstbar træafgrøde. Diversificeret afgrødedyrkning gennem skovlandbrug støtter landbrugsvirksomheder i at operere konsekvent hele året rundt, hvilket mildner udfordringerne forbundet med sæsonmæssige krav.

Velplanlagt skovlandbrug med anvendelse af egnede træarter kan hjælpe med at udjævne arbejdskraftkravene og tilbyde en mere varieret kilde til årsindtægt for både landbrugsvirksomheder og personale. Derudover kan skovlandbrug fungere som en trin-for-trin metode til at få nye indtrængere inden for landbrug ved at muliggøre flere produktionsformer på samme areal. 

Øget biodiversitet

Skovlandbrug tager afsæt i skovens komplekse økosystem og sammenspillet mellem alle dets lokale elementer: planterne, dyrene, svampene, vandet landskabet og jorden. Skovlandbruget tager afsæt i alle disse forbindelser og med afsæt i økosystemets logikker designes en produktion der er lige så økologisk modstandsdygtig som det naturlige økosystem, men som producer meget mere mad en det naturlige økosystem.

Så snart der er træer i landskabet er der steder hvor insekter kan overvintre og fugle kan bo. Vildtlevende dyr, som f.eks. fugle, pindsvin og mange flere, har stor glæde af områder med beplantning og evt. henkastning af grene i bunker både til at søge skygge og som levesteder. Træer i marken, vil betyde flere steder for f.eks. fugle at søge vand, via dug på træernes blade.

Skovlandbrug giver også masser af korridorer for dyrelivet at bevæge sig mellem levesteder, hvilket er  afgørende når det kommer til fødeoptagelse og avl.

Højere dyrevelfærd i skovlandbruget

Dyr på udearealer med træer rummer mange fordele for både dyr og miljø.

At vores husdyr har mulighed for nedkøling er en afgørende faktor for dyrevelfærd, selvfølgelig især i de solrige og varme måneder. Træerne giver dyrene mulighed for at udøve deres naturlige adfærd.  For eksempel kan køer bruge træer til hudpleje ved at klø sig på stammen. Grise nyder også godt af at have adgang til arealer med træer. Grise er oprindeligt et skovdyr, og nogle økologiske griseproducenter har i dag plante træer som en del af deres faremarker.  Her kan søer og smågrise finde skygge samtidig med de roder i jorden efter orme, insekter og rødder.

Loven foreskriver at køer, ungdyr og kalve ved afgræsning skal kunne søge tilstrækkeligt skygge og i økologivejledningen står det beskrevet som et krav for alle dyrearter. Dette kan blandt andet være under vegetation, alternativt under et solsejl, der spændes op mellem store træer eller i stalden.

Udover at dyrenes velfærd øges ved adgang til træer og skov, kan nedfaldne blade (løv) også være et supplement til deres foder. Selvom løvet ikke kan erstatte store mængder foder, er det alligevel et godt supplement af vitaminer og mineraler.

Forbedret jordsundhed

I skovlandbrug er der ofte reduceret jordbehandling i forhold til traditionel planteavl. Det gavner for jordens biodiversitet i form af bakterier, svampe og andre mikroorganismer. Træerne modvirker jorderosion - idet deres rødder binder jorden på plads, så den ikke skylles væk under kraftig regn eller stærk vind, hvilket ellers kan forårsage store problemer for landmænd. De tager også vand op.