Med naturen som læremester
Regenerativt landbrug tager udgangspunkt i en enkel erkendelse: Et landbrug fungerer bedst, når det arbejder med de biologiske processer, der opbygger jordens frugtbarhed, frem for løbende at kompensere for tab af frugtbarhed med stadig større tilførsel af eksterne ressourcer. Naturen bliver derfor ikke et ideal, der skal kopieres direkte, men en læremester. De naturlige økosystemer viser, hvordan levende planter, rødder, mikroorganismer, dyr, vand, næringsstoffer og organisk materiale kan indgå i sammenhængende kredsløb.
De regenerative dyrkningsprincipper omsætter denne forståelse til jordbrugspraksis. De er ikke en fast opskrift på, hvordan en bedrift skal drives, men et fælles sæt pejlemærker for, hvordan dyrkningssystemet gradvist kan udvikles i en mere frugtbar, robust og selvunderstøttende retning.
At forstå principperne enkeltvis er vigtigt. Men det er endnu vigtigere at forstå, hvordan de virker sammen. Den største regenerative effekt opstår sjældent gennem ét ensidigt fokus på et princip. Den opstår, når flere principper understøtter hinanden og begynder at skabe positive biologiske kredsløb på bedriften.
I diagrammet står dyrkning af jordens frugtbarhed derfor i centrum. Jorden er ikke blot et vækstmedie, som planten står fast i. Den er et levende økosystem og selve fundamentet under landbrugsproduktionen. Jordstruktur, mikroliv, organisk materiale, vandholdende evne og tilgængeligheden af næringsstoffer påvirker både afgrødernes produktivitet og bedriftens modstandsdygtighed over for tørke, kraftig nedbør, sygdomme og andre belastninger.
De øvrige principper fra 2 til 7 skal ses som forskellige måder at understøtte dette fundament på.
Det ottende princip – tag udgangspunkt i din bedrift – omslutter de øvrige principper i diagrammet. Regenerativt landbrug kan ikke reduceres til én bestemt dyrkningsform. Jordtype, klima, landskab, produktion, maskinpark, økonomi og landmandens erfaringer er forskellige fra bedrift til bedrift. En metode, der er oplagt ét sted, kan være uhensigtsmæssig et andet.
Det afgørende er derfor ikke at kopiere et bestemt system, men at bruge principperne som et beslutningsgrundlag: Hvad begrænser jordens funktion på netop denne bedrift? Hvor kan der skabes mere fotosyntese, større diversitet, bedre ressourcekredsløb eller mindre forstyrrelse? Og hvilke ændringer giver både biologisk og driftsmæssig mening?
På den måde bliver principperne ikke otte isolerede krav, der skal krydses af. De udgør tilsammen en systemisk måde at tænke landbrug på. En levende jord understøtter stærkere planter. Stærkere og mere varierede planter understøtter jordlivet. Dyr kan føre næringsstoffer tilbage i systemet. Træer og flerårige planter udvider både produktionen og de biologiske kredsløb. Og bedre kredsløb kan med tiden mindske behovet for eksterne input og gøre bedriften mere robust.
Det er denne sammenhæng, der er kernen i regenerativt landbrug.
Principperne kan omsættes til praksis gennem mange forskellige regenerative dyrkningsmetoder og regenerative dyrkningssystemer. Målet er ikke nødvendigvis at indføre alle metoder, men at udvikle et sammenhængende dyrkningssystem, hvor de valgte løsninger understøtter flere principper samtidig.
Når det lykkes, bliver regenerativt landbrug mere end en samling teknikker. Det bliver en måde at drive landbrug på, hvor produktion, jordfrugtbarhed, biodiversitet, ressourceeffektivitet og økonomisk robusthed i højere grad kan udvikles sammen frem for på bekostning af hinanden.