Vi dyrker ikke kun afgrøden – vi dyrker også jorden
Jorden er langt mere end det vækstmedie, som holder planten fast og tilføres vand og næringsstoffer. Regenerativt landbrug tager afsæt i en grundlæggende anerkendelse af at jorden under vores fødder udgør et levende dynamisk økosystem hvis tilstand er afgørende for produktiviteten i vores dyrkning af afgrøder. En landbrugsjord er et komplekst system af mineraler, organisk materiale, vand, luft, planterødder og levende organismer, der hele tiden påvirker hinanden.
Regenerativt landbrug tager derfor udgangspunkt i et enkelt spørgsmål: Hvordan kan vi få jorden til at fungere bedre? Jordens sundhed og frugtbarhed er essentielt for planernes vækst og evne til at trække kulstof ud af atmosfæren og jordens mikrobiologis evne til at lagre kulstoffet i jorden. Kulstoflagringen består i at lagre kul fra kuldioxid fra luften, i form af organisk materiale i jorden.
En frugtbar jord skal både have gode fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Den skal have en struktur, hvor vand kan infiltrere og rødder vokse, den skal kunne holde på og omsætte næringsstoffer, og den skal rumme et aktivt biologisk liv.
Målet er ikke en bestemt type jord eller et bestemt indhold af organisk stof. En sandjord bliver ikke til en lerjord, og forskellige jorder har forskellige naturlige forudsætninger. Målet er at udvikle den enkelte jord, så den fungerer bedst muligt inden for bedriftens lokale forhold.
Det gør jordens frugtbarhed til mere end et miljø- og klimaspørgsmål. Det er et spørgsmål om bedriftens produktionsgrundlag.
En god jordstruktur giver plads til rødder, vand og luft
Graver man i en velfungerende landbrugsjord, vil den typisk ikke fremstå som en massiv blok. Jordpartiklerne er samlet i større og mindre aggregater, og mellem dem findes porer af forskellig størrelse. De større porer kan transportere luft og vand gennem jorden, mens mindre porer kan tilbageholde vand. Gamle rodkanaler og regnormegange kan samtidig skabe sammenhængende passager gennem jordprofilet. En stabil jordstruktur giver derfor rødderne mulighed for at udforske et større jordvolumen.
Det er afgørende. En afgrøde, hvis rødder bremses af et kompakt jordlag, har adgang til mindre vand og færre næringsstoffer end en afgrøde, der kan udvikle et dybt og omfattende rodsystem. Man kan derfor betragte effektiv roddybde som en del af markens produktionskapacitet.
Jordstrukturen påvirkes både af jordtypen og af den måde, vi dyrker jorden på. Tung trafik, intensiv jordbearbejdning og kørsel under ugunstige forhold kan påvirke strukturen, mens planterødder, regnorme, organisk materiale og biologiske processer bidrager til dannelsen og stabiliseringen af aggregater. Læs også om dyrkningsprincip 2: Forstyr jorden mindst muligt
I en enkelt spiseskefuld sund jord er der mere end ni milliarder levende mikroorganismer. Det er flere end der er mennesker her på Jorden.
Organisk stof – en vigtig del af jordens frugtbarhed
Organisk stof består af mange forskellige materialer og forbindelser – fra levende og døde rødder og planterester til mikroorganismer og mere omsatte organiske forbindelser.
Selv om organisk stof ofte kun udgør en mindre del af jordens samlede masse, har det stor betydning for dens funktion. Organisk materiale indgår blandt andet i dannelsen af stabile aggregater, påvirker jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer og fungerer som energikilde for store dele af jordens biologiske liv.
På sandjord kan et større indhold af organisk stof bidrage til bedre vand- og næringsstofholdende egenskaber. På lerjord kan organisk stof sammen med rødder og jordbiologi bidrage til en mere stabil og dyrkningsvenlig struktur. Organisk stof er derfor ikke bare noget, vi ønsker at opbygge af hensyn til klimaet. Det er en funktionel del af landbrugsjorden.
En stor del af det organiske kulstof i jorden har oprindeligt været kuldioxid i atmosfæren, som planterne har optaget gennem fotosyntesen. Via rødder, planterester og jordens organismer kan noget af dette kulstof ende i jordens organiske puljer og under de rette forhold stabiliseres i kortere eller længere tid. Dermed er opbygning af jordens frugtbarhed også tæt forbundet med landbrugets mulighed for at lagre kulstof.
Jordens næringsstoffer skal være i kredsløb
En frugtbar jord skal naturligvis kunne forsyne afgrøden med næringsstoffer. Men næringsstofferne findes ikke blot som en beholdning, der enten er til stede eller mangler. De indgår i et dynamisk samspil mellem jordens mineraler, organiske stof, jordvæske, mikroorganismer og planter. Når planterester og andet organisk materiale nedbrydes, bliver en del af næringsstofferne igen tilgængelige. Andre næringsstoffer kan midlertidigt bindes i organisk materiale eller mikroorganismer og senere frigives.
Målet er ikke nødvendigvis at gøre bedriften uafhængig af tilførte næringsstoffer, men at udnytte og recirkulere de næringsstoffer, der allerede findes i dyrkningssystemet, så effektivt som muligt. Det er både et spørgsmål om jordfrugtbarhed, ressourceeffektivitet og økonomi.
En sund jord håndterer vandet bedre
Vand bliver en stadig mere afgørende del af dyrkningssikkerheden. Det gælder både i perioder med store nedbørsmængder og i tørre perioder.
Det første spørgsmål er derfor ikke kun, hvor meget vand jorden kan holde på, men også om vandet overhovedet kan komme ned i den.
Når regnen rammer en jord med dårlig infiltration, kan en større del blive stående på overfladen eller løbe af. I en jord med en god og sammenhængende porestruktur kan vandet lettere bevæge sig ned gennem jordprofilet.
Dernæst skal jorden kunne opbevare en del af vandet, så det senere kan udnyttes af afgrøden. Hvor meget plantetilgængeligt vand jorden kan rumme, afhænger blandt andet af jordtype, jorddybde, struktur, organisk stof og røddernes mulighed for at udnytte jordprofilet.
En god vandhusholdning handler derfor om at få vandet ned i jorden, holde på det og give rødderne adgang til det.
Det kan gøre jordens funktion værdifuld i begge ender af vejrekstremerne: når der kommer meget vand på kort tid, og når der efterfølgende går uger uden regn.
En frugtbar jord er levende
En håndfuld landbrugsjord kan rumme et omfattende biologisk samfund af bakterier, svampe, protozoer, nematoder, regnorme og mange andre organismer.
Det interessante er ikke alene, hvor mange organismer der findes, men hvad de gør.
Jordens organismer nedbryder planterester, omsætter organisk materiale og indgår i kredsløbene af blandt andet kulstof, kvælstof, fosfor og svovl. Svampe, bakterier, rødder og regnorme kan samtidig bidrage til udviklingen af jordens struktur.
Særligt omkring de levende rødder findes et område med høj biologisk aktivitet – rhizosfæren. Her udskiller planten blandt andet kulstofforbindelser fra fotosyntesen, som kan udnyttes af mikroorganismer omkring rødderne. Til gengæld indgår mikroorganismerne i processer, der påvirker planternes adgang til næringsstoffer.
Det betyder, at forbindelsen mellem solen, planten, rødderne og jordens biologiske liv er en af motorerne i en frugtbar jord.
Derfor forsøger regenerativ dyrkning at holde levende planter og aktive rødder i jorden en så stor del af året, som dyrkningssystemet tillader.
Et varieret plantesamfund giver samtidig forskellige typer rødder og organiske forbindelser og kan skabe flere biologiske nicher i og over jorden.
Jordens mikrobielle samfund
Sabine Ravnskov, som er lektor ved Aarhus Universitet, Institut for Agroøkolog og forsker i arbuskulær mykorrhiza svampe, og hun har især fokus på forekomst og betydningen af arbuskulær mykorrhiza i landbrugsjord. Her fortæller hun om markjordens sundhed og mikrobiologi,
Konventionelt drevet landbrugsjord indeholder generelt langt færre mikroorganismer end naturlig jord, og sammensætningen af arter er mindre kompleks og robust. Derfor er det afgørende at forstå, dels hvad mikroberne foretager sig, og dels hvordan landbrugsdrift påvirker dem, hvis man vil arbejde i retning af et mere regenerativt landbrug.
Produceret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og finansieret af Promilleafgiftsfonden.
Hvad er en bedre jord værd?
Det er vanskeligt at sætte én pris på jordfrugtbarhed. Værdien afhænger af jordtype, afgrøder, klima, maskinpark og hele dyrkningssystemet. Men jordens funktion påvirker mange af de forhold, der i sidste ende bestemmer bedriftens økonomi.
En jord, der infiltrerer vand og giver rødderne adgang til et stort jordvolumen, kan gøre afgrøden mere robust over for vejrets udsving. En jord med en god struktur kan være lettere at arbejde med. En effektiv omsætning og recirkulering af næringsstoffer kan bidrage til en bedre udnyttelse af bedriftens ressourcer.
Hvis jordens funktion samtidig gør det muligt at reducere nogle mekaniske indgreb, kan der være potentiale for besparelser på diesel, arbejdstid og maskinomkostninger. Det betyder ikke, at en regenerativ dyrkningspraksis automatisk giver større udbytte eller lavere omkostninger. Resultatet afhænger af bedriften og af, hvordan ændringerne gennemføres. Målet er snarere at udvikle en jord og et dyrkningssystem, der kan levere en høj og stabil produktivitet med en attraktiv økonomi over tid.
Jordfrugtbarhed skabes gennem hele dyrkningssystemet
Der findes ikke ét enkelt redskab, produkt eller dyrkningstiltag, der skaber en frugtbar jord. Jordens udvikling er resultatet af hele dyrkningssystemet. Hvor meget forstyrrer vi jorden? Hvor stor en del af året har den levende rødder? Hvor varieret er sædskiftet? Hvordan recirkulerer vi næringsstofferne? Indgår husdyr? Og kan træer eller flerårige afgrøder spille en rolle?
Derfor skal princippet om jordens frugtbarhed ses i sammenhæng med de øvrige regenerative dyrkningsprincipper:
2. Forstyr jorden mindst muligt
Beskyt jordstruktur, porer og biologiske levesteder.
3. Levende plantedække året rundt
Hold fotosyntesen og levende rødder aktive så længe som muligt.
4. Maksimer afgrødediversiteten
Skab større variation både over og under jorden.
5. Integrer dyrene i dyrkningen
Brug husdyrene som en aktiv del af næringsstofkredsløb og dyrkningssystem.
6. Plant træer og flerårige afgrøder
Udnyt dybe og permanente rodsystemer og skab flere lag i produktionen.
7. Gem, recirkuler og opbyg ressourcerne
Hold bedre på vand, næringsstoffer og organiske ressourcer.
8. Tag udgangspunkt i din kontekst
Tilpas principperne til jordtype, klima, produktion, økonomi og bedriftens muligheder.
Prøv det på din egen bedrift
Vælg én mark, og begynd at følge jorden systematisk.
Tag billeder af jordprofilet de samme steder hvert år. Registrer jordstruktur, roddybde og regnorme. Lav eventuelt en simpel infiltrationstest, og sammenhold observationerne med jordanalyser, udbytte og dyrkningshistorik.
Sammenlign gerne med et område eller en mark med en anden dyrkningshistorie.
Formålet er ikke at bevise, at én bestemt dyrkningsmetode er den rigtige. Det er at opdage, hvordan netop din jord reagerer på den måde, du dyrker den på.
Det er dér regenerativ dyrkning begynder.
Tag spaden med i marken
Man behøver ikke avanceret laboratorieudstyr for at begynde at undersøge, hvordan jorden fungerer. En simpelt test på om din jord er sund, er at tage en spade og krav en skovlfuld op.
Grav et jordprofil op forskellige steder i marken – gerne både hvor afgrøden står godt, og hvor den står dårligt.
- Se på strukturen. Falder jorden fra hinanden i mindre aggregater, eller bryder den i store, tætte og kantede blokke?
- Følg rødderne. Hvor langt går de ned? Er de jævnt fordelt, eller ændrer de pludselig retning ved et kompakt lag?
- Se efter porer og gange. Er der gamle rodkanaler og regnormegange gennem profilet?
- Find regnormene. Hvor mange er der, og hvor i profilet finder du dem?
- Se på fugten. Er jorden ensartet fugtig, eller findes der meget tørre eller vandmættede lag?
- Brug næsen. En velfungerende, iltet jord har ofte en karakteristisk jordagtig lugt, mens længerevarende iltfattige forhold kan lugte anderledes.
Den vigtigste observation er ikke nødvendigvis, hvordan jorden ser ud én bestemt dag, men hvordan den udvikler sig over flere år.
Spadetesten kan suppleres med eksempelvis jordanalyser, måling af organisk stof, pH og næringsstoffer, infiltrationstest, registrering af regnorme og mere systematiske vurderinger af jordstrukturen.