Klimaløsningerne ligger lige under vores fødder

Kulstoflagring i topjord, træmasse og flerårige afgrøder kan bidrage massivt til modvirkning af klimaforandringerne. Regenerativt landbrug kan derfor både reducere udledninger, beskytte eksisterende kulstof og opbygge nye lagre – samtidig med at fødevareproduktionen bliver mere robust over for klimaforandringerne.

Landbrugets særlige klimapotentiale

Landbruget er ikke kun en udledningssektor. Det forvalter størstedelen af Danmarks areal og dermed store biologiske kredsløb af kulstof, vand og næringsstoffer. FN's klimapanel, IPCC, vurderer, at landbaserede klimatiltag spiller en væsentlig rolle i klimaindsatsen. Blandt mulighederne er beskyttelse af kulstofrige økosystemer, øget kulstof i landbrugsjord, agroforestry og reduktion af metan- og lattergasudledninger. IPCC behandler også agroøkologi, herunder regenerativt landbrug, som en systemtilgang med dokumenterede gevinster for blandt andet robusthed, mens den samlede klimaeffekt på systemniveau fortsat er usikker. (IPCC, 2022)

Det peger på en bredere klimaopgave for landbruget: udledninger skal ned, eksisterende kulstoflagre skal beskyttes, nye lagre kan opbygges, og dyrkningssystemerne skal kunne fungere under et mere ustabilt klima.

Landbrugets fire klimaopgaver

Landbruget bliver en stadig større del af klimaudfordringen

Danmark anvender knap to tredjedele af sit areal til landbrug. Hvordan jorden dyrkes, hvilke afgrøder der vælges, hvor meget biomasse der fjernes, og om landskabet rummer græs, træer, vådområder og permanente plantedækker, har derfor stor betydning for både klima, vandmiljø, biodiversitet og fødevaresikkerhed.

I den nationale klimaopgørelse fordeles landbrugets klimaeffekt på flere sektorer. Metan fra husdyr, metan og lattergas fra gødningshåndtering samt lattergas fra markerne opgøres under landbrugsprocesser. Ændringer i jordens og vegetationens kulstoflagre opgøres derimod under arealsektoren, LULUCF, mens landbrugets forbrug af diesel og anden energi registreres i energisektoren.

Denne opdeling er nødvendig for klimaregnskabet, men betyder også, at landbrugets samlede rolle i kulstofkredsløbet let bliver fragmenteret i den politiske debat.

Landbruget er ikke en skorsten

I de fleste sektorer er den grundlæggende klimaopgave forholdsvis enkel at beskrive: Tilførslen af fossilt kulstof til atmosfæren skal reduceres og på sigt ophøre.

Landbruget fungerer anderledes. Her indgår kulstof i levende kredsløb mellem atmosfæren, planterne, dyrene, mikroorganismerne og jorden. Planterne optager CO₂ gennem fotosyntesen, men planters, dyrs og mikroorganismers respiration sender samtidig kulstof tilbage til atmosfæren. Høst, nedbrydning, jordbearbejdning, erosion og fjernelse af biomasse påvirker også balancen.

Et stort optag gennem fotosyntesen er derfor ikke automatisk det samme som kulstoflagring. Det afgørende er, om jordens og vegetationens samlede kulstoflager vokser, falder eller forbliver stabilt over tid. Det er netop denne balance, dyrkningssystemet kan påvirke. Et regeneratvt landbrug med høj biologisk produktion, levende rødder gennem en stor del af året og en betydelig tilbageførsel af organisk materiale kan tilføre mere kulstof til jorden. Omvendt kan intensiv dræning, lav biomassetilførsel, erosion og vedvarende fjernelse af afgrøderester reducere kulstoflageret og bidrage til klimabelastningen.

Fra klimabelastning til aktiv forvaltning

Landbruget udledte i 2024 omkring 11,4 millioner ton CO₂e fra landbrugsprocesser, svarende til 31 procent af Danmarks nettoudledninger. KF26 skønner, at andelen kan være omkring 41 procent i 2030, blandt andet fordi andre sektorer reducerer hurtigere. Hertil kommer udledninger og optag fra landbrugsarealer, skove og øvrig arealanvendelse. (Klimastatus og -fremskrivning 2026 – Landbrugsprocesser)

Landbrugets klimarolle rækker samtidig ud over disse udledninger. Det forvalter jord, vegetation og biologiske kulstofstrømme på en stor del af Danmarks areal. Landbruget bliver derfor ikke en mindre vigtig del af klimapolitikken, efterhånden som energisektoren omstilles. Tværtimod.

Det er her det regenerative perspektiv kan bidrage: som en måde at se udledninger, fotosyntese, jordkulstof, rødder, vand, biodiversitet og produktion som dele af det samme dyrkningssystem.

Landbrugets særlige klimapotentiale ligger derfor ikke i én metode eller i løftet om ubegrænset kulstoflagring. Det ligger i muligheden for både at reducere udledninger, beskytte eksisterende lagre, øge biologisk kulstofbinding, hvor det er muligt, og samtidig styrke den jord, som også fremover skal producere vores fødevarer.

Klimaforandringernes konsekvenser for landbruget 

Klimaforandringerne medfører globale temperaturstigninger øget risiko for ekstremt vejr og ændre måden regnen falder på hvilket udgør en store trussel mod madproduktionen. Allerede nu ser vi konsekvenser, med oftere og kraftigere hændelser med stor og ekstremregn og længer perioder med tørke som udfordrer landbruget. For at sikre en stabil og bæredygtig madforsyning, og modvirke fødevaremangel på en klode med stigende befolkningstilvækst, er et skift imod en mere bæredygtigt, regenerativt og kulstoflagrede landbrugspraksis essentielt.

Tre klimaeffekter, der ikke må blandes sammen

I den politiske debat bliver alle positive klimaeffekter fra jord og vegetation ofte omtalt som kulstoflagring. Det er upræcist. Der bør skelnes mellem tre forskellige effekter.

Klimaeffekt Hvad sker der? Eksempel
Undgået udledning Et forventet tab af kulstof forhindres eller reduceres Genopvædning af drænet kulstofrig jord
Reduceret udledning Den løbende udledning af en drivhusgas bliver mindre Mindre lattergas fra en bedre udnyttelse af kvælstof
Nettooptag Det samlede kulstoflager i jord eller biomasse vokser Opbygning af jordkulstof eller tilvækst i træer

Forskellen har stor betydning. Hvis en marks kulstoflager er faldende, kan et nyt dyrkningstiltag bremse tabet uden nødvendigvis at vende marken til et nettodræn for CO₂. Det er stadig en værdifuld klimaeffekt, men den bør opgøres som undgået udledning og ikke som et dokumenteret nettooptag.

På samme måde kan en mark få tilført mere organisk materiale, uden at landbrugets samlede kulstoflager vokser. Hvis materialet blot flyttes fra en anden mark, eller hvis øget produktion medfører større udledninger af lattergas, skal disse effekter indgå i den samlede vurdering.

En troværdig klimapolitik må derfor måle både tilførsel, tab og afledte effekter.

Kulstof, CO₂ og CO₂e

Kulstof er grundstoffet C. Når kulstof oxideres og bindes til ilt, dannes kuldioxid, CO₂.

Ét ton kulstof svarer kemisk til cirka 3,67 ton CO₂.

CO₂e betyder CO₂-ækvivalenter og bruges til at sammenligne forskellige drivhusgasser. Metan og lattergas omregnes til den mængde CO₂, der omtrent giver samme klimavirkning over en bestemt tidshorisont.

Beskyt eksisterende lagre – og byg nye op

En effektiv klimaindsats i landbruget skal både beskytte de kulstoflagre, der allerede findes, og øge lagringen, hvor potentialet er til stede. Det er særligt vigtigt på Danmarks drænede kulstofrige landbrugsjorde. Klimastatus og -fremskrivning 2026 opgør deres udledning til omkring 2,8 millioner ton CO₂ i 2024. Her er den store klimaopgave at bremse det fortsatte tab af kulstof gennem blandt andet genopvædning. (Klimastatus og -fremskrivning 2026, kap. 20)

På andre arealer er opgaven en anden. Her kan dyrkningssystemet samtidig reducere udledninger, øge fotosyntesen og biomasseproduktionen, tilføre mere kulstof til jorden og styrke kulstoflagrene i træer og flerårig vegetation. Det samme gælder eksisterende græsarealer, læhegn og træer: værdifulde lagre bør bevares, samtidig med at nye kan udvikles.

Klimaindsatsen er derfor ikke et valg mellem at beskytte det eksisterende og opbygge noget nyt. Begge dele er nødvendige – og på mange bedrifter kan de ske samtidig.

Beskyt eksisterende lagre - og byg nye op

Klimaopgaven er forskellig fra areal til areal, men indsatserne kan og skal ske samtidigt.

Fra enkeltstående virkemidler til dyrkningssystemer

Efterafgrøder, halm, reduceret jordbearbejdning, græs, flerårige afgrøder og skovlandbrug kan påvirke kulstofbalancen. Men effekten afhænger af den sammenhæng, de indgår i.

Ekspertudvalget for kulstoffangst og -lagring i jordbruget pegede i 2025 især på flerårige afgrøder, tilbageførsel af afgrøderester og efterafgrøder som tiltag med relativt sikre kortsigtede effekter. Samtidig er dokumentationen for en selvstændig effekt af pløjefri dyrkning på jordens samlede kulstoflager mere usikker. (Ekspertudvalget for kulstoffangst og -lagring i jordbruget, 2025)

Det regenerative perspektiv er interessant, fordi flere praksisser kombineres: levende plantedække, mindre jordforstyrrelse, varierede sædskifter, høj biomasseproduktion, dybe rødder, recirkulering af næringsstoffer og – hvor det passer – træer, flerårige afgrøder og græsning.

Pointen er derfor ikke at finde ét universelt virkemiddel, men at forstå hvordan hele dyrkningssystemet påvirker kulstof, udledninger, jordfrugtbarhed og produktion over tid.

Mere fotosyntese – og mere kulstof tilbage til jorden

Fotosyntesen er indgangen til landbrugets biologiske kulstofkredsløb. Mere og længerevarende plantedække kan øge tilførslen af kulstof gennem rødder og planterester. (IPCC, 2022; KF26, kap. 20)

Men høj planteproduktion er ikke tilstrækkelig. Hvis en stor del af biomassen fjernes, reduceres den mængde organisk materiale, der føres tilbage til jorden.

Det skaber et vigtigt dilemma. Halm og anden biomasse kan bruges til energi, bioraffinering, byggematerialer eller pyrolyse, men den samme biomasse kan ikke samtidig blive på marken. Klimarådet vurderer, at øget systematisk fjernelse af biomasse kan medføre et kulstoftab, som de nuværende fremskrivninger potentielt ikke fanger fuldt ud. (Klimarådet, 2026)

Det taler for, at vurderingen af biomasse ikke alene ser på dens anvendelse efter høst, men også på betydningen for jordens langsigtede kulstofbalance og frugtbarhed.

Flerårige afgrøder og dybe rødder

Flerårige afgrøder kan holde levende rodsystemer aktive gennem flere sæsoner og føre kulstof dybere ned i jordprofilen. IPCC fremhæver flerårige dyrkningssystemer blandt de praksisser, der kan øge jordens organiske materiale. (IPCC, 2022)

Danske forsøg med blandt andet lucerne, kernza og skålplante viser, at dybe rødder kan tilføre kulstof til dybere jordlag, hvor omsætningen kan være langsommere. Forsøgene peger samtidig på lucerne som særlig interessant blandt de undersøgte arter. (Aarhus Universitet – Kulstoflagring ved hjælp af dybe rødder)

Dybe rødder kan desuden forbedre adgangen til vand og næringsstoffer og dermed bidrage til større robusthed under tørke. Ekspertudvalget peger også på potentialet i forædling af afgrøder med større rod- og biomasseproduktion. (Ekspertudvalget, 2025)

Træbaserede produktionssystemer som skovlandbrug kan på samme måde kombinere kulstoflagring i biomasse og jord med andre funktioner som læ, erosionsbeskyttelse og mikroklima. (IPCC, 2022)

Kulstoflagring i landbruget har grænser – men potentialet er meget stort

Jordens kulstoflager kan ikke vokse ubegrænset med samme hastighed. Når tilførslen af kulstof øges, vil jordens indhold stige gradvist, indtil der opstår en ny balance mellem tilførsel og nedbrydning.

Potentialet afhænger blandt andet af jordtype, det nuværende kulstofniveau, klima, afgrøder og biomassetilførsel. Kulstoflagring er desuden reversibel: ændres dyrkningen senere, kan en del af lageret tabes igen.

Hvis den kulstofopbyggende praksis ophører, eller jorden senere drænes, omlægges eller dyrkes mere intensivt, kan en del af lageret tabes igen. Derfor kræver biologisk kulstoflagring en langsigtet forvaltning og kan ikke uden videre sidestilles med permanent geologisk lagring.

Fire spørgsmål til ethvert kulstofvirkemiddel

Additionalitet: Sker forbedringen ud over det, der ellers ville være sket?

Varighed: Hvor længe forventes kulstoffet at blive i jorden eller biomassen?

Lækage: Flyttes udledningen, produktionen eller biomassebehovet blot til et andet sted?

Samlet klimaeffekt: Hvad sker der samtidig med metan, lattergas, energiforbrug, udbytte og arealanvendelse?

Klimarobusthed er også klimapolitik

Landbrugets klimapotentiale handler ikke kun om drivhusgasregnskabet. Det handler også om, hvorvidt Danmark kan opretholde en stabil fødevareproduktion under et mere ustabilt klima. 

Organisk materiale kan forbedre jordens struktur og vandkapacitet. Dybere rødder kan hente vand og næringsstoffer længere nede. Varierede sædskifter kan sprede risiko, mens træer og permanente plantedækker kan reducere erosion og forbedre mikroklimaet. (IPCC, 2022)

Disse effekter kan ikke altid omsættes direkte til CO₂e. De kan alligevel have stor sDisse gevinster kan ikke altid omsættes til CO₂e, men de har betydning for landbrugets langsigtede produktionsgrundlag,  fordi de reducerer risikoen for afgrødesvigt, jordtab og stigende behov for kunstvanding og eksterne input.

Jordens frugtbarhed, rodmasse, biomasse, kulstoflager, vandkapacitet og biologiske aktivitet kan samlet betragtes som en biologisk dyrkningskapital. En klimapolitik, der alene belønner kortsigtede reduktioner, risikerer at overse investeringer i denne kapital.

Den politiske blindvinkel

Den danske klimaindsats arbejder allerede med en række vigtige spor: udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, skovrejsning, klimaafgift på husdyr, reduktion af kvælstofanvendelsen, biogas, fodertiltag og teknologiske løsninger.

Disse indsatser kan levere væsentlige reduktioner. Men de udgør ikke i sig selv en samlet strategi for udviklingen af den jord, der fortsat skal dyrkes.

Den Grønne Trepart har et stærkt spor for arealomlægning og et voksende spor for teknologisk emissionsreduktion. Det tredje spor – den langsigtede transformation af dyrkningssystemerne på de tilbageværende landbrugsarealer – står mindre tydeligt.

Det er her, regenerativt landbrug kan bidrage med et systemperspektiv. Ikke som en fast opskrift eller ny administrativ kategori, men som en retning for, hvordan jordens frugtbarhed, kulstofbalance, vandhusholdning, biodiversitet og produktion kan udvikles samlet.

Det kan ikke styres med én indikator

Jordens kulstofindhold ændrer sig langsomt og varierer betydeligt inden for den enkelte mark. Måling kræver gentagne jordprøver, tilstrækkelig prøvedybde og viden om jordens rumvægt. En regulering alene baseret på kortsigtede kulstofmålinger vil derfor være forbundet med betydelig usikkerhed.

Et bredere datagrundlag kan skelne mellem: 

  • Praksis: Hvilke dokumenterede dyrkningstiltag anvendes?

  • Tilstand: Hvordan er jordens kulstofindhold, struktur, plantedække og erosionstilstand?

  • Udvikling: Bevæger bedriften sig dokumenterbart i den ønskede retning?

  • Resultat: Kan der over en længere periode påvises forbedringer i kulstofbalance, udledninger eller andre centrale funktioner?

En sådan model kan give jordbrugeren frihed til at vælge de løsninger, der passer til bedriften, samtidig med at samfundet fastholder tydelige mål.

Frihed i metoden – tydelighed om målet.

Fem politiske skridt

1. Skab en national strategi for landbrugsjordens kulstof og frugtbarhed

Danmark har brug for langsigtede mål for både beskyttelse, vedligeholdelse og opbygning af landbrugsjordens kulstofpuljer. Strategien bør omfatte mineraljord, kulstofrig jord, biomasse, dybe jordlag, flerårige afgrøder og træbaserede produktionssystemer.

Kulstof bør samtidig ses som en del af jordens samlede biologiske dyrkningskapital og ikke kun som en kredit i klimaregnskabet.

2. Støt omstilling af dyrkningssystemer – ikke kun enkeltstående tiltag

En efterafgrøde eller et læhegn kan være værdifuldt, men de største gevinster opstår ofte, når flere tiltag understøtter hinanden.

Landbrugsstøtten bør derfor gradvist bevæge sig fra generel hektarstøtte mod omstillingsstøtte og senere betaling for dokumenterede resultater. Støtten skal kunne finansiere flerårige omlægningsforløb, rådgivning, nye afgrøder, maskiner, hegn, træer og den økonomiske risiko, jordbrugeren påtager sig under overgangen.

3. Opbyg viden sammen med de regenerative jordbrugere

Effekten af de regenerative dyrkningssystemer under danske forhold er stadig utilstrækkeligt belyst. Der er behov for langsigtede markforsøg og gårdbaserede demonstrationsprojekter, som undersøger kulstof, kvælstof, udbytte, økonomi, vand, biodiversitet og robusthed samlet.

Forskning og regulering bør udvikles i samarbejde med de jordbrugere, der skal gennemføre omstillingen. Det kan både forbedre datakvaliteten og sikre, at nye ordninger fungerer i praksis.

4. Beløn både bevaring og forbedring

Bedrifter, der allerede har opbygget høje kulstoflagre, græsrige sædskifter, læhegn eller permanente plantedækker, må ikke stilles dårligere end bedrifter, der først begynder at forbedre sig, når en støtteordning indføres.

Reguleringen bør derfor kunne belønne:

  • bevarelse af eksisterende værdier

  • dokumenteret forbedring

  • selve omlægningen

  • langsigtet fastholdelse

Historiske referenceperioder og en kombination af tilstands- og udviklingsindikatorer kan forhindre, at det bliver økonomisk fordelagtigt at vente med at handle.

5. Vurder klimaeffekten i et samlet, internationalt  fødevare- og arealperspektiv

Et dansk klimatiltag bør ikke kun vurderes på, om det forbedrer det nationale regnskab. Det bør også undersøges, om produktion og udledninger flyttes til udlandet, om der fjernes biomasse fra jorden, og hvilke konsekvenser indsatsen har for fødevareproduktion, natur, vandmiljø og landdistrikter i andre lande.

Målet bør være arealer, der leverer flere samfundsværdier samtidig: fødevarer, kulstoflagring, vandregulering, biodiversitet, landskab og robuste lokale økonomier.

Læs mere om landbrugsstøtten
Læs mere om forskning og innovation

Kilder og videre læsning

Læs mere om