Juridiske barrierer for det regenerative landbrug

Juridiske dårlige rammevilkår har stor betydning, og skaber store udfordringer for konvertering til regenerativt landbrug. Ved at reformere landbrugspolitikken og genbesøge reguleringen og tilskudsordninger, afgifter og beskatningsregler til fordel for de regenerative dyrkningsprincipper, kan de politiske beslutningstagere bidrage til af fremme den regenerative landbrugsrevolution.

Skal regenerativt landbrug udbredes effektivt, kræver det at der kommer øget politisk opmærksomhed på de juridiske rammevilkår for omstillingen af landbrugserhvervet. De juridiske barrierer for regenerativt landbrug i Danmark er komplekse og mangefacetterede. De kommer både fra EU’s policy og danske implementeringer, fra arealanvendelsesregulering og administrative krav, og ikke mindst fra den måde, hvorpå offentlige støtteordninger er struktureret. I det regenerative landbrug, der netop ønsker at bryde med traditionelle, monokulturelle landbrug — indebærer dette en række juridiske udfordringer, som må håndteres, hvis potentialet for klima, biodiversitet og bæredygtig fødevareproduktion skal realiseres i praksis.

Klare definitioner i politiske regelværk

I dag er meget af landbrugslovgivning bygget op omkring logikkerne i det konventionelle industrilandbrug, og der tages ikke højde for nye driftsformer der arbejder med både landbrugsdrift, skovdrift og naturgenopretning på samme areal. Lovgivningen skal derfor inkorporere de regenerative dyrkningssystemer og honorere udviklingen af det regenerative, kulstoflagrende landbrug.

Der kan være behov for at se på særlige beskatningsregler for de flerårige basisafgrøder, som fx nøder og frø, så det sikres at de ikke er unødigt dyre sammenlignet med de konventionelle basisafgrøder.

  • Anerkendelse af skovlandbrug og andre regenerative systemer som egen produktionsform med klare kriterier i CAP og danske støtteordninger.

  • Specifikke definitioner af træandel og flerårige planter, så disse systemer ikke automatisk kategoriseres som ‘skov’ fremfor landbrug.

Kære politikere – Fjern barrierene i lovgivningen

Det skal være lettere at være praksispionér og eksperimentere med regenerativt landbrug uden at blive straffet økonomisk for ikke at leve op til krav. Der bør nedsættes en ministeriel arbejdsgruppe, der skal luge ud i barrierer for implementeringen af regenerative praksisser i lovgivningen. Man kan overveje at indføre en bagatelgrænse for visse krav, eller at man kan ansøge om at være pilotgård og få dispensation for f.eks. reglerne om efterafgrøder.

Det juridiske problem er ofte, at lovgivning er struktureret omkring adskilte kategorier — landbrug vs. skov vs. natur — hvilket ikke passer godt til systemer, der integrerer alle tre.

Oplever du juridiske udfordinger i din omlægning til regenerativt landbrug er du meget velkommen til at skrive til os om din udfording.

Du kan kontakte Regenerativt Landbrug på mail: info@regenerativtlandbrug.dk

Skovloven

Skovloven vanskeliggør afgræsning i skovområder.

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven vanskeliggør etablering af træbeplantning inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Det er i dag ikke tilladt at plante skov inden for åbeskyttelseslinjer og sø-beskyttelseslinjer. Dette skal ændres så lovgivningen i stedet opfordrer til etablering af træer i tilknytning til vådområder.

Planloven

Der er behov for politiske, juridiske tiltag der gør det letter at etablere mindre landbrug. Det kan fx være ved at justere i planlovgivningen, der skal forhindre spredt bebyggelse i det åbne land, så den ikke forhindre at der etableres nye regenerative småskalalandbrug.

EU’s habitat- og naturbeskyttelsesdirektiver

EU’s habitat- og naturbeskyttelsesdirektiver kan skabe krav og begrænsninger, hvis skovlandbrugssystemer påvirker beskyttede naturtyper.

Frugt -/Bær-tillæget

Frugt-/bær-tillægget i dansk landbrugsstøtte udgør en betydelig økonomisk mulighed — især fordi det kan give flere tusinde kroner ekstra per hektar ud over almindelig økologisk støtte.

Men reglerne for at opnå og fastholde dette tillæg er stramme, detaljerede og designet til traditionelle plantager med faste plantetal og klare formål.

Læs mere

Regler for efterafgrøder

Regler for husdyrehold

Ny lovgivning på vej

Der er politiske initiativer, der forsøger at lette visse aspekter af plan-, natur- og skovlovgivningen – fx gennem forslag om bedre muligheder for friluftsliv, skovrejsning og klimatilpasning i en række love, inkl. naturbeskyttelsesloven og skovloven. Disse ændringer er del af et større lovforslag, som bl.a. søger at give bedre administrative rammer for skovrejsning og indføre nye kompensationsmekanismer til lodsejere.

Men selv med disse ændringer er udfordringen, at love som planloven og naturbeskyttelsesloven primært er designet til at beskytte eksisterende natur og landskabsstrukturer – ikke nødvendigvis til at skabe fleksibilitet for nye systemer som regenerativt skovlandbrug.

Administration og dokumentationskrav

En række juridiske barrierer handler ikke direkte om forbud, men om administrative byrder og dokumentationskrav, der gør det svært for regenerative jordbrugere at navigere i regelsættet:

  • Der kan være krav om registrering af forskellige afgrødekoder, når træer og traditionelle afgrøder kombineres, hvilket skaber ekstra bureaukrati.

  • Regelgrundlaget for, hvad der tæller som aktiv landbrugsdrift, kan være uklart for systemer med flerårige træer og flerårige afgrøder, som ikke følger almindelige sæsonmønstre.

  • Nogle støtteordninger kræver omfattende miljørapportering eller konditionalitet, som kan være vanskelige at opfylde i praksis for komplekse systemer som regenerativt skovlandbrug.

Disse administrative byrder fungerer som en skjult juridisk barriere, fordi de øger omkostningerne og kompleksiteten ved at etablere og drive sådanne systemer.

Økonomiske incitamenter og politiske prioriteringer

Mens dette punkt ikke er ren lovgivning i snæver forstand, hænger det juridiske rammeværk tæt sammen med, hvordan politiske beslutninger om offentlige midler, støtteordninger og incitamenter er formet:

  • Den nuværende landbrugspolitik i Danmark og EU prioriterer stadig i høj grad hektarstøtte og traditionel produktionsstøtte, hvilket favoriserer konventionelle løsninger fremfor regenerative systemer.

  • Flere faglige aktører og interesseorganisationer peger på, at den nuværende ordning ikke systematisk understøtter regenerativ praksis som paludikultur eller skovlandbrug med dedikerede midler, selvom de miljømæssige gevinster er betydelige.

  • Der mangler klare juridiske incitamenter i form af målrettede tilskud, skattelettelser eller kulstofbetalinger, som kan gøre disse systemer økonomisk konkurrencedygtige.