Fra mere jordbearbejdning til bedre landmandsskab
Landmænd har bearbejdet jorden i årtusinder – og med god grund. Pløjning og anden jordbearbejdning kan skabe et såbed, bekæmpe ukrudt, håndtere planterester og løse forskellige dyrkningsmæssige problemer.
Men jordbearbejdningen har også en pris. Når jorden pløjes, vendes og findeles, påvirkes den struktur, som planter og jordens organismer har opbygget. Aggregater brydes og omlejres, regnormegange og gamle rodkanaler forstyrres, svampehyfer brydes, og planterester og organisk materiale blandes ind i jorden. Samtidig ændres jordens luftskifte, temperatur og omsætningen af organisk materiale. Derfor stiller regenerativ dyrkning et andet spørgsmål end blot:
Hvordan bearbejder vi jorden bedst?
Spørgsmålet er:
Hvor meget behøver vi egentlig at bearbejde den?
Målet er ikke at erstatte én fast opskrift med en anden. Målet er gradvist at udvikle et dyrkningssystem, hvor jordens struktur, planter og biologiske processer udfører en større del af arbejdet – og hvor behovet for mekaniske og kemiske indgreb derfor bliver mindre.
Beskyt jordens mikrobiologi
Det er muligt at pløjning gør nogle former for dyrkning nemmere, men det ødelægger jordens struktur og mikrobiologi.
Jorden er fuld af organismer som er hjælpsomme for afgrøderne. Nogle organismer konverter nitrogen i jorden om til molekyler som planen kan optage. Andre organismer bidraget til at afgrøden kan få adgang til vand på en afstand og dybde som ellers ikke ville være tilgængeligt for plantens rødder. Nogle organismer bidrager til at løsne jorden så jorden nemmer kan absorbere vand og gør det nemmer for planernes rødder at brede sig.
Minimer den mekaniske jordbearbejdning
Pløjning er blandt de mest intensive former for mekanisk jordbearbejdning, fordi hele det bearbejdede jordlag vendes og omlejres. Det påvirker jordens fysiske struktur og de organismer, der lever i den. Regnormenes gange brydes. Svampenes hyfenetværk fragmenteres. Jordaggregater, der blandt andet er blevet stabiliseret gennem rødder, mikroorganismer og organiske forbindelser, bliver mekanisk påvirket.
Når aggregater brydes, kan organisk materiale, som tidligere har været fysisk beskyttet inde i dem, samtidig blive mere tilgængeligt for mikrobiel omsætning. Gentagen intensiv jordbearbejdning kan derfor påvirke både jordstruktur, jordliv, erosion og omsætningen af jordens organiske kulstof. Omvendt viser forskning, at reduceret jordbearbejdning og direkte såning over tid kan øge forekomsten af stabile makroaggregater og skabe bedre levevilkår for blandt andet regnorme og en række andre jordorganismer.
Derfor bør pløjning ikke være en del af den normale regenerative drift.
Der kan opstå særlige situationer, hvor et strategisk mekanisk indgreb er nødvendigt for at løse et alvorligt dyrkningsproblem. Men det bør være undtagelsen – og følges af spørgsmålet om, hvordan dyrkningssystemet kan ændres, så indgrebet ikke bliver nødvendigt igen.
Ploven skal være nødbremsen – ikke gearstangen.
Forstyrrelse kommer også ovenfra
Ploven er ikke den eneste maskinelle påvirkning af jorden. Tunge maskiner kan komprimere jorden, især når den køres på under våde forhold. Jordpakning kan reducere porerummet, begrænse røddernes vækst og påvirke transporten af vand og luft gennem jordprofilet. Derfor handler princippet om mindst mulig forstyrrelse også om trafikken på marken.
Kan antallet af overkørsler reduceres? Kan der køres med lavere dæktryk? Kan akselbelastningen reduceres? Kan markarbejdet vente, til jorden er mere tjenlig? Kan kørslen koncentreres i faste spor? En mark kan godt være pløjefri og samtidig være strukturskadet af trafik. Godt regenerativt landmandsskab handler derfor både om, hvad vi gør nede i jorden, og hvad vi udsætter den for ovenfra.
Reducer forstyrrelsen trin for trin
Vejen væk fra ploven behøver ikke være et spring direkte fra konventionel pløjning til direkte såning. Jordbearbejdning findes i mange grader:
pløjning → reduceret bearbejdning → overfladisk bearbejdning → strip-till → direkte såning
Hvert skridt kan reducere den del af jordprofilet, der mekanisk forstyrres. For nogle bedrifter kan direkte såning være det naturlige mål. For andre kan vejen begynde med at reducere bearbejdningsdybden, fjerne en overkørsel eller undlade pløjning på udvalgte marker.
Det afgørende er retningen:
Kan den samme agronomiske opgave løses med mindre jordforstyrrelse?
En landmand, der går fra fire overkørsler til to, har allerede ændret noget. Næste skridt kan være at reducere dybden. Senere kan dele af sædskiftet måske etableres direkte. Regenerativ omlægning er derfor ikke nødvendigvis en enkelt beslutning. Det kan være en flerårig udvikling af hele dyrkningssystemet. Men en mærkbar effekt kommer typisk ved en væsenlig omlægning af driften og implementering af alle regenerative dyrkningsprincipper
Lad rødderne bearbejde jorden
Når den mekaniske jordbearbejdning reduceres, skal noget andet i stigende grad overtage arbejdet med at skabe struktur. Her bliver biologien afgørende. Planterødder bevæger sig gennem jorden og efterlader kanaler, når de dør. Regnorme skaber gange gennem jordprofilet. Svampehyfer og mikrobielle forbindelser bidrager sammen med rødder til dannelsen og stabiliseringen af aggregater.
Forskellige plantearter udvikler samtidig forskellige rodsystemer. Nogle har dybe pælerødder, andre tætte netværk af fine rødder, og andre igen udforsker forskellige dele af jordprofilet. Man kan derfor tale om en gradvis bevægelse fra mekanisk til biologisk jordbearbejdning. Det kræver, at der faktisk findes levende planter og rødder til at udføre arbejdet.
Læs princip 3: Levende plantedække året rundt
Læs princip 4: Maksimer afgrødediversiteten
Pas på svampenes netværk
Mykorrhizasvampe lever i symbiose med mange af vores kulturplanter. Planten leverer kulstofforbindelser fra fotosyntesen til svampen, mens svampens omfattende hyfenetværk kan hjælpe planten med at udforske et større jordvolumen og blandt andet bidrage til optagelsen af fosfor.
Hyfenetværket indgår samtidig i jordens biologiske struktur. Intensiv jordbearbejdning kan fysisk bryde netværket, mens visse pesticider – især nogle fungicider – kan påvirke mykorrhizasvampe og deres kolonisering af planterødder. Når målet er at opbygge et dyrkningssystem, hvor svampene udfører en større funktion, giver det mening at reducere de indgreb, der forstyrrer dem.
Minimer også de kemiske forstyrrelser
Jorden kan ikke kun forstyrres mekanisk. Pesticider er biologisk aktive stoffer, der er udviklet til at påvirke bestemte organismer eller biologiske processer. Derfor kan de også påvirke organismer, der ikke er det egentlige mål for behandlingen.
Effekten afhænger af aktivstof, dosis, tidspunkt, jordbund, organisme og en række andre forhold. Det er derfor ikke fagligt korrekt at hævde, at enhver sprøjtning slår jordens mikrobiologi ihjel.
Men det modsatte er heller ikke korrekt. Forskningen viser, at pesticider kan påvirke jordens bakterier, svampe, nematoder, leddyr og andre organismer og ændre bestemte biologiske funktioner i jorden. Det er relevant for regenerativ dyrkning, fordi vi samtidig ønsker, at netop biologien skal udføre en større del af arbejdet.
Vi ønsker svampe og bakterier, der indgår i næringsstofkredsløbene. Vi ønsker regnorme og andre jorddyr, der omsætter organisk materiale og skaber porer. Vi ønsker mykorrhiza, der indgår i symbiose med planterødderne, og et varieret jordfødenet, hvor organismer regulerer hinanden. Derfor bør pesticider ikke kun betragtes som et spørgsmål om rester i miljøet eller risiko for udvaskning.
De bør også vurderes ud fra, hvordan de påvirker det biologiske produktionsapparat, vi forsøger at opbygge.
Det regenerative mål er derfor at reducere afhængigheden af pesticider mest muligt i takt med, at dyrkningssystemets biologiske og agronomiske regulering bliver stærkere.
Handelsgødning er en anden type påvirkning
Planterne har brug for næringsstoffer, og utilstrækkelig næringsstofforsyning kan både reducere udbyttet og den mængde biomasse og kulstof, der føres tilbage til jorden. Men gødskning påvirker også det biologiske system. Store eller langvarige tilførsler kan ændre jordens kemi og dermed sammensætningen af mikrobielle samfund. Kvælstofgødskning kan eksempelvis bidrage til forsuring, hvis den ikke modsvares, mens høj tilgængelighed af visse næringsstoffer kan ændre planternes samspil med mikroorganismer.
Det gælder blandt andet mykorrhiza. Symbiosen koster planten energi: den leverer en del af sit fotosyntetiserede kulstof til svampen og modtager blandt andet næringsstoffer til gengæld. Hvis eksempelvis fosfor allerede findes i rigelige mængder i let tilgængelig form, kan planten reducere sin investering i denne symbiose. Det betyder ikke, at løsningen er at stoppe al gødskning.
Det regenerative spørgsmål er snarere:
Hvordan kan vi opnå en høj produktivitet og samtidig gøre dyrkningssystemet bedre til at recirkulere, mobilisere og udnytte næringsstofferne?
Læs princip 7: Gem, recirkuler og opbyg ressourcerne
Læs mere om jordens kulstofstofkredsløb
Understøt jordens jordbundsfauna
Den størst andel af jordens mikrobiologi lever i de øverst jordlag ved jordoverfladen og det er særligt her at de kemiske stoffer gør mest skade.
Ved at udfase brug af insekticider, fremmes levevilkårene for bestøvere og gavnlige insekter, der er afgørende for landbrugsproduktionen. Konstant plantedække forbedrer desuden levevilkårene for en lang række dyr over jorden.
Det kan være få tilfælde hvor der er behov for enkelte sprøjtning i overgangen fra konventionel til regenerativt landbrug. Men dette ofte kun i en overgangsfase hvor den regenerative dyrkningspraksis skal erfares og ind under huden. Men hav ro i maven, og hold sprøjten i ro. Tydelige tegn på forbedret jordsundhed ses typisk efter fire års regenerativ drift, og tilførsel af mere kemi, kan bremse denne proces betydeligt.
Ploven eller sprøjten? Der findes en tredje vej
Diskussionen om jordbearbejdning ender ofte i en velkendt konflikt. Konventionelle landmænd kan med rette pege på, at økologisk planteavl i nogle systemer kræver betydelig mekanisk jordbearbejdning for at kontrollere ukrudt. Økologiske landmænd kan omvendt pege på, at pløjefri konventionel dyrkning kan blive afhængig af herbicider for at opretholde ukrudtskontrollen.
Den ene sprøjter. Den anden pløjer.
Set fra et regenerativt perspektiv er ingen af delene nødvendigvis den endelige løsning. Hvis vi blot erstatter ploven med sprøjten, har vi reduceret den mekaniske forstyrrelse, men kan samtidig fastholde en kemisk afhængighed. Hvis vi omvendt erstatter pesticider med gentagen intensiv jordbearbejdning, kan vi reducere den kemiske påvirkning, men øge den fysiske forstyrrelse. Regenerativ dyrkning søger derfor en tredje vej:
Hvordan udvikler vi et dyrkningssystem, der gradvist får mindre behov for både ploven og sprøjten?
Svaret ligger ikke i ét nyt redskab eller produkt. Det ligger i godt landmandsskab og i samspillet mellem sædskifte, levende plantedække, afgrødediversitet, konkurrencestærke afgrøder, efterafgrøder, timing, biologisk jordstruktur, mekaniske metoder, holistisk græsning hvor det er muligt – og en stadig mere målrettet og minimal anvendelse af de indgreb, der fortsat er nødvendige.
Mindre intervention kræver mere management.
Regenerativ no-till er ikke bare fraværet af en plov
Det er vigtigt ikke at gøre direkte såning til en isoleret teknik. Hvis ploven fjernes uden samtidig at ændre resten af dyrkningssystemet, kan nye problemer opstå. Ukrudt, planterester, snegle, etablering, jordpakning og ændret placering af næringsstoffer kan kræve en anden tilgang.
Et velfungerende pløjefrit system hænger derfor tæt sammen med implementering af de øvrige regenerative principper. Sædskiftet kan bruges til at bryde ukrudts- og sygdomscyklusser. Efterafgrøder kan holde jorden dækket og konkurrere med ukrudt. Forskellige rodtyper kan arbejde gennem forskellige dele af jordprofilet. Husdyr kan i nogle systemer bruges til ukrudtsbekæmpelse og omsætning af plantedækket.
Det er derfor mere præcist at betragte direkte såning som en del af et regenerativt dyrkningssystem end som en erstatning for ploven.
Læs om direkte såning
Læs om animalsk ukrudtsbekæmpelse
Forstyrrelse koster også penge
Hver overkørsel har en pris. Traktoren bruger diesel. Maskinen slides. Arbejdet tager tid. Der bindes kapital i maskinparken. Derfor kan mindre jordbearbejdning også være et økonomisk spørgsmål.
Men omlægningen er ikke nødvendigvis gratis. Direkte såning kan kræve andet udstyr, og i overgangsperioden kan der opstå nye udfordringer med eksempelvis etablering og ukrudt. Der kan være en læringsperiode, hvor landmanden skal udvikle et dyrkningssystem, der passer til bedriften. Den økonomiske gevinst kommer derfor ikke bare af at parkere ploven.
Den kommer, når hele dyrkningssystemet gradvist bliver mindre afhængigt af kostbare indgreb.
Når et indgreb alligevel er nødvendigt
Regenerativ dyrkning er ikke et løfte om aldrig mere at røre jorden. Der kan opstå alvorlig pakning, ukrudtsproblemer eller andre forhold, hvor et mekanisk indgreb vurderes nødvendigt.
Men her ændres beslutningsprocessen. Før maskinen sættes i jorden, kan man spørge:
- Hvilket konkret problem forsøger jeg at løse?
- Er problemet dokumenteret?
- Kan det løses gennem sædskifte, planter, græsning, timing eller andre agronomiske greb?
- Hvis et mekanisk indgreb er nødvendigt, kan jeg nøjes med at bearbejde mindre dybt eller kun en del af arealet?
- Og vigtigst: Hvorfor opstod problemet, og hvordan undgår jeg, at indgrebet bliver nødvendigt igen?
Det sidste spørgsmål adskiller den regenerative tilgang fra en dyrkning, hvor jordbearbejdningen udføres rutinemæssigt år efter år.
Fra konventionel og økologisk – mod regenerativ drift
Den regenerative rejse kan begynde forskellige steder. For den konventionelle landmand kan det være en gradvis bevægelse mod mindre jordbearbejdning, færre pesticider og større anvendelse af biologiske processer. Efterhånden som sædskifte, jordstruktur, plantedække og biologisk regulering bliver stærkere, kan behovet for kemiske indgreb reduceres.
For nogle kan denne udvikling føre til omlægning til økologisk drift. For andre kan resultatet være en konventionel bedrift med et meget lavere inputforbrug og en langt større anvendelse af biologiske processer.
For den økologiske landmand kan den regenerative udvikling gå fra den modsatte side: mindre intensiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mindre pløjning og større anvendelse af levende plantedække, direkte etablering, sædskifte og biologisk regulering.
Regenerativt landbrug handler derfor ikke først og fremmest om at vælge side mellem konventionelt og økologisk. Det handler om at spørge:
Hvordan kan vi gøre dyrkningssystemet mindre afhængigt af de indgreb, der forstyrrer det?
Retningen er fælles. Vejen afhænger af bedriften.
Prøv det på din egen bedrift
Begynd ikke nødvendigvis med at købe en ny maskine. Begynd med at stille spørgsmål til den, du allerede bruger.
Vælg en mark og gennemgå alle årets jordbearbejdninger og sprøjtninger. For hvert indgreb kan du spørge:
- Hvilket problem løser det?
- Hvad ville der ske, hvis jeg undlod det?
- Kan jeg reducere dybden, arealet, doseringen eller antallet af behandlinger?
- Kan sædskifte, plantedække, afgrødekonkurrence, rødder eller andre biologiske processer på sigt overtage en del af funktionen?
Prøv derefter at fjerne eller reducere ét indgreb på et afgrænset areal, og sammenlign med resten af marken. Følg jordstruktur, ukrudt, etablering, udbytte, tidsforbrug og omkostninger.
Målet er ikke at gøre mindst muligt som landmand.
Målet er at blive så dygtig til at arbejde med dyrkningssystemet, at du gradvist behøver at forstyrre det mindre.