Direkte såning i det regenerative landbrug

Direkte såning er blevet en populær regenerativ, no-till, dyrkningsmetode. Og det med god grund! Det skåner jorden da jorden kun forstyrres af såskæret, og samtidigt sparer det store mængder tid og brændstof – men kun hvis det bliver gjort rigtigt. Og her spiller valget af såmaskine en stor rolle.

Direkte såning er en let måde at etablere din afgrøde på. Det kan spare tid og omkostninger, og det er godt for jorden. Under direkte såning placeres frø i stubbe af den tidligere afgrøde uden forudgående jordbearbejdning. Dette efterlader jorden porer intakte, bevarer jordens fugtighed og forhindrer spring af jordens frøbank. Minimal jordbearbejdning er et nøgleprincip i regenerativt landbrug og det er en fantastisk måde at regenerere en sund jord på.

Ved direkte såning udføres kun jordbearbejdning med såskæret. På internationalt plan skelnes mellem “NoTill”, hvor der kan foretages bearbejdning i større dybde end sådybden, f.eks. i forbindelse med placering af gødning. Hvis der ikke bearbejdes under sådybden, kaldes det “Direct Seed” eller “ZeroTill”, hvor skiveskæret næsten altid anvendes.

Altså skal vi helst så direkte og dermed også spare den kostbare og ødelæggende jordbearbejdning. Ved at investere mindre i at etablere en afgrøde kan vi også bedre tåle, at udbyttet ikke bliver optimalt på grund af vejret i nogle af dyrkningssæsonerne. Alt andet lige bliver vi mindre sårbare ved at have lavere omkostninger – og vil som et gennemsnit af år tjene mere på vores planteavl.

Timing og tilrettelæggelse

For at benytte direkte såning skal jorden tørres nok op, så kordens porer ikke bliver beskadiget ved kørsel i marken og skaber vandlogning. Det er bedre at vente til jorden er tør nok, end at etablere tidligt og risikere at lukke jordens porer, hvilket forhindrer vandet i at dræne. Får du etableret en ensartet, tæt og sund afgrøde fra begyndelsen, har du allerede lagt grundstenen til et godt udbytte. 

Såmaskiner til direkte såning

Direkte såning kræver en maskine, der kan arbejde i stub og halmrester fra sidste sæson – uden at stoppe til eller miste præcision. Derfor er no-till såmaskiner generelt kraftigere bygget og mere åbne i designet end traditionelle såmaskiner.

Hvor en klassisk såmaskine typisk har rækker med 12,5–15 cm imellem, har no-till maskiner ofte en rækkeafstand på 16,5–25 cm. Det giver plads til, at halm og planterester kan glide igennem uden at stoppe maskinen til.

Desuden skal såskærene kunne arbejde i jord, der ikke er pløjet og udjævnet – og det kræver tryk. Højere skærtryk sikrer, at frøene lægges i ensartet dybde, også selvom jorden varierer i fasthed. Det kan en traditionel maskine have svært ved, og det kan ende med en pletvis fremspiring og huller i afgrøden.

Disk eller tand – hvad passer bedst til din jord?

En af de største beslutninger, du står overfor, er, om du skal vælge en disksåmaskine eller en tandsåmaskine. Begge typer har deres styrker – og svagheder – og valget afhænger i høj grad af dine forhold.

Disksåmaskiner

Disksåmaskiner, også kaldet skivekærmaskiner, er kendt for præcis sådybde og evnen til at klare sig igennem halm og efterafgrøder. De er især gode, hvis du har en tung jord, som allerede er godt dækket. Ved disksåmaskiner skærer en disk både gennem afgrøderester og dækafgrøder, hvilket gør den bedre egnet til marker med større dækafgrøder. Til gengæld koster de typisk lidt mere,  og kræver, at man er omhyggelig med at indstille skærtrykket, da diskæret eller kan lave ‘hairpinning’ – hvilet betyder at halm presses ned i sårillen sammen med frøet. Det kan forringe frøets kontakt med jorden og hæmme spiringen. I våd lerjord kan skæret desuden gøre jorden glat og kompakt omkring frøet, hvilket ikke er optimalt for roddannelse.

Tandsåmaskiner

Tandsåmaskiner er ofte billigere og lettere at gå til. De roder lidt mere i jorden, men til gengæld undgår du både hairpinning og glitning af sårillen. Det gør dem særligt velegnede til våd og leret jord. Til gengæld er de typisk lidt mindre præcise i sådybden og kan have sværere ved at håndtere store mængder halm. En fordel ved tandsåmaskinen er, at det fungerer godt at placere frø under overfladen af afgrøderester, hvilket øger sandsynligheden for, at det kommer i direkte kontakt med jorden. Tandboret skaber også en mineralisering i rillen, som kan hjælpe med tidligere spring af frøene. Ulemperne er dog, at der er risiko for, at afgrøderester på marken kan trækkes med i såmaskinen, og at tanden forårsager lidt mere jordforstyrrelse og som risikerer større spiring fra jordens egen frøbank.

Hvad siger erfaringen?

Praktiske testet af de forskellige maskintyper har vist at tandsåmaskinen, klarer sig bedst i de fleste tilfælde; især i tung eller våd jord med lavt kulstofindhold. Det er også her, du får mest maskine for pengene. Har du i stedet en let og humusrig jord, kan en disksåmaskine være en god investering. Og hvis du har sandjord? Så er du heldig! Begge maskintyper kan fungere fint her, så du kan vælge ud fra temperament, budget og det udstyr, du allerede har.
Valget af såmaskine afhænger af din jordtype, dit ambitionsniveau og hvor langt du er i overgangen til pløjefri dyrkning. Uanset hvad, så er der gode muligheder – og med lidt viden i bagagen er du godt rustet til at tage det næste skridt mod sundere jord og stærkere afgrøder.

Læs mere her: Nye forsøg med direkte såning viser stor forskel mellem jordtyperne

Kan jeg bruge den såmaskine, jeg allerede har?

Ja, i mange tilfælde kan du faktisk godt komme i gang med din nuværende maskine – især hvis du bare vil prøve direkte såning af, før du investerer i nyt og dyrt udstyr. Moderne såmaskiner er ofte udstyret med sektioner, der udfører jordbearbejdning samtidig med direkte såning i stub og halmrester. Har du fx en Horsch Pronto eller en Väderstad Rapid med trykruller, kan den godt bruges til direkte såning. Det kræver lidt tilpasning og tålmodighed – men det er en god måde at lære teknikken at kende uden at lægge hele budgettet på bordet fra dag ét.

Bare spring ud i det!

Der er ikke nogen perfekt opskrift, og du skal ikke vente på det “rigtige tidspunkt” – det bedste, du kan gøre, er faktisk bare at komme i gang. Direkte såning handler ikke om at have det nyeste udstyr, men om godt, gammeldags godt landmandskab. Kendskab til din jord, en god plan og viljen til at justere undervejs er det vigtigste. Start småt, lær af dine erfaringer, og justér undervejs. Regenerativt landbrug er ikke én rigtig metode – det er en proces, hvor du hele tiden bliver klogere på, hvad der virker på din bedrift.

Og husk: Små skridt i den rigtige retning er meget bedre end slet ingen skridt.