Dyrevelfærd i det regenerative landbrug

I det regenerative landbrug er dyrene ikke blot fødevarer, men hjertet i den regenerative drift.
Her indgår landbrugsdyr som en del af et bæredygtigt dyrkningssystem og det overordnede økosystem.
Som jordbrugere har vi en forpligter os til at sikre dyrene forhold, der imødekommer deres naturlige behov.
Vi må respektere, at de er levende og sansende væsner, der har værdi i sig selv, og skal behandles ordentligt.

 

Antallet af landbrugsdyr skal tilpasse naturgrundlaget og deres rolle i økosystemet

Dyrkning af kløvergræs som foder til kvæg, enten til slæt eller til græsning, understøtter et alsidigt og robust sædskift med en naturlig konkurrenceevne over for ukrudt og fremmer livet i jorden. Jordens mikroliv spiller en vigtig rolle for jordens evne til at stille næringsstoffer til rådighed for planterne, for jordens evne til at lagre kulstof og for dens evne til at holde på vand samt, hvor godt jorden modstår erosion fra tung nedbør og storm.

Kvæg kan derudover sikre lysåbne naturarealer og bidrage positivt til biodiversitet gennem ekstensiv græsning og ved at efterlade kokasser på markerne, som er vigtige levesteder for insektliv. Samtidigt flytter de næringsstoffer fra ikke dyrkbare arealer ind i kredsløbet i vores fødevaresystem.

For at dyrene kan spille en positiv rolle i vores landbrugssystem, skal der ske store ændringer i den måde, vi holder dem på. Det harmonerer godt med, at der er et samtidigt behov for at ændre forholdene af hensyn til dyrene selv og for at opnå den dyrevelfærd, som de har krav på for, at vi kan tale om en regenerativ fødevareproduktion.

 

Landbrugsdyrenes forhold skal tilpasses deres naturlige behov

Landbrugsdyr holdes af hensyn til mennesker. Det forpligter os til at sikre dyrene forhold, der imødekommer deres naturlige behov. Vi må respektere, at de er levende og sansende væsner, der har værdi i sig selv, og kan føle glæde, smerte, stress og frustration.

 

Det betyder, at:

  • Alle dyr skal have god plads at røre sig på enten på friland eller i stalde, hvor der til enhver tid er adgang til udearealer.
  • På friland skal arealerne have varieret bevoksning, som dyrene kan æde af. Der skal afstemt efter artens behov være adgang til skjul, ly og læ, og mulighed for at søge skygge eller på anden måde regulere kropstemperaturen, når det er varmt.
  • I stalde med tilknyttede udearealer skal der være god plads, både inde og ude. Arealerne skal etableres og indrettes, så de
    samlet set tilgodeser dyrenes behov.
  • Alle dyr skal have adgang til vand af god kvalitet og naturligt forekommende fødekilder og/eller foder, som sikrer deres sundhed og passende huld.
  • Afhængigt af arten skal der være adgang til et tilstrækkeligt antal bløde, tørre hvilesteder (mange pattedyr) eller hvilepladser
    i højden (hønsefugle).
  • Dyrene skal holdes i stabile flokke med passende sammensætning. De skal have god mulighed for at udleve positiv, social
    adfærd som for eksempel leg og gensidig hud-, pels- og/eller fjerpleje, og forholdene skal sikre, at social adfærd forbundet
    med rang og konflikter forløber så skånsomt som muligt.
  • Pattedyr skal sikres mulighed for naturlig yngelpleje, og unger skal have adgang til at være sammen med og die hos en voksen artsfælle, indtil de har alderen til naturlig fravænning fra mælk, det vil sige tidligst fra grise er 7 uger og kalve 3 måneder.

Da dyrehold omfatter mange forskellige arter med hver deres komplekse adfærd og artsspecifikke behov, skal det ud over disse generelle anbefalinger sikres, at alle væsentlige behov for hver enkelt art bliver tilgodeset. Eksempler herpå er grises behov for at rode og undersøge, og hønsefugles behov for at støvbade og skrabe i jorden.

Landbrugets avlsarbejde skal fokusere på robuste, sund og harmoniske dyr 

Landbrugets avlsarbejde skal skifte fokus til at avle efter robusthed, sundhed og biologisk balance, og i mindre grad efter specialiserede dyr, der er henholdsvis æglæggere, slagtefjerkræ, malkekøer og kødkvæg. Det skal sikre, at dyrene kan indtage en positiv rolle i landbrugets økosystem, at de kan leve af de fodermidler, der hører til et feed no food-system, og at der ikke er overskudsdyr i form af hanekyllinger og tyrekalve, der aflives.

Avlsarbejdet bør endvidere fokusere på racer, som har en passende og harmonisk vækst, så dyrene kan bevæge sig naturligt, kun får det antal unger, de selv kan passe, og har en ydelse, der ikke skader dem.

Dyrene skal være intakte, idet deres leveforhold skal være indrettet, så halekupering og afhorning ikke er relevant, og kastration af grise bør afvikles helt. Syge dyr skal behandles efter behov, og det skal altid ske efter vurdering af det individuelle dyr. Det vil medføre, at dødeligheden kommer ned på et lavt, biologisk niveau, som afspejler den generelle trivsel.

Lovgivningen til beskyttelse af dyr i henhold til dyrevelfærdsloven må revideres

Danmark fik i 2020 en ny dyrevelfærdslov, hvor vi som det første land i verden anerkender alle dyr som sansende væsner. Samtlige partier i Folketinget står bag vedtagelsen, der ud over dyrevelfærdsmæssige hensyn også som noget helt nyt har til formål at varetage dyreetiske hensyn.

Loven bør implementeres gennem en revision af de eksisterende bekendtgørelser til beskyttelse af dyr, så de for hver
enkelt art bringes i overensstemmelse med intentionen i dyrevelfærdslovens tre første paragraffer og opdateret viden om dyrenes generelle og artsspecifikke behov. Der bør desuden fastsættes regler til beskyttelse af dyrearter, der i øjeblikket ikke har artsspecifikke regler, hvilket også skal ske i henhold til lovens tre første paragraffer

DYREVELFÆRDSLOVEN

§ 1. Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt f or dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.

§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Landbrugsaftalens krav om dyrevelfærd ved klimatiltag skal implementeres 

Det fremgår af landbrugsaftalen fra 2021, at “udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduceres, samtidig med, at dyrenes velfærd ikke må forringes”.

Vi ser en risiko for, at tiltag, der skal reducere CO2e-udledningen fra husdyr enten som lovbestemte krav eller som frivillige indsatser, kan kompromittere dyrevelfærden. Vi anbefaler derfor, at der bliver fastsat ambitiøse, dyrevelfærdsmæssige kriterier og krav til vurderingen af nye tiltag, for så vidt angår dyrevelfærd. 

Der skal i den sammenhæng anvendes en opdateret forståelse af dyrevelfærd . Det er afgørende, at der anvendes et dyrevelfærdssyn, der sikrer, at dyr bliver beskyttet mod smerte og lidelse, og at dyrs behov for positive oplevelser og sansninger bliver anerkendt. I fastsættelsen af kriterier og krav til dokumentation for dyrevelfærd, skal der således trækkes på eksperter i netop dyrs naturlige adfærd og velfærd, og kun i mindre grad på eksperter i dyrs produktion og ydelse. Produktion og ydelse er relevante for tiltagenes implikationer for landbruget, mens de i meget begrænset omfang kan bruges som udtryk for dyrenes velfærd.

Når der er fastsat overordnede kriterier og dokumentationskrav bør der nedsættes et panel bestående af eksperter i vurdering af dyrs adfærd og velfærd, samt eksperter i bioetik, der skal vurdere om konkrete tiltag til reduktion af CO2e-udledning er dyrevelfærdsmæssigt acceptable at gennemføre.

De etiske dilemmaer mellem klima, landbrugsdyrenes integritet og dyrevelfærd skal tages op til samfunddebat

Etisk Råd og Det Dyreetiske Råd bør i samarbejde udarbejde en analyse og udtalelse omhandlende dilemmaer mellem på den ene side hensyn til dyrs integritet og dyrevelfærd og på den anden side hensyn til klimaet.

Formålet med analysen er at igangsætte en samfundsmæssig debat om de store etiske dilemmaer, vi står overfor, når det gælder landbrugsdyrenes rolle, dyrevelfærd og integritet i en klimakrise, hvor dyrenes velfærd risikere at kommer under voldsomt pres. De relevante ministerier bør derfor facilitere og finansiere en offentlig konference afholdt af rådene ved udgivelsen af analysen.

Analysen skal behandle, at der på en række områder er modstrid mellem at få dyr til at levere mest muligt med færrest mulige ressourcer af hensyn til klimaet og deres velfærd. Den skal desuden inddrage, at der kan være tiltag, der griber grundlæggende ind i den måde, dyr fungerer på, som skal sættes over for, at det med færre dyr vil være muligt at lade dyrene være de dyr, de naturligt er.