Græs kort. Hvil længe. Tilpas efter væksten.
Lad dyrene høste græsset, og giv planterne tid til at vokse sig stærke igen. Med planlagt afgræsning kan du styrke både foderproduktionen, jordens frugtbarhed og bedriftens økonomi.
Holistisk Planlagt Afgræsning (HPA) er en metode til at planlægge græsningen, så græssets vækst, jordens tilstand, dyrenes behov og bedriftens mål arbejder sammen.
Dyrene flyttes mellem folde og græsser hvert areal i en afgrænset periode. Derefter får vegetationen ro til at genetablere bladmasse og understøtte rodsystemet, inden dyrene vender tilbage. Opholdstid og restitution tilpasses løbende efter vækst, vejr og observationer på marken.
På den måde bliver afgræsningen et aktivt redskab til at udvikle et produktivt, flerårigt dyrkningssystem, der leverer foder, lagrer kulstof og opbygger jordens biologiske dyrkningskapital.
Hvad er Holistisk Planlagt Afgræsning?
At flytte dyr mellem folde er velkendt fra rotationsgræsning. I HPA indgår flytningerne i en samlet plan for, hvordan arealerne skal udvikle sig, og hvordan bedriftens foderressourcer udnyttes gennem sæsonen.
Planen tager blandt andet højde for planternes restitution, dyrenes foderbehov, forventet vækst og perioder, hvor bestemte arealer skal have græsningsfred. Bedriftens økonomi, arbejdsliv og mål for naturen indgår også i beslutningerne.
Det centrale er sammenhængen mellem planlægning, observation og tilpasning. En fold er klar til næste afgræsning, når vegetationen har restitueret tilstrækkeligt til det ønskede formål. Derfor kan tiden mellem to afgræsninger variere betydeligt gennem året.
Også andre former for rotationsgræsning kan styres fleksibelt. HPA bidrager med en systematisk planlægningsproces, hvor græsningen forbindes med bedriftens samlede mål.
HPA, AMP og Holistic Management
Holistisk Planlagt Afgræsning (HPA) , på engelsk Holistic Planned Grazing, er systemets procedure til planlægning af græssende dyrs bevægelser og vegetationens restitution.
Adaptive Multi-Paddock Grazing (AMP) bruges i forskningen om adaptiv græsning med flere folde. Systemerne har væsentlige fællestræk med HPA, men betegnelserne er ikke fuldstændig sammenfaldende.
Holistic Management er et beslutningssystem udviklet med Allan Savory som en central skikkelse. Det forbinder økologiske, økonomiske og sociale hensyn og omfatter blandt andet økonomisk planlægning, arealplanlægning og økologisk overvågning.
En fold gennem et græsningsforløb
Kort afgræsning og lang restitution giver planterne tid til at genetablere bladmasse, rødder og produktion.
Inspireret af naturens store planteædere
Holistisk Planlagt Afgræsning blev udviklet af biolog Allan Savory med afsæt i hans arbejde med vilde dyr og landskaber i det sydlige Afrika. Han var optaget af, hvordan store planteæderes græsning, bevægelser og gødning påvirkede vegetationen og jordens frugtbarhed.
Savory hentede inspiration i samspillet mellem flokke i bevægelse og vegetation, der efterfølgende får ro til at vokse igen. Sammen med blandt andet André Voisins arbejde om græsning og restitution dannede det grundlag for udviklingen af metoden.
Ved planlagt afgræsning omsættes denne inspiration til husdyrhold: Dyrene høster en del af vegetationen, træder noget plantemateriale ned og tilbagefører næringsstoffer gennem gødning og urin. Derefter får planterne tid til at genetablere sig.
Kernen er samspillet mellem dyrenes påvirkning og planternes restitution. Hvor meget der afgræsses og efterlades, tilpasses vegetationen, jordens tilstand og bedriftens mål.
Bedre økonomi med græsset som drivkraft
Holistisk Planlagt Afgræsning kan styrke bedriftens økonomi ved at lade dyrene høste en større del af deres foder direkte på marken. Det kan reducere udgifterne til høst, konservering, transport og udfodring – og mindske behovet for indkøbt foder, når græsset kan dække en større del af dyrenes behov.
God græsningsstyring kan samtidig understøtte genvæksten og udnyttelsen af markens foderproduktion. Studier har dokumenteret at der produceres flere foderenheder på holistisk afgræssede arealer en på konventionelt afgræssede arealer med reguleret storfold. Holistisk Planlagt afgræsning kan med fordel kombineres med træafgrøder for herved at opnå et højere udbytte. Holistisk Planlagt Afgræsning er også velegnet til helårsgræsning, og der kan herved spares væsentligt på udgifterne til både foder og bygninger. HPA kan således give en længere græsningssæson, go derved flere dage i året, hvor dyrene selv udfører høstarbejdet. Over tid kan metoden opbygge jordfrugtbarheden og et robust plantedække der styrker bedriftens produktionsgrundlag.
Økonomien skal vurderes for hele bedriften. Besparelser på foderhåndtering og maskiner skal ses sammen med udgifter til hegn og vand, arbejdstid til flytninger samt dyrenes tilvækst eller ydelse. Et velfungerende system skal både passe til arealerne og til den hverdag, det skal drives i.
Det økonomiske mål er et bedre dækningsbidrag gennem god foderudnyttelse og lavere omkostninger. Gevinsten afhænger af udgangspunktet og af, hvordan besparelserne spiller sammen med investeringer i hegn og vand, arbejdstid til flytninger og dyrenes tilvækst eller ydelse.
Gå sammen om græsningen
Har du naboer med egnede græsarealer? Et fælles HPA-samarbejde kan samle arealer og dyr i én græsningsplan og give mulighed for at dele arbejdet med planlægning, tilsyn og flytninger. Færre, større flokke kan reducere arbejdstiden pr. dyr, fordi flere små flokke ellers kræver hver deres tilsyn, vandforsyning og flytninger. Samarbejdet kan samtidig gøre det muligt at deles om udstyr eller en fælles græsningsansvarlig.
Mulighederne er særligt gode, når arealerne ligger tæt og har gode adgangsforhold. Aftal på forhånd ansvar, økonomi, dyresundhed og mål for arealerne, så samarbejdet fungerer i hverdagen.
Fleksibel hegning og vandforsyning
Inden for regenerativt landbrug er Holistisk Planlagt Afgræsning (HPA) og samgræsning (flere dyrearter sammen) nogle af de mest kraftfulde værktøjer til at opbygge jordens frugtbarhed og biodiversitet. Men succesen afhænger fuldstændigt af den bagvedliggende infrastruktur: Hegning og vandforsyning.
Giv planterne tid til at vokse igen
Når en plante bliver afgræsset, mister den en del af det bladareal, som opfanger sollys og driver fotosyntesen. Hvor hurtigt den kommer sig, afhænger blandt andet af, hvor meget grønt blad der er tilbage, plantens reserver og vækstbetingelserne.
Hvis dyrene gentagne gange bider de nye skud af, kan planten få svært ved at genetablere sit produktionsapparat. Over tid kan det svække både vækst og rodsystem. Derfor har tidspunktet for næste afgræsning stor betydning.
Græssets vækst kan forenklet beskrives i tre faser. Først genetablerer planten sit bladareal, og væksten er forholdsvis langsom. Efterhånden som bladarealet vokser, stiger fotosyntesen, og planten bevæger sig ind i en fase med hurtig tilvækst. Senere, når græsset modner, stiger andelen af stængler og mere svært fordøjeligt materiale, mens tilvæksten aftager.
God græsningsstyring udnytter denne sammenhæng. Planterne får tid til at genvinde vækstkraften, samtidig med at græsningstidspunktet tilpasses den ønskede foderkvalitet og markens øvrige funktioner.
Tilstrækkelig restitution og efterladt bladareal skal tænkes sammen. Jo hårdere planten afgræsses, desto større kan behovet for restitution være. Under tørke eller lave temperaturer tager genvæksten længere tid end under gode vækstforhold.
Derfor findes der heller ikke én hvileperiode, som passer til alle marker og årstider. Det er vegetationens udvikling, der viser, hvornår næste afgræsning er hensigtsmæssig.
Hør landmand Michael Kjerkegaard fortælle om erfaringer med Holistisk Planlagt Afgræsning
Michael Kjerkegaard producerer kødkvæg og driver naturpleje i og omkring Vejle Ådal. Derudover er han forperson i Økologisk landsforening og næstformand i Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning (HOPLA). Michael fortæller om sin vej fra konventionel til økologisk husdyrproducent, og om, hvilke ønsker til eget liv og virke, som ledte ham i retning af Holistisk Management. Samtalens hovedfokus er holistisk planlagt afgræsning i praksis, men belyser også noget af den teoretiske baggrund for konceptet.
Podcasten er produceret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i projektet "Faglig opdatering af landmænd for at fremtidssikre økologisk produktion", som er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug.
Græsning der udnytter plantens vækstkurve optimalt
I holistisk planlagt afgræsning følger græsningsplanen planteres vækst. Græsningsplanen forbinder den biologiske forståelse med bedriftens daglige beslutninger. Den giver overblik over, hvor meget foder der er til rådighed, hvilke arealer der restituerer, og hvordan dyrenes behov kan dækkes i den kommende periode.
Ved kraftig forårsvækst kan det være relevant at afgræsse arealerne med kortere intervaller eller tage nogle arealer ud til slæt. Ved aftagende vækst må planterne have længere restitution, og foderbehovet skal tilpasses den mængde græs, der faktisk er til rådighed.
Hvis der kommer tørke, kan løsningen derfor omfatte både længere restitution, supplerende foder, adgang til andre arealer eller færre dyr. Planen gør det muligt at reagere, inden græsreserven er brugt op.
Den kan også reservere arealer til blomstring, frøsætning eller senere afgræsning. Dermed bliver den et fælles værktøj til at styre produktion, naturhensyn og arbejdsbelastning.
Læs mere: Græsningsplanen som managementværktøj
Standard vækstraten for græsafgrøder
Græsafgrøders vækstkurve
Vækstkurven for græs danner en S form idet væksten starter langsomt, accelerer så, for endelig at sænke farten igen til sidst. Midtvejs vokser græsset mest, producere mest biomasse og udvikler dets rødder mest. Hvis græsset spises før det når dette punkt vil dets vækst aldrig nå at accelerere. Det er dette det der sker ved konventionelt afgræssede med reguleret storfold. Her spiser dyrene alt græsset som ikke får chancen for at accelerere før det bliver spist igen, hvilket leder til overafgræsning. Herved når planten ikke at sætte frø, den udvikler ikke særligt dybe rødder, og bliver sårbart over for tørke.
Dyrene som en del af dyrkningssystemet
Græssende dyr påvirker vegetationen gennem afbidning, tramp og tilbageførsel af næringsstoffer. Med planlagt afgræsning kan disse påvirkninger fordeles og tilpasses det resultat, man ønsker.
Korte ophold kan begrænse dyrenes mulighed for gentagne gange at afgræsse de samme foretrukne planter. En del af vegetationen ædes, mens andet efterlades stående eller trædes ned som et beskyttende lag på jordoverfladen. Gødning og urin fører en stor del af de optagne næringsstoffer tilbage til marken.
Dyrenes påvirkning skal afstemmes med jordens tilstand og vegetationens udvikling. Tramp kan bringe planterester i kontakt med jorden, men på våd og sårbar jord kan det give optrædning og komprimering. Foldstørrelse, opholdstid og adgang til alternative arealer er derfor vigtige greb.
HPA kan desuden kombineres med samgræsning, hvor forskellige dyrearters fødevalg udnyttes til at påvirke vegetationen og bruge foderressourcerne mere alsidigt.
Læs mere: Samgræsning →
Dyretæthed og belægningsgrad
Dyretæthed beskriver, hvor mange dyr eller hvor stor levendevægt der befinder sig på det aktuelt afgræssede areal.
Belægningsgrad beskriver antallet af dyr i forhold til det samlede areal, der understøtter dem over en angivet periode, eksempelvis græsningssæsonen.
En besætning kan derfor stå tæt i en lille fold i nogle timer og samtidig have en moderat belægningsgrad på bedriften.
Dyretætheden påvirker græsningen her og nu. Den samlede belægningsgrad skal passe til arealets foderproduktion gennem sæsonen.
En længere græsningssæson
Med en langsigtet græsningsplan kan en del af sommerens og sensommerens vækst gemmes til senere på året. Udvalgte arealer får græsningsfred og opbygger en stående foderreserve, som dyrene gradvist får adgang til i efteråret eller vinteren. Denne strategi kaldes stockpiling.
Hvor langt sæsonen kan forlænges, afhænger af både foderreserven og forholdene på marken. Græssets mængde og kvalitet skal passe til dyrenes behov, og jorden skal kunne bære afgræsningen. Vand, læ og egnede hvilearealer skal samtidig være tilgængelige.
En vellykket forlængelse af græsningssæsonen begynder derfor i planlægningen, mens græsset stadig vokser. Her afsættes arealer til senere brug og sikres alternativer, hvis vådt vejr eller utilstrækkeligt foder gør det nødvendigt at flytte dyrene.
Stockpiling – gem græs til senere
Ved stockpiling reserveres et areal, så det opbygger stående græs til senere afgræsning. Dyrene høster derefter foderreserven direkte på marken i efteråret eller vinteren.
Tidspunktet for at tage arealet ud af rotationen afhænger af vækst, plantearter, foderbehov og ønsket afgræsningstidspunkt. En større stående reserve skal afvejes mod udviklingen i foderkvalitet.
Vintergræsning kræver desuden egnede jordbundsforhold, adgang til vand og læ samt mulighed for at flytte dyrene, når arealet bliver for vådt.
Græsningsplanen som managementværktøj →
Planlæg areal, opsparing og foderreserve.
Praktisk guide til Holistisk Planlagt Afgræsning →
Indret og gennemfør efterårs- og vintergræsning.
Biodiversitet og dyrenes trivsel
Planlagt afgræsning kan skabe variation mellem arealer og gennem sæsonen. Når planterne får ro mellem afgræsningerne, kan de genetablere bladmasse og udvikle deres vækstpotentiale. Samtidig kan udvalgte områder få tid til at blomstre, sætte frø og give insekter mulighed for at formere sig.
For husdyrene kan god restitution give et større udbud af bladrigt foder. Græsser, bælgplanter og egnede urter bidrager med forskellige næringsstoffer og giver dyrene flere valgmuligheder. Græsningstidspunktet skal balancere tilstrækkelig genvækst med god foderkvalitet, da meget modent og stængelrigt græs typisk har lavere fordøjelighed.
En mosaik af afgræssede partier og områder med længere græsningsfred kan forene foderproduktion med forskellige arters behov. På naturarealer tilpasses græsningen de planter og dyr, man ønsker at understøtte.
Græsning giver desuden husdyrene mulighed for at søge føde, bevæge sig og udfolde social adfærd. Deres trivsel følges gennem adfærd, huld, tilvækst eller ydelse, og understøttes af passende foder samt adgang til vand, læ, skygge og egnede hvilearealer.
Græsningsro giver naturen plads til næste generation
Insekter har brug for både føde og tid til at gennemføre deres livscyklus. Blomstrende urter leverer nektar og pollen, mens blade og stængler kan være fødegrundlag, æglægningssteder og skjul for æg, larver og pupper.
Når udvalgte områder får længere græsningsfred, får flere arter mulighed for at fuldføre deres udvikling. Partier, der står vinteren over, kan desuden give overvintringsmuligheder.
Lad derfor løbende nogle områder stå, mens andre afgræsses, og tilpas græsningsfreden til de relevante arter. Det kan understøtte bestøvere og naturlige fjender af skadedyr og skabe føde til fugle og andre insektædende dyr.
HPA og opbygning af biologisk dyrkningskapital
En flerårig græsmark kan opbygge et omfattende samspil mellem planter, rødder, mikroorganismer og græssende dyr. Når græsningen understøtter dette samspil, kan foderproduktionen samtidig bidrage til at forbedre selve produktionsgrundlaget.
Gennem fotosyntesen optager planterne kulstof fra atmosfæren. En del bruges til blade og stængler, mens andet føres til rødderne og videre til jordens mikroorganismer. Døde rødder, planterester og husdyrgødning indgår i jordens fødenet og omsætningen af organisk materiale.
Det er denne opbygning af jordfrugtbarhed, rodmasse, jordkulstof, biologisk aktivitet, vandkapacitet og næringsstofkredsløb, vi kalder biologisk dyrkningskapital. Den kan styrke markens evne til at producere og gøre bedriften mere robust over tid.
Forbedret kulstoflagring i jorden
Permanent græs har et betydeligt potentiale for lagring og fastholdelse af kulstof i jorden. Hvor meget der lagres, afhænger imidlertid af blandt andet jordtype, klima, tidligere arealanvendelse, planteproduktion og management. HPA kan understøtte kulstoflagring ved at bevare et produktivt plantedække, give planterne mulighed for at udvikle deres rodsystemer og tilføre organisk materiale til jorden.
Levende rødder har en central rolle. De tilfører kulstof direkte i jorden, hvor det omsættes af mikroorganismer. En del kan efterfølgende stabiliseres gennem binding til mineraler og beskyttelse i jordens aggregater.
Hvor meget jordens kulstoflager vokser, afhænger af balancen mellem tilførsel og nedbrydning samt jordtype, klima og tidligere drift. Et vigtigt mål er derfor at understøtte vedvarende planteproduktion og beskytte det kulstof, som allerede findes i jorden. Potentialet ligger derfor ikke i et bestemt universelt antal ton kulstof, men i at udvikle produktive, flerårige græsøkosystemer med stor fotosyntese, levende rødder og høj biologisk aktivitet.
Læs mere: Kulstoflagring i jord
Et studie fra Ontario fandt eksempelvis højere jordkulstof under AMP-græsning end under kontinuerlig græsning på de undersøgte bedrifter. Forskerne beregnede en gennemsnitlig årlig akkumulering på omkring 0,96 ton kulstof pr. hektar under AMP mod cirka 0,51 ton under kontinuerlig græsning. Forfatterne understreger samtidig, at datagrundlaget på tværs af klimaer og økosystemer fortsat er begrænset.
Et andet studie på tværs af 24 nordamerikanske bedrifter fandt mere kulstof i de fine, mineralassocierede jordfraktioner under AMP-græsning. Det er interessant, fordi denne del af jordens organiske kulstof generelt er mere stabil end grovere, let omsætteligt organisk materiale.
Læs mere: Kulstoflagring i jord
Hvad viser forskningen om jordkulstof?
Undersøgelser af AMP-græsning har fundet større kulstoflagre end ved kontinuerlig græsning på de sammenlignede bedrifter.
Et studie fra det sydøstlige USA fandt både mere kulstof og mere kvælstof i jorden under AMP. En del af forskellen var knyttet til mineralassocieret organisk materiale, som generelt er mere stabilt end let omsættelige planterester.
Resultaterne understøtter potentialet i adaptiv græsningsstyring. Sammenligninger mellem bedrifter kan dog ikke alene fastslå, hvor meget ændret græsning vil øge kulstoflageret på en bestemt dansk mark. Tidligere drift, jordbund og klima har også betydning.
Kilde: Mosier m.fl., 2021 – Adaptive multi-paddock grazing enhances soil carbon and nitrogen stocks.
Forbedret jordstruktur og vandoptag
Et stærkt rodsystem og en jord med god struktur er også vigtigt for vandkredsløbet. Når jorden har en stabil porestruktur og et aktivt biologisk system, kan den bedre optage og lagre vand. Samtidig beskytter plantedække og planterester jordoverfladen mod slagregn, udtørring og erosion.
HPA bør derfor ikke alene vurderes på, hvor meget græs der står på marken på en bestemt dag. Et centralt mål er at skabe et system, der bliver mere robust over for både tørre og våde perioder.
Effekten afhænger dog af management. Et stort antal dyr på vandmættet jord kan hurtigt give strukturskader. At vide, hvornår dyrene ikke skal være på et areal, er derfor også en del af god holistisk græsningsstyring.
Holder kvælstoffet i dyrkningssystemet
Holistisk Planlagt Afgræsning kan understøtte en bedre udnyttelse af kvælstoffet og mindske risikoen for udvaskning. Et vedvarende plantedække med aktive rødder optager næringsstoffer, mens planter, jordliv og organisk materiale holder kvælstof i det biologiske kredsløb. Planlagte flytninger kan samtidig bidrage til en mere jævn fordeling af dyrenes gødning og urin over græsningsarealet.
Potentialet afhænger især af, at næringsstoftilførslen passer til plantevæksten. Urinpletter kan fortsat give lokale overskud, særligt ved græsning sent på året, når planternes optag er lavt.
Læs mere: Kvælstofkredsløbet – fasthold og recirkuler kvælstoffet
Gode danske erfaringer
I Danmark var studeproducent Leif Rørby i samarbejde med Barritsskov Gods nogle af de første pionerer inden for holistisk afgræsning helt tilbage i 2011. Siden da har flere producenter med malkekvæg, får, kødkvæg og ammetanter med tyrekalve omfavnet konceptet og arbejder aktivt på at tilpasse det til danske forhold. De foreløbige erfaringer herhjemme er positive, med kødproducenter, der observerer mere roligt kvæg, som hurtigt tilpasser sig og værdsætter flytning. Problemer med indvoldsorm er næsten elimineret, og dyrenes tilvækst er markant forbedret. Både kød- og mælkeproducenter rapporterer om tilfredse dyr på græs, der synes at have en velafbalanceret og stabil fodring, hvilket blandt andet afspejles i en forbedret konsistens i gødningen. Alle oplever også en forbedret forbindelse med dyrene, og den daglige flytning bliver en værdsat arbejdsopgave
Center for Frilandsdyr har undersøgt økonomi og produktionsresultater i to casebesætninger, der arbejder efter principperne for holistisk planlagt afgræsning. I den ene indgår stockpiling som en strategi til at opbygge foder til efteråret og de tidlige vintermåneder.
Casene giver indblik i sammenhængen mellem græsningsstyring, dyrenes tilvækst og bedriftens økonomi. De er samtidig et konkret udgangspunkt for at vurdere, hvilke dele af systemet der kan overføres til ens egen bedrift.
Fra forståelse til praksis
Med en forståelse af planternes restitution og dyrenes påvirkning bliver næste skridt at tilpasse systemet til dine arealer, din besætning og dine mål. Begynd i et omfang, hvor du kan følge udviklingen og bruge erfaringerne til at forbedre driften.
Praktisk guide til Holistisk Planlagt Afgræsning
Fra eksisterende græsmark til fungerende afgræsningssystem: foldinddeling, dyreflytning, vurdering af græs og drift gennem sæsonen.
Græsningsplanen som managementværktøj
Planlæg græsning, restitution, foderbehov, stockpiling og beredskab til ændret vækst.
Hegning og vandforsyning
Indret den infrastruktur, der gør fleksibel afgræsning overskuelig i hverdagen.
HOPLA – Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning arbejder for at udbrede metoden i Danmark gennem erfaringsgrupper, kurser og videndeling mellem landmænd. Foreningen samarbejder også med Savory Institute.
Vil du i gang eller videreudvikle din græsningspraksis, kan HOPLA være en indgang til faglig inspiration og kontakt med andre, der arbejder med de samme muligheder og udfordringer.
Læs mere om HOPLA, aktiviteter og medlemskab eller følg HOPLA på Facebook