Holistisk Planlagt Afgræsning

Med afsæt i naturen

Ved Holistisk Planlagt Afgræsning forsøger man at efterligne økosystemerne, der dengang herskede på jorden. Det bliver gjort ved, at man inddeler sine marker i mindre parceller, øger dyretrykket ved at have flere dyr på mindre jord og flytter dem oftere mellem parcellerne. Herefter får græsset fred til at lave fotosyntese i 25-60 dage, inden dyrene igen vender tilbage og afgræsser det. Driften giver græsset længere restitutionsperioder og dødbidning undgås.

Forbedret driftsøkonomi

Studier har dokumenteret at der produceres flere foderenheder på holistisk afgræssede arealer en på konventionelt afgræssede arealer med reguleret storfold. Og holistisk afgræsning er en forvaltningsmetode, der er ikke kræver nogen inputs i form af kunstgødning og et minimum af tilskudsfodring. Holistisk Planlagt afgræsning kan med fordel kombineres med træafgrøder for herved at opnå et højere udbytte. Holistisk Planlagt Afgræsning er også velegnet til  helårsgræsning, og der kan herved spares væsentligt på udgifterne til både foder og bygninger. 

Et stort potentiale for lagring af kulstof

Græssende husdyr er forbundet med miljøbelastning som fx udledning af metan og fældning af skov. Men hvis græsningen fortages rigtigt, er der potentiale for at det kan bidrage til lagring af store mængder at kulstof i jorden, jordkvaliteten kan forbedres og selv begyndende ørkendannelse kan blive vendt på få år.

Konvertering af intensivt dyrkede områder til vedvarende græs, en effektiv metode til kulstoflagring, kan for eksempel optage mellem 0,4 og 0,8 ton kulstof årligt pr. hektar, svarende til omkring 2 ton CO2.

Græsning der udnytter plantens vækstkurve optimalt

Formålet er at forbedre græsvækst og øge kulstofbindingen ved optimal udnyttelse af fotosyntesen. Dette realiseres både over jorden i form af øget græsvækst og under jorden gennem forøget roddannelse og kulstofindhold. En afgørende faktor er, at græsmarken ikke omlægges, hvilket gavner både landmandens økonomi og klimaet ved at binde kulstof i jorden.

Ved at skabe et stort dyretryk i kort tid, op til 100 dyreenheder pr. hektar, opstår konkurrence om græsset. Dette får dyrene til at æde mere og forhindrer dem i at sortere de mest velsmagende græsser, hvilket lader ukrudtet stå tilbage. En lang græshøjde giver køerne mulighed for at optage en betydelig mængde græs pr. tidsenhed og sikrer tilstrækkelig tyggetid og hvile. Færre, større flokke reducerer arbejdet med at flytte dyrene og giver længere hviletid til græsset.

En effektiv styring af afgræsningsmarkerne eliminerer behovet for omlægning. Overskydende græs kan slås, men det er ikke påkrævet at skifte mellem slæt og afgræsning. Mindre afgræsningsareal kræver flere folde, men det giver dyrene mulighed for hyppigere flytninger og længere hvileperioder for hver fold.

Forbedret jordsundhed

Jordens frugtbarhed og vandholdning forbedres ved at give planterne et større rodnet. Pløjning undlades, hvilket beskytter mikrofloraen i de øverste jordlag mod direkte sollys, vind og regn. Køernes tramp nedbryder vissent græs og gødning, hvilket hurtigt omsættes i overfladen. Dette sikrer ensartet gødningsspredning og effektiv nedtrampning af overskydende græs, ukrudt og gødning.

Forbedret biodiversitet

Med holistisk afgræsninger man underlagt naturen, og arbejder for den og ikke imod den. Når kvæget går tæt sammen, er de tvunget til at spise både de friske planer og de tørre planer, hvilket bidraget til at frigive en masse frø fra planterne. Holistisk græsning øger biodiversitet med mange forskellige plantearter og blomster som danner grundlag for i rigt insektliv.