Regenerativ mærkning og markedsføring

Regenerativt landbrug er en praksis i hastig udvikling, men definitionerne og tilgangen varierer.
Danmark skal ikke kun følge med – men sætte standarden og sikre, at regenerativt landbrug ikke blot er et buzzword, men en reel løsning på landbrugets klima-, natur- og biodiversitetsudfordringer.

Det store økonomiske spil må ikke blive den eneste faktor, der afgør, hvordan regenerativt landbrug udvikler sig i Danmark. Derfor har Regenerativ Landbrug defineret 8 dyrkningsprincipper som definerer en fælle national forståelse for hvad regenerativt landbrug er. Dette viser en en klar og konstruktive vej fremad mod skalering og implementering af regenerativt landbrug i Danmark.

Udform certificering til erhvervet

Man bør ikke – for nuværende – udvikle en regenerativ mærkningsordning henvendt til forbrugeren, da der er stor risiko for, at den kan blive vildledende. I stedet bør man udvikle en certificering, der kan fungere som standard og dermed som løftestang for, at fødevarevirksomhederne bedre kan stille konkrete krav til produktionen ned i værdikæden. Certificeringen vil også give landmanden noget konkret at forholde sig til. Det er essentielt, at en certificering inkluderer en omlægningsfase, da man ikke kan omstille sin bedrift til regenerativt landbrug fra den ene dag til den anden.

Undgå regenerativ markedsføring

Virksomheder bør helt undgå at anprise deres produkter som regenerative og udvikle egne mærkninger, da det med rette kan anses som greenwashing, fordi der stadig er uklarhed om definition og manglende evidens for omfanget af effekter. Man bør være forsigtig med at kalde en produktion eller bedrift regenerativ og i stedet holde sig til formuleringer som f.eks.: “Vi arbejder med at integrere de regenerative dyrkningsprincipper”. Virksomhederne kan godt bruge regenerativt landbrug i målsætninger og strategier, hvis man redegør for principper og plan for implementering af konkrete praksisser.