Hvad er frugt/bær-tillægget?

Frugt-/bær-tillægget er en del af den danske økologiske arealstøtte under CAP-planen. Det er et arealbaseret økologisk tilskud, som gives til marker med frugt, bær og nøddyrkning — hvis en række betingelser er opfyldt. Det kan være økonomisk attraktivt for landmænd at inkludere frugtculturele elementer i deres produktion, fordi frugt/bær-tillægget ligger relativt højt (fx omkring 4.000 kr./ha ud over almindelig økologisk arealstøtte).

I forbindelse med skovlandbrug kan sådanne tilskud være en vigtig kilde til at gøre systemet økonomisk bæredygtigt. Det skyldes, at mange skovlandbrug kombinerer træer eller buske (ofte frugt/bær) med traditionel landbrugsproduktion for at opnå både miljøgevinster og økonomisk afkast.

Strenge krav til plantning og drift

Minimumsplantetal og arealstruktur

For at opnå frugt/bær-tillæg skal arealet:

• være tilplantet med en godkendt frugt-, bær- eller nøddetype,

• være planted med minimumsplantetal, som varierer efter afgrøde,

• være jævnt fordelt over markerne uden store områder uden planter, og

• have en maksimal rækkeafstand på typisk 10 meter mellem rækkerne.

Det er netop denne struktur, der kan skabe konflikt med regenerativt skovlandbrug, hvor træer ofte plantes i mere spredte mønstre eller der kombineres flere afgrøder i forskellige retninger.

I et typisk regenerativt skovlandbrug opererer man ofte med forskellige rækkemønstre, højere variation i planteafstande og sammenblanding af afgrøder, som ikke nødvendigvis stemmer overens med kravene om jævnt plantetal og maksimale afstande mellem rækker. Dette kan gøre det svært at kvalificere arealet til frugt/bær-tillæg over tid.

Dokumentations- og vedligeholdelseskrav

Tillægget kræver løbende dokumentation: Arealet skal faktisk være beplantet med den anmeldte afgrøde hvert år og overholde plantetal og afstandskravene i hele vækstsæsonen. Hvis ikke kravene er opfyldt, bortfalder tillægget — også selvom produktionen stadig kan være miljømæssigt værdifuld.

For landbrug, der ønsker at kombinere frugt/bær-elementer med andre flerårige træer eller buske, betyder det, at administrationen og planlægningen bliver langt mere kompleks, fordi hvert element skal dokumenteres særskilt.

Økologikrav og nye tilplantningsbegrænsninger

Økologisk udplantningsmateriale

Frugt-/bær-tillægget under den økologiske arealstøtte forudsætter, at træer og buske er økologisk dyrket udplantningsmateriale. Hvis der ikke findes økologiske planter i databaser som OrganicXseeds, kræver det dispensation for at kunne anvende ikke-økologiske planter.

Det betyder ekstra planlægning og potentielt ventetid ved etablering af et skovlandbrug — især hvis man ønsker at plante en bred og divers sammensætning af træarter ud over de klassiske frugt/bær.

Afgrænsning af hovedformål

Reglerne for frugt/bær-tillæg kræver, at det primære formål med arealet er produktion af frugt, bær eller nødder. Hvis et skovlandbrug samtidig har græsning, afgrødeproduktion eller andre funktioner, kan det være juridisk svært at argumentere for, at frugt/bær er hovedformålet, selv om denne produktion er økonomisk og miljømæssigt betydningsfuld.

Samspil med regenerative systemer

Begrænsninger for diversitet

De regenerative dyrkningssystemer er netop kendetegnet ved at integrere flere arter og funktioner i landskabet, fx:

• flerårige træer,

• bæredygtige græsninger,

• afgrøder mellem rækker, og

• dynamiske flerartede systemer.

Men frugt/bær-tillægget er struktureret omkring monokulturelle plantager med relativt fast plantetal og rækkeafstande — hvilket kan stå i konflikt med de mere fleksible og diversificerede designs, som regenerativt skovlandbrug ofte foreskriver.

Risiko for misfortolkning af systemets formål

Hvis en landmand kombinerer frugt/bær-elementer med andre træer og afgrøder, kan myndigheder vurdere arealet som et multifunktionelt skovlandbrug og ikke som en frugt/bær-plantage — med risiko for, at frugt/bær-tillægget ikke bliver udbetalt pga. manglende dokumentation af hovedformål. Dette gælder især hvis:

• skovlandbruget har brede rækkeafstande for at integrere flere funktioner,

• træerne er plantet i mere komplekse mønstre end rækker med faste afstande,

• et miks af arter gør det svært at opfylde krav om vækst og plantetal for den anmeldte hovedafgrøde, selv om det samlede system er økologisk og regenerativt.

Administrative byrder og usikkerhed

Selvom frugt/bær-tillægget kan være attraktivt økonomisk, fører de detaljerede krav til:

• kompleks planlægning og plantning,

• udvidet dokumentationsbyrde,

• behovet for at forstå og navigere både CAP-regler og økologitilskudslovgivning,

• og risiko for at miste tilskud, hvis kravene ikke er præcis opfyldt.

Dette kan afskrække mange landmænd og praktikere i regenerativt skovlandbrug fra overhovedet at forsøge at kvalificere sig til frugt/bær-tillæg, fordi risikoen ved administrative fejl er høj.