Geden i det regenerative landbrug
Naturens adrætte buskrydder.
Geden er ofte misforstået som et besværligt dyr, men i det regenerative landbrug kan den være en uundværlig specialist. Hvor køer og får er græsædere, er geden en “browser” – en buskæder – der kan transformere uigennemtrængeligt krat til frugtbar jord.
Geden (Capra hircus) nedstammer fra den vilde bezoarged, som lever i de tørre og stenede bjergegne i Mellemøsten og Centralasien. Dette ophav har gjort geden til en ekstremt adræt overlever. Dens naturlige adfærd er præget af evnen til at klatre og søge føde i højden, hvilket forklarer, hvorfor den i dag foretrækker blade, kviste og bark frem for græs i knæhøjde.
Geden er sociale, nysgerrige og robuste dyr og var et af de første dyr, mennesket tæmmede. Før industrialiseringen var den kendt som “fattigmands ko”. Den krævede ikke store græsmarker, men kunne trives på gårdens marginaljorder, i skovbryn og på stenede skråninger, hvor den leverede fed mælk, kød og skind.
I det regenerative landbrug er geder ikke de letteste dyr at arbejde med, da de er svære at hegne og hårde ved omgivelserne. Men anvendt strategisk kan de godt indgå i holistisk planlagt afgræsning og meget effektive i animalsk ukrudtsbekæmpelse.
Fordele i regenerativ dyrkning
Jordbearbejdning
Gedens klove er skarpe og præcise. De laver ikke den samme tunge jordpakning som kvæg, men deres bevægelse på skråninger og i krat hjælper med at bryde hårde overflader, så frø kan få fat. Deres største bidrag er dog deres evne til at “åbne” landskabet, så lyset kan nå jordbunden og starte nye succesionsstadier af planter.
Gødskning
Gedegødning er i pilleform (ligesom fårets), hvilket gør den let at sprede og hurtig at nedbryde for jordens mikroliv. Da geder æder mange dybtgående urter og vedplanter, bringer deres gødning mineraler op fra dybere jordlag, som græsset ellers ikke har adgang til.
Græsningsstrategi
Geder kan godt fungere i Holistisk Planlagt Afgræsning, men pas på for de går til den. De er “chok-tropperne”, der rydder invasive arter som brombær, rynket rose eller selvsået pil. Ved Mob Grazing presser man dem til at æde alt det grove, før de flyttes, hvilket nulstiller arealet mere effektivt end en buskrydder.
Kulstofudledning
Geder udleder metan som alle drøvtyggere, men fordi de ofte lever af biomasse (buske og træer), som andre dyr ikke kan udnytte, og som ellers ville kræve mekanisk eller kemisk bekæmpelse, betragtes deres samlede system-aftryk som meget gunstigt.
Synergi med andre dyr
Samgræsning med geder og kvæg giver ultimativ synergi. Kvæget tager græsset, og gederne tager ukrudtet og buskene. De to arter konkurrerer stort set ikke om føden, hvilket øger den samlede biomasse-udnyttelse pr. hektar markant.
Parasitbekæmpelse
Geder og kvæg deler generelt ikke de samme indvoldsparasitter. Ved at lade geder følge efter kvæg, kan man bryde parasitternes livscyklus, da parasitterne ikke kan overleve i den “forkerte” vært.
Gederacer til regenerativt landbrug
Her er tre racer, der er særligt velegnede til det danske klima og regenerativ drift:
Dansk Landrace
Egenskaber: Den oprindelige danske ged. Den er mellemstor, har ofte en tyk underuld og er ekstremt hårdfør.
Sundhed: Meget nøjsom og har gode moderegenskaber. Den er genetisk tilpasset det fugtige danske vejr.
Boerged
Egenskaber: En sydafrikansk race forædlet til kød. Den er tung, rolig og har en imponerende vækstrate på rent grovfoder.
Hårdførhed: Selvom den stammer fra varme egne, trives den glimrende ude i Danmark med det rette læ, da den er meget robust bygget.
Mohairged (Angora)
Egenskaber: Producerer luksuriøs uld. Mindre i størrelse og meget flittig til at afpudse ukrudt.
Hårdførhed: Kræver mere opmærksomhed omkring klipning og læ, da ulden suger vand, men er en fantastisk “arbejder” i tørre perioder.
Pasning og trivsel
Foder og ernæring
Selvforsyning: Geder elsker brombærblade, brændenælder (når de er slået eller visnet), pil, ask og diverse ukrudt.
Flerårige afgrøder: De foretrækker cikorie og lucerne frem for rajgræs.
Tilskud: I et regenerativt system kan importeret soja helt undgås. Godt hø/ensilage og mineralsten er essentielt, især da geder har et højt behov for kobber.
Pleje
Arealbehov: Typisk 6-10 geder pr. hektar, men i rotationssystemer kan de gå meget tættere i korte perioder.
Læ og vand: Geder hader regn. De skal have adgang til et tørt læskur med hævet liggeareal hele året. Vand skal være friskt – geder er meget kræsne med vandkvaliteten.
Hegn: “Et hegn er gedesikkert, hvis det kan holde vand,” siger et gammelt ordsprog, og ja hegning er gedens største udfordring. Geder er meget svære at hegn ind og de kræver høje, stærke el-hegn (mindst 5 tråde) eller nethegn.
Gedens “Tredje Dimension”: Husk at geder tænker vertikalt. Hvis du har væltede træer eller store sten på marken, så lad dem ligge. Det giver gederne naturlig aktivering og sparer deres klove for slid.
Lær deres hierarki: Geder er meget sociale, men har et strengt hierarki. Sørg altid for, at der er to udgange i læskuret, så underkuede dyr ikke bliver fanget i et hjørne af flokkens leder.
Udfordringer og skadevoldere
Rovdyr: Ulv og ræv (sidstnævnte mest for kid). Kræver ulvesikret hegn i risikoområder.
Sygdomme: Indvoldsparasitter er den største trussel. Forebygges gennem hyppig rotation (dyrene må ikke græsse under 5-10 cm) og lav belægningsgrad.
Lovgivning: Skal CHR-registreres, øremærkes og have årligt tilsyn af udegående dyr.
Læs mere på DGU Dansk Gede Unions hjemmeside