Ægte kastanje

Castanea sativa

Introduktion:

Ægte kastanje er et stort, løvfældende træ med en tæt og kuplet vækst. Enhver gård bør have en god andel ægte kastanjetræer i sit dyrkningssystem. Kastanjetræet kan blive meget gammel, og flere af sorter giver et godt udbytte i et temporært klima og give et højt udbytte i mere end 200 år. Træet kommer oprindeligt fra Tyrkiet men findes i det meste af Europa og der findes en række ægte kastanjearter der trives i temperet klima.

Der er ikke foretage meget forædlingsarbejde i Danmark, så det kan forventeset højere udbytte ved udvikling af nye sorter.

Primære anvendelser:

    • Fødevarer: De spiselige nødder kan bruges frisk, tørret, bagt eller til mel, og er rige på kulhydrat og vitamin C. Nødderne er meget velsmagende og kan fint anvendes som alternativer til kartofler og mel. Ernæringsmæssig kan ægte kastanje sammenlignes med ris. I dele af verden finders der samfund der primært får dets kulhydraterne fra ægte kastanje, og i det sydlige Europa er den en meget almindelig kulturplante. 183 kcal energi pr 100 g.
    • Foder: Charte mindre, men unødder kan bruges til dyrefoder.
    • Træ og biomasse: Tætvævet, holdbart træ anvendt til hegn, bygningskonstruktion, møbler og tønder.
    • Medicinalt: Tidligere brugt mod hoste og til hårpleje via bladinfusioner.
    • Jordforbedring & biodiversitet: Dybt rodnet modvirker erosion; træet giver læ, skygge og stabilitet; bidrager til kulstofbinding og understøtter vildt og insekter.

Fordele i systemet:

    • Effektiv kulstofbinding og dybt rhizosfære.
    • Skaber mikroklima, beskytter understabilitet.
    • Potentiale for samdyrkning med skygge-tolerante arter.

Udseende:

  • Højde: Op til  35m
  • Kronediameter: Op til 12m
  • Løv: Blade er brede, grønne og bølgete på kanten. De er normalt 8-20 cm lange og 5-15 cm brede.
  • Bark: Barken er tæt, grov og rynket, med en mørk farve, der bliver mørkere med alderen.
  • Rodnet: Dybt pælerodssystem, kan nå flere meter, meget stabilt.
  • Nødder: Træet producerer store, spiselige nødder, omgivet af en hård skal. Nødderne er normalt klar til høst i september og oktober.
  • Blomster: Ægte kastanjer har små, hvide blomster, der blomstrer i juni og juli.
  • Nødder: Træet producerer store, spiselige nødder, der er omgivet af en hård skal med pigge (burr).

Egnede sorter i Danmark:

  • Aguyane, Belle Èpine, Bourrue de Sabliéras, Bouche Rouge, Bouche de Betizac, Dorée de Lyon, Marigoule, Marron de Lyon, Marsol, Precose Migoule, Précoce des Vans og Rousse de Nay. Mange af de bedste sorter til det danske klima er ofte, men ikke altid, hybrider mellem den europæiske spisekastanje og én, eller flere asiatiske arter.

Dyrkning:

  • Jordtype: Ægte kastanje trives på dybe veldrænede, let sure til neutral jord med andre løvfældende træarter og enkelte nåletræer. Mindsker kalkindhold – intolerant over for kalk .
  • Lys og skygge: Ægte kastanjer har brug for en god mængde lys og luftstrømning for at trives og producere nødder.
  • Etablering: Gaffelplanter/rodstiklinger i plantehuller. Selvinkompatibel – kræver to provender til pollinering. Egner sig til lagdeling eller traditionel plantning.
  • Planteafstand: 8–12 m for optimale tilvækst- og frugtfrembringelsesforhold.
  • Levetid: Veldokumenteret >500 år, nogle træer lever op til 1 000–2 000 år .
  • Bestøvning: Tvebo – Træeren insektbestøves og skal krydsbestøves, så det er nødvendigt at have mindst to sorter indenfor kort afstand.
  • Gødning: Planten kræver meget kvælstof. Plantes de som monokultur bør de plantes sammen med kvælstoffikserende arter som fx akacietræer, sølvbær eller havtorn på ca. en 1/3 af arealet.
  • Beskæring: Beskær træerne regelmæssigt for at opretholde en sund form og fremme produktionen af ​​nødder. Beskær unødvendige grene og grene, der vokser indad, og fjern døde og skadede grene.
  • Vandbehov: Moderat – kræver vand i etableringsfasen; ældre træer tolerante over for tørke, men bedre i fugtig klima.
  • Hårdførhed: Tåler frost til -20 °C (USDA zone 5–6). Følsomt over for sene forårsfroster ved blomstring .
  • Habitat: Oprindeligt i tempereret skov, nu også plantet i agroforesteri, hegn og levende bræmmer.

Udbytte og høst:

Nødder
  • Tid til første høst: Fra 4–7 år, afhængig af sort og vækstbetingelser .
  • Forventet udbytte: Typisk 2–5 t/ha (uden tørring) i modne plantager, afhængigt af klima og sort.
  • Høsttidspunkt: Oktober. Kan plukkes manuelt eller maskinelt – nedfaldne nødder samles for at minimere skadedyr.
  • Udbyttestabilitet: Moderat – påvirket af frost eller tørke i blomstrings–frugtperiode. Brug flere sorter for at øge stabiliteten.
  • Opbevaring: Kastanjerne opbevares længe ved at tørre dem eller kog dem og komme dem på glas.
Honning
  • Mørk honning

Skadevoldere:

Kastanjekræft er en grensvampen, som kan danne kræftsår, der ofte dræber træet og Larver fra snudebillen kan lave ormehuller i frugten. Der er ikke påvist kastanjekræften eller snudebillen i danske kastanjer endnu. Ældre, resistente sorter og god dræning er afgørende. Skadedyrsbekæmpelse via rytmiske nedfald-indsamlinger, rodzonepleje og biologisk kontrol.

Synergi:

Under kastanjetræerne er der meget tæt skygge hvor der ikke er meget der kan dyrkes hvis de plantes helt tæt. Produktion under kastanjetræer må derfor betragtes som en biproduktion. Plantes de mere spredt og kombineres med dyrehold kan der godt dyrkes afgrøder under træerne. Kan kombineres med dyrehold af fx kvæg, svin og geder, og dyrkning af svampe og skyggetolerante afgrøder.

Ideelle flerårige, spiselige samsystempartnere:

  • Flerårige bælgplanter: lupiner, engelsk hønseærte – forbedrer kvælstofbalance
  • Rødkløver, timotej – græs/biodiversitetsunderlag
  • Skyggetolerante urter: skovmærke, porse, salvie – bidrager til underbeplantning og biodiversitet