Hassel (almindelig og storfrugtet)

Corylus avellana og corylus maxima

Introduktion:

Hassel er en alsidig, løvfældende busk med mange anvendelser. Nødderne er velsmagende og næringsrige, og træet kan bruges til en lang række formål. Hassel kræver minimal pleje og er en robust og hårdfør plante, der trives på de fleste jorde. Hassel indgår ofte i vildtbeplantninger og har en række andre arter knyttet til sig. Hassel tiltrækker fugle og insekter, og er dermed en god plante til at skabe biodiversitet i dyrkningssystemet.

Hassel kan plantes som i rækker eller som underbeplantning i skovbrynet. Den har historisk set ofte været drevet som stævningskov. De fleste hasselarter egner sig til denne drifts-form, hvor planterne skæres ned med jævne mellemrum. Dette giver nye skud med ret vækst. Anvendelse til flet m.m. er med tiden gået ud og i dag er det mere høst til flis/biomasse der er udbredt, når det kommer til stævningskov med hassel.

I en dansk produktions-kontekst anvendes tyrkisk hassel (corylus colurna) ofte som grundstamme til andre hassel arter, da den ikke producerer rodskud.

Primære anvendelser

  • Fødevarer: Friske eller tørrede hasselnødder – rige på protein, fedt og mineraler, anvendes i bagværk, konfekt og olie. Hassel er en populær spiselig nød med en mild, nøddeagtig smag. De kan spises rå, ristede eller saltede. Nødden er en god kilde til protein, fibre, vitaminer og mineraler. De indeholder især E-vitamin, B-vitaminer, magnesium, kalium og fosfor. 657 kcal energi pr 100 g. Udover at spise dem rå, kan hasselnødder bruges i en lang række retter. De kan ristes og bruges i granola, muesli eller salater. De kan også males til mel og bruges i bagværk, pandekager eller vafler. Hassel er også en populær ingrediens i pesto og chokolade. 
  • Foder: Nødder og blomster tiltrækker fugle, småpattedyr og insekter (bl.a. bier)

  • Træ: Hasseltræ er hårdt og sejt med en smuk brunlig farve. Det har en fin åretegning og er velegnet til drejning, snitning og udskæring. Hasseltræ er godt tømmer og holdbart og modstandsdygtigt over for råd og svamp. Det er derfor et populært materiale til  en lang ræke formål som fx møbler, gulve, paneler, drejede genstande, værktøj og redskaber. Det bruges også til at lave pile og buer.

  • Skaller: Kan bruges til brændsel og trækul samt olie. Olien kan bruges til madlavning, brændsel og kosmetik.

  • Grenene: De lange, seje grene af hassel kan bruges til fletning af kurve, flettede konstruktioner, espalier, hegn, plantestøtter og møbler. De kan også bruges til at lave pile og buer. 
  • Barken: Hasselbark bruges i garvning af læder og til at lave farvestoffer.

Fordele i dyrkningssystemet

  • Mykorrhiza: Ja – hjælper med optag af næringsstoffer
  • Jordforbedring: Rodskud og bladfald øger jordens kulstof, struktur og stabiliserer skråninger
  • Biodiversitet: Vinterkatkins er tidlig pollen for bier; blade er føde for mange sommerfuglarver .
  • Skygge & læ: Tæt bevoksning fungerer som læbælte i flerlagsdesign
  • Erosion: Robust rodnet og rodskud stabiliserer jord  

Udseende:

  • Højde: 3–7 m (op til 12 m vildt)
  • Bredde: 3-6 meter via rodskud  
  • Form: Flerstammet busk eller lille træ, rund krone
  • Bladet: Løvfældende
  • Blade: Mørkegrøn runde/ovale blade med takker og ru overflade, gule i efteråret
  • Stængler: Glatte, senere let skællende bark
  • Rodnet: Fladt, med udløbere der fører til selvsåede rodskud
  • Blomstring: Januar–april: lange gule han-katkins; små røde hunblomster  
  • Nød: Store, brune nødder med grøn hase1–5 nødder pr. klynge, hver 1–3 cm, modnet september–oktober

Sorter:

De mest almindelige sorter i Danmark er Lambert Filbert, Zellernød, Waterloo, Atlas og Emoa 1.

Dyrkning:

  • Jord: Veldrænet ler/sand/muld – undgå vandlidning; tolerant over pH 4.5–8.5  
  • Lys: Sol eller halvskygge, bedre nødudbytte i sol
  • Etablering: Frø, stiklinger, rodstykker – plant i rolig vækstperiode (efterår/vinter)
  • Planteafstand: 4-6 meter mellem rækker
  • Levetid: Op til 50–100 år, med coppice-vækst for foryngelse  
  • Gødning:  Hassel kan let komme til at mangle kvælstof, kalium og bor. Den kan gødes en gang om året med kompost eller anden organisk gødning
  • Bestøvning: Selvfrugtbar, men større udbytte ved 2+ kloner; vindbestøvet. Det anbefales at dyrke mindst tre forskellige sorter tæt på hinanden.
  • Modningstidspunkt: September-oktober
  • Pleje: Beskær rodskud, hold plantestruktur, fjern syge grene tidligt forår
  • Vand: Moderat; tørketolerant, men bedst med fugtig jord efter plantning
  • Hårdførhed: USDA zoner 4–8; robuste i danske forhold  
  • Habitat: Vokser naturligt i skovområder, hegn og langs flodbredder. Hassel trives med andre løvfældende buske og træarter og enkelte nåletræer. 

Udbytte og høst:

  • Tid til første høst: 4–6 år efter plantning  
  • Forventet udbytte: 3kg nødder pr. plante i starten og op til 15 kg ved fuld vækst eller 4-5 tons nødder pr ha (uden tørring). 
  • Høst: Manuel pluk i september–oktober; kan tappes/strigles ned efter modning
  • Udbyttestabilitet: Stabil ved flere planter og god pleje
  • Markedsmuligheder: Niche-produkter (økologisk nødder, olie, snacks), hække, undervisningsplantager

Skadevoldere:

  • Sygdomme: Generelt resistent – men risiko for bladlus, monilia, hasselbakteriose, nøddesnudebillen, hasselknopgalmider og angreb af stængelsvamp.
  • Skadedyr: Egern, fugle – brug net; sommerfuglarver og snegle kan forekomme. Træerne bør beskyttes mod vildt de første år, f.eks. med vækstrør eller hegn. 

Synergi:

Kan kombineres med dyrehold af fx kvæg, svin og geder. Vokser godt med frugttræer, bærbuske og klatreplanter – og glider let ind i skovhave- og hækstrukturer

  • Partnerplanter: Bærbuske (solbær, brombær), træer (æble, eg, lærk), bunddæk (kløver, ramsløg), urter (myrte, skovsyre)
  • Flerlagsdesign: Skovhave efter stratesmønster: hazel udgør mellemlaget, klatrere som humle kan vokse op ad grene