Rødel

Alnus glutinosa

Introduktion:

Rødel, ofte skrevet rød-el, er et løvtræ som kan tåle meget vandlidende jorde.  Træet kan blive op til 120 år gammelt. El er nogle af de bedste kvælstoffikserende planter på vores breddegrader, og Rødel er fantastisk gode til at danne læ og læ for vind er en væsentlig faktor i fremtiden dyrkning og en faktor som alle regenerative landbrug bør være opmærksom på. Rødel gror en meter om året eller mere og fikser væsentlige mænger af nitrogen som den sender videre son næring til naboplanter.

Navnet Rød-el skyldes at plantens ved kortvarigt er orangerødt ved såring.

Primære anvendelser:

  • Fødevarer: Ikke spiselig for mennesker.
  • Foder: Rødellens løv kan bruges til husdyrfoder med moderat foderkvalitet for drøvtyggere. . Afgræsning og ophold af husdyr under rødel kan påbegyndes efter ca. 10 år.
  • Medicin: Bark og blade har traditionelt været brugt mod feber og betændelse.
  • Træ: Velegnet til pæle, møbler, røgovne og kulstoflagring – især under vand. Rødel bruges fx til møbler og til drejede ting. Rødel-træ er meget holdbart under vand, og derfor er det blevet brugt til fx bygning af broer og både og som bundgarnspæle og fundamenter på fugtige steder. Desuden bruges det som brænde i røgerier og til trækul.
  • Kvælstoffiksering: Som alle el kan også denne forsyne sig med kvælstof ved hjælp af aktinobakterier, som den huser i knolde på rødderne.
  • Biodiversitet: Støtter fugle, insekter og svampe. Vært for mange arter.
  • Vandmiljø og erosion: Stabiliserer bredder og fremmer filtrering af næringsstoffer.

Fordele i dyrkningssystemet:

  • Næringsstofdynamik: Fikserer atmosfærisk kvælstof via aktinobakterier i rodknolde (Frankia).
  • Skygge og læ: Egnet som vindbryder og læhegn; hurtig etablering.
  • Erosion og kulstofbinding: Effektiv til at forhindre erosion ved vandløb; god kulstoflagring især i våd jord.
  • Mykorrhiza: Samspil med både ektomykorrhiza og Frankia-bakterier.
  • Samdyrkning: Velegnet i flerårige vådmarkssystemer, skovlandbrug og vedvarende læbælter.

    Udseende:

    • Højde:  op til 25 meter
    • Bredde: 8 meter
      Stammediameter: Ca. 1 meter i brysthøjde
    • Form: Kronen starter næsten nede ved jorden hos unge træer. Gamle træer danner en krone højt oppe.
    • Rodnet: Rodnette er klokkerformet  og meget dybtgående.
    • Løv: Bladene har ingen spids, men er runde og glatte med en fint takket kant. Mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden. Bladene er stadig grønne, når de falder af træet om efteråret.
    • Blomstring: Marts-april før løvspring.
    • Blomster: Hanblomsterne sidder mange sammen i aflange rakler. Når hunblomsterne, som også sidder i rakler, er bestøvede, udvikler de sig til små kogler. Næste forår falder frøene ud.
    • Nødder: Hvert frø er en lille flad rødbrun nød, som kan flyde på vand. De spredes med vand i åer og bække.

    Sorter:

    • Normalt anvendes den vilde type. Der findes også kultivarer til pynt og skovrejsning, men ikke almindelige i jordbrug.

    Dyrkning:

    • Jord: Foretrækker næringsrig, kulstofholdig, våd jord. Ideelt har jorden et højt indhold af vand, eksempelvis langs vandløb, i vådområder og på grundvandspåvirket jord. Den trives ikke i tør og næringsfattig jord eller ved pH under 4,5.
    • Lys og skygge: Har brug for stor lystilgang, særligt de første år.
    • Etablering: Direkte plantning af barrodsplanter om efteråret eller foråret. Selvsående.
    • Planteafstand: 2–4 m (tæt beplantning til læhegn eller vådområder).
    • Levetid: 60–100 år.
    • Vækst: Rødel er en pionerart og vokser kraftigt de første år. Væksten aftager efter omkring 30 år og stopper helt efter 50 år.
    • Bestøvning: Vindbestøvet; enbo med adskilte han- og hunblomster.
    • Pleje: Minimal; tåler beskæring. God til coppicing (stævningsbrug).
    • Vandbehov: Højt; trives på lavbund, mosesider og vandløbsnære arealer.
    • Hårdførhed: Meget hårdfør og vindbestandig. God vintertolerance.
    • Habitat: Vokser naturligt i sumpe, enge, langs vandløb og på lavbundsjorde.

    Udbytte:

      • Tid til første høst: Træmateriale høstes efter 15–20 år (eller som stævning hvert 6–10. år).
      • Forventet årligt udbytte: 5–15 tons træ pr. ha ved stævningsbrug.
      • Høsttidspunkt og metode: Vinterskæring for brænde eller pæle. Manuel eller maskinel fældning.
      • Udbyttestabilitet: Stabil ved etableret system.
      • Markedsmuligheder: Træ til nicheproduktion (røgovn, pæle, håndværk), kulstofbinding, habitatpleje, offentlig grøn beplantning.

    Skadevoldere:

    Rødel bides ikke af vildt og behøver derfor ikke hegn, omend harer kan påføre bidskader der sjældent er fatale. Ellebladbillen kan skade løvet, men uden praktisk betydning for voksne træer. Ellesnudebillen kan angribe vedet og i voldsomme tilfælde gøre betydelig skade på unge træer. Den svampelignende mikroorganisme Phytophtora alni regnes for at være den største trussel mod dansk rødel, men er endnu ikke konstateret i Danmark.