Stolthenriks

Blitum bonus-henricus

Introduktion:

Stolthenriks er en kraftig, hårdfør bladgrøntsag med højt indhold af mineraler. Flerårigt alternativ til spinat, der spirer tidligt og producerer meget bladmateriale og spiselige skud. Interessant for regenerative jordbrugere pga. flerårighed, lav pleje og jorddækkende egenskaber. 

Primære anvendelser:

• • Fødevarer: Blade (som spinat), unge skud (som asparges), blomster og frø (kan bruges som quinoa-frø); rå blade indeholder oxalsyre og bør kun nydes i små mængder
  • Foder: Velegnet som foderplante til fjerkræ og smådyr
  • Medicin: Traditionelt anvendt mod fordøjelsesbesvær og som mild afføringsmiddel
  • Jordforbedring: God som grøngødning og bunddække
  • Biodiversitet: Tiltrækker jordlevende organismer og enkelte bestøvere i blomstringsperioden

Fordele i dyrkningssystemet:

• • Kulstofbinding via dybt rodnet
  • Forbedrer jordstruktur og fremmer mykorrhizaforbindelser
  • Udbyttestabilitet år efter år uden genplantning
  • Tåler frost og næringsfattige forhold
  • Velegnet til flerårige grøntsagssystemer og skovhaver

Udseende:

• Højde: 60-90cm
  Bredde: 30-60cm
• Blade og stængler: Mørkegrønne, trekantede til spydformede blade med let melduggelignende underside; stængler ofte rødligt skær
• Rodnet: Tykt pælerodssystem – op til 50 cm dybt
• Blomstring: Maj–juli; små grønne blomster i oprette klaser – insektvenlig i begrænset omfang
• Frø / nød / frugt: Små, sorte frø i mængde – modnes august–september; kan bruges som quinoa-lignende fødevare

Sorter:

• Der findes ikke mange navngivne sorter – den vilde eller gamle haveform anvendes typisk. Udvalgte frøkilder fra permakulturmiljøer i Nordeuropa anbefales.

Dyrkning:

• Blomstring: Sommeren, normalt juni til august
  
• Bestøvning:  Stolthenriks er selvbestøvende, men krydsbestøvning kan forbedre frugtsætningen og udbyttet.
  
• Jordbund: Stolthenriks foretrækker frugtbar, veldrænet jord med højt organisk indhold.
  
• Lysforhold:  Letdyrket i både sol og en del skygge. Foretrækker delvis skygge til fuld skygge for optimal vækst. Tåler lidt morgensol, men skal beskyttes mod stærk eftermiddagssol.
  
• Plantning: Kan sås direkte udendørs om foråret, så snart jorden kan bearbejdes, eller om efteråret for en tidlig start næste forår.
  
• Stratificering: 30-60 dage
  
• Hårdførhed: Fuld hårdfør i det danske klima. Tåler kolde vintre og varme somre, hvilket gør den velegnet til tempererede klimazoner. Trives i enge, langs flodbredder og i skovkanter.

Udbytte og høst:

• Tid til første høst: 1. år, ofte fra april
• Forventet årligt udbytte pr. hektar: 8–12 tons friske blade
• Høsttidspunkt og metode: Bladskud høstes løbende; hele planter kan skæres ned for fornyet vækst
• Udbyttestabilitet: Høj; klarer sig godt også i dårlige år
• Markedsmuligheder: Lokale gårdbutikker, nicheproduktion til restauranter, grønne proteinprodukter
• Frø: Planen sætter store frøstande som let kan høstes og kan anvendes i som quinoa. 
  Friske Blade: De milde og lidt bitre blade kan bruges friske i salater, sandwiches og wraps.
  Tilberedte Retter: Bladene kan tilberedes som spinat og bruges i supper, gryderetter og som fyld i tærter og lasagne.
  Grønne Smoothies: De næringsrige blade kan blendes i grønne smoothies for en sund og forfriskende drik.
  Stir-fries: Perfekt til brug i stir-fries, hvor de hurtigt kan sauteres med andre grøntsager.
  Skud: De unge skud kan dampes eller koges og serveres som en delikatesse, der minder om asparges.

Skadevoldere:

• Skadedyr: Snegle (især ved etablering), bladlus
• Sygdomme: Modstandsdygtig mod de fleste
• Andet: Let selvsåning – overvågning i småsystemer nødvendig

Synergi:

Egnede flerårige samdyrkningsplanter:

• Allium ursinum – skyggetolerant bunddække
• Mentha spp. – naturlig insektafværgning
• Symphytum officinale – mineralpumpning
• Fragaria vesca – bunddække og madkultur
• Malva moschata – struktur og blomster
• Hablitzia tamnoides – klatreplante til skyggefulde kanter

Taksonomi:

Planten var indtil for nylig placeret i Gåsefods-slægten (Chenopodium) sammen med bl.a. Quinoa (C. quinoa). De fleste dyrkere i Danmark kalder den da også for “Stolthenriks Gåsefod”. Genetiske analyser har dog vist at den er tættere på spinatslægten (Spinacia) og sammen med nogle andre planter er den placeret i den nu selvstændige slægt Blitum, der endnu ikke har noget dansk navn.