Mængden af kulstof, der kan lagres årligt pr. hektar ved konvertering til skovlandbrug med holistisk planlagt afgræsning, afhænger af flere faktorer (klima, jordtype, plantevalg, intensitet af græsning osv.). Men her er et overordnet, evidensbaseret skøn baseret på tilgængelig forskning:

Estimat for kulstoflagring:

 3 til 10 tons CO₂ pr. hektar pr. år – hvilket svarer til ca. 0,8 til 2,7 tons kulstof (C) pr. hektar pr. år. 

Forklaring:

• Skovlandbrug (agroforestry): Tilføjelsen af træer til landbrugsjord øger både overjordisk biomasse og rodmasse samt organisk materiale i jorden, hvilket forbedrer kulstofbindingen.
• Holistisk planlagt afgræsning (mob grazing / rotational grazing): Når gjort korrekt, kan det øge jordens kulstofindhold markant over tid ved at fremme græssernes rodvækst og mikrobielt liv i jorden. 

Kontekst: 

• IPCC og flere peer-reviewed studier viser, at godt planlagt skovlandbrug og regenerativt landbrug kan være blandt de mest effektive naturbaserede løsninger til kulstofbinding.
• Det er vigtigt at bemærke, at lagringsraterne falder over tid, når jorden nærmer sig en ny kulstofmætning.

Her er et konkret regnestykke baseret på dansk klima og almindelig landbrugsjord (fx lerblandet sandjord på Østjylland eller Fyn). Vi antager en overgang fra konventionel afgrødedrift til skovlandbrug med holistisk planlagt afgræsning (fx kombination af græsningsdyr, flerårige græsser, træer og buske som hassel, el, æbler etc.).

Forudsætninger:

• Jordtype: Lerblandet sandjord (typisk for Østdanmark)
• Klima: Tempereret, 700–900 mm nedbør/år, 7–8 °C gennemsnitstemperatur
• Tidshorisont: Første 10–20 år efter omstilling
• System: Skovlandbrug med flerårige træer, holistisk planlagt rotation af kvæg/får (2–5 dyreenheder/ha), lav jordforstyrrelse

Estimeret årlig kulstoflagring:

Komponent	Kulstoflagring (tons C/ha/år)	CO2-ækvivalent (tons CO2/ha/år)
Jordkulstof (øget SOM)	0,8 – 1,5	2,9 – 5,5
Træbiomasse over jorden	0,3 – 0,7	1,1 – 2,6
Rodmasse og dødt plantemateriale	0,1 – 0,3	0,4 – 1,1
Samlet skøn	1,2 – 2,5	4,4 – 9,2

 

 Konservativt estimat for Danmark:

4–9 tons CO₂ lagres årligt pr. hektar de første 10–20 år.

 

Eksempel:

 Hvis du har 10 hektar og omlægger det til skovlandbrug med god praksis, kan du potentielt lagre: 40–90 tons CO₂ pr. år.

 Men for at finde frem til den reelle langring skal dyrenes kulstofudledning modregnes planternes kulstoflagring.

Tallene er således udtryk for brutto kulstoflagring – men inkluderer ikke metan- og lattergasudledninger fra husdyrene. Lad os nu se på nettoeffekten med dyreudledning modregnet.

 

Typisk udledning fra holistisk afgræsning:

Eksempel: Kvæg med lav tæthed og rotation (ca. 2 dyreenheder/ha/år)

Kilde	Estimat
Metanudledning pr. ko (enterisk)	ca. 100 kg CH4/år = ca. 2,5 t CO2e
Gødningsrelateret lattergas og metan	0,5-1,0 t CO2e/år
Samlet pr. dyr	3-4 t CO2e/år
Ved 2 dyr/ha	6-8 t CO2e/ha/år

 

 Modregning:

Fra før:

Kulstoflagring: 4–9 t CO₂e/ha/år

Dyreudledning: 6–8 t CO₂e/ha/år

 

Nettoresultat:

Konservativt skøn: Lagring og udledning cirka i balance (netto = 0)

• Optimistisk skøn: Lagring overstiger udledning med 1–3 t CO₂e/ha/år
• Pessimistisk skøn: Lidt netto udledning, hvis lagringen er lav og udledningen høj

 Men!

 Der er vigtige kontekstmæssige faktorer:

• Holistisk afgræsning forbedrer jordstruktur og biodiversitet (værdi ud over CO₂)
• Udledningen fra dyrene kan reduceres via foder, racevalg, lavere tæthed
• Kulstoflagring sker især i de første 10–20 år – derefter flader den ud
• Hvis systemet erstatter intensivt kornbrug med kunstgødning, er nettoeffekten ofte positiv

 

1. Skovlandbrug med får 

 Får udleder væsentligt mindre metan pr. dyr, og de passer ofte bedre til intensiv, mobilt græsningstryk på mindre arealer.

Forudsætninger:

• Ca. 5 får pr. hektar (svarer til ca. 1,2–1,5 dyreenheder/ha)
• Holistisk rotation (kort ophold, lang hviletid)
• Samme plante- og træstruktur som tidligere (flerårige græsser, buske og træer)

 

Udledning fra får:

Kilde	Estimat
Metan pr. får	8-10 kg CH4/år = 0,2-0,25 t CO2e
Lattergas fra gødning	0,05-0,1 t CO2e
Samlet pr. får	ca. 0,25-0,35 t CO2e
5 får/ha	1,25-1,75 t CO2e/ha/år

 

Netto kulstofbalance med får:

Element	Estimat
Kulstoflagring	4-9 t CO2e/ha/år
Udledning	1,25-1,75 t CO2e/ha/år
Nettoeffekt	+2,25 til +7,75 t CO2e/ha/år

Konklusion:

Får giver typisk en klart positiv klimaeffekt under holistisk skovlandbrug. 

2. Skovlandbrug uden husdyr

Et plantebaseret skovlandbrug kan være designet som permakultur, skovhaver, nødde-/frugtplantager m.m.

Forudsætninger: 

• Ingen græsning (kun maskinel eller manuel vedligeholdelse)
• Fokus på flerårige afgrøder, træer, buske og jorddække
• Minimal jordbearbejdning

Kulstoflagring:

• Jordkulstof: 1,0–1,5 t C/ha/år = 3,7–5,5 t CO₂e
• Træbiomasse: 0,5–1,0 t C/ha/år = 1,8–3,7 t CO₂e
• Ingen metanudledning
• Total netto kulstoflagring: 5,5–9,2 t CO₂e/ha/år

Konklusion:

Plantebaseret skovlandbrug har den højeste netto kulstofbinding, men mangler dyrenes bidrag til næringsstofcirkulation og biomasseomsætning.

Sammenligning (netto CO₂e pr. ha/år):

System	Netto kulstofbinding
Kvæg, holistisk afgræsning	0 til +3 t CO2e
Får, holistisk afgræsning	+2 til +7,7 t CO2e
Uden husdyr	+5,5 til +9,2 t CO2e