Grøn Trepart

Den grønne trepartsaftale sætter rammer for fremtidens fødevareproduktion. Ambitionen er at aftalen skal sikre, at dansk landbrug forbliver stort, stærkt og konkurrencedygtigt. Samtidig skal den bidrage til at reducere klimaaftrykket, forbedre miljøet og skabe mere plads til natur.

Aftalen bygger på en langsigtet arealomlægning frem for ineffektiv markregulering, som hidtil har kendetegnet de vilkår, som danske landmænd har måtte arbejde under. Det gode landmandskab skal naturligvis stå i centrum for fremtidens fødevareproduktion.

Aftalen blev indgået d. 24. juni 2024  og kulminationen på langstrakte forhandlinger mellem aftaleparterne: Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Den 18. november 2024 vedtog et bredt politisk flertal, bestående af  regeringen, SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Det blev samtidig besluttet, at den politiske aftale træder i stedet for Landbrugsaftalen fra 2021.

Regenerativt Landbrug  anerkender, at aftalen har potentiale til at ændre det danske landskab i retning af, at landbruget giver arealer tilbage til natur og skov. Historisk er der taget arealer i dyrkning, som vi ikke kan forsvare, skal være en del af vores landbrugsdrift. Det har for store omkostninger for naturen, klimaet og vores vandmiljø.

Et uforløst potenetiale 

Regenerativt Landbrug stiller sig imidlertid kritiske overfor, at aftalen derudover ikke lægger skinnerne ud til en regenerativ  omstilling af landbruget. Regenerativt Landbrug har endnu ikke har fået den politiske opmærksomhed, som det fortjener i den grønne trepart. 

Regenerativt landbrug er ikke en niche – det er en mulighed for at det konventionelle landbrug kan omstille sig, så det bidrager til at sikre, at vores fødevareproduktion foregår bæredygtigt. Men for at det kan lykkes, skal hele fødevareklyngen trække i samme retning. Store virksomheder i den internationale fødevareværdikæde spiller en afgørende rolle, da de har magten og de finansielle muskler til at drive udviklingen og efterspørgslen. 

 Vores mål er, at Danmark får et landbrug, der arbejder med – ikke mod – naturen, idet vi forestiller os en verden der tænker og handler regenerativt. Det er ikke at omstille landbruget at bruge fodertilsætningsstoffer, indføre pyrolyse og udbringe biokul, bruge nitrifikationshæmmere, forsure gyllen, opsætte fakkelafbrændere på biogasanlæg, lave hyppig gylleudslusning mm. Disse teknologier kan alle være en del af et omstillet landbrug, men de er ikke omstilling i sig selv. Direkte tilskud til den type af teknologier giver os ikke det landbrug med dyr på græs og marker med plads til træer, buske og vandhuller og et summende liv af insekter og sangfugle, som vi ønsker, for at have et robust, regenerativt dyrkningssystem, der både tager hensyn til sine omgivelser og understøtter et sundt økosystem. De sigter efter at opretholde et landbrug som det, vi kender i dag.

Slut med krav om udyrkede arealer

EU-kravet om 4 pct. udyrkede arealer – det vi kalder for naturkravet, men som er blevet omtalt som et brakkrav – overlevede trepartsaftalen og gælder til og med 2026. Kravet blev, ved indgåelsen af den store kvælstofaftale i december 2025, sløjfet fra 2027.

EU indførte ikke et brakkrav. Det var noget, det blev gjort til i Danmark. EU forsøgte at råde bod på en udvikling, hvor landbrugslandskabet er blevet til ubrudte marker. En udvikling der har gjort et stort indhug i bestandene af insekter, fugle og andre dyr ude i det dyrkede land.

Der er behov for levesteder og fødegrundlag til agerlandets nyttedyr, for at vi kan drive vores landbrug uden pesticider. Når mariehønsene og snyltehvepsene ikke er der, skal landmanden ud med sprøjten for at sprøjte lusene og snudebillerne væk, og derfra kører den negative spiral.

I Regenerativt Landbrug er vi ærgerlige over, at partierne bag kvælstofaftalen bare fjerner det upopulære brakkrav. De burde have stillet med et alternativ. Det kunne have været et krav om, alle landbrug skal demonstrere en vis regenerativ-indeksscore. Altså en score, der siger noget om potentialet for biodiversitet og kulstoflagring, og præmierer, at der er permanente strukturer som træer, læhegn, markskel, diger, våde lavninger, tørre toppe og ekstensivt græssede arealer mm. Altså præcis det, som EU oprindeligt ville med kravet.