Forstyr jorden mindst muligt
Jordbearbejdning forstyrrer jordens struktur og det mikrobielle liv. Jordaggregater, regnormekanaler, rødder og svampehyfer brydes ved jordbearbejdning, som eksempelvis pløjning. Denne forstyrrelse forringer levevilkår for mikrolivet i jorden og ødelægger jordens robuste strukturer, der er afgørende for at forebygge erosion og øge jordens vandholdende evne. Det organiske materiale, der er indlejret i jorden, vil ved jordbearbejdningen blive eksponeret for mere ilt og nedbrydes, hvilket betyder kulstoftab til atmosfæren. Reduceret jordbearbejdning er derfor et afgørende tiltag i regenerativt jordbrug.
Minimer den maskinelle jordbearbejdning
Mennesker har pløjet jorden i tusinder af år, og i takt med at moderne teknologi har øget vores evner til at pløje større arealer, hurtigere, oftere og dybere, er skaderne på jorden kun blevet mere og mere problematiske. Det er muligt at pløjning gør nogle former for dyrkning nemmere, men det ødelægger jordens struktur og mikrobiologi.
Jorden er fuld af organismer som er hjælpsomme for afgrøderne. Nogle organismer konverter nitrogen i jorden om til molekyler som planen kan optage. Andre organismer bidraget til at afgrøden kan få adgang til vand på en afstand og dybde som ellers ikke ville være tilgængeligt for plantens rødder. Nogle organismer bidrager til at løsne jorden så jorden nemmer kan absorbere vand og gør det nemmer for planernes rødder at brede sig. Når jorden pløjes med en maskine, vendes jorden og mange af disse organismer bliver dræbt og skåret over. Dette medfører at afgrødernes vækst må baseres sig på kunstgødning som ender med at blive udledt til grundvandet, åløb og havet hvor det skaber problemer. Et nøglegreb i det Regenerative landbrug er derfor pløjefri dyrkning, der handler om at at lade jorden få mest muligt ro for maskinel bearbejdning.
Regenerativ dyrkning er pløjefri dyrkning
Mange landmænd har en overbevisning om at de forbedrer jorden ved at pløje den. Intet kunne være længere væk fra sandheden. Jordbearbejdning forårsager erosion i visse jorder, især i sandede og tørre jorder på skrånende terræn. Pløjning ødelægger øjeblikkeligt jordaggregaterne, forringer jordens evne til at absorbere vand og accelerer nedbrydningen af jorden organiske materiale, mv. Via pløjningen tilføres der ilt til jorden, hvilket stimulerer særlige typer af bakterier til hurtigt at multiplicere og konsumere de kulbaserede biotic glues. Pløjningen bidrager således massivt til erodering af jorden, reducere tykkelsen af jordlaget og bidrager til udledning af kulstof til atmosfæren. Ved at lade jorden være bar og ubeskyttet mod vejer og vind, gøres jorden meget sårbar over for udtørring og erosion.
Moderne alternativer
Der det stærkt problematisk når eksempelvis Økologisk Landsforening begynder at tale om så kaldt regenerativ pløjning, da det udvander forståelsen af den regenerative praksis. Pløjefri dyrkning er en grundpille i regenerativt landbrug og – Regenerativ pløjning findes simpelthen ikke.
I stedet opfordrer Regenerativt Landbrug landmænd til arbejde med de regenerative dyrkningsmetoder. Eksempelvis en kombination af animalsk ukrudtsbekæmpelse og direkte såning i marken. Det kan være tilfælde hvor der er behov for en enkelt pløjning eller grubning, overgangen fra konventionel til regenerativt landbrug. Men dette kunne i en meget kort overgangsfase til forberedelse til af arealet til regenerativ drift.
Mycorrhizal svampe i jorden
Mycorrhizal svampe i jorden spiller en afgørende rolle for jordstrukturen og planternes vækst. Disse symbiotiske relationer bidrager til næringsstofoptagelse, plantevækst, stressmodstand og økosystemfunktioner. Forståelsen af disse svampe-planteforhold er vigtig for at forvalte og bevare en sund jord der kan give et højt afkast.
Mycorrhizal svampe bidrager til gode porerum i jorden der er afgørende for jorden evne til at infiltrere vand. Så har du problemer med at din marker står i vand, så så er det nok fordi din jord bliver bearbejdet for meget og mangler mykorrhiza-svampe. Pløjning river de sarte svampenetværkene i stykker, pesticider slår svampen ihjel og kunstgødning gør planten “doven”, så den stopper med at give næring til svampene. Men via de regenerative dyrkningsprincipper kan du få en god sund jord igen der bedre kan modstå fremtidens klimaudfordringer og give høje udbytter.
Minimer den kemiske jordbearbejdning
Vedholden sprøjtning med kemikalier er lige så skadeligt for jordens sundhed og lagring af kulstof i jorden som pløjning. Tilførslen af kunstgødning og pesticider er ofte ødelæggende for jordstrukturen og dræber jordens mikrobiologi. Et veletableret regenerativt landbrug er derfor i udgangspunktet et økologisk jordbrug.
For at opnår den sundeste og mest frugtbare jord er det vigtigt at vi stopper med at tilføre pesticider og kunstgødning. Først når vi gør det kan jorden rigtigt komme sig og opnå højst mulig kulstoflagring og mikrobiologisk aktivitet.
Ved at fremme naturlige økosystemer og minimerer brugen af pesticider kan regenerativt landbrug forbedre det, der kaldes jordens jordbundsfauna eller funktionelle biodiversitet. Dvs. mangfoldigheden af levende organismer, der gavner landmandens produktion. Mikroorganismer og dyreliv – regnorme, biller, insekter m.v. – under jorden bidrager alle til øget jordsundhed og frugtbarhed. Den størst andel af jordens mikrobiologi lever i de øverst jordlag ved jordoverfladen og det er særligt her at de kemiske stoffer gør mest skade.
Ved at udfase brug af insekticider, fremmes levevilkårene for bestøvere og gavnlige insekter, der er afgørende for landbrugsproduktionen. Konstant plantedække forbedrer desuden levevilkårene for en lang række dyr over jorden.
Det kan være få tilfælde hvor der er behov for en enkelt sprøjtning i overgangen fra konventionel til regenerativt landbrug. Men dette kunne i en overgangsfase hvor den regenerative dyrkningspraksis skal erfares og ind under huden. Men hav ro i maven, og hold sprøjten i ro. Tydelige tegn på forbedret jordsundhed ses typisk efter fire års regenerativ drift, og tilførsel af mere kemi, kan bremse denne proces betydeligt.
