Det regenerative landbrugs enorme klimapotentiale
Der er håb. Faktisk lignende under vores fødder. Klodens jordbank rummer ca. 1580 Gt kulstof. Der er altså ca. dobbelt så meget kulstof i jorden som der er i atmosfæren, og jordens kulstoflager er ikke en statisk størrelse. Mængden af jord og mængden af kulstof i jorden kan øges via regenerativt jordbrug.
Overordnet set peget FNs klimapanel på at jordbruget kan ændre på kulstofbalancen i atmosfæren ved at:
-
Øge det bundne kulstof i biomassen.
-
Øge det bundne kulstof i jorden.
-
Stoppe den nuværende udledning af CO2 ved at stoppe skovrydning og reduktion af det eksisterende lager.
-
Stoppe udledning fra dyrkning og opdyrkning af landbrugsarealer.
-
Øge skovarealet og/eller det kulstof, der er bundet i eksisterende skovarealer.
-
Øge optaget af kulstof i landbrugsjorde.
Det regenerative jordbrug, forstået som landbruget og skovbruget tilsammen, bidrager til alle ovenstående indsatser, og udgør således vores vigtigste nøgle til at afværge klimakatastrofen. Ved at øge klodens biomasse og mængden af organisk kulstof i jorden kan vi komme sikkert i mål.
Klodens kulstofkredsløb
Både jorden, floraen og faunaen indeholder kulstof også kaldt karbon eller bare kul. Kulstoffet (C) indgår i et kompliceret kredsløb mellem atmosfæren, oceanerne, biosfæren og Jordens indre. Dette naturlige kredsløb (kulstofkredsløbet) er normalt i balance, men er med industrialiseringen blevet påvirket markant af det menneskeskabte bidrag af drivhusgasser som kuldioxid (CO2) og metan (CH4).
Kulstofkredsløbet har i tusinder af år været i balance på et overordnet plan. Men de voldsomme menneskeskabte CO2-udledninger påvirker nu kulstofkredsløbet hurtigere, end det kan nå at stabilisere sig.
Siden industrialiseringen (ca. 1750) er CO2-indholdet i atmosfæren steget med ca. 300 Gt kulstof, og atmosfæren rummer i dag ca. 900 Gt kulstof svarende til 420 – 425 ppm.
CO2 er en drivhusgas og når mængden af Co2 stiger med få ppm, medfører det at kloden har svære ved at komme af med solens varme igen. Ubalancen i atmosfærens kulstofbalance er således den primære årsag til den globale opvarmning. Til trods for mange politiske ambitioner på klimaets vegne, om at reducere mængden af kulstof i atmosfæren er tallet fortsat støt stigende. Der er derfor brugt for massiv grøn omstilling af alle sektorer, og her ligger der et særligt potentiale i jordbruget.
Klimaforandringerne og CO2-udledningen fra jordbruget
Data viser at klimaforandringerne forsaget af den øgede menneskelige udledning af kulstof i atmosfæren ikke først startede ved industrialiseringen. De menneskeskabte klimaforandringerne kan spores helt tilbage til de første større landbrugssamfund der tog svedjebrug og ploven i brug. Mængden af kulstof i atmosfæren er således ikke kun steget som følge af afbrænding af fossile brændstoffer, men også i høj grad fra jorderosion og træfældning i landbruget.
Historiske emissioner fra konventionelle landbrugsdrift
Det konventionelle landbrug bidrager med udledning af enorme mængder drivhusgasser til de menneskabte klimaforandringer. Den samlede udledning af kulstof fra danske landbrugsjorde har ligget mellem 3 og 6 millioner tons CO2e årligt, hvilket svarer til op mod 80 % af udledningen fra alle landets personbiler. Dog indgår størstedelen ikke i opgørelserne for landbrugets drivhusgasudledning på grund af politisk fastlagte opgørelsesmetoder. Dette er problematisk der det medvirker til at mørklægge problematikken i jordbrugserhvervet. Globalt anslår estimater, at udledningen fra landbrugsjorde ved tab af kulstof via jorderosion historisk set står for omkring en tredjedel af den menneskeskabte kulstofudledning til atmosfæren. Det er ikke viden der fylder i medierne eller regeringsrapporter, men konventionelt landbrug har historisk set bidrager til enorme mængder af CO2 i atmosfæren, og fortsætter med at gøre det.
Degenerative dyrkningsmetoder
Årsagen til denne udledning af kulstof fra landbruget skal findes i de dyrkningsmetoder der gennem århundrede er blevet anvend til dyrkning af vores mad. Historien har vist at der er relativt nemt at ødelægge jordstrukturen, og via den fossile mekanisering landbrugsdriften, har vi været i stand til at eskalere denne udvikling og udlede enorme mængder CO2 fra jordens kulstoflager. Helt op til 150 milliarder tons CO2 i jorden er gået tabt globalt, siden agerdyrkning tog over fra naturlige skovområder og græsmarker. Dyrkning af landbrugsjord medfører i dag fortsat udledning af store mængder CO2, da gødskning og bearbejdning af jorden omdanner det organiske kulstof i jorden til CO2, som frigives til atmosfæren. Udledningen er særligt betydelig i jorde med højt organisk indhold, kendt som organiske jorde, i modsætning til mineralske jorde.
Klimaforandringernes konsekvenser for landbruget
Klimaforandringerne medfører globale temperaturstigninger øget risiko for ekstremt vejr og ændre måden regnen falder på hvilket udgør en store trussel mod madproduktionen. Allerede nu ser vi konsekvenser, med oftere og kraftigere hændelser med stor og ekstremregn og længer perioder med tørke som udfordrer landbruget. For at sikre en stabil og bæredygtig madforsyning, og modvirke fødevaremangel på en klode med stigende befolkningstilvækst, er et skift imod en mere bæredygtigt, regenerativt og kulstoflagrede landbrugspraksis essentielt.
Kan vi gøre noget ved det?
Hvis erosionen fra vores dyrkningsmetoder har medført udledning af store mængder kulstof til atmosfæren, kan vores jordbrug så også gøre det modsatte? Kan vi konverter vores landbrug, vores fødevareproduktion, til en kæmpestor kulstofpumpe der trækker kulstof ud af atmosfæren og tilbage ned i jorden?
Svaret er – JA!
Ja det kan vi godt. Vi kan gøre det og vi kan gøre det hurtigt. Vi kan endda gøre det hurtigere end naturen selv ville have kunne uden vores hjælp. Og vi kan gøre det samtidigt med at rentabiliteten af vores bedrifter fastholdes eller endda forbedres. Hvordan? Ved at omlægge landbruget til De Regenerative Dyrkningsprincipper.