Gæs i det regenerative landbrug

Det regenerative landbrugs "levende plæneklipper"

Gåsen er en af de mest oversete ressourcer i det regenerative landskab. Som en dedikeret græsæder fungerer den som bindeleddet mellem fjerkræhold og holistisk afgræsning.

 

Gåsen nedstammer primært fra den europæiske grågås (Anser anser). Dens naturlige habitat er vådområder, marsk og åbne sletter tæt på vand. Dette præger gåsens adfærd i dag: Den er ekstremt opmærksom på farer fra luften og jorden, har et stærkt flokinstinkt og er en af de få fuglearter, der kan leve næsten udelukkende af græs.

Før industrialiseringen var gæs gode medhjælpere på gårdene. Den krævede ikke dyrt korn, men kunne leve af spildkorn efter høsten og græsset på fælleden. Gåsen leverede fedt, kød og dun, men fungerede også som gårdens "vagthund", da den er territorial og larmende over for fremmede.

Gæs blev historisk brugt som "lugere" i bomulds- og jordbærmarker, fordi de æder græsset, men lader planterne med bredere blade være. I det regenerative landbrug kan de med fordel anvendes i flerårige grøntsagssystemer og frugtplantager.

Fordele i regenerativ dyrkning

Jordbearbejdning

Gåsen har, i modsætning til høns, ikke for vane at skrabe i jorden. Den har et meget let tråd, hvilket gør den ideel til sårbare arealer, hvor man ønsker at undgå jordpakning eller ødelæggelse af jordoverfladen. Den klipper græsset præcist med sit takkede næb, hvilket stimulerer planternes genvækst uden at rykke rødderne op.

Gødskning

Gåsegødning er rig på kvælstof og findes i en form, der er hurtigt tilgængelig for planterne. Da gæs har en meget hurtig fordøjelse (græs passerer systemet på ca. 2 timer), spreder de næringsstoffer kontinuerligt, mens de bevæger sig, hvilket booster mikrolivet og hjælper med at opbygge organisk materiale i jorden.

Græsning

Gæs er perfekte til Mob Grazing i mindre skala eller som supplement. De er selektive græssere, der foretrækker ungt, spædt græs. Ved at flytte dem hyppigt (dagligt eller hver anden dag) sikrer man, at de ikke overgræsser de mest velsmagende arter, men i stedet fremmer en tæt og mangfoldig græsvækst.

Kulstofudledning

Som drøvtygger-lignende fugle er gæs utroligt effektive. Sammenlignet med mekanisk græsslåning fjerner de behovet for fossile brændstoffer og omdanner i stedet solenergi (via græs) direkte til gødning og biomasse, hvilket gør dem til en netto-kulstofgevinst for gården.

 

Synergi med andre dyr

Gæs fungerer ofte som beskyttere for høns. Deres blotte størrelse og aggressive adfærd over for mindre rovdyr kan afskrække krager og til dels ræve i dagtimerne.

Gæs er eminente under frugttræer. De æder nedfaldsfrugt, der kan indeholde larver, og holder græsset nede, så man slipper for maskinel pleje mellem træerne.

 

Parasitbekæmpelse

Gæs indgår godt i et rotationssystem efter kvæg eller får, da de ikke deler de samme parasitter. Ved at græsse arealet efter drøvtyggere hjælper de med at "rense" græsmarken.

Gederacer til regenerativt landbrug

For at opnå succes med gæs i Danmark skal man vælge racer, der er robuste og har bevaret deres instinkter for fødesøgning.

Dansk Gås (Landrace)

Egenskaber: Robust, mellemstor og meget nøjsom. God til at ruge selv.

Hårdførhed: Udviklet til det danske klima. Den har en tæt fjerdragt og stærke instinkter, der gør, at den trives ude det meste af året.

Ölandsgås

Egenskaber: En mindre, svensk race, der er ekstremt adræt og god til at finde føde.

Hårdførhed: Meget hårdfør og sund. Den er kendt for at kunne klare sig på meget magre arealer og er god til at undslippe rovdyr på grund af sin størrelse og vågenhed.

Diepholzer Gås

Egenskaber: En tysk race kendt for sin evne til at vandre over lange afstande for at finde føde.

Hårdførhed: Ekstremt robust og velegnet til store, ekstensive arealer, hvor den skal klare sig selv med minimal pasning.

Pasning og trivsel

Foder og ernæring

Naturlig kost: Gæs foretrækker græsser, kløver, mælkebøtter og fuglegræs. De "browser" også gerne på lavthængende blade fra pil og bær.

Flerårige afgrøder: Lucerne og cikorie er favoritter, der giver dybe rødder og høj næringsværdi.

Tilskudsfoder: I sommerhalvåret kan gæs leve 100% af græs. Om vinteren kræves tilskud af korn (hvede/byg) og hø. Importeret soja kan og bør undgås helt.

Pleje

Arealbehov: Man anbefaler ca. 15-25 gæs pr. hektar i et regenerativt rotationssystem, afhængig af græssets bonitet.

Læ: Selvom de er hårdføre, kræver de et tørt, rovdyrsikret hus til natten.

 Vand: Selvom gæs græsser, er de vandfugle. En lille blajde, dam eller et soppebassin øger deres trivsel og velfærd markant og gør dem mere modstandsdygtige over for sygdomme, da det er essentielt for deres fjerpleje

Hegn: Et lavt el-net (90 cm) er ofte nok til at styre gæs, da de foretrækker at gå frem for at flyve, når de har mad nok.

Udfordringer og skadevoldere

Rovdyr: Ræven er den største fjende, især om natten. Rovfugle kan tage gæslinger, men voksne gæs er ofte for store.

Sygdomme: Gæs er generelt meget sunde. Ved lave dyretætheder og rotation undgår man parasitter. Fugleinfluenza kan dog kræve, at de holdes under tag i visse perioder.

Lovgivning: Vær opmærksom på regler for tilsyn, registrering i CHR og specifikke krav vedrørende fugleinfluenza-zoner.