Kvæg i det regenerative landbrug

Økosystemets store arkitekt. 
Kvæget er den vigtigste “medarbejder” i det regenerative landbrug. Som store drøvtyggere har de evnen til at drive landskabsforandringer, der genopbygger muldlaget og binder enorme mængder kulstof, når de styres med rettidig omhu.

Kvæget (Bos taurus) stammer fra den nu uddøde urokse. Uroksen levede i de europæiske og asiatiske skovstepper og floddale – et dynamisk landskab præget af både tæt skov og åbne græsarealer. Dette ophav betyder, at kvæg er flokdyr, der er skabt til at vandre over store afstande for at finde frisk græs, mens de konstant er på vagt over for prædatorer. Denne “flok-og-flyt”-adfærd er nøglen til deres succes i regenerative systemer.

Før industrialiseringen var koen gårdens hjerte. Den leverede gødning til kornmarkerne, trækkraft til ploven og mælk, kød og læder til husholdningen. Kvæget var bindeleddet, der omdannede udmarkens utæmmede græs til næring, som mennesket kunne overleve på.

Fordele i regenerativ dyrkning

Jordbearbejdning

Kvægets store vægt og klove fungerer som en naturlig kultivator. Deres tunge tråd presser visne planterester ned i direkte kontakt med jorden (biologisk nedbrydning), hvilket skaber et beskyttende lag “mulch”. Dette tråd bryder også jordskorpen og skaber små fordybninger, der opsamler vand og giver spireplads til nye frø.

Gødskning

Kvæg er mobile komposteringsmaskine. Gennem deres fire maver omsætter de komplekse cellulosefibre til næringsrig gødning og urin, der er sprængfyldt med mikroliv. Ved korrekt styring fordeles denne gødning jævnt, hvilket kickstarter jordens svampe- og bakterieliv.

Græsningsstrategi

Kvæg er de ultimative kandidater til Holistisk Planlagt Afgræsning (HPA)  og Mob Grazing. Ved at holde dyrene tæt sammen i kort tid efterlignes naturfolkenes store flokke. De æder det friske græs, tramper resten ned og flyttes derefter til et nyt stykke jord, før de når at overgræsse planternes rødder. Kvæg kan således bidrage til øget biodiversitet i græslandskabet, dybere rodnet hos planterne, forbedret vandbinding i jorden og hurtig opbygning af humus.

Kulstofudledning

Selvom køer udleder metan, er det regenerative argument, at metancyklussen balanceres, når dyrene lever på flerårige græsmarker. Det kulstof, som det stimulerede græs pumper ned i rødderne og jorden, kan overstige dyrets metanudledning, hvilket gør at kvæget kan være en netto-gevinst for klimaet.

 

Synergi med andre dyr

Kvæg og høns er en klassisker i det regenerative landbrug. Høns flyttes ind på marken 3-4 dage efter kvæget for at sprede kokasserne og æde flue-larver.

Parasitbekæmpelse

Ved at lade får eller geder græsse efter kvæget (eller omvendt), brydes parasitternes livscyklus, da de fleste parasitter er artsspecifikke og dør, når de optages af den forkerte vært. 

Kvægracer til regenerativt landbrug

For at kvæg skal kunne gå ude i Danmark hele året uden for meget indblanding, skal de være genetisk hårdføre og robuste. Robuste kødkvægsracer egner sig godt til regenerativt landbrug, da de trives udendørs året rundt, udnytter grovfoder effektivt og opbygger jordens sundhed. Intenst drevne malkekvægsracer og højt ydende kødkvæg egner sig mindre godt, da de kræver stald og kraftfoder.

Angus

Angus er den mest udbredte kødkvægsrace på verdensplan, og ikke uden grund. Racen er kendt for god tilpasningsevne, høj kødvalitet og evne til at klare sig på græs. Angus har en evne til at omsætte store mængder grovfoder fra ekstensive arealer, derfor ser man dem ofte brugt som naturplejere.

 

Dexter

Dexter er en af de mindste racer. Ideel til mindre ejendomme eller arealer med blød bund, hvor tunge racer laver for meget skade.

På trods af størrelsen er de meget robuste, gode mødre og nemme at fodre udelukkende på græs.

Europæisk Bison

Europæisk bison anvendes i dag primært til naturpleje og rewilding-projekter, men kan også integreres i regenerative landbrug.

Bisoner er unikke “naturplejere”, fordi de både græsser, afbarker træer og sandbader. Denne adfærd skaber en varieret vegetation, som fremmer levesteder for insekter og planter, hvilket er en kerneværdi i det regenerative landbrug.

Galloway (herunder Belted Galloway)

Galloway er en mellemstor race uden horn. De er fantastiske naturplejere og leverer kød i særklasse.

Ligesom højlænderen har de en tyk vinterpels og et meget stærkt immunforsvar. De trives på magre jorde.

Hereford

Hereford-kvæg er kendt for at være nøjsomme, hårdføre og tilpasningsdygtige, hvilket gør dem i stand til at gå ude hele året og græsse effektivt uden højt fodertilskud. De trives i græsbaserede systemer og kan bruges til holistisk planlagt afgræsning. Hereford-kvæg har typisk et roligt temperament og nemme kælvninger, hvilket kan forenkle dyreflytning. Især på arealer der ikke er egnede til intensivt plantebrug  kan Hereford bruges til at holde vegetationen nede og øge biodiversiteten.

Rød Dansk Makerace

Rød Dansk Malkerace (RDM) er yderst velegnet til regenerativt landbrug, da racen er kendt for at være en effektiv græsomsætter, kræver mindre energitæt foder og bidrager positivt til biodiversitet på naturarealer.

Dens robuste natur, evne til at levere mælk med højt fedt/proteinindhold samt et godt kødpotentiale gør den til en bæredygtig klimako.

Skotsk Højlandskvæg (Highland Cattle)

Skotsk Højlandskvæg er kendt for deres lange horn og dobbelte pelslag. De er ekstremt rolige og nøjsomme og bidrager positivt til biodiversitet på naturarealer.

Den tætte pels gør dem immune over for regn og kulde. De har stærke klove og kan udnytte meget groft foder (buske, tidsler).

Vandbøffel

Vandbøfler kan godt trives i Danmark og er et oplagt valg til paludilandbrug, da de er specialister i at afgræsse meget våde områder som moser og sumpe, hvor almindeligt kvæg ofte giver op.

Vandbøfler hjælper med at holde tagrør og andre dominerende planter nede, og skaber værdifuld dynamik i naturen og fremmer biodiversiteten ved at rode i jorden og svømme i vandhullerne.

Pasning og trivsel

Foder og ernæring

Selvforsyning: Kvæget finder selv græsser, urter, løv og bark. De elsker flerårige vækster som cikorie, lucerne og vejbred.

Foderstrategi: I et regenerativt system tilstræbes 100% græsfodring. Tilskudsfoder som soja og korn undgås, da kvægets mave er bygget til fibre, ikke stivelse. Om vinteren fodres der med hø eller ensilage høstet fra egne artsrige marker.

Pleje

Arealbehov: Afhænger af jordens bonitet, men typisk regner man med 0,5 – 1 dyreenhed pr. hektar på årsbasis (højere i korte perioder ved rotation).

Læ og vand: Krav om adgang til tørt leje og læ (læbælter eller skure). Frisk vand er essentielt og skal være tilgængeligt i alle indhegninger.

Hegn: Flytbare el-hegn er rygraden i flytningen. En enkelt tråd er ofte nok, når dyrene har lært systemet og ved, at der altid venter frisk græs bag hegnet.

Observer gødningen: En ko-kage skal ligne en tyk pandekage med en lille fordybning i midten. Er den for tynd, får de for lidt struktur; er den for tør og knoldet, får de for lidt protein. Kokassen er en god indikator for dyrenes og markens sundhed.

Udfordringer og skadevoldere

Rovdyr: Ulven kan udgøre en risiko for kalve. Det kræver gode hegn og eventuelt samvær med voksne, beskyttende køer (ko-kalv samvær).

Sygdomme: Ved hyppig rotation og lav belægning minimeres de fleste sygdomme. Der skal dog holdes øje med klovsundhed og parasitter i fugtige perioder.

Lovgivning: Skrappe krav til øremærkning, CHR-registrering og kontrol af udegående dyr om vinteren (dyrevelfærdskontrol).