Regenerativt jordbrug kræver mere end kendskab til enkelte dyrkningsmetoder. Som jordbruger arbejder du med et levende produktionssystem, hvor jord, planter, dyr, vand, landskab, økonomi og mennesker påvirker hinanden. Det kræver faglighed. Men fagligheden kan bygges op.
Samtidig består arbejdet af langt mere end selve dyrkningen. Du skal måske kunne udvikle en forretning, planlægge produktionen, styre økonomien, sælge dine varer, kommunikere med kunder, samarbejde med andre og løse de mange praktiske problemer, der opstår undervejs. Driver du din egen bedrift, er du derfor både jordbruger, håndværker, systemdesigner og virksomhedsleder.
Du behøver ikke mestre alle disse roller fra begyndelsen. Nogle kompetencer har du måske allerede med dig fra uddannelse, arbejde eller fritidsinteresser, mens andre kan læres gennem uddannelse, praksis og samarbejde med mennesker, der kan noget andet end dig.
Uddannelser og læringsveje
Der findes ikke én rigtig vej ind i faget. Det vigtigste er at komme tæt på praksis, lære af dygtige jordbrugere og gradvist finde ud af, hvilken type jordbrug du selv ønsker at skabe.
Hvis du vil være regenerativ jordbruger, kan du vælge mellem flere forskellige uddannelsesveje. Nogle giver en formel landbrugsfaglig uddannelse og et bredt fundament inden for planteavl, husdyr, maskiner og økonomi. Andre går mere direkte ind i regenerative dyrkningssystemer, jordfrugtbarhed, mindre jordbrug, iværksætteri og lokale fødevaresystemer.
For mange vil den stærkeste vej være en kombination af uddannelse, praktisk arbejde og specialisering.
Mesterlære
Noget jordbrugsfaglighed kan læres i et klasselokale, men det meste kan kun læres ved at følge en dyrkningssæson i marken.
Hvornår skal der sås? Hvornår skal dyrene flyttes? Hvornår skal man vente? Hvordan reagerer jorden efter 50 mm regn? Hvor meget kan man nå på en arbejdsdag?
Den slags dømmekraft udvikles gennem gentagen observation og praktisk ansvar.
Den Regenerative Jordbrugsskole
Den Regenerative Jordbrugsskole er et af de mest direkte danske uddannelsestilbud for mennesker, der specifikt ønsker at arbejde med regenerativt jordbrug.
Skolen drives af Foreningen Regenerativt Jordbrug og kombinerer teoretiske seminarer med mesterlære på regenerative skolegårde. Undervisningen spænder fra jordens sundhed, planteavl, grøntsager, frugt og bær til dyrehold, holistisk afgræsning, produktionsplanlægning, økonomi, organisering, markedsføring og salg.
Forløbet løber fra februar til november. Eleverne deltager i otte seminarforløb og arbejder mellem seminarerne i fuldtidspraktik på en selvvalgt skolegård. Det sidste seminar har særligt fokus på iværksætteri og på at kunne tage selvstændigt produktionsansvar eller begynde etableringen af egen virksomhed.
Skolen er ikke en faglært landbrugsuddannelse, men er etableret som et alternativt læringsforløb målrettet den regenerative bevægelse.
Den kan derfor være særlig interessant, hvis du gerne vil hurtigt tæt på regenerative praktikere og lære gennem reel produktion.
Fakta
Type: Regenerativt uddannelses- og mesterlæreforløb
Varighed: Februar–november. Ca. 9 måneder
Opbygning: Seminarer kombineret med fuldtidspraktik på en regenerativ skolegård
Fokus: Jordfrugtbarhed, planteproduktion, grøntsager, frugt og bær, dyrehold, holistisk afgræsning, produktionsplanlægning, økonomi, afsætning og iværksætteri
Praktik: Du finder selv en regenerativ skolegård og følger den praktiske drift gennem en stor del af dyrkningssæsonen
Uddannelsesstatus: Ikke en formel faglært landbrugsuddannelse
Særligt relevant for: Dig, der vil tæt på regenerativ praksis og lære gennem mesterlære, praktisk ansvar og arbejde på eksisterende regenerative jordbrug.
Læs mere om Den Regenerative Jordbrugsskole
Kalø Økologisk Landbrugsskole
Kalø Økologisk Landbrugsskole er særlig relevant, hvis du ønsker en formel landbrugsuddannelse med økologisk produktion som udgangspunkt.
Uddannelsen kombinerer teori og praktisk undervisning, og eleverne arbejder blandt andet med husdyr, marker, drivhus, grøntsager, frugt og maskiner på skolens eget landbrug. Undervisningen omfatter blandt andet landbrugsproduktion, økonomi, økologiske grundprincipper, bæredygtighed, naturpleje, iværksætteri og afsætning.
Landbrugsuddannelsen er en vekseluddannelse. En væsentlig del af uddannelsen foregår derfor på en læreplads, og elever kan sammensætte oplæringen gennem én eller flere virksomheder.
Det gør valget af læreplads særligt vigtigt for den, der vil arbejde regenerativt. En uddannelse på Kalø kombineret med oplæring hos regenerative eller økologiske jordbrugere kan give et stærkt fundament af både traditionel landbrugsfaglighed og biologisk systemforståelse.
Efter uddannelsen er det blandt andet muligt at fortsætte med landbrugets lederuddannelser.
Fakta
Type: Formel erhvervsuddannelse til landmand med økologisk profil
Varighed: Varierer efter alder og tidligere uddannelse. Forløbet består af grundforløb, skoleperioder og længere oplæringsperioder på bedrifter og strækker sig typisk over flere år
Opbygning: Skoleperioder kombineret med oplæring på landbrugsbedrifter
Fokus: Planteavl, husdyr, maskiner, økonomi, økologisk produktion, natur, bæredygtighed og virksomhedsdrift
Praksis: Praktisk undervisning på skolen kombineres med længere oplæringsperioder på bedrifter
Uddannelsesstatus: Faglært landbrugsuddannelse
Videreuddannelse: Mulighed for blandt andet landbrugets lederuddannelser
Særligt relevant for: Dig, der ønsker et bredt og formelt landbrugsfagligt fundament og samtidig vil tage udgangspunkt i økologisk produktion. Vælger du regenerative lærepladser undervejs, kan du kombinere den formelle uddannelse med praktisk erfaring fra regenerative dyrkningssystemer.
Læs mere om Kalø Økologisk Landbrugsskole
Den almindelige landbrugsuddannelse
Den almindelige landbrugsuddannelse kan også være en stærk vej ind i regenerativt jordbrug.
Du lærer landbrugets grundlæggende håndværk og får erfaring med produktion, maskiner, planteavl, husdyr og virksomhedsdrift.
For den kommende regenerative jordbruger er det værd at være bevidst om, at skolen kun er én del af uddannelsen. Lærepladsen former en stor del af din praktiske faglighed.
Søg derfor aktivt steder, hvor du kan få erfaring med eksempelvis reduceret jordbearbejdning, varierede sædskifter, græsningssystemer, økologisk drift, flerårige afgrøder, skovlandbrug eller andre biologisk orienterede dyrkningssystemer.
Fakta
Type: Formel erhvervsuddannelse til landmand
Lokalitet: Udbydes på landbrugsskoler flere steder i Danmark
Varighed: Typisk ca. 3½–4 år for specialet landmand; den konkrete længde afhænger blandt andet af alder, tidligere uddannelse og uddannelsesforløb
Opbygning: Grundforløb kombineret med skoleperioder og længere oplæringsperioder på landbrugsbedrifter
Fokus: Planteavl, husdyr, maskiner, teknik, økonomi, planlægning, økologi og virksomhedsdrift
Praksis: En stor del af uddannelsen foregår på læreplads, så valget af bedrift har stor betydning for den praktiske faglighed
Uddannelsesstatus: Faglært landbrugsuddannelse
Særligt relevant for: Dig, der ønsker et bredt fundament i landbrugets håndværk og senere vil specialisere dig i regenerative dyrkningssystemer. Vælg gerne lærepladser, hvor du kan få erfaring med biologisk orienteret planteavl, græsning, flerårige systemer, skovlandbrug eller andre regenerative praksisser.
Se uddannelsen på UddannelsesGuiden
Jordbrugsteknolog
Jordbrugsteknologuddannelsen er en toårig videregående erhvervsakademiuddannelse og kan være relevant for dig, der ønsker større faglig dybde inden for blandt andet planteproduktion, husdyr, natur og miljø, rådgivning eller produktionsledelse.
Uddannelsen kombinerer teori, projekter og virksomhedspraktik og arbejder blandt andet med jordbund, plantedyrkning, produktionsøkonomi, naturforvaltning, biodiversitet og miljø.
Den er særligt interessant for den, der ønsker at kombinere praktisk jordbrug med analyse, planlægning, rådgivning eller udvikling af jordbrugssystemer.
Fakta
Type: Videregående erhvervsakademiuddannelse
Lokalitet: Uddannelsen kan blandt andet læses i Odense; udbud kan variere mellem uddannelsesinstitutioner og år
Varighed: 2 år, heraf 3 måneders virksomhedspraktik
Opbygning: Fire semestre med teori, projekter, specialisering, praktik og afsluttende eksamensprojekt
Fokus: Planteproduktion, husdyrproduktion eller natur og miljø samt økonomi, analyse, produktionsstyring og rådgivning
Praksis: Tre måneders obligatorisk virksomhedspraktik på fjerde semester
Uddannelsesstatus: Videregående erhvervsakademiuddannelse
Særligt relevant for: Dig, der vil kombinere praktisk forståelse med analyse, planlægning, rådgivning, naturforvaltning eller udvikling af jordbrugssystemer. Studieretningen natur og miljø eller planteproduktion kan være særligt relevant i en regenerativ sammenhæng.
Læs mere om jordbrugsteknologuddannelsen
Gartner- og plantefaglige uddannelser
Hvis din interesse især ligger i grøntsager, frugt, bær, planteskoleproduktion eller andre intensive planteproduktioner, kan en gartnerfaglig uddannelse være en anden vej.
Det kan eksempelvis være et stærkt udgangspunkt for senere at arbejde med markedshaver, flerårige grøntsager, planteskoler, agroforestry eller intensiv frugt- og bærproduktion.
Den plantefaglige specialisering kan derefter kombineres med erfaring inden for jordbiologi, kompostering, regenerativ jordforvaltning, vandhåndtering og virksomhedsetablering.
Fakta
Type: Formel erhvervsuddannelse
Lokalitet: Udbydes på erhvervsskoler forskellige steder i Danmark; hovedforløbet foregår i høj grad på en læreplads
Varighed: Ca. 3 år og 11 måneder til 4 år og 5 måneder afhængigt af speciale og forløb
Opbygning: Grundforløb efterfulgt af et hovedforløb, hvor skoleundervisning kombineres med oplæring i en virksomhed
Fokus: Plantedyrkning, jord, vand og næring, plantesundhed, økologi samt salg og markedsføring
Praksis: En væsentlig del af hovedforløbet foregår på læreplads, hvor du specialiserer dig i praktisk planteproduktion
Uddannelsesstatus: Faglært erhvervsuddannelse
Særligt relevant for: Dig, der især vil arbejde med grøntsager, frugt, bær, planteskoleproduktion, intensive plantekulturer eller andre plantebaserede regenerative systemer. Uddannelsen kan være et stærkt plantefagligt fundament for eksempelvis markedshaver, agroforestry og flerårige afgrøder.
Hvad skal en regenerativ jordbruger kunne?
Regenerativt jordbrug er et tværfagligt håndværk. Du skal kunne dyrke. Men du skal også kunne observere, planlægge, prioritere og forstå sammenhænge. En dygtig regenerativ jordbruger udvikler derfor gradvist forståelse for jordens struktur og biologi, planternes vækst, dyrenes adfærd, vandets bevægelse gennem landskabet og bedriftens økonomi.
Du behøver ikke mestre det hele fra begyndelsen. Det afgørende er at lære at se jordbruget som et system.
Når en beslutning ændrer jordens struktur, påvirker det vandet. Vandet påvirker planterne. Planterne påvirker dyrene. Produktionen påvirker økonomien. Og økonomien bestemmer igen, hvilke muligheder du har for at udvikle bedriften.
Den regenerative værktøjskasse
En regenerativ jordbruger bygger typisk kompetencer inden for jord, planter, dyr, vand, landskab, økonomi, teknik og mennesker.
Du behøver ikke være ekspert i alt. Men du skal være god til at forbinde fagområderne.
Find din retning
Regenerativt landbrug er ikke én bestemt type landbrug. En jordbruger kan arbejde med hundredevis af hektar planteavl eller med en intensiv markedshave på få hektar. Produktionen kan være baseret på kvæg, får, høns, grøntsager, korn, frugt, nødder, træer – eller flere af dem i samme system.
Derfor er et af de vigtigste spørgsmål tidligt i din vej ind i faget:
Hvilken type jordbrug vil du egentlig gerne bruge din hverdag på?
Hvis du elsker tæt arbejde med planter og mennesker, kan en markedshave med direkte salg være oplagt. Hvis dyr, landskab og store arealer interesserer dig mere, kan græsningsbaseret husdyrproduktion være en anden retning. Er du fascineret af langsigtet systemdesign, kan skovlandbrug, frugt- og nøddedyrkning eller andre flerårige systemer være interessante.
Måske ønsker du netop et blandet jordbrug, hvor dyr, træer og afgrøder integreres og understøtter hinanden. Der er ingen grund til at beslutte det hele på forhånd. Men prøv forskellige produktionsformer, før du investerer flere år og store summer i én af dem.
Hverdagen er også et karrierevalg
Vælg ikke kun produktion efter, hvad der kan dyrkes.
Overvej også hvilket arbejdsliv du ønsker. Vil du arbejde med dyr hver dag året rundt? Kan du lide kundekontakt? Vil du køre store maskiner? Arbejde intensivt på små arealer? Have ansatte? Eller arbejde med træer, hvor produktionen udvikler sig over årtier?
Bedriftens design bliver også designet af din hverdag.
Få erfaring – og få ansvar
Jo tidligere du kommer ud på en rigtig bedrift, desto hurtigere opdager du forskellen mellem at forstå en dyrkningsmetode og faktisk kunne gennemføre den.
Arbejd gerne på mere end én gård. To jordbrugere kan dyrke den samme afgrøde på vidt forskellige måder. Forskellene lærer dig at stille spørgsmål og udvikle din egen dømmekraft. Forsøg også at få mere end blot rutineopgaver. Bed om at se produktionsplanen. Følg med i bestillinger, høst, lager, salg og økonomi. Spørg hvorfor noget bliver gjort på en bestemt måde. Vær med, når noget går galt. Det er ofte dér, den mest værdifulde læring ligger.
Vælg praktiksted med omhu
Et godt lærested giver dig mulighed for at se mere end selve produktionen.
Du bør helst få indsigt i planlægning, økonomi, afsætning og de fejl, bedriften har lært af. Det er også værd at spørge, om du gradvist kan få selvstændigt ansvar for en mindre del af produktionen.
Find gode læremestre
En god praktikvært lærer dig ikke blot, hvordan en opgave udføres. Du får også indsigt i, hvordan beslutninger bliver truffet. Hvorfor bliver denne mark afgræsset nu? Hvorfor blev den anden sået senere? Hvorfor droppede bedriften en bestemt produktionsgren? Hvor meget arbejde krævede den? Var den rentabel? Det er denne sammenhæng mellem biologi, praksis og økonomi, du senere selv skal kunne navigere i.
Du behøver ikke være født ind i landbruget
Historisk har adgangen til landbruget været stærkt knyttet til familie, jordejerskab og generationsskifte. Men det regenerative jordbrug tiltrækker også mennesker fra helt andre fag.
En håndværker kan have værdifulde kompetencer inden for byggeri, maskiner og reparationer. En kok forstår råvarer, forarbejdning og kunder. En biolog kan have stærk økologisk systemforståelse. En økonom kan være dygtig til virksomhedsudvikling. En gartner kommer med plantefaglighed. Et karriereskifte betyder derfor ikke nødvendigvis, at du begynder fra nul. Du tager eksisterende faglighed med dig ind i et nyt system.
Fra medarbejder til selvstændig
At blive regenerativ jordbruger behøver ikke betyde, at du skal købe en gård som det første. For mange vil en mere robust vej være gradvist at tage større ansvar. Du kan begynde som praktikant eller medarbejder, senere få ansvar for en bestemt produktion og med tiden blive driftsleder, forpagter, partner eller selvstændig. På den måde opbygger du både erfaring, fagligt netværk og forståelse for økonomien, før du selv står med hele risikoen.
Det kan samtidig føre til muligheder, du ikke kunne planlægge på forhånd. En ældre jordbruger søger måske en efterfølger. En gårdejer mangler en partner til en ny produktionsgren. En kommune har jord, der skal afgræsses. Eller en eksisterende bedrift vil gerne have en grøntsagsproducent ind på en del af arealet.
Relationer kan derfor være lige så vigtige som kapital.
Du behøver ikke eje jorden
For mange nye jordbrugere er jordpriserne en af de største barrierer for at komme ind i erhvervet. Men jordejerskab og jordbrug er ikke det samme.
Jord kan forpagtes. Græsningsaftaler kan give adgang til arealer uden køb. En grøntsagsproducent kan leje få hektar af en større gård. To generationer kan indgå et gradvist generationsskifte. Flere producenter kan dele en ejendom eller samarbejde omkring maskiner og infrastruktur.
Det afgørende er, at aftalen giver tilstrækkelig sikkerhed til den produktion, du ønsker at etablere. Dette gælder især regenerative systemer, hvor du investerer i jordens langsigtede frugtbarhed, træer, levende hegn, vandhåndtering eller andre tiltag, som først giver deres fulde værdi over tid.
Jord uden jordkøb
Forpagtning kan give dig råderet over jord uden at binde stor kapital.
Græsningsaftaler kan give adgang til natur- og landbrugsarealer med et relativt lille etableringsbehov.
Partnerskab og generationsskifte kan koble en ny jordbrugers arbejdskraft og idéer med en eksisterende ejers jord og infrastruktur.
Jo længere tid dit dyrkningssystem kræver for at udvikle sig, desto vigtigere er en langsigtet og klar aftale.
Økonomien i at komme ind i faget
Drømmen om jordbrug skal kunne eksistere sammen med en privatøkonomi.
Det er værd at tænke økonomien ind tidligt – ikke for at begrænse ambitionerne, men for at skabe handlefrihed. Erfaring er i sig selv en økonomisk ressource. Flere sæsoner på andre bedrifter kan spare dig for meget dyre fejlinvesteringer senere.
Opsparing kan give mulighed for at købe de første redskaber eller klare en periode med lav indtjening. Et arbejde ved siden af kan finansiere en gradvis etablering. Forpagtning kan reducere kapitalbehovet. Direkte salg kan gøre det muligt at skabe højere omsætning på mindre arealer.
Og nogle produktionsgrene kan begynde relativt småt og udvikles i takt med erfaring, marked og kapital.
Start ikke med maskinlisten
Før du investerer, så spørg: Hvilken produktion vil jeg drive? Hvem skal købe den? Hvilke ressourcer findes allerede? Og hvad behøver jeg faktisk at eje?
Et jordbrug med lav kapitalbinding har større frihed til at udvikle sig.
Praktiske tips
Opbyg et netværk
Jordbrug er lettere, når du ikke står alene. Besøg gårde. Deltag i markvandringer. Tal med jordbrugere. Find faglige netværk og mennesker med kompetencer, du ikke selv har. Et netværk giver ikke kun viden. Det kan senere give adgang til jord, maskiner, dyr, arbejde, kunder, samarbejdspartnere eller finansiering. Nogle af de vigtigste muligheder i et jordbrugsliv bliver aldrig slået op som stillinger eller ejendomme til salg. De opstår mellem mennesker, der kender hinanden og ved, hvad den anden står for og kan.
Lav dine egne forsøg
Du behøver ikke vente på din egen gård for at begynde at lære som jordbruger. En have, et kolonihavelod, et lille forpagtet areal eller nogle få dyr kan fungere som dit første laboratorium.
Dyrk noget.
Prøv forskellige dækafgrøder. Lav kompost. Etabler flerårige planter. Sammenlign jorddække. Registrér udbytter. Følg vandets bevægelse. Tag jordprøver. Observer insekter og jordliv. Og dokumentér det.
Når du selv træffer beslutningen og selv oplever konsekvensen, ændrer læringen karakter. Du går fra at være elev til at blive praktiker.
Lær at observere
En af de vigtigste regenerative kompetencer er ikke en bestemt teknik. Det er observation. Grav i jorden. Se på rødderne. Læg mærke til, hvor vandet løber efter kraftig regn. Følg vegetationen gennem sæsonen. Se hvordan dyrene reagerer på forskellige arealer. Sammenlign jord, der er blevet behandlet forskelligt. Registrér, hvad der sker. Over tid udvikler du en evne til at aflæse systemet, som ingen manual kan give dig alene.
Jorden bliver en del af din uddannelse.
Du behøver ikke kende hele vejen
Du behøver ikke vide præcis, hvordan din fremtidige gård ser ud. Måske begynder du med grøntsager og ender med at kombinere dem med frugttræer. Måske starter du med kvæg og opdager mulighederne i skovgræsning. Måske bliver du medarbejder på en gård, du senere bliver medejer af.
Regenerativt jordbrug handler netop om at arbejde med udvikling.
Det gælder også din egen vej ind i faget. Få erfaring. Opbyg faglighed. Tag ansvar. Lav fejl, mens de stadig er billige. Find mennesker, du kan lære af. Og begynd gradvist at forme den type jordbrug, du selv vil stå for.
Klar til at etablere dit eget jordbrug?
Når spørgsmålet ikke længere er “Hvordan bliver jeg jordbruger?”, men “Hvordan bygger jeg min egen bedrift?”, går næste fase i gang.
På siden Start et regenerativt jordbrug kan du læse meget mere om forretningsmodeller, produktion, finansiering, bedriftens design og den trinvise etablering af et regenerativt jordbrug.