Der findes ikke én opskrift på en regenerativ bedrift. Jordtype, klima, sædskifte, husdyr, maskinpark, økonomi, arbejdskraft, afsætning og den enkelte jordbrugers mål sætter forskellige rammer. Derfor handler den første del af omlægningen om at skabe overblik. Hvilke dele af bedriften fungerer allerede godt? Hvor ligger de største problemer? Hvor er det lettest at begynde? Hvilke ændringer kan gennemføres med den eksisterende maskinpark, og hvilke kræver investeringer eller helt nye arbejdsgange?
En god omlægningsplan behøver ikke beskrive de næste ti år i detaljer. Den skal først og fremmest give retning, prioritering og mulighed for at lære undervejs.
Her har du en 8 punkts plan som du kan følge for at komme godt igang.
Begynd i en skala, hvor du kan lære af resultatet. Følg udviklingen. Tilpas planen. Og byg gradvist videre på det, der virker.
En regenerativ omlægning er ikke et skift fra én fast opskrift til en anden. Det er udviklingen af en bedrift, der bliver bedre til at bruge sine egne biologiske, økologiske og økonomiske muligheder.
Begynd med bedriften – ikke med metoden
Det kan være fristende at begynde med direkte såning, dækafgrøder, holistisk afgræsning eller skovlandbrug, fordi en bestemt metode virker interessant. Men den samme metode kan være oplagt på én bedrift og uhensigtsmæssig på en anden. Derfor bør planlægningen tage udgangspunkt i bedriftens samlede kontekst. Se blandt andet på:
- jordtyper og variation mellem marker
- terræn, vand og dræning
- eksisterende sædskifte
- husdyr og foderbehov
- maskiner og kapacitet
- arbejdskraft og kompetencer
- økonomi og gældsbelastning
- adgang til rådgivning og maskinstation
- afsætningsmuligheder
- natur, læhegn, vandløb og eksisterende flerårige elementer
- dine egne mål for bedriften
Det er den praktiske forlængelse af dyrkningsprincippet Tag udgangspunkt i din kontekst. Princippet angiver retningen. Her begynder arbejdet med at omsætte den til konkrete valg.
1. Kortlæg bedriften
Du behøver ikke kende hele vejen, før du begynder. En simpel kortlægning kan ofte afsløre flere muligheder end endnu en generel anbefaling.Tag et kort over bedriften og markér eksempelvis:
- de bedste og dårligste marker
- områder med erosion
- vandlidende arealer
- tørre partier
- kompakterede områder
- læhegn
- vandløb og søer
- eksisterende træer
- græsningsarealer
- drikkevandsmuligheder
- adgangsveje
- naturarealer
- markernes afstand til driftsbygninger
Se derefter på bedriften som ét system. Kan en problematisk mark få en anden funktion?Kan dyrene flyttes ind i et planteavlssædskifte?Kan træer placeres, så de både producerer, giver læ og opdeler store marker?Kan en mark med høj erosionsrisiko få længere perioder med flerårigt plantedække?Kan en eksisterende græsmark indgå i et større rotationssystem? Det er ofte her, de interessante muligheder opstår.
2. Hvad vil du gerne forbedre?
En omlægning bliver lettere at styre, når målet er tydeligt. “Jeg vil dyrke mere regenerativt” er et udgangspunkt, men ikke et særlig anvendeligt styringsmål. Prøv i stedet at formulere, hvad der konkret skal blive bedre. Det kan eksempelvis være:
Dyrkning
- bedre jordstruktur
- større infiltration
- mindre erosion
- mere stabil produktion under tørke
- længere perioder med levende plantedække
- mere biologisk kvælstoffiksering
Økonomi
- lavere omkostninger til diesel
- mindre afhængighed af handelsgødning
- mindre planteværnsforbrug
- lavere maskinomkostninger
- flere indtægtskilder
- større økonomisk robusthed
Bedriften
- mere biodiversitet
- bedre dyrevelfærd
- bedre arbejdsliv
- mere lokal afsætning
- større selvforsyning med foder
- flere træer og flerårige afgrøder
Start med problemet
Hvis en mark gentagne gange giver problemer, så begynd ikke nødvendigvis med spørgsmålet:
“Hvilken regenerativ metode skal jeg bruge?”
Spørg i stedet:
Hvorfor fungerer marken ikke optimalt?
Er problemet komprimering? Dårlig dræning? Lav biologisk aktivitet? Et uhensigtsmæssigt sædskifte? Ukrudt? Manglende jorddække? Dårlig økonomi?
Forskellige problemer kræver forskellige kombinationer af løsninger.
Flere mål kan sagtens forfølges samtidig. Det er netop en af styrkerne ved regenerative dyrkningssystemer. Men det hjælper at vide, hvilke problemer der har førsteprioritet.
3. Hvilke begrænsninger er du bundet af?
Find dine største afhængigheder
En anden nyttig øvelse er at se på, hvilke eksterne input og systemer bedriften er mest afhængig af. Det kan være:
- handelsgødning
- pesticider
- indkøbt foder
- diesel
- kunstvanding
- maskinstation
- dyre specialmaskiner
- enkelte afgrøder
- én aftager
- bestemte støtteordninger
Det betyder ikke nødvendigvis, at afhængigheden skal fjernes. Men den bør være synlig. Hvis en stor del af bedriftens økonomi er afhængig af høje kornudbytter, billigt kvælstof og én bestemt afsætningskanal, er det en vigtig del af risikobilledet. En regenerativ omlægning kan derfor også handle om gradvist at skabe flere biologiske funktioner og flere økonomiske ben at stå på.
4. Vælg de første indsatser
Hvilke ændringer giver størst effekt med acceptabel risiko?
Når mål og udfordringer er tydelige, kan du begynde at vælge metoder. Det er her, siderne om regenerative dyrkningsmetoder og dyrkningssystemer bliver relevante. Et problem har sjældent kun én løsning. Hvis målet eksempelvis er bedre jordstruktur i planteavlen, kan relevante indsatser være: dækafgrøder + reduceret jordbearbejdning + større sædskifte + organisk materiale + integration af husdyr.
Hvis målet er større robusthed på en kvægbedrift, kan det være: rotationsgræsning + længere hvileperioder + flere plantearter + bedre vandinfrastruktur + vintergræsning.
Og hvis målet er at skabe flere indtægtskilder fra samme hektar: alley cropping + flerårige afgrøder + græsning + direkte afsætning.
Det regenerative ligger ofte i kombinationen mellem metoderne, ikke i den enkelte teknik.
5. Begynd dér, hvor risikoen er håndterbar
En omlægning behøver ikke ske på hele bedriften på én gang. Tværtimod kan et mindre forsøgsareal være en meget effektiv måde at lære på. Hvis du eksempelvis vil afprøve direkte såning, kan du begynde med: én mark, én afgrøde eller en mindre del af sædskiftet.
Hvis du vil afprøve holistisk afgræsning: begynd med en del af besætningen eller et afgrænset græsningsareal. Hvis du overvejer skovlandbrug: begynd med enkelte trærækker, hvor systemet samtidig kan tilpasses den eksisterende maskinpark. Formålet er ikke at være forsigtig for forsigtighedens skyld. Det er at skabe mulighed for at observere, sammenligne og lære, før løsningen skaleres.
Lav en kontrol
Når du afprøver en ny metode, så behold gerne et sammenligneligt område med den hidtidige praksis.
Sammenlign eksempelvis:
- udbytte
- etableringsomkostninger
- brændstofforbrug
- arbejdstid
- ukrudt
- jordstruktur
- infiltration
- jorddække
Det giver langt mere brugbar viden end en almindelig fornemmelse af, om forsøget “så godt ud”.
6. Se på økonomien tidligt
Økonomien bør ikke først beregnes, når designet er færdigt. Den er en del af designet. Nogle regenerative ændringer kræver næsten ingen investering. Andre kan kræve betydelig kapital.
Dækafgrøder kan ændre omkostningsstrukturen allerede det første år. En ny direkte såmaskine er en større investering. Et rotationsgræsningssystem kan kræve hegn, vandledninger og drikkekar. Skovlandbrug kan have lave indtægter fra træerne de første år, men skabe produktion gennem årtier. Derfor bør du tidligt spørge:
- Hvad koster etableringen?
- Hvornår kommer gevinsten?
- Hvilke eksisterende omkostninger kan reduceres?
- Kan investeringen gennemføres i etaper?
- Findes der støtte?
- Kan maskiner deles eller lejes?
Det er den samlede økonomiske effekt, der er interessant – ikke blot udbyttet fra den enkelte afgrøde.
7. Lav en plan for 1, 3 og 5 år
Det er ofte mere anvendeligt end én stor masterplan.
Det første år
Fokusér på de ændringer, der kan sættes i gang nu. Det kunne være:
- nye dækafgrødeblandinger
- et mindre no-till-forsøg
- ændret græsningsstyring
- jordmålinger
- ændringer i sædskiftet
- projektering af træplantning
Inden for tre år
Her kan større strukturelle ændringer begynde. For eksempel:
- omlægning af en større del af sædskiftet
- etablering af skovlandbrug
- ny græsningsinfrastruktur
- færre jordbearbejdningsoperationer
- nye afsætningskanaler
Inden for fem år
Her kan du beskrive den ønskede retning for hele bedriften. Ikke som et fast slutmål, men som et pejlemærke.
- Hvordan skal markerne se ud?
- Hvordan skal næringsstofferne cirkulere?
- Hvor meget skal bedriften købe udefra?
- Hvordan skal dyrene indgå?
- Hvor kommer indtægterne fra?
- Hvor sårbar skal bedriften være over for energi-, gødnings- og foderpriser?
8. Følg udviklingen
Regenerativ drift er adaptiv. Det betyder, at planen skal kunne ændres, når virkeligheden gør det. Mål derfor ikke kun på én parameter. Udbytte er vigtigt, men det kan suppleres med eksempelvis:
- dækningsbidrag
- inputforbrug
- brændstofforbrug
- arbejdstimer
- jorddække
- infiltration
- jordstruktur
- artsdiversitet
- græsproduktion
- dyrenes tilvækst
- behov for planteværn
Nogle ændringer kan ses efter måneder. Andre tager år. Det vigtigste er at kunne se, om systemet bevæger sig i den ønskede retning.
En regenerativ plan er ikke en facitliste
Naturen følger sjældent planen præcist. Et tørt år, et vådt efterår, nye ukrudtsproblemer, ændrede priser eller en mislykket etablering kan betyde, at strategien skal justeres. Det er ikke et argument imod planlægning. Det er argumentet for adaptiv planlægning.
Planen skal gøre det lettere at træffe næste beslutning – ikke forhindre dig i at ændre den. Observation, erfaring og feedback fra bedriften skal løbende tilbage i planlægningen. På den måde bliver omlægningen ikke ét stort spring fra konventionel til regenerativ drift, men en kontinuerlig udvikling af bedriften.