Jordprøver i det regenerative landbrug

Det mest fundamentale værktøj i den regenerative værktøjskasse er spaden. En Visual Soil Assessment (VSA) giver dig øjeblikkelig indblik i jordprofilet og feedback på jordens sundhed uden ventetid på laboratoriet.

Hvad kigger man efter?

• Struktur: Er jorden krummet med aggregater, smuldre den eller er den massiv og med pløjesål?
• Biologi: Roddybde, forgrening, rodstop. Er der mange  regnorme og svampehyfer?
• Porøsitet: Er der synlige gange fra rødder og regnorme?
• Farve: Er den lagdelt, har den komprimerede zoner, eller iltfattige lag? Man siger at god jord ligner chokoladekage, da en mørk farve ofte indikerer et højere indhold af organisk stof.
• Lugt: Sund jord dufter af skovbund (actinomyceter), mens dårlig jord lugter surt eller metallisk.

Jordprøven kan give dig direkte feedback på din jordhåndtering  i forhold til dækafgrøder, afgræsning, jordbearbejdning og maskintryk. En jord kan have “perfekte tal” på papiret og stadig være biologisk død. Spadestikket afslører det.

Regnorme er en god ledende, synlige indikator for jordens sundhed. I regenerativt landbrug tæller vi dem ikke bare for sjov; de er levende beviser på, at jorden ikke bliver forstyrret (pløjet) for meget, og at der er føde nok.

Metode: Man graver en terning af jord ud (typisk 20 x 20 x 20 cm) og tæller alle regnorme. For et mere præcist billede kan man bruge en sennepsopløsning, der hældes i et hul; det irriterer ormene, så de dybtlevende arter søger op til overfladen.

Hvad leder vi efter?

Epigeiske (Overflade-orme): Lever i førnen (planteaffaldet).

Endogæiske (Mellemlags-orme): Laver vandrette gange og spiser jord.

Aniciske (Dybdegående orme): De store “regnorme”, der laver lodrette gange ned til flere meters dybde. Det er dem, der sikrer dræning og ilt til rødderne.

Målet: I en sund regenerativ jord vil man gerne se over 10-15 regnorme per spadestik.

Læs mere om regnorme her.

I et regenerativt system ønsker vi, at vandet trænger ned i jorden frem for at løbe af overfladen. En simpel infiltrationstest (ofte udført med en metalcylinder/ring) måler, hvor hurtigt jorden kan optage en bestemt mængde vand.

Høj infiltration er et direkte tegn på god aggregatstabilitet – altså at jordpartiklerne holdes sammen af biologisk “lim” (som glomalin), så de ikke falder sammen ved regn.

Testen siger noget om:

• Jordens struktur og makroporer
• Effekt af rodkanaler og regnorme
• Risiko for erosion, oversvømmelse og overfladeafstrømning

Metoden er dog følsom over for jordfugtighed og timing og fortæller ikke direkte hvorfor infiltrationen er god eller dårlig

I et regenerativt system ønsker vi, at jorden ikke erodere ved regnskyl. En simpel krummestrukturtest indikere, hvor godt jorden hønger sammen når den udsættes for store mægder vand.

Testen er meget simpe: Læg en jordklum i et stormasket net, og put det ned i et en stor gennemsigtig beholder fyldt med vand. Hvis klumpen ikke påvirkes væsentlig efter 1-24 timer  er krummestrukturen stærk. Men hvis glumpen opløses (erodere) er krummestrukturen svag.

En god sammenhængskraft er et direkte tegn på god aggregatstabilitet – altså at jordpartiklerne holdes sammen af biologisk “lim” (som glomalin), så de ikke falder sammen ved regn.

Hvor en jordprøve viser, hvad der findes i jorden, viser en plantevævsanalyse (også kaldet en blad-analyse), hvad planten rent faktisk har formået at optage. Det er her, teorien møder virkeligheden, idet testen afspejler plantens næringsbalance og stressrespons

• Hvorfor er det vigtigt? Ofte kan jorden være rig på f.eks. fosfor, men hvis mikrolivet (mykorrhiza) ikke fungerer, eller pH-værdien er forkert, “sulter” planten midt i overfloden.
• Antagonisme: Analysen afslører, om ét næringsstof blokerer for et andet. For meget kalium kan f.eks. blokere for optaget af magnesium og calcium.
• Regenerativ styring: Ved at bruge vævsanalyser midt i vækstsæsonen kan den regenerative landmand reagere med foliær tildeling (bladsprøjtning) af mikronæringsstoffer eller biologiske stimulanter for at rette op på ubalancer, før de bliver til sygdomme eller udbyttetab.

Sammenligner man en plantevævsanalyse med en Haney-test, får man det mest præcise billede af “Nutrient Density” – altså hvor næringsrig din afgrøde egentlig er.

En hurtig “on-the-go” version af plantevævsanalysen er at bruge et refraktometer til at måle Brix-værdien (sukkerindholdet) i plantesaften.

• Høj Brix (over 12%): Indikerer en plante med et stærkt immunforsvar, effektiv fotosyntese og høj modstandskraft mod skadedyr.
• Lav Brix: Er ofte et tegn på stress eller mangel på mikronæringsstoffer, hvilket gør planten til en “magnet” for insekter og svampesygdomme.

De fleste landmænd kender de gængse prøver for pH, P (fosfor), K (kalium), Mg (magnesium) og organisk kulstof C. Disse prøver er stadig relevante, men ikke læses som opskrift på gødskning, men som rammebetingelser for biologien. Fx kan lavt P kan være irrelevant i biologisk aktiv jord, og pH justeres ofte indirekte via kulstof og rodexudater. Metoden måler laget, ikke flowet i jorden, og forholder sig ikke til den biologisk tilgængelighed. Metoden reagerer langsomt på regenerativ praksis, hvilet ikke er ensbetydende med at der ikke sker noget med jordsundheden.

I regenerativt landbrug ser man derudover ofte på jordens CEC (Cation Exchange Capacity / Kationbytningskapacitet). CEC-analysen fortæller dig om jordens evne til at fastholde og udveksle næringsstoffer. Det hjælper dig med at forstå, om din jord mangler calcium for at løsne strukturen, eller magnesium for at holde på den.

Se mere om Cation Exchange Capacity

Traditionelle jordbundsanalyser måler det totale organiske kulstof (TOC). Problemet med TOC er, at det ændrer sig meget langsomt – det kan tage 10 år at se en målbar forskel efter en omlægning. Det er her, POXC-analysen (også kendt som “Active Carbon”) kommer ind i billedet.

•  Hvad måler den? POXC måler den lille brøkdel af jordens kulstof, der er biologisk aktiv og let omsættelig. Det er “brændstoffet” i jorden – det kulstof, som mikroberne lever af her og nu.
•  Hvorfor er den regenerativt relevant? POXC reagerer på ændringer i driften længe før det totale kulstoftal gør det. Hvis du begynder med efterafgrøder eller reduceret jordbearbejdning, vil din POXC-værdi stige markant efter blot 1-3 år, selvom din samlede humusprocent ser uændret ud.

Hvorfor POXC er “Early Warning”-systemet:

• Indikator for aggregatstabilitet: Der er en stærk korrelation mellem højt aktivt kulstof og jordens evne til at klistre sig sammen i gode, luftige krummer.
• Forudsiger kvælstoffrigivelse: Da POXC er tæt koblet til det mikrobielle liv, giver det et praj om, hvor meget kvælstof jorden selv kan levere til planterne gennem mineralisering.
• Følsomhed: Det er en kemisk metode (hvor man bruger kaliumpermanganat, der skifter farve alt efter kulstofmængden), som er billigere og hurtigere end mange biologiske tests, men som giver et overraskende præcist billede af jordens sundhedstilstand.

Kort sagt: Hvis TOC (Total Carbon) er din opsparingskonto i banken, så er POXC din tegnedreng. Det er de penge (energi), der er i omløb i systemet lige nu.

Haney-testen er designet til at efterligne planternes virkelighed. Hvor traditionelle tests bruger stærke syrer til at udvaske næringsstoffer, bruger Haney-testen organiske syrer, der minder om dem, planterødderne selv udskiller. Testen ser på både kulstof, kvælstof, respiration og biologisk aktivitet. Fordelen her er at den både ser på samspillet mellem kemi og biologi og  giver en mere funktionel vurdering. 

• Solvita CO2-Burst: En del af Haney-testen, der måler jordens “åndedræt”. Jo mere CO2 jorden udskiller over 24 timer, desto mere aktivt er mikrolivet.
• Vandopløseligt Kulstof (WEOC): Måler den “madpakke”, der er tilgængelig for mikroberne her og nu.

Hvor traditionelle prøver ser på kemi, ser PLFA (Phospholipid Fatty Acid) på biologien. Det er en af de mest anvendte avancerede prøver i regenerativt regi.

• Hvad måler den? Den analyserer fedtsyrerne i de levende mikroorganismers cellemembraner.
• Hvorfor bruge den? Den giver et “snapshot” af den samlede biomasse af bakterier og svampe. Det vigtigste tal her er ofte F:B ratioen (Svampe:Bakterie forholdet). Regenerative systemer stræber ofte efter en højere andel af svampe for at opbygge stabilt kulstof.

Inspireret af bl.a. Dr. Elaine Ingham, vælger mange regenerative landmænd selv at kigge i mikroskopet. Ved at lave en jord-opslæmning kan man tælle:

• Protozoer og Nematoder: Som er afgørende for at frigive næringsstoffer til planten.
• Mykorrhiza-svampe: Der lever i symbiose med rødderne.

Dette er den ultimative måde at se, om dit “jord-madnet” (Soil Food Web) rent faktisk er intakt og funktionelt.