paden er et af de vigtigste redskaber til vurdering af jordens tilstand. Med et spadestik kan du på få minutter undersøge forhold, som en kemisk laboratorieanalyse ikke viser.

Hvad skal du se efter?

Struktur: Falder jorden naturligt fra hinanden i porøse aggregater, eller bryder den i store, kompakte blokke?

Rødder: Hvor dybt går de? Er de jævnt fordelt, eller ændrer de pludselig retning ved et kompakteret lag?

Porer: Ses gamle rodkanaler, regnormegange og andre sammenhængende makroporer?

Lagdeling: Er der tydelige tætte zoner efter plov, harve eller hjultryk?

Farve: Mørk overjord kan hænge sammen med et højt indhold af organisk stof, men jordfarve påvirkes også af mineralogi, fugtighed og dræning. Grålige eller blålige zoner og rustfarvede pletter kan blandt andet være tegn på periodisk iltmangel.

Lugt: En jord med god luftudveksling har normalt en neutral til karakteristisk jordagtig duft. Sur eller rådden lugt kan indikere længerevarende iltfattige forhold.

VESS – Visual Evaluation of Soil Structure – gør denne observation mere systematisk ved at score jordens struktur. AHDB anbefaler VESS som en af de grundlæggende metoder til løbende vurdering af jordsundhed.

Managementværdi

Spadestikket er især nyttigt før og efter ændringer i:

jordbearbejdning, maskintrafik, afgræsning, efterafgrøder og dyrkning af dybtrodende arter.

Tag gerne et foto af jordprofilet hvert år fra samme prøvepunkt. En serie billeder kan over nogle år blive mindst lige så informativ som mange laboratorietal.

Regnorme er en praktisk biologisk indikator, fordi de er relativt lette at finde og reagerer på blandt andet jordbearbejdning, organisk materiale, fugtighed, pH og fødegrundlag.

En enkel metode er at grave en jordblok på omkring 20 × 20 × 20 cm, sortere den med hænderne og tælle regnormene. AHDB anbefaler flere prøver – gerne omkring 10 punkter pr. mark – fordi antallet kan variere betydeligt inden for den samme mark.

Regnorme opdeles ofte i tre funktionelle grupper:

Epigeiske regnorme lever primært i planterester ved overfladen.

Endogæiske regnorme bevæger sig hovedsageligt i de øvre jordlag og danner mange vandrette gange.

Aneciske regnorme danner permanente, dybe og ofte lodrette gange og kan derfor få særlig betydning for transport af vand, luft og organisk materiale ned i jorden.

Undgå at gøre et bestemt antal regnorme til et universelt mål for “sund jord”. Jordtype, fugtighed, årstid, sædskifte og dyrkningssystem påvirker populationen kraftigt. Udviklingen på den samme mark er ofte mere interessant end ét absolut tal.

Managementværdi

Faldende eller meget lave regnormetal bør få dig til at se nærmere på blandt andet jordbearbejdning, mangel på planterester, pH, længerevarende vandmætning og tidspunktet for prøvetagningen.

En infiltrationstest måler, hvor hurtigt vand trænger gennem jordoverfladen.

Testen udføres typisk med en metal- eller plastramme, der presses ned i jorden. En bestemt mængde vand tilsættes, og tiden måles.

Infiltration påvirkes blandt andet af:

jordstruktur, makroporer, levende og tidligere rødder, regnormegange, overfladeskorpe, jordtekstur, komprimering og jordens vandindhold på måletidspunktet.

God infiltration er derfor ikke et enkelt mål for aggregatstabilitet, men en integreret indikator for flere fysiske og biologiske processer i jorden. NRCS regner infiltration blandt de centrale fysiske indikatorer for jordens evne til at regulere transporten af vand og næringsstoffer.

Managementværdi

Hvis infiltrationen gradvist forbedres efter mindre jordbearbejdning, flere levende rødder eller længere hviletid mellem afgræsninger, er det et stærkt tegn på, at jordens vandfunktion udvikler sig.

Sammenlign kun målinger foretaget under nogenlunde tilsvarende fugtforhold.

Aggregatstabilitet beskriver, hvor godt jordens aggregater modstår opløsning, når de bliver våde.

En meget enkel demonstration er en slake-test: En tør jordklump placeres forsigtigt i et net eller en kurv under vand. En jord med ustabile aggregater falder hurtigt fra hinanden, mens stabile aggregater i højere grad bevarer strukturen.

Stabile aggregater dannes gennem samspillet mellem mineralpartikler, organisk materiale, rødder, mikroorganismer, svampehyfer og mikrobielle forbindelser. Aggregatstabilitet påvirker blandt andet erosion, infiltration, luftudveksling og beskyttelse af organisk materiale.

Wet aggregate stability indgår i NRCS' nyere kernesæt af laboratorieindikatorer for jordsundhed.

Managementværdi

Svage aggregater peger blandt andet på behov for at undersøge:

bar jord, intensiv jordbearbejdning, lav tilførsel af organisk materiale, begrænset rodaktivitet og erosionsrisiko.

I et regenerativt system ønsker vi, at jorden ikke erodere ved regnskyl. En simpel krummestrukturtest indikere, hvor godt jorden hønger sammen når den udsættes for store mægder vand.

Testen er meget simpe: Læg en jordklum i et stormasket net, og put det ned i et en stor gennemsigtig beholder fyldt med vand. Hvis klumpen ikke påvirkes væsentlig efter 1-24 timer  er krummestrukturen stærk. Men hvis glumpen opløses (erodere) er krummestrukturen svag.

En god sammenhængskraft er et direkte tegn på god aggregatstabilitet – altså at jordpartiklerne holdes sammen af biologisk "lim" (som glomalin), så de ikke falder sammen ved regn.

Et penetrometer måler modstanden mod at presse en sonde gennem jorden.

Det kan være særligt nyttigt, hvis spadestikket viser, at rødder stopper ved en bestemt dybde, eller hvis afgrøderne udvikler uventet overfladiske rodsystemer.

Penetrationsmodstand påvirkes imidlertid kraftigt af jordens vandindhold. En tør jord kan give høj modstand uden nødvendigvis at være strukturelt skadet. Derfor bør resultater sammenlignes ved omtrent samme jordfugtighed og altid vurderes sammen med et jordprofil.

Penetrationsmodstand og volumenvægt er begge anerkendte fysiske indikatorer for jordstruktur og komprimering.

Managementværdi

Penetrometeret kan blandt andet bruges til at undersøge effekten af:

kontrolleret trafik, reduceret akseltryk, jordbearbejdningsdybde, afgræsning på våd jord og dybtrodende afgrøder.

Volumenvægt (bulk density) beskriver, hvor meget tør jord der findes i et bestemt jordvolumen.

Høj volumenvægt kan være tegn på komprimering og mindre porevolumen, men optimale værdier afhænger meget af jordteksturen. En naturligt sandet jord kan derfor ikke vurderes efter samme grænser som en lerjord.

Volumenvægt er særlig interessant, fordi den både kan bruges til at følge strukturelle ændringer og er nødvendig, hvis jordens kulstofindhold skal omregnes fra procent til ton kulstof pr. hektar. NRCS anvender bulk density som fysisk jordsundhedsindikator.

Regenerativ dyrkning gør ikke klassiske jordprøver overflødige.

pH/Rt, fosfor, kalium, magnesium og andre næringsstoffer er fortsat afgørende rammebetingelser for både afgrøder og jordbiologi. Danske referenceværdier for blandt andet Pt, Kt og Mgt er opbygget gennem mange års danske markforsøg og bør derfor fortsat være fundamentet for den kemiske vurdering af danske landbrugsjorde.

Det regenerative perspektiv er snarere, at kemien ikke læses alene.

Et næringsstof kan være til stede i jorden uden at være tilstrækkeligt tilgængeligt for planten, men det modsatte betyder ikke, at lave jordbundstal kan ignoreres. Jordkemi, pH, rødder, vandforsyning og biologiske processer skal fortolkes sammen.

Managementværdi

Brug standardjordprøven til blandt andet:

kalkningsstrategi, næringsstofbalance, overvågning af udpining eller ophobning og planlægning af gødning og organiske tilførsler.

I regenerativt landbrug ser man derudover ofte på jordens CEC (Cation Exchange Capacity / Kationbytningskapacitet). CEC-analysen fortæller dig om jordens evne til at fastholde og udveksle næringsstoffer. Konkret beskriver testen jordens evne til at fastholde positivt ladede ioner som calcium, magnesium, kalium og ammonium.

CEC påvirkes især af lerindhold, lermineralogi, organisk stof og pH. En høj CEC betyder generelt, at jorden kan fastholde flere kationer, men et højt tal er ikke i sig selv ensbetydende med en sund jord.

CEC bør ikke bruges som en simpel opskrift, hvor bestemte forhold mellem calcium og magnesium automatisk antages at skabe en bestemt jordstruktur. Jordens fysiske funktion bør vurderes direkte med blandt andet spadestik, aggregatstabilitet og infiltration.

NRCS regner CEC blandt jordens kemiske indikatorer.

Se mere om Cation Exchange Capacity

Hvor en jordprøve viser, hvad der findes i jorden, viser en plantevævsanalyse (også kaldet en blad-analyse),

noget om plantens faktiske næringsstatus.

Det kan være værdifuldt, hvis afgrøden viser symptomer, selvom jordbundsanalysen ser tilfredsstillende ud.

Resultatet påvirkes af art, sort, plantedel, vækststadium og tidspunkt for prøvetagning. Derfor bør prøver udtages efter den metode og de referenceværdier, der gælder for den konkrete afgrøde.

En planteanalyse kan blandt andet hjælpe med at identificere:

mangel på makro- eller mikronæringsstoffer, ubalancer mellem næringsstoffer og situationer, hvor jordens indhold og plantens optag ikke stemmer overens.

Managementværdi

Analysen kan bruges til at afgøre, om problemet sandsynligvis ligger i den samlede næringsstofmængde eller snarere i pH, rodudvikling, vandforsyning, jordstruktur eller andre forhold, der begrænser optagelsen.

Et refraktometer måler væskens indhold af opløste stoffer som Brix. Det er en billig og hurtig metode, som nogle regenerative jordbrugere bruger til at følge ændringer i plantesaft gennem vækstsæsonen.

Brix kan være interessant, hvis samme afgrøde måles på samme udviklingsstadium og tidspunkt under sammenlignelige forhold. Det kan dermed fungere som et internt trendmål.

Brix bør derimod ikke bruges som en universel sundhedsskala.

Den udbredte påstand om, at planter over eksempelvis 12 Brix generelt er resistente over for insektangreb, har ikke solid videnskabelig dokumentation. Washington State University gennemgik denne påstand i august 2026 og fandt kun begrænset forskningsmæssig støtte til sammenhængen.

Managementværdi

Brug Brix som et supplerende observationsværktøj – ikke som erstatning for planteanalyse, markobservation eller sygdoms- og skadedyrsdiagnostik.

Jordens organiske kulstof er en central indikator, fordi organisk stof påvirker blandt andet jordstruktur, næringsstofholdning, biologisk aktivitet og vandhusholdning.

Men ændringer i det samlede kulstoflager sker ofte langsomt, og variationen inden for samme mark kan være større end den årlige ændring. Det stiller store krav til prøvetagningen, hvis målet er at dokumentere kulstofopbygning. SEGES fremhæver både markvariationen og de relativt små ændringer over få år som centrale udfordringer ved kulstofmåling.

Managementværdi

Organisk C er særlig værdifuldt som langsigtet indikator på effekten af:

efterafgrøder, græsmarker, flerårige afgrøder, reduceret jordbearbejdning, organisk materiale og øget rodproduktion.

Hvis målet er at vide, hvor meget kulstof der faktisk findes på en hektar, er kulstofprocenten ikke tilstrækkelig.

Du skal også kende: jorddybden og jordens volumenvægt.

Det skyldes, at 2 % kulstof i en kompakt jord kan repræsentere en anden mængde C pr. hektar end 2 % i en jord med lavere volumenvægt.

Kulstoflageret beregnes derfor ud fra kulstofkoncentration, jordmasse og prøveudtagningsdybde. SEGES viser tilsvarende beregninger af kulstofmængden pr. hektar.

Managementværdi

Hvis du ønsker at dokumentere, at dyrkningssystemet faktisk lagrer mere kulstof, er gentagne målinger af kulstoflager langt mere informative end blot at sammenligne humusprocenter.

Det kræver dog konsekvent prøvetagning over flere år. NRCS vurderer tilsvarende, at påvisning af ændringer i kulstoflager normalt kræver flerårig overvågning.

Traditionelle jordbundsanalyser måler det totale organiske kulstof (TOC). Problemet med TOC er, at det ændrer sig meget langsomt – det kan tage 10 år at se en målbar forskel efter en omlægning. 

POXC omtales ofte som “aktivt kulstof”, men det er vigtigt at være præcis: testen måler ikke direkte den mængde kulstof, som mikroorganismer kan spise. Den måler en kemisk defineret, relativt let oxiderbar fraktion, der blandt andet hænger sammen med andre aktive organiske fraktioner og kan reagere hurtigere på management end det samlede organiske kulstof. Derfor kan POXC være nyttig, hvis du ikke ønsker at vente mange år på at se ændringer i total C.

•  Hvad måler den? POXC måler den lille brøkdel af jordens kulstof, der er biologisk aktiv og let omsættelig. Det er "brændstoffet" i jorden – det kulstof, som mikroberne lever af her og nu.
•  Hvorfor er den regenerativt relevant? POXC reagerer på ændringer i driften længe før det totale kulstoftal gør det. Hvis du begynder med efterafgrøder eller reduceret jordbearbejdning, vil din POXC-værdi stige markant efter blot 1-3 år, selvom din samlede humusprocent ser uændret ud.
  Kort sagt: Hvis TOC (Total Carbon) er din opsparingskonto i banken, så er POXC din tegnedreng. Det er de penge (energi), der er i omløb i systemet lige nu.

Managementværdi

POXC kan være interessant ved sammenligning af forskellige: jordbearbejdningsstrategier, efterafgrøder, organiske tilførsler og sædskifter.

• Indikator for aggregatstabilitet: Der er en stærk korrelation mellem højt aktivt kulstof og jordens evne til at klistre sig sammen i gode, luftige krummer.
• Forudsiger kvælstoffrigivelse: Da POXC er tæt koblet til det mikrobielle liv, giver det et praj om, hvor meget kvælstof jorden selv kan levere til planterne gennem mineralisering.
• Følsomhed: Det er en kemisk metode (hvor man bruger kaliumpermanganat, der skifter farve alt efter kulstofmængden), som er billigere og hurtigere end mange biologiske tests, men som giver et overraskende præcist billede af jordens sundhedstilstand.

Brug først og fremmest testen til tidsserier og sammenligning inden for sammenlignelige jorde, ikke som et universelt kvalitetsmål.

POM (Particulate Organic Matter) er en relativt let fraktion af jordens organiske materiale, som blandt andet består af delvist nedbrudte planterester og mikrobielt materiale.

Den ligger funktionelt mellem helt frisk biomasse og jordens mere stabile organiske stof.

POM kan reagere på management hurtigere end total organisk C og indgår blandt de biologiske indikatorer, som NRCS anvender til vurdering af jordsundhed.

Managementværdi

POM er især interessant, hvis du vil undersøge, om øget tilførsel af rod- og planterester begynder at ændre jordens organiske fraktioner, før ændringen er tydelig i total C.

Jordrespiration måler den CO₂, der frigives fra jordens biologiske aktivitet under standardiserede forhold.

Det giver et mål for potentiel mikrobiel aktivitet og omsætning af organisk materiale. NRCS anvender respiration som en af de centrale biologiske soil-health-indikatorer.

Men højere er ikke altid automatisk bedre.

Meget høj respiration kan eksempelvis afspejle stor mikrobiel aktivitet, men også hurtig omsætning og tab af let tilgængeligt kulstof. Resultatet bør derfor ses sammen med organisk C, POXC, struktur og management.

Managementværdi

Respiration er især anvendelig til at sammenligne marker eller behandlinger og følge, om jordens mikrobielle aktivitet ændrer sig over tid.

PMN (Potentially Mineralizable Nitrogen) estimerer den del af jordens organiske kvælstof, som mikroorganismer potentielt kan mineralisere til planteoptagelige former under bestemte laboratorieforhold.

Det gør testen interessant i regenerative systemer, hvor en stigende del af næringsstofforsyningen ønskes drevet gennem biologisk omsætning og recirkulering.

NRCS beskriver PMN som både en indikator for biologisk aktivitet og et indirekte mål for jordens potentielle N-leverance.

Managementværdi

PMN kan hjælpe med at følge, om sædskifte, efterafgrøder, gødning, husdyr, organiske restprodukter og reduceret jordbearbejdning påvirker jordens biologiske N-pulje.

Testen bør dog ikke uden lokal kalibrering erstatte etablerede danske anbefalinger for kvælstofmanagement.

Haney-testen kombinerer flere målinger, typisk blandt andet:

jordrespiration, vandekstraherbart organisk kulstof og kvælstof samt en relativt mild ekstraktion af plantenæringsstoffer.

Styrken er, at testen forsøger at beskrive flere dele af jordens C- og N-omsætning samtidig.

Det gør den interessant som et lærings- og sammenligningsværktøj, især hvis man følger den samme mark over tid.

Fortolkningen er imidlertid mindre veletableret end de traditionelle jordbundsanalyser. University of Minnesota peger eksempelvis på, at der endnu ikke findes samme lokale kalibreringsgrundlag for Haney-baserede gødningsanbefalinger som for traditionelle analyser.

Managementværdi

Brug især Haney-testen til at undersøge udviklingen i jordens biologisk aktive C- og N-puljer, ikke som automatisk erstatning for danske standardanalyser og gødningsforsøg.

Hvor traditionelle prøver ser på kemi, ser PLFA (Phospholipid Fatty Acid) på biologien. Det er en af de mest anvendte avancerede prøver i regenerativt regi.

Hvad måler den? Den analyserer fedtsyrerne i de levende mikroorganismers cellemembraner.

Metoden kan give et estimat af mikrobiel biomasse og en grov karakteristik af grupper som bakterier og svampe. PLFA indgår også blandt de avancerede metoder, NRCS accepterer til karakterisering af mikrobiel biomasse og diversitet. Svampe – F ratio – får ofte stor opmærksomhed i regenerative miljøer. Det bør dog ikke tolkes som en simpel skala, hvor “mere svamp altid er bedre”. Det ønskelige mikrobielle samfund afhænger af jordtype, vegetation, afgrøde, management og funktion.

Managementværdi

Den giver et "snapshot" af den samlede biomasse af bakterier og svampe. Det vigtigste tal her er ofte F:B ratioen (Svampe:Bakterie forholdet). Regenerative systemer stræber ofte efter en højere andel af svampe for at opbygge stabilt kulstof.

PLFA er mest værdifuld til sammenligning mellem managementsystemer og længere tidsserier – snarere end til små justeringer fra sæson til sæson.

Mikroskopi kan gøre jordens biologi meget konkret.

I jord- eller kompostekstrakter kan man blandt andet observere: bakterier, svampehyfer, protozoer og nematoder.

Ved at lave en jord-opslæmning kan man tælle:

• Protozoer og Nematoder: Som er afgørende for at frigive næringsstoffer til planten.
• Mykorrhiza-svampe: Der lever i symbiose med rødderne.

Dette er den ultimative måde at se, om dit "jord-madnet" (Soil Food Web) rent faktisk er intakt og funktionelt.

Det kan være et fremragende læringsværktøj og kan hjælpe jordbrugeren med at forstå, at jordens biologiske system består af langt mere end rødder og regnorme.

Til gengæld kræver sikker identifikation og kvantificering stor erfaring. Mikroskopi bør derfor bedst ses som et supplerende observationsværktøj, ikke som den ultimative enkeltmåling af et intakt jordfødenet.

Managementværdi

Særligt relevant til læring, sammenligning mellem komposter eller jordprøver og opbygning af forståelse for mikrobielle processer.

Mikroskopi kan gøre jordens biologi meget konkret.

I jord- eller kompostekstrakter kan man blandt andet observere: bakterier, svampehyfer, protozoer og nematoder.

Ved at lave en jord-opslæmning kan man tælle:

• Protozoer og Nematoder: Som er afgørende for at frigive næringsstoffer til planten.
• Mykorrhiza-svampe: Der lever i symbiose med rødderne.

Dette er den ultimative måde at se, om dit "jord-madnet" (Soil Food Web) rent faktisk er intakt og funktionelt.

Det kan være et fremragende læringsværktøj og kan hjælpe jordbrugeren med at forstå, at jordens biologiske system består af langt mere end rødder og regnorme.

Til gengæld kræver sikker identifikation og kvantificering stor erfaring. Mikroskopi bør derfor bedst ses som et supplerende observationsværktøj, ikke som den ultimative enkeltmåling af et intakt jordfødenet.

Managementværdi

Særligt relevant til læring, sammenligning mellem komposter eller jordprøver og opbygning af forståelse for mikrobielle processer.

Molekylære metoder kan identificere langt flere organismer end traditionel mikroskopi og kan give et detaljeret billede af bakterie-, svampe- og andre mikrobielle samfund.

Nematoder kan samtidig bruges som indikatorer for strukturen i jordens fødenet.

Potentialet er stort, men sammenhængen mellem et bestemt DNA-resultat og den konkrete managementbeslutning på markniveau er stadig under udvikling. AHDB's gennemgang af molekylære jordmetoder peger både på potentialet og på væsentlige tekniske og fortolkningsmæssige udfordringer.

Managementværdi

I dag er metoderne primært relevante til forskning, avanceret diagnostik eller målrettede undersøgelser. De kan blive langt mere anvendelige som managementværktøj, efterhånden som bedre referenceværdier udvikles.