Havlandbrug

Regenerativt havlandbrug handler om at se havet som en have, der skal plejes, snarere end en mine, der skal tømmes. Ved at fokusere på habitater, kulstoflagring og skånsomme metoder, kan vi skabe et system, hvor vi får sundere fødevarer, samtidig med at havet bliver vildere og rigere på liv.

 

Fra udbytning til genopbygning af havets økosystemer

I årtier har den globale diskussion om fiskeri handlet om "bæredygtighed" – idéen om at fiske på et niveau, hvor vi ikke tømmer havene hurtigere, end fiskene kan formere sig (Maximum Sustainable Yield). Men i en tid med massiv biodiversitetskrise, havopvarmning og forsuring, er "neutralitet" ikke længere nok.

Regenerativt fiskeri repræsenterer et paradigmeskift. Hvor bæredygtighed forsøger at vedligeholde status quo, har regenerativt fiskeri som mål at genopbygge marine økosystemer, øge biodiversiteten og styrke havets evne til at lagre kulstof, samtidig med at der høstes fødevarer.

Havet en effektiv fødevarekilde 

Under de rette betingelser kan én hektar hav opdyrkes til at producere betydeligt mere mad end én hektar mark. Havet har den unikke fordel, at man dyrker i tre dimensioner (volumen i stedet for kun overfladeareal). Ved såkaldt regenerative havbrug opdyrkes hele vandsøjlen – fra overfladen og ned til bunden:

  • Tang (alger): Hurtigvoksende tangarter som sukkertang kan producere op mod 20–60 tons biomasse pr. hektar om året. Til sammenligning giver en hektar hvede på land typisk omkring 7–9 tons korn.

  • Muslinger og østers: Blåmuslinger, der dyrkes på liner i vandsøjlen, kan give over 50–100 tons skaldyr pr. hektar.

Når det måles i tørstof og rene spiselige tons biomasse, udkonkurrerer havet ofte landbrugsmarken markant, fordi tang og skaldyr vinder på den lodrette pladsudnyttelse.

Havbunden som kulstoflager (Blue Carbon)

Ligesom organisk kulstof er bundet i landbrugsjord, findes der enorme mængder kulstof lagret i havbundens sedimenter. Havet er således verdens største aktive kulstoflager. Havet lagrer på globalt plan ca. en fjerdedel af den samlede, menneskelige CO2-udledning og er dermed et af jordens største og vigtigste CO2-lagre. Faktisk binder tang og ålegræs på havets bund omtrent lige så meget CO2 som skove og natur på land.

Regenerativt fiskeri lader havbunden ligge i fred, hvilket gør det muligt for havet at fungere som et godt kulstoflager. 

Hvad er Regenerativt Fiskeri?

Regenerativt fiskeri er inspireret af regenerativt landbrug. Det defineres ikke blot ved, hvad man ikke gør (f.eks. undgår overfiskeri), men ved de aktive positive bidrag, fiskeriet har på miljøet.

 

Kerneprincipper:

  • Genopbygning af habitater: Beskyttelse og restaurering af de områder, hvor fisk gyder og vokser op (f.eks. stenrev, ålegræs og tangskove).
  • Kulstoflagring (Blue Carbon): Minimering af forstyrrelser af havbunden for at holde kulstof fanget i sedimenterne.
  • Trofisk balance: Fiskeri der respekterer hele fødenettet, så man ikke kun fjerner de store rovfisk, men opretholder en sund balance mellem arterne.
  • Social resiliens: Støtte til kystnære samfund og småskalafiskeri, der har en tættere tilknytning til det lokale økosystem.

Stop fangst med bundtrawl

Livet i havet er presset af overfiskeri, forurening med giftigt industrispildevand og klimaforandringer. Men de største trusler mod vores havnatur er kvælstofudledning fra landbruget og bundslæbende fiskeri.

Konventionel fangst med bundtrawl er den største barriere for regenerativt fiskeri. Bundtrawling betyder at fiske med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det svarer til at pløje en skovbund for at fange harer; det ødelægger kulstoflagret bundet i havbunden og fjerner de koraller og planter, der er fundamentet for livet.Det skader havbunden og forstyrrer havets naturlige liv. Fiskeri med bundtrawl er årsag til markant større bifangst end andre typer fiskeri.

Hvert eneste år bliver store dele af det danske hav forstyrret af fiskeri med bundslæbende redskaber. For eksempel viser data fra DTU Aqua, at 86 procent af den danske del af Skagerrak bliver trawlet hvert år.

Det er dybt skadeligt.

Sådan skader bundtrawl havet

    • Når tunge trawl slæbes hen over bunden, sker der det samme som ved pløjning af landbrugsjord:
      • Resuspension: Kulstofrigt sediment hvirvles op i vandsøjlen.
      • Oxidation: Det lagrede kulstof eksponeres for ilt og omdannes til CO2.
      • Forsuring: Det frigivne CO2 gør vandet mere surt lokalt, hvilket skader organismer med kalkskaller (muslinger, snegle).
    • Mange undersøgelser har vist, at bundslæbende redskaber kan beskadige eller dræbe havbundens dyr og planter, og at effekten generelt er større, jo større og tungere redskabet er, jo dybere det graver sig ned i bunden - og jo oftere et område bundtrawles.
    • Effekten af fiskeri med bundtrawl varierer, men det kan tage mange år for havbundens biologiske samfund - især bunddyr - helt at reetablere sig.

Pløjning af havbunden

Der findes  forskelliege former for pløjning af havbunden

  • Bundtrawl: Mange spisefisk og skaldyr lever på eller lige over havbunden. Det gælder bl.a. jomfruhummer, rejer, rødspætter, torsk, sej og kuller. For at fange dem trækker nogle fiskere et stort net over bunden. Nettet kaldes et trawl – og metoden kaldes bundtrawl.
  • Bomtrawl: Hvis trawlnettet holdes åbent af en jernbom, som trækkes over havbunden, hedder metoden bomtrawl. Der findes kun få danske bomtrawlere, der fisker efter rødspætter og rejer. Til gengæld fisker blandt andet hollændere med bomtrawl i det danske hav.
  • Muslingeskrab: Også muslinger fanges med bundslæbende redskaber. Metoden hedder muslingeskrab og skader havnaturen ligesom andre typer bundslæbende fiskeri.

Høj CO2 udledning fra bundtrawl

De fiskekuttere, som benytter bundslæbende redskaber, udleder cirka tre gange så meget CO2 som de kuttere, der benytter andre fangstmetoder, fordi det er meget brændstofkrævende at trække de store trawlnet hen over havbunden.

Regenerative fangstmetoder: Fra destruktion til integration

For at fiskeriet skal være regenerativt, skal de fysiske metoder ændres fundamentalt.

Lav-impact redskaber

Regenerative metoder inkluderer:

  • Skånsomme redskaber: Garn, ruser, krogfiskeri og tejner, der ikke rører havbunden og har minimal bifangst.
  • Selektivitet: Brug af teknologi (f.eks. kameraer eller lys på net), der sikrer, at kun de ønskede arter og størrelser fanges.

Havhavebrug (3D Ocean Farming)

En af de mest lovende grene er dyrkning af arter, der renser havet. Ved at dyrke tang og muslinger på lodrette liner (3D-farming), skaber man et kunstigt rev:

  • Muslinger filtrerer vandet for kvælstof og fosfor.
  • Tang optager CO2 og fungerer som skjulested for småfisk.

Dette er "fiskeri" uden foder, uden gødning og med et positivt aftryk på vandkvaliteten. 

Udgå for store brug

Muslinge- og østersopdræt er ikke entydigt godt for havmiljøet. Muslinger og østers optager næringsstoffer og bidrager dermed positivt til et renere havmiljø ved at optage næringsstoffer. Men lokalt kan opdrættene have markante negative indvirkninger på havmiljøet. De kan blandt andet bortskygge ålegræs og tang under anlæggene, og fækalier fra muslingerne falder samtidigt til bunds som slam og kan efterlade havbunden død.

Læse mere om akvakultur her

Soil Food Web under vandet: Det marine fødenet

I havet findes et "food web", der er mindst lige så komplekst som det i jorden. Regenerativt fiskeri anerkender, at vi ikke kan høste én art uden at påvirke alle andre.

 

  • Top-down regulering: Ved at genoprette bestande af store rovfisk (som torsk og helleflynder), holder vi bestanden af mindre fisk i ave, hvilket forhindrer dem i at overgræsse de vigtige tangskove.
  • Buttom-op effekter: Ved at beskytte sedimentets mikroorganismer og smådyr (meiofauna), sikrer vi, at energien flyder korrekt op gennem systemet til de fisk, vi gerne vil spise.

Skånsomt fiskeri giver flere og større fisk og skalddyr

Hvis vi vil sikre et bæredygtigt fiskeri i Danmark, må vi beskytte og genoprette havnaturen. Heldigvis viser erfaringen, at det godt kan lade sig gøre. I Lyme Bay i England har et stort område siden 2008 været forbeholdt fiskeri med skånsomme redskaber.

Efter 13 år kunne forskere vise, at der er 3,7 gange flere fisk inden for området, end i områder udenfor hvor alle slags fiskeri er tilladt. Desuden er biodiversiteten øget markant. 

Også fiskerne mærker en stor forskel. Fiskene er blevet større, og fisk og skaldyr fra Lyme Bay kan sælges til en højere pris. Det skyldes den bedre kvalitet, og at forbrugere og restauranter gerne vil støtte det skånsomme fiskeri. 

Før Lyme Bay blev udpeget som beskyttet område, blev der fisket med bundtrawl og muslingeskrab. Den positive udvikling er altså sket, fordi man har stoppet det mest ødelæggende fiskeri.

    Udfordringer for det regenerative fiskeri

    Overgangen til regenerativt fiskeri kræver politisk vilje og en ændring i forbrugeradfærd

    Barriere Løsning
    Økonomi Tilskud bør flyttes fra brændstof til skånsomme redskaber og miljøgevinster.
    Mærkning og sporbarhed Forbrugere skal kunne se, om deres fisk er fanget med regenerativ metode.
    Klima og miljø Beskyttede havområder (Marine Protected Areas - MPA) skal udgøre mindst 30% af havene for at give økosystemerne ro til at regenerere.