Management & værktøjer

Her på siden vil du med tiden kunne finde en række forskellige praktiske værktøjer.

Fra observation til bedre beslutninger

En regenerativ bedrift kan ikke styres efter en fast opskrift. Jord, planter, dyr og vejr ændrer sig gennem sæsonen og fra år til år. Det samme gør priser, inputomkostninger og afsætningsmuligheder. Derfor handler regenerativ management i høj grad om at kunne observere, vurdere og tilpasse driften undervejs.

Det betyder ikke, at alt skal måles.

Tværtimod kan for mange registreringer hurtigt blive en administrativ byrde. Det afgørende er at følge de forhold, der fortæller dig noget om, hvorvidt bedriften bevæger sig i den ønskede retning – og som kan bruges til at træffe konkrete beslutninger.

Her finder du værktøjer til at planlægge arbejdet, følge udviklingen i mark og besætning, gennemføre forsøg og evaluere både dyrkningsmæssige og økonomiske resultater.

Målet er ikke mere dokumentation. Målet er bedre beslutninger. 

Følg det, der betyder noget

En regenerativ bedrift kan udvikle sig på mange måder samtidig. Jordstrukturen kan blive bedre. Inputforbruget kan falde. Biodiversiteten kan stige. Græsproduktionen kan blive mere stabil. Arbejdstiden kan ændre sig. Samtidig kan udbyttet gå op det ene år og ned det næste. Derfor giver én enkelt indikator sjældent et retvisende billede.

Udvælg i stedet nogle få indikatorer inden for forskellige dele af driften. Det kan eksempelvis være:

Jord

  • jorddække

  • infiltration

  • jordstruktur

  • rodudvikling

  • organisk materiale

Produktion

  • udbytte

  • græsproduktion

  • dyrenes tilvækst

  • afgrødens kvalitet

  • ukrudtstryk

Input

  • handelsgødning

  • planteværn

  • dieselforbrug

  • indkøbt foder

  • maskintimer

Økonomi

  • dækningsbidrag

  • omkostning pr. hektar

  • arbejdstid

  • maskinomkostninger

  • foderomkostninger

  • salgspris og salg pr. kanal

  • økonomisk resultat af nye tiltag

Det interessante er ikke nødvendigvis, om alle indikatorer forbedres hvert år.

Det interessante er, om systemet samlet set bliver mere velfungerende og robust.

Mål kun det, du kan bruge

Inden du begynder at registrere noget, så spørg: Hvilken beslutning kan denne måling hjælpe mig med at træffe?

Hvis svaret er uklart, er målingen måske ikke nødvendig. Fem indikatorer, som bliver brugt aktivt i driften, er ofte mere værdifulde end 30 tal, der kun ender i et regneark.

Gå marken – og se efter forandringer

Noget af den vigtigste information findes ikke i laboratoriet eller i traktorterminalen. Den findes i marken. Regelmæssige markvandringer gør det muligt at opdage ændringer, før de bliver til egentlige problemer.

Se blandt andet efter:

  • hvordan vandet bevæger sig efter kraftig regn

  • hvor afgrøden vokser dårligere

  • hvor ukrudtet koncentrerer sig

  • hvordan jorden smuldrer

  • hvor dybt rødderne går

  • hvor hurtigt planterester omsættes

  • forskelle mellem hjulspor og resten af marken

  • insektliv og anden biologisk aktivitet

  • hvordan marken reagerer under tørke

Prøv at besøge nogle af de samme steder gennem året. Så bliver observationerne sammenlignelige. Et simpelt fotografi taget fra det samme punkt to eller tre gange om året kan efter få år fortælle overraskende meget om bedriftens udvikling.

Brug faste observationspunkter

Udvælg eksempelvis tre til fem steder på bedriften: et godt område, et gennemsnitligt område og et kendt problemområde.

Marker dem med GPS eller på et markkort. Tag billeder, lav en spadeprøve og registrer nogle få relevante observationer på de samme steder gennem flere år. Det giver mulighed for at følge udviklingen uden at skulle undersøge hele bedriften systematisk hver gang.

Brug jorden som styringsværktøj

En laboratorieanalyse kan fortælle meget om jordens kemi og sammensætning. Men en simpel spade kan fortælle noget andet.

  • Hvordan ser strukturen ud?
  • Hvor langt går rødderne?
  • Er der tydelige pløjesåler eller andre kompakterede lag?
  • Er jorden porøs eller massiv?
  • Hvordan dufter den?
  • Er der regnorme?
  • Hvordan sidder aggregaterne sammen?

Sådanne observationer kan kobles med mere systematiske målinger som infiltrationstest og jordprøver. Formålet er ikke at erstatte laboratorieanalyser med visuelle vurderinger. De forskellige metoder fortæller noget forskelligt. Sammen kan de give et langt bedre billede af, hvordan jorden faktisk fungerer under markforhold.

På siderne om Regenerativ Jordbrugsvidenskab kan du læse mere om, hvad de enkelte analyser og indikatorer fortæller. Her er fokus på, hvordan de bruges som løbende managementværktøjer.

Spadeprøven som fast rutine

En spadeprøve behøver ikke være en omfattende jordbundsanalyse. Lav den eksempelvis:

  • før etablering

  • efter høst

  • efter en længere periode med dækafgrøde

  • før og efter ændret jordbearbejdning

  • på gode og dårlige dele af samme mark

Tag gerne billeder. Efter nogle år bliver forskellene langt lettere at se end at huske.

Lav et årshjul for bedriften

Mange regenerative tiltag påvirker hinanden gennem året. Tidspunktet for høst påvirker mulighederne for etablering af dækafgrøder. Græsningsstrategien påvirker vinterfoderet. Træplantning konkurrerer om arbejdskraft med andre opgaver. Jordprøver giver mest mening, hvis de gentages på sammenlignelige tidspunkter. Et simpelt årshjul kan derfor skabe overblik. Det kan blandt andet vise:

Vinter - planlægning, økonomi, analyse af sidste sæson, frøbestilling og design.

Forår - etablering, jordobservation, græsningsstart og tilpasning af sædskiftet.

Sommer -  markvandringer, græsning, planteobservation og justering af management.

Efterår - høst, etablering af dækafgrøder, jordprøver, evaluering og forberedelse til vinter.

Årshjulet bør naturligvis tilpasses produktionsformen. En kvægbedrift har et andet managementår end en planteavlsbedrift, og et skovlandbrug har igen andre tidshorisonter.

Værktøjer til din bedrift

Du behøver ikke bygge et omfattende managementsystem fra første dag. Begynd med nogle få værktøjer og udbyg dem, når behovet opstår.

Bedriftstjek – før du går i gang

Skab overblik over jord, produktion, økonomi, maskiner, input, afsætning og de vigtigste muligheder og begrænsninger.

Handlingsplan

Omsæt observationer og mål til konkrete opgaver med prioritet, ansvar, tidspunkt og opfølgning.

1–3–5-års omlægningsplan

Beskriv retningen for bedriften uden at låse udviklingen fast i én langsigtet masterplan.

Markobservationsskema

Registrer udviklingen på faste steder gennem sæsonen og fra år til år.

Græsningsplan

Planlæg rotation, foldstørrelser, hviletider og vandforsyning – og justér efter væksten.

Forsøgsskema

Dokumentér små forsøg, så erfaringerne kan bruges aktivt i næste sæson.

Årshjul

Skab overblik over de vigtigste managementopgaver gennem året.

KPI-ark

Følg et mindre udvalg af biologiske, produktionsmæssige og økonomiske indikatorer.

Planlæg græsningen – og tilpas undervejs

Ved rotationsgræsning er management mindst lige så vigtigt som selve foldsystemet. En god græsningsplan skal blandt andet tage højde for:

  • antal dyr

  • græsproduktion

  • foldstørrelse

  • opholdstid

  • hviletid

  • vandforsyning

  • sæson

  • jordens bæreevne

  • vejrudvikling

Men planen er kun et udgangspunkt. Græs vokser ikke efter kalenderen. I perioder med høj vækst kan rotationen ofte accelereres. Under tørke kan hvileperioderne skulle forlænges betydeligt. Efter kraftig nedbør kan enkelte arealer være for sårbare til græsning. Derfor bør græsningsplanen løbende justeres efter planternes udvikling frem for faste datoer alene.

Hold øje med restitutionen

Et centralt spørgsmål efter afgræsning er: Har planterne haft tid nok til at genopbygge deres bladmasse og energireserver, før dyrene vender tilbage?

For kort hviletid kan gradvist svække planterne. Tilstrækkelig restitution kan derimod give et mere produktivt og robust græsningssystem. Registrer derfor ikke kun, hvornår dyrene kommer ind i en fold. Registrer også, hvornår de forlader den – og hvornår folden er klar igen.

Følg økonomien sammen med biologien

En ændring kan se lovende ud i marken og samtidig være dårlig økonomi. Det omvendte kan også være tilfældet. Derfor bør økonomiske indikatorer følges sammen med de biologiske. Hvis udbyttet eksempelvis falder fem procent, men udgifterne til diesel, jordbearbejdning og handelsgødning falder betydeligt mere, kan det samlede resultat være positivt. Omvendt kan en dyrkningsmetode give høj produktion, men samtidig kræve så meget ekstra arbejde eller investering, at økonomien bliver dårligere. Registrer derfor ikke kun: Hvor meget producerede vi?

Spørg også: Hvad krævede det at producere det?

Det kan være relevant at følge:

  • input pr. hektar

  • arbejdstimer

  • maskintimer

  • brændstofforbrug

  • foderomkostninger

  • dækningsbidrag

  • investeringer

  • salgsomkostninger

Over tid kan det vise, om bedriften faktisk bliver mindre afhængig af eksterne input og mere robust økonomisk.

Se på udviklingen – ikke kun året

Landbrug varierer naturligt mellem år. Et enkelt tørt eller vådt år kan derfor give et misvisende billede af en ændring. Når det er muligt, bør nye tiltag vurderes over flere sæsoner. Se efter retninger og gentagne mønstre snarere end at drage store konklusioner af ét enkelt års resultat.

Lav forsøg på din egen bedrift

Generelle anbefalinger kan aldrig fortælle præcist, hvordan en metode vil fungere på netop din jord. Derfor er små, systematiske forsøg et stærkt managementværktøj. Det kan eksempelvis være at sammenligne:

  • to dækafgrødeblandinger

  • forskellig udsædsmængde

  • direkte såning med reduceret jordbearbejdning

  • forskellige kvælstofniveauer

  • forskellig græsningsintensitet

  • forskellige træarter

  • forskellige tidspunkter for terminering

Det behøver ikke være et videnskabeligt forsøg. Men hvis du vil lære noget af det, er det vigtigt at kunne sammenligne.

Før en simpel beslutningslog

Mange vigtige beslutninger giver først mening, når man husker omstændighederne omkring dem.

  • Hvorfor blev dækafgrøden sået senere end planlagt?
  • Hvorfor blev dyrene flyttet tidligere?
  • Hvorfor blev kvælstoftildelingen reduceret?
  • Hvordan var vejret?

En meget enkel beslutningslog kan senere gøre det lettere at forstå resultaterne. Det behøver ikke være omfattende. Dato – observation – beslutning – begrundelse. Fire kolonner kan være nok. Efter nogle år kan denne type registrering blive en værdifuld del af bedriftens egen erfaring.

Ændr helst én ting ad gangen

Hvis du ændrer såtidspunkt, sort, gødning, jordbearbejdning og dækafgrøde på samme tid, kan det være meget svært at vide, hvad der skabte resultatet. Når det er praktisk muligt, så hold nogle forhold ens og ændr kun det, du ønsker at undersøge. Behold gerne et sammenligneligt område med den tidligere praksis. Registrer:

Hvad ændrede vi?
Hvor gjorde vi det?
Hvad forventede vi?
Hvad skete der?
Hvad gør vi næste gang?

Så bliver hvert forsøg en del af bedriftens egen vidensopbygning. 

Evaluer – og justér planen

Management slutter ikke med registreringen. Informationen skal tilbage i driften. En enkel arbejdsgang kan være: Observer → registrer → sammenlign → vurder → beslut → afprøv → observer igen

Det er denne feedback, der gør management adaptivt. Hvis en dækafgrøde ikke etablerer sig tilfredsstillende, er spørgsmålet ikke kun, om den “virkede”. Spørg:

  • Hvorfor?
  • Var såtidspunktet forkert?
  • Var halmmængden for stor?
  • Var blandingen dårligt tilpasset?
  • Manglede der fugt?
  • Var såteknikken problemet?
  • Derefter kan næste forsøg forbedres.

På den måde bliver fejl ikke blot tab. De bliver information om systemet.

Bedriften som sit eget læringssystem

Regenerativ management handler i sidste ende om at udvikle evnen til at læse sin egen bedrift. Forskning, rådgivning og erfaringer fra andre er vigtige. Men de skal altid oversættes til den konkrete jord, de konkrete dyr, den konkrete økonomi og det konkrete klima. Jo bedre du bliver til at observere sammenhængen mellem dine handlinger og bedriftens respons, desto mindre afhængig bliver du af generelle opskrifter.

Det betyder ikke, at alle beslutninger skal træffes på intuition. Tværtimod. Observationer, målinger, økonomi og erfaring kan tilsammen skabe et langt stærkere beslutningsgrundlag.

Planlæg. Observer. Mål det væsentlige. Afprøv. Lær. Justér.

Det er ikke kun en måde at følge den regenerative udvikling på.

Det er en central del af selve den regenerative dyrkningspraksis.