Et velfungerende skovlandbrug begynder ikke bare med spørgsmålet om, hvilke træer der skal plantes. Det begynder med bedriften. Jordbund, terræn, vand, eksisterende produktion, maskiner, afsætning og dine langsigtede mål har stor betydning for, hvilket skovlandbrug der giver mening. Et godt design tager derfor udgangspunkt i hele bedriften og placerer træer, buske, afgrøder og eventuelt husdyr, så de både fungerer biologisk og passer ind i den praktiske drift.

Planlægningen kan med fordel gennemføres i en række trin – fra afklaring af formålet til en konkret plante- og etableringsplan.

1. Afklar formålet med skovlandbruget

Start med at formulere, hvad træerne skal bidrage med på bedriften. Skovlandbrug kan etableres med meget forskellige formål. På én bedrift kan hovedformålet være produktion af nødder eller frugt, mens træerne på en anden bedrift først og fremmest skal give læ, foder og skygge til husdyr. Ofte skal systemet løse flere funktioner samtidig.

Det kan eksempelvis være:

• produktion af frugt, nødder, træ, biomasse eller foder

• forbedring af jordens frugtbarhed og kulstofopbygning

• læ, skygge og bedre forhold for husdyr

• større biodiversitet og flere levesteder

• beskyttelse mod erosion og udvaskning

• bedre håndtering af tørke og store nedbørsmængder

• diversificering af bedriftens produktion og indtægter

• udvikling af et mere robust dyrkningssystem.

Prioritér gerne formålene. Det gør de efterfølgende valg langt lettere. Et system optimeret til rationel kornproduktion mellem trærækkerne vil eksempelvis se anderledes ud end et system, hvor frugt- og nøddeproduktionen er den primære afgrøde.

5 fejl du bør undgå, før du planter

Et skovlandbrug skal helst fungere i årtier. Derfor kan små fejl i designfasen få store konsekvenser senere.

1. For smalle rækkeafstande
Træerne vokser både i højden og bredden. Et system, der virker rummeligt de første år, kan senere blive svært at dyrke og høste imellem.

2. Forkert træ på det forkerte sted
Jordbund, dræning, frost og vind betyder ofte mere end ønsket om en bestemt art eller sort.

3. Manglende plan for maskinerne
Hvis rækkeafstande og forager ikke passer til bedriftens maskiner, kan den årlige drift blive unødigt besværlig.

4. Ingen plan for etableringsplejen
Nyplantede træer kræver vand, beskyttelse og kontrol med konkurrerende vegetation. Plantningen er kun begyndelsen.

5. Ingen plan for produktion og afsætning
Et træ kan stå i 30–50 år. Overvej derfor allerede før plantning, hvad det skal producere, hvordan det skal høstes, og hvem der skal købe produktet.

3. Vælg type af skovlandbrug

Før de enkelte arter vælges, bør du beslutte, hvilken overordnet type dyrkningssystem der passer bedst til arealet og produktionen. Det kan eksempelvis være:

• Alley cropping, hvor rækker af træer eller buske kombineres med almindelig planteavl mellem rækkerne.
• Skovgræsning, hvor træer integreres med græssende husdyr.
• Frugt- og nøddesystemer, hvor træproduktionen udgør en central del af bedriftens produktion.
• Flerstrenget skovlandbrug, hvor træer, buske, afgrøder og eventuelt husdyr kombineres i flere vegetationslag.

Læ- og produktionsbælter, hvor træbeplantningen både producerer en afgrøde og udfører funktioner som læ, biodiversitet eller beskyttelse af jord og vand. På større bedrifter kan flere forskellige systemer med fordel kombineres. Skovlandbrug behøver ikke være ét ensartet design på hele ejendommen.

Tænk i funktioner – ikke kun arter

Det første spørgsmål bør ikke være: Hvilke træer vil jeg plante? Spørg i stedet: Hvilke funktioner skal træerne udføre? Et træ eller en busk kan eksempelvis bidrage med:

• frugt, nødder, tømmer eller biomasse
• foder til husdyr
• læ og skygge
• dybe rødder og næringsstofopsamling
• blomstring og føde til bestøvere
• levesteder for fugle og nyttedyr
• kulstoflagring
• beskyttelse mod erosion
• bedre mikroklima.

Når funktionerne er prioriteret, bliver det lettere at vælge de arter og sorter, der passer til både stedet og produktionen. Den samme art behøver heller ikke udføre alle funktioner. Ofte opstår de mest robuste systemer ved at kombinere flere arter med forskellige roller.

Lad maskinerne være med til at bestemme designet

I mekaniserede systemer er arbejdsbredder en af de vigtigste praktiske designparametre. Hvis der fortsat skal dyrkes korn eller andre markafgrøder mellem trærækkerne, bør rækkeafstanden eksempelvis tilpasses såmaskine, sprøjte, gødningsspreder og mejetærsker.

Det kan være fristende først at tegne det biologisk optimale system og bagefter forsøge at få maskinerne til at passe ind. Ofte er det bedre at gøre det modsatte: Design fra begyndelsen et system, hvor den eksisterende drift kan fungere mellem træerne.

Mål bredden på blandt andet såmaskine, sprøjte, gødningsspreder, slåmaskine og mejetærsker. Tilpas derefter afstanden mellem trærækkerne, så marken så vidt muligt kan dyrkes med hele arbejdsbredder.

Husk også forager, venderadius og plads omkring trærækkerne. En rækkeafstand på eksempelvis 24 meter er ikke nødvendigvis bedre end 27 meter, hvis bedriftens maskiner arbejder i moduler på 9 meter.

Design til år 1, 10 og 30

Et skovlandbrug ser meget forskelligt ud gennem sin levetid.

År 1: Træerne fylder næsten ingenting, og størstedelen af arealet kan fortsat anvendes til almindelig markdrift.

År 10: Kronerne er større, rodnettet mere udviklet, og træerne begynder for alvor at påvirke mikroklima, vind og lysforhold.

År 30: Træerne kan være blandt systemets dominerende strukturer. Kroner, rødder og skygge kan ændre, hvilke afgrøder der bedst kan dyrkes mellem dem.

Et godt design tager højde for alle tre stadier. Overvej allerede ved plantningen, om træerne senere skal beskæres eller udtyndes, og om produktionen mellem rækkerne skal ændres over tid. Et areal kan eksempelvis begynde med korn mellem unge træer og senere overgå til græsning, når træernes kronedække bliver større.

7. Undersøg regler og støtteordninger

Reglerne bør undersøges, før den endelige planteplan fastlægges.

Træer kan påvirke både arealets registrering, støtteberettigelse og mulighederne for senere at ændre anvendelsen. Der kan desuden være beskyttelseslinjer, fredninger, naturbeskyttelse, drænforhold eller andre bindinger, som påvirker placeringen.

Undersøg derfor blandt andet:

• hvilken arealanvendelse systemet skal registreres som

• reglerne for træer på landbrugsarealer

• muligheder for grundbetaling og relevante tillæg

• eventuelle etableringstilskud

• natur- og landskabsbeskyttelse

• regler omkring vandløb, søer, fortidsminder og diger

• kommunale eller lokale bindinger.

Det er langt lettere at flytte en trærække på tegningen end efter plantning.

8. Lav den endelige plante- og markplan

Når systemets overordnede design er på plads, bør det omsættes til en præcis plan, der kan bruges direkte ved etableringen.

Planen bør vise:

• præcis placering af trærækker

• rækkeafstande

• planteafstande

• arter og sorter

• antal planter

• forager og adgangsveje

• eventuelle hegn

• vandinstallationer

• beskyttelse af træerne

• placering i forhold til dræn og øvrig infrastruktur.

Her kan det være en stor fordel at arbejde med GIS-kort eller andre præcise digitale kort, så afstande og planteantal kan beregnes, inden planterne bestilles.

3D-visualisering af skovlandbrug med markdrift, træer og buske. Visualiseringer kan være nyttige til at undersøge, hvordan systemets proportioner og landskabelige udtryk ændrer sig, efterhånden som træerne vokser.