Etablering af læhegn

________

Sådan etablerer du et godt læhegn

Et godt læhegn begynder ikke med en planteliste, men med en klar opgave. Denne guide fører dig fra analyse og design til plantning, beskyttelse og pleje i de første år.

Læhegn er langsigtede investeringer. De planter, du sætter i jorden i dag, skal kunne udvikle sig til et velfungerende system, som passer til bedriftens afgrøder, dyr, maskiner og landskab mange år frem.

Derfor bør læhegnet planlægges lige så omhyggeligt som andre dele af bedriftens produktionsapparat. Placeringen afgør, hvor læet opstår. Artsvalget afgør, om planterne trives, og hvilke produkter og økologiske funktioner hegnet kan levere. Plejen i de første år afgør, om investeringen lykkes.

1. Definér læhegnets vigtigste opgave

Begynd med at formulere, hvorfor hegnet skal etableres. Et læhegn kan løse flere opgaver, men én eller to funktioner bør være styrende for designet.

Det primære formål kan eksempelvis være:

at beskytte en vindudsat mark
at reducere udtørring eller vinderosion
at skabe læ og skygge til husdyr
at producere frugt, nødder, foderløv eller biomasse
at fastholde jord og næringsstoffer
at forbinde eksisterende naturarealer
at understøtte bestøvere og naturlige fjender af skadedyr
at indpasse driftsbygninger i landskabet

Skriv det primære formål øverst på planteplanen. Tilføj derefter de sekundære funktioner, som hegnet også skal varetage. Denne prioritering bliver styrende for placering, bredde, højde, arter og fremtidig pleje.

ARBEJDSSPØRGSMÅL

Hvilket konkret problem skal læhegnet løse? Hvordan skal bedriften kunne mærke forskellen om 5, 10 og 20 år? Og hvilke produkter eller økologiske funktioner skal hegnet levere undervejs?

2. Kortlæg bedriften, før du tegner hegnet

Tag udgangspunkt i hele bedriften frem for den enkelte markkant. Tegn eksisterende læhegn, trægrupper, vandhuller, vandløb, grøfter, dræn, veje, bygninger, hegn, naturarealer og markernes vigtigste kørespor ind på et kort.

Kortlægningen bør som minimum omfatte:

Vindforhold. Undersøg, hvilke vindretninger der belaster afgrøder og dyr mest. Den vigtigste vindretning er ikke nødvendigvis årets gennemsnitlige vindretning, men den vind, der giver problemer på kritiske tidspunkter som etablering, blomstring, tørkeperioder eller vinterafgræsning.

Terræn og vand. Markér lavninger, skråninger, erosionsspor og steder, hvor vandet løber eller samler sig. Et læhegn kan bremse overfladisk afstrømning og optage næringsstoffer, men placeringen skal bygge på vandets faktiske bevægelse i landskabet.

Jordbund. Undersøg jordtype, fugtighed, pH, komprimering og roddybde. Grav gerne jordprofiler flere steder langs det planlagte forløb. Forholdene kan ændre sig betydeligt over få hundrede meter.

Drift og logistik. Indtegn maskinbredder, vendearealer, porte, markveje, vandingsanlæg og adgang til høst eller beskæring. Beregn pladsen ud fra det voksne læhegn – ikke kun de nyplantede rækker.

Eksisterende natur. Undersøg, hvor et nyt hegn kan forbinde skovbryn, gamle hegn, vandhuller og andre levesteder. Et sammenhængende netværk får større økologisk værdi end isolerede beplantninger.

Brug historiske luftfotos som supplement. De kan vise tidligere hegn, gamle markskel, fugtige områder og landskabelige strukturer, som stadig påvirker jord og vand.

3. Afklar regler og støtte, før du planter

Placering af et læhegn kan påvirke arealets støtteberettigelse, anvendelseskategori og fremtidige råderum. Afklar derfor reglerne, før du bestiller planter eller udfører jordarbejde.

Undersøg blandt andet:

om hegnet placeres i eller langs et ejendomsskel
om der findes beskyttede sten- eller jorddiger
om arealet rummer eller grænser op til § 3-beskyttet natur
om der gælder bygge-, skov-, sø- eller åbeskyttelseslinjer
om arealet ligger i Natura 2000, fredning eller et kulturhistorisk interesseområde
om der er dræn, kabler, rør eller andre ledninger
om beplantningen påvirker oversigtsforhold ved veje og overkørsler
hvordan arealet skal anmeldes i Fællesskema og Internet Markkort
om et bredt plantebælte kan blive betragtet som skov eller anden natur

Kontrollér registreringerne i Danmarks Arealinformation og kontakt kommunen, hvis der er tvivl om naturbeskyttelse, diger, fredning, skovrejsning eller planforhold. Ledninger bør undersøges gennem Ledningsejerregistret.

Hvis hegnet skal stå i eller tæt på skel, bør placering, ejerskab og fremtidig pleje aftales skriftligt med naboen. Hegnsloven skelner mellem fælleshegn i skel og egne hegn på egen jord.

Lav et realistisk budget

Budgettet bør omfatte mere end indkøbsprisen på planterne:

rådgivning og projektering
kortlægning og myndighedsafklaring
jordprøver og jordforberedelse
planter og reserveplanter
fragt og midlertidig opbevaring
maskin- eller håndplantning
muld, flis eller andet dækmateriale
hegn og plantebeskyttelse
vandingsudstyr og vand
renholdelse i mindst tre år
efterplantning
beskæring og udtynding
eventuelt tabt dækningsbidrag fra arealet
udstyr til høst eller håndtering af biomasse

Medregn også værdien af eget arbejde. Et billigt anlæg kan blive dyrt, hvis plejen ikke er finansieret, og en stor del af planterne skal genplantes.

Landbrugsstøtte og småbiotoper – status 2026

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser, at nye læhegn kan etableres som småbiotoper på landbrugsarealer. Småbiotoper skal tegnes særskilt ind i Internet Markkort, og mulighederne afhænger af, om arealet anvendes under GLM 10, midlertidig ekstensivering eller alene grundbetaling.

Vilkårene er ikke ens. Under nogle ordninger skal formålet være biodiversitet og ikke produktion, mens landbrugsaktiviteter kan være tilladt under andre. Et produktionshegn med eksempelvis nødder, frugt, foder eller biomasse kan derfor ikke uden videre anmeldes på samme måde som et ikke-produktivt biodiversitetshegn. Læs de aktuelle regler for småbiotoper og vejledningen til ansøgningsrunden 2026, og få en konkret afklaring, inden projektet indberettes.

Ved brede beplantninger skal du desuden være opmærksom på reglerne om skov og anden natur. Beplantede arealer over 0,5 hektar kan i visse tilfælde kræve anmeldelse til kommunen, og skov defineres som hovedregel ud fra både areal, bredde og den forventede bevoksning. Se styrelsens vejledning om rydningspligt, genopdyrkningsret og etablering af skov eller anden natur.

OBS – KONTROLLERET SEPTEMBER 2026

Støtteordninger og indberetningsregler ændres løbende. Kontrollér derfor altid årets vejledninger hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Brug ikke ældre tilskudsvejledninger som grundlag for en investering.

4. Placér hegnet efter vind, sol og arbejdsgange

Et læhegn giver den kraftigste beskyttelse, når det ligger omtrent på tværs af den vindretning, der skal bremses. I praksis skal denne orientering afvejes mod markernes form, ejendomsgrænser, terræn, solindfald og kørselsretninger.

Lævirkningen breder sig over en afstand, der afhænger af hegnets højde, tæthed og omgivelserne. Et højt hegn påvirker derfor et større areal end et lavt hegn. Til gengæld kan høje træer også give længere skygger og større konkurrence tæt på hegnet.

En forskningssyntese af 60 undersøgelser fandt i gennemsnit lavere afgrødeudbytte i zonen nærmest læhegnet, men et mindre udbytteløft længere inde på marken. Afvejningen afhænger blandt andet af hegnets højde og bredde samt markens dimensioner. Læs forskningssyntesen om læhegn, udbytte og økosystemfunktioner.

Placeringen bør derfor vurderes på hele marken:

Hvor vil læzonen få størst produktionsmæssig betydning?
Hvor falder skyggen i vækstsæsonen?
Kan hegnet placeres ved ukurante hjørner eller eksisterende markskel?
Kan det forbedre foldinddeling eller adgangsveje?
Kan det forbindes med andre læhegn eller naturarealer?
Er der plads til både den voksne krone, en randzone og drift med maskiner?
Kan hegnet plejes og høstes uden at køre gennem stående afgrøder?

På skrånende marker kan et hegn langs højdekurver eller strategiske strømningsveje bidrage til at bremse overfladisk afstrømning. Placeringen må samtidig respektere dræn og naturlige afløb, så vand ikke presses mod bygninger eller skaber utilsigtet vandmætning.

5. Vælg læhegnets opbygning

Et læhegn kan bestå af én række eller udvikles som et bredt plantebælte. Flere rækker giver bedre mulighed for at kombinere høje træer, mellemhøje buske, lave randarter og produktive planter.

Som praktisk udgangspunkt kan typerne opdeles således:

Énrækket hegn optager lidt plads og kan passe langs smalle markskel. Det er samtidig sårbart over for planteudfald og giver begrænset mulighed for lagdeling.

Trerækket hegn kan udvikle et lavt lag, et mellemlag og en højere kerne. Det giver en robust lævirkning på relativt begrænset plads.

Fem- eller flerrækket plantebælte giver plads til større artsvariation, produktive træer, en egentlig indre struktur og brede randzoner. Det kan nærme sig et lineært skovlandbrug eller et smalt skovbryn.

Dansk praksis anvender ofte tre eller flere rækker. Skovdyrkerne angiver som typiske spænd 1,2–2 meter mellem rækkerne og 1–1,5 meter mellem planterne i rækken, men understreger, at afstanden afhænger af formål og vedligeholdelse. Se Skovdyrkernes vejledning om levende hegn.

Disse mål er et udgangspunkt – ikke en opskrift. Den endelige afstand skal passe til arternes voksne størrelse og til den maskine eller metode, der skal bruges til renholdelse, pleje og høst.

Skab en vindfiltrerende struktur

Et effektivt læhegn bør som udgangspunkt være gennemtrængeligt for en del af vinden. Hegnet skal filtrere luftstrømmen frem for at fungere som en massiv væg. Variation i højde og tæthed kan give en roligere vindprofil og mindske turbulens.

En klassisk opbygning består af lave og vindstærke buske mod den udsatte side, højere buske og træer i midten og en lavere overgang mod læsiden. Opbygningen skal tilpasses sol, vind og de funktioner, hegnet skal levere.

Tegn både et tværsnit og en planteplan. Tværsnittet viser hegnets forventede højde og bredde som voksent. Planteplanen viser hver art og placeringen af de enkelte planter eller artsgrupper.

6. Vælg arter efter voksested og funktion

Artsvalget skal begynde med jordbund, fugtighed, vind og lokalitet. Først derefter vælges arter efter blomstring, frugtsætning, lævirkning eller produktion.

Et robust hegn bør indeholde flere arter med forskellige egenskaber. Det reducerer risikoen for, at sygdomme, skadedyr eller ekstreme vejrforhold svækker hele hegnet på én gang. Variation i blomstring og frugtsætning forlænger samtidig perioden med føde til bestøvere, fugle og andre dyr.

Nedenstående arter er eksempler og skal ikke opfattes som en færdig blanding:

Lag og funktion	Eksempler på arter
Langlivede træer og øvre struktur	stilkeg, vintereg, småbladet lind, avnbøg, navr, fuglekirsebær og røn
Mellemlag og blomstring	hassel, hvidtjørn, kvalkved, benved, almindelig hæg, tørst og hyld
Lavt, tæt bundlag	slåen, hunderose, æblerose, dunet gedeblad og lave pilearter
Fugtig eller tung jord	rødel, pil, kvalkved, almindelig hæg og tørst
Tørre og vindudsatte forhold	eg, navr, hvidtjørn, slåen, hunderose og røn
Midlertidige ammetræer	rødel, birk, pil og andre hurtigtvoksende, lokalt egnede arter
Spiselig produktion	hassel, hyld, æble, pære, blomme, kirsebær samt valnød og ægte kastanje på egnede lokaliteter
Foderløv og biomasse	pil, lind, hassel, poppel og el, tilpasset dyr og driftsform

Til naturorienterede læhegn bør hjemmehørende og egnskarakteristiske arter udgøre grundstrukturen. De har etablerede relationer til lokale insekter, svampe og andre organismer. Produktive sorter og andre veldokumenterede arter kan integreres, hvor høst er et mål.

Styrelsens artsvejledning Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger giver beskrivelser af en række arters voksesteder og funktioner. Kontrollér desuden den aktuelle liste over invasive arter, og undgå arter, der kan sprede sig problematisk til naturarealer.

Fordel arterne i genkendelige grupper

En fuldstændig skiftevis blanding kan blive vanskelig at overskue og pleje. Fordel i stedet mange af arterne i små, uregelmæssige grupper. Det gør dem lettere at genkende, beskære og høste, samtidig med at hegnet bevarer variationen.

Lad ikke én art dominere hele hegnets længde. Sørg især for, at den øvre struktur ikke bliver afhængig af én træart. Indbyg også plads til naturlig foryngelse og senere udskiftning.

8. Vælg sundt plantemateriale

Små barrodsplanter er ofte økonomiske og kan etablere sig hurtigt, fordi forholdet mellem rod og top er gunstigt. Større planter giver en hurtigere synlig effekt, men koster mere og kræver mere transport, vanding og beskyttelse.

Vælg planter med:

et friskt og forgrenet rodsystem
ubeskadiget bark og stamme
vækstform, der passer til artens funktion
dokumenteret art og sort
egnet proveniens
frihed for alvorlige sygdomme og skadedyr

Planternes rødder må ikke tørre ud mellem levering og plantning. Opbevar barrodsplanter køligt, skyggefuldt og fugtigt. Åbn kun de bundter, der kan plantes umiddelbart, og dæk resten til.

Bestil plantematerialet i god tid. Ved større og artsrige projekter kan levering kræve planlægning en sæson eller mere i forvejen.

9. Forbered jorden uden at efterlade den bar

Unge træer og buske skal først og fremmest beskyttes mod konkurrence fra kraftige græsser og flerårigt rodukrudt. Begynd derfor forberedelsen inden plantningen.

På dyrket jord kan forløbet være:

Kortlæg flerårigt ukrudt og problemarter.
Reducér konkurrencen med målrettet mekanisk behandling, afgræsning eller en konkurrencedygtig forafgrøde.
Undersøg jorden for komprimerede lag.
Løsn kun jorden, hvor en jordprofil viser et reelt problem.
Etablér et jævnt plantebed, som plantemaskinen eller håndplantningen kan arbejde i.
Planlæg et permanent plantedække mellem rækkerne og en konkurrencereduceret zone omkring hver plante.

Omfattende jordbearbejdning er ikke et mål i sig selv. Behandlingen skal skabe rodadgang og reducere konkurrencen med færrest mulige indgreb. Dyb løsning bør følge konstateret komprimering og udføres, når jorden er tør nok til at bryde – ikke smøre – jordstrukturen.

Et lavt plantedække mellem rækkerne kan beskytte jorden mod erosion og give føde til insekter. Det skal være muligt at styre dækket, så det ikke overtager vand og næringsstoffer fra de unge vedplanter.

10. Plant på det rigtige tidspunkt

Barrodsplanter plantes i hvileperioden efter løvfald og før knopbrydning. Efterår og tidligt forår kan begge fungere. Jordens tilstand og den efterfølgende vandforsyning er vigtigere end kalenderdatoen.

Efterårsplantning giver rødderne mulighed for at etablere kontakt med jorden før foråret og passer ofte godt på veldrænede jorde. På tunge, våde eller meget kolde jorde kan forårsplantning være mere sikker. Undgå plantning i frossen, vandmættet eller stærkt udtørret jord.

Sådan plantes barrodsplanter

Hold rødderne fugtige og beskyttet mod sol og vind.
Lav en åbning, der giver plads til hele rodsystemet.
Beskær kun døde eller beskadigede roddele.
Placér rødderne naturligt og nedadrettet uden at bøje dem opad.
Sæt rodhalsen omtrent i niveau med den omgivende jord.
Luk jorden tæt omkring rødderne, så der ikke efterlades store luftlommer.
Tryk jorden tilstrækkeligt fast til at sikre kontakt uden at skabe en hårdt komprimeret overflade.
Vand grundigt efter plantningen, hvis jorden ikke allerede er tilstrækkeligt fugtig.

Planter, der sættes for dybt, kan få iltfattige rodforhold og råd ved rodhalsen. Planter, der sættes for højt, risikerer udtørring. Kontrollér derfor plantedybden løbende – også ved maskinplantning.

Tilfør ikke rutinemæssigt stærk gødning i plantehullet. Målet er en balanceret etablering af rødder og top. Eventuelle mangler bør håndteres ud fra jordbund, plantevækst og konkrete analyser.

11. Beskyt jorden omkring planterne

De første år er konkurrencen fra græs og kraftige urter en af de største trusler mod etableringen. Hold derfor en zone på omtrent 0,5–1 meter omkring planterne fri for stærkt konkurrerende vegetation.

Det kan gøres med:

organisk flis
halm eller andet lokalt organisk materiale
mekanisk renholdelse
håndlugning
kontrolleret, lavt plantedække
robuste planteplader med en klar plan for kontrol og fjernelse

Et lag flis kan dæmpe ukrudt, beskytte jordoverfladen og tilføre organisk materiale. Hold flisen fri af selve stammen, så barken ikke står konstant fugtig. Kontrollér samtidig, om tykke dæklag skaber skjul for mosegrise eller andre gnavere.

Undgå at lade hele arealet stå som bar jord gennem flere år. Mellem rækkerne kan et lavt og styrbart plantedække beskytte jorden og begynde udviklingen af læhegnets urtezone. Den blomstrende rand kan udvides, når træer og buske er kommet sikkert i vækst.

12. Hav en vandingsplan klar

Nyplantede træer og buske har endnu ikke adgang til et stort jordvolumen. En tør periode i den første vækstsæson kan derfor give omfattende planteudfald.

Planlæg vandforsyningen, før der plantes:

Hvor kommer vandet fra?
Kan en tankvogn eller vandingsslange komme frem?
Hvilke dele af hegnet tørrer først ud?
Hvordan kontrolleres fugtigheden i rodzonen?
Hvem reagerer, hvis en tørkeperiode opstår?

Vand hellere grundigt, så hele rodzonen fugtes, end ofte og overfladisk. Behovet afhænger af jordtype, planteart, plantestørrelse, nedbør og tidspunkt. Kontrollér jorden fysisk frem for alene at vurdere overfladen.

13. Beskyt mod dyr og mekaniske skader

Husdyr, råvildt, harer og gnavere kan beskadige unge planter gennem bid, fejning, barkgnav eller nedtrampning.

På husdyrbedrifter bør hegnet beskyttes med et permanent eller flytbart hegn i en afstand, hvor dyrene hverken kan nå stammerne eller presse beplantningen sammen. Afstanden skal beregnes efter dyreart, hegnstype og læhegnets forventede bredde.

Individuelle plantebeskyttere kan bruges målrettet, hvor risikoen er stor. De skal kontrolleres jævnligt, så de ikke skader planten, skjuler problemer eller efterlades som plast i landskabet. Fjern eller genbrug dem, når de ikke længere er nødvendige.

Markér hegnets ender, porte og hjørner tydeligt, så planter ikke påkøres under markarbejde. Indbyg vende- og adgangsforhold fra begyndelsen.

Risiko	Mulig beskyttelse	Hvad der skal kontrolleres
Harer og kaniner	Individuelle net, spiraler eller rør med passende højde og maskestørrelse	Gnav ved jordoverfladen, sammenfaldne net og vegetation inde i røret
Rådyr og andre hjorte	Høje individuelle beskyttere, robuste bure, vildthegn eller bestandsregulering	Beskytterens højde, fejning, bid over kanten og skader på hegnet
Mus og mosegrise	Fri stammezone, styring af tæt vegetation og målrettet beskyttelse	Gange, barkgnav og skjul under tykt jorddække
Husdyr	Solidt, synligt hegn eller træbeskyttere der sikrer tilstrækkelig afstand til stammen og plantens fremtidige krone	Nedtrampning, gnubning, bid gennem hegnet og strømsvigt
Maskiner	Markering, kørefaste spor, værn og klare instruktioner	Påkørsel, barkskader, jordpakning og overlap fra slåning eller sprøjtning

14. Plej intensivt i de første år

Læhegnet passer ikke sig selv i etableringsfasen. De første tre til fem år skal opfattes som en aktiv kulturperiode.

HUSK

Et læhegn er ikke færdigetableret, fordi planterne er kommet i jorden. Etableringen er først lykkedes, når hegnet har en sammenhængende struktur, et fungerende bundlag og en artssammensætning, der kan udvikle sig videre med almindelig pleje.

Første vækstsæson

Kontrollér planteoverlevelse, jordfugtighed, ukrudtskonkurrence, vildtskader og plantedybde. Ret skæve planter op, og reparér hegn og beskyttelse. Registrér udfald, mens arterne stadig kan identificeres.

Andet år

Erstat døde planter tidligt i sæsonen. Fortsæt konkurrencestyringen og vand ved behov. Undersøg, om nogle arter tydeligt mistrives på bestemte dele af strækningen. Gentagne udfald samme sted peger ofte på jord, vand, vind eller vildttryk – ikke blot på en dårlig plante.

Tredje til femte år

Begynd forsigtigt at forme hegnet. Fjern beskadigede grene, skab plads omkring de vigtigste bestandstræer, og vurder, om tætheden udvikler sig som planlagt. Opbyg en tæt bund uden at lukke alt lys ude.

Fjerde til ottende år

Hurtigtvoksende ammetræer kan nu begynde at konkurrere med de langsommere, blivende arter. Skovdyrkerne angiver typisk, at ammetræer fjernes efter cirka fire til otte år, afhængigt af udviklingen. Læs mere om ammetræer og pleje.

Fjern dem gradvist og i sektioner. Pludselig fjernelse af hele den beskyttende struktur kan udsætte de øvrige planter for vind og skabe store åbninger.

15. Udvikl hegnet gennem zoneret pleje

Når hegnet er etableret, skal plejen fastholde dets funktioner. Et læhegn, der aldrig forynges, kan blive åbent i bunden, mens et hegn, der skæres hårdt tilbage i hele sin længde, midlertidigt mister lævirkning, blomstring, frugtsætning og levesteder.

Opdel derfor hegnet i plejesektioner. Beskær, stævn eller udtynd én del ad gangen, så der altid findes modne, blomstrende og tætte partier andre steder.

Plejen kan omfatte:

selektiv udtynding i trælaget
foryngelse af buske ved stævning
sidebeskæring af hensyn til maskiner
fjernelse af syge eller ustabile træer
bevarelse af enkelte gamle træer og dødt ved, hvor det er sikkert
høst af frugt, nødder, foderløv eller biomasse
supplering af åbne partier
udvikling af en blomstrende urtezone

På landbrugsarealer i markblok gælder der regler for beskæring af træer og buske i fuglenes yngleperiode. Større beskæringsarbejder bør planlægges uden for perioden 15. marts til 31. juli, og årets regler bør kontrolleres i den gældende vejledning om konditionalitet.

16. Følg udviklingen

En enkel registrering gør det muligt at opdage problemer tidligt og dokumentere læhegnets udvikling.

Registrér én gang om året:

overlevelsesprocent og antal huller
højde og bredde
udvikling af bund-, mellem- og trælag
skader fra tørke, frost, dyr eller maskiner
behov for vanding og arbejdstimer
blomstrings- og frugtsæson
høstede produkter
synlige erosionsspor og vandbevægelse
jordfugtighed på læ- og vindsiden
forekomst af udvalgte bestøvere, fugle eller nyttedyr

Tag billeder fra de samme faste punkter hvert år. Supplér gerne med jordprøver eller spadeprøver før etablering og efter nogle år. Dermed kan udviklingen i jordstruktur, organisk materiale og biologisk aktivitet følges.

Arbejdskalender

Tidspunkt	Opgave
12–18 måneder før plantning	Definér formål, kortlæg bedriften og afklar regler
6–12 måneder før	Udarbejd planteplan, budget og plejestrategi
Forår og sommer før	Undersøg jord, vand, ukrudt og vildttryk
Sensommer og efterår før	Forbered plantearealet og bestil plantemateriale
Efter løvfald eller tidligt forår	Plant under egnede jord- og vejrforhold
Første forår og sommer	Kontrollér fugt, ukrudt, beskyttelse og planteoverlevelse
Efterår år 1	Registrér udfald og bestil erstatningsplanter
År 2–3	Efterplant, styr konkurrerende vegetation og begynd formning
År 4–8	Udtynd gradvist ammetræer og udvikl lagdelingen
Herefter	Plej og høst i sektioner, og følg hegnets langsigtede funktion

Læs også

Læhegn – levende infrastruktur i det regenerative jordbrug
Blomsterstriber og funktionel biodiversitet (kommende artikel)
Skovlandbrug
Design efter dine maskiner
Gem, recirkuler og opbyg ressourcerne