Holistisk Planlagt Afgræsning begynder med et overblik over dine arealer, dyr og muligheder. Herfra opbygger du et system, hvor græsning og restitution tilpasses planternes vækst, jordens tilstand og dyrenes behov.
Denne guide hjælper dig fra de første overvejelser til praktisk drift. Du kan tage udgangspunkt i én dyregruppe på dine egne marker, kombinere flere dyrearter eller samarbejde med andre landmænd. Træer, læhegn og flerårige afgrøder kan indgå i designet fra starten.
Begynd i et omfang, hvor du kan følge udviklingen og justere undervejs. Erfaringerne fra den første sæson bliver grundlaget for at forbedre og udvide systemet.
Læs om dyrkningsmetoden: Holistisk Planlagt Afgræsning
Oversigt
- Afklar dine mål og begynd i et overskueligt omfang
- Få overblik over arealer, dyr og muligheder for fælles græsning
- Design systemet – folde, træer og adgang for maskiner
- Udarbejd din græsningsplan
- Gør hegn, vand og adgangsveje klar
- Forbered dyrene og de daglige rutiner
- Dyretæthed og belægningsgrad i praksis
- Dyrenes tramp og jordens bæreevne
- Vurder græsset og tilpas foldstørrelse og flytninger
- Samgræsning – flere dyrearter i samme system
- Tilpas græsningen gennem sæsonen
- Forlæng græsningssæsonen med stockpiling og vintergræsning
- Følg resultaterne og forbedr systemet
1. Afklar dine mål og vælg et overskueligt udgangspunkt
Start med at beskrive, hvad du vil opnå. Måske ønsker du at reducere foderomkostningerne, forbedre græsmarkernes tilstand, forlænge græsningssæsonen eller få en mere overskuelig arbejdsdag. Måske skal græsningen også understøtte bestemte naturværdier.
Vælg nogle få mål, som du kan følge. Det kan være arbejdstid til pasning og flytninger, forbrug af supplerende foder, dyrenes tilvækst eller udviklingen i plantedække og bare jordpletter.
Vælg derefter en dyregruppe og et startareal, hvor adgang, vand og tilsyn er forholdsvis enkle. Brug så vidt muligt eksisterende græsmarker og udstyr. Behovet for ændringer i vegetationen kan vurderes, efterhånden som du ser, hvordan den reagerer på den nye græsning.
Startarealet skal være stort nok til, at dyrene kan få tilstrækkeligt foder, mens de øvrige dele restituerer. Et lille forsøgsareal kan derfor kræve, at dyrene også har adgang til andre arealer uden for forsøget.
Din første opgave: Vælg startareal, dyregruppe og tre forhold, du vil følge gennem sæsonen.
2. Kortlæg arealer, dyr og samarbejdsmuligheder
Find et luftfoto eller markkort og markér eksisterende hegn, låger, vandforsyning, adgangsveje, træer og læhegn. Tegn også våde lavninger, stejle partier, tørre områder og steder, hvor dyrene typisk samles.
Gå arealerne igennem. Undersøg vegetationens sammensætning, jordens bæreevne og mulige flaskehalse. En passage kan se bred ud på kortet, men være vanskelig at bruge med en flok dyr eller en vandvogn.
Registrér naturhensyn og de rammer, der gælder for arealerne. En produktionsmark, et naturareal og en mark med særlige aftaler kan kræve forskellig drift. Mulighederne for ny beplantning eller senere omlægning bør være afklaret, inden de indgår som forudsætninger i designet.
Sæt samtidig tal på besætningen: antal dyr, størrelse, alder og produktionsstadium. Malkekøer, voksende ungdyr og køer uden kalv ved siden har forskellige foderbehov. Ved samgræsning skal hver dyregruppe indgå i overblikket.
Undersøg mulighederne for fælles græsning
Tal med naboer, inden du fastlægger systemet. Nærliggende arealer kan måske indgå i en fælles græsningsplan, selv om de har forskellige ejere.
Samarbejdet kan bestå i, at én besætning afgræsser flere ejendomme, at egnede dyregrupper samles, eller at I deler planlægning, udstyr og arbejdsopgaver. Færre flokke kan give mindre dobbeltarbejde med flytninger og tilsyn, mens større afstande og transport kan trække den anden vej.
Overvej også, om en fælles græsningsansvarlig kan stå for driften. Det kan gøre samarbejdet relevant for jordejere, der ønsker græsningens virkninger, men ikke selv har tid til den daglige pasning.
Aftal rammerne fra starten
Beskriv, hvem der stiller arealer, dyr og udstyr til rådighed, og hvem der har ansvar for tilsyn, flytninger og beslutninger undervejs.
Aftal fordeling af udgifter og indtægter, mål for arealerne og håndtering af tørke, fodermangel eller behov for at afslutte samarbejdet.
Hvis dyr fra flere besætninger skal gå sammen, skal sundhedsforhold og relevante krav til flytning og registrering være afklaret før sammenblanding.
3. Vurder dyretætheden og belægningsgrad
Hvor mange dyr skal der være i folden? Svaret afhænger af, hvor længe de skal være der, hvor meget egnet foder der er, og hvilken påvirkning du ønsker.
Dyretæthed beskriver dyrenes samlede levendevægt på det areal, de aktuelt har adgang til. Belægningsgrad beskriver dyreholdet i forhold til det samlede græsningsareal over en angivet periode. Brug gerne kg levendevægt pr. hektar, og oplys altid både areal og periode.
En høj dyretæthed kan derfor godt indgå i et system med en moderat samlet belægningsgrad. Du samler dyrene kortvarigt på en lille del af arealet, mens resten får ro.
Høj tæthed kræver rettidig flytning
Gabe og Paul Brown beskriver på Brown’s Ranch brug af omkring 700.000 pund levendevægt pr. acre, svarende til cirka 785.000 kg pr. hektar, ved deres intensive mob grazing. De beskriver samtidig flytning af ungdyr tre til syv gange dagligt og større folde, når de ønsker færre flytninger. Det illustrerer, hvor tæt dyretæthed og arbejdsrutiner hænger sammen. Brown’s Ranch – Grazing.
Sådanne tætheder er et specialiseret managementgreb. De kan ikke overføres direkte til en dansk græsmark eller bruges som mål for opstarten.
Høj momentan tæthed er ikke i sig selv ensbetydende med dårlig dyrevelfærd, men et kort ophold sikrer heller ikke automatisk god velfærd. Dyrene skal kunne æde tilstrækkeligt, komme til vand, bevæge sig og hvile. Vurder også konkurrence, varmebelastning og mulighederne for mindre eller lavere rangerende dyr.
Hvis flokken bliver urolig, dyr gentagne gange fortrænges fra vand eller foder, eller der mangler plads til hvile, skal indretning eller tildeling ændres med det samme. Følg desuden huld, tilvækst eller ydelse over tid.
Det er en god ide både at beregn tætheden i den eneklte fold og belægningen på det samlede sæsonareal. Notér opholdstid, fodergrundlag og dyrenes respons sammen med tallene.
Samme besætning, forskellig tæthed
En besætning på 50 dyr à 600 kg har en samlet levendevægt på 30.000 kg.
På en fold på 1 hektar er dyretætheden 30.000 kg levendevægt/ha. På 0,25 hektar er den 120.000 kg/ha.
Har besætningen samlet 50 hektar til rådighed gennem græsningssæsonen, svarer det til 600 kg levendevægt pr. hektar af sæsonarealet, forudsat uændret dyretal og vægt.
Den mindre fold giver en kraftigere koncentration af dyrene, men også mindre foder pr. tildeling. Foldstørrelse og opholdstid skal derfor ændres sammen. Tallene er et regneeksempel, ikke anbefalede belægninger.
Tommelfingerregler til forskellige græsningsformål
| Græsningsform | Praktisk udgangspunkt | Det vigtigste at styre efter |
|---|---|---|
| Produktionsgræs til kødkvæg og ungdyr | Beregn tildelingen ud fra optageligt foder og ønsket opholdstid. Begynd med en flyttefrekvens, du sikkert kan gennemføre. | Foderoptag, tilvækst, efterladt bladareal og restitution. Øg først tætheden, når driften fungerer. |
| Malkekvæg og andre dyr med høje foderkrav | Prioritér adgang til rigeligt, let tilgængeligt foder og vand. | Foderkvalitet, ædetid og produktion. Begræns ikke optaget for at opnå mere nedtrampning. |
| Kortvarig, målrettet påvirkning af grov vegetation | Afprøv på et mindre område med tæt observation og mulighed for hurtig flytning. | Om den ønskede vegetation påvirkes, mens dyrene stadig får egnet foder, og jorden tåler belastningen. |
| Naturpleje med biodiversitet som hovedmål | Tilpas dyrehold og græsningsperiode til naturtypen og de arter, der skal fremmes. | Blomstring, vegetationsvariation og bevarelse af levesteder. Høj tæthed er ikke et generelt naturplejemål. |
| Vintergræsning og våde arealer | Lad bæreevne, hvileforhold og foderkvalitet begrænse tildelingen. Hav alternative arealer klar. | Optrædning, trafik ved vand og låger samt dyrenes huld og komfort. |
| Samgræsning | Medregn alle dyregruppers foderbehov og samlede påvirkning. | At hver art får passende foder, og at en efterfølgende gruppe ikke afgræsser den nye genvækst. |
Et pejlemærke for naturgræsning
For naturnær græsning angiver et fagligt notat fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet 70–250 kg levendevægt pr. hektar som et relevant interval i varierede naturlandskaber. For dyr på 600 kg svarer det omtrent til ét dyr pr. 2,4–8,6 hektar. Det konkrete niveau afhænger blandt andet af arealets produktivitet. DCE – Fagligt grundlag for naturløfter for Friland oksekød.
Intervallet vedrører en naturnær græsningsform med lang sæson og uden tilskudsfodring på naturarealet. I notatets kriterier er det ikke et årsgennemsnit, som kan omsættes til tilsvarende højere sommerbelægning. Det er heller ikke en standard for produktionsgræs eller en anbefaling til små HPA-folde.
Ved sæsongræsning og målrettede naturplejeindsatser skal dyreholdet vurderes særskilt. Flyt eller reducer dyreholdet, hvis fodergrundlaget eller dyrenes trivsel kræver det.
Lad foder og opholdstid bestemme startniveauet
Den mest brugbare tommelfingerregel på produktionsarealer er at beregne foldstørrelsen fra foderbehovet og derefter beregne den dyretæthed, det giver.
Hvis samme flok får halvt så stort et areal med tilsvarende vegetation, fordobles tætheden, mens fodermængden i tildelingen omtrent halveres. Opholdstiden må derfor som udgangspunkt også forkortes. Den samlede fodertildeling over døgnet skal fortsat passe til behovet.
En højere tæthed skaber ikke ekstra foder her og nu. Muligheden for at holde flere dyr gennem sæsonen skal bygge på dokumenteret foderproduktion og en tilstrækkelig reserve.
Dyrenes tramp og jordens bæreevne
Mange dyr på et lille areal kan give anledning til bekymring for jordpakning. Den aktuelle dyretæthed skal imidlertid vurderes sammen med jordens fugtighed, plantedækket, opholdstiden og dyrenes bevægelser.
Tramp kan bringe planterester i kontakt med jordoverfladen og bidrage til et beskyttende plantedække. På våd og sårbar jord kan samme påvirkning give optrædning og sammenpresning af jordens porer. Målet er at udnytte dyrenes påvirkning, samtidig med at jordstrukturen beskyttes.
Michael Kjerkegaard, der gennem mange år har arbejdet med Holistisk Planlagt Afgræsning, oplever ikke jordpakning som et problem i sin drift. Hans erfaring er relevant for landmænd, der overvejer metoden, og viser værdien af at se på, hvordan græsningen fungerer under konkrete forhold. Erfaringen skal forstås som en observation fra hans bedrift.
4. Design et sammenhængende græsningssystem
Tegn den overordnede indretning, før du etablerer permanente hegn og vandinstallationer.
Designet skal gøre det let at tildele nyt græs, beskytte genvæksten og flytte dyrene roligt. Arbejd med en stabil ramme af yderhegn og adgangsforhold, mens den indre foldinddeling så vidt muligt kan ændres med mobile hegn.
Foldene behøver ikke være lige store. Jordbund, vegetation, skygge og vækst kan variere, og et ensartet areal giver derfor ikke nødvendigvis en ensartet fodermængde.
Tænk vandforsyningen ind sammen med foldene. Dyrene skal kunne nå vand uden gentagne gange at krydse arealer, der restituerer. Placér låger og passager, så du begrænser trængsel og trafik på sårbar jord. Indtegn også steder til håndtering, læsning og midlertidig adskillelse af dyr.
Hvis flere dyrearter skal indgå, skal designet kunne håndtere deres forskellige behov. Overvej allerede her, om de skal gå sammen eller i adskilte grupper.
Du kan med fordel både tegne det langsigtede system og den første etape, du vil etablere.
Integrér træer, læhegn og silvopasture
Eksisterende træer og læhegn kan være et udgangspunkt for læ, skygge og variation. Nye træer kan indgå i rækker, grupper eller langs markskel.
Når træer, foderproduktion og græssende dyr bevidst integreres på samme areal, kaldes det silvopasture. Træerne kan have flere funktioner, eksempelvis skygge, træproduktion eller egnede foderressourcer. Samspillet kræver planlægning og beskyttelse af træerne. USDA National Agroforestry Center.
Vælg beplantningens funktion, før du vælger arter og placering. Tag højde for træernes fremtidige kroner, lys til undervegetationen og plads til hegn og adgang. Unge træer skal beskyttes mod bid, barkskader og gnubning.
Fordel om muligt skygge og opholdsmuligheder, så hele flokken ikke behøver at samles på ét lille sted. Planlæg også en midlertidig løsning, mens nye træer vokser til.
Læs mere: Skovlandbrug og design af træer i dyrkningssystemet
OBS · Design til både græsning og dyrkning
Overvej, om striberne mellem træerne over tid også skal kunne bruges til korn eller markedshave. Et fleksibelt skovlandbrug kan rumme flerårige græsningsfaser og perioder med enårige afgrøder, hvor arealets rammer tillader det.
Tilpas den frie dyrkningsbredde til maskinernes arbejdsbredder. Indregn træernes fremtidige størrelse, beskyttelseszoner, frihøjde og plads til at vende. Afstanden mellem stammerne er ikke det samme som den bredde, maskinerne reelt kan udnytte. University of Missouri – design af alley cropping.
En græsningsfase kan bidrage til at opbygge jordstruktur og biologisk aktivitet. Ved overgangen til enårige afgrøder skal dette forvaltes med skånsom jordbearbejdning, plantedække og afgrøder, der kan udnytte frigivne næringsstoffer. Indret hegn og vand, så de fungerer med skiftende anvendelser.
5. Udarbejd din første græsningsplan
Brug kortet til at lave en første plan for, hvordan dyrene skal bevæge sig gennem arealerne. Giv marker eller faste delområder entydige navne, så plan og observationer kan sammenholdes.
Planen skal forbinde dyrenes foderbehov med den tilgængelige vegetation og den restitution, arealerne har brug for. Markér også perioder med særlige hensyn: kælvning eller læmning, slæt, blomstring, frøsætning og opsparing af græs til senere.
Indarbejd en foderreserve og muligheder for at ændre driften. Hvis væksten svigter, skal du kunne se, hvilke andre arealer eller foderressourcer du kan bruge.
Den første plan er et udgangspunkt, som justeres efter observationer. Hvis den viser, at der mangler vandadgang, græsningsareal eller praktiske flyttemuligheder, skal designet tilpasses, inden du investerer yderligere.
Læs mere: Græsningsplanen som managementværktøj →
Her gennemgås sæsonplan, foderbudget, restitution, stockpiling og løbende omplanlægning.
Din næste opgave: Skitsér det første græsningsforløb og beslut, hvilke observationer der skal udløse en ændring.
6. Etabler hegn, vand og adgang
Etablér først den infrastruktur, der skal gøre opstarten sikker og overskuelig: et egnet yderhegn, en driftssikker vandforsyning og brugbare adgangsforhold.
Brug mobile hegn til at afprøve den indre inddeling. Det gør det lettere at ændre tildelingen, når du får erfaring med græsvækst og dyrenes foderoptag. Et baghegn kan være nødvendigt for at holde dyrene væk fra allerede afgræssede områder og beskytte genvæksten.
Vandforsyningen skal fungere ved det mest krævende tappested og kunne følge med, når mange dyr drikker. Afprøv den i praksis. Placér kar, så også mindre eller lavere rangerende dyr kan komme til, og så underlaget kan tåle trafikken.
Tilpas hegn til alle de dyr, der skal bruge arealet. Et hegn, der fungerer til voksent kvæg, er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til får eller lam.
Et enkelt udgangspunkt
Opstarten kræver typisk et egnet yderhegn, flytbart hegn med pæle og tromler, en passende strømgiver med jordforbindelse, en hegnstester og en fungerende vandløsning.
Supplér med et markkort, en enkel registrering og adgang til udstyr til håndtering af dyrene. Vælg løsninger, der passer til dyrearterne og kan udvides efter behov.
Husk at afprøv hegn, vand og den første flytterute, før dyrene sættes ind.
7. Gør dyr og mennesker klar
Tilvæn dyrene til de hegn og rutiner, de skal møde. Det bør ske under rolige forhold i en sikkert indhegnet ramme, hvor de har tilstrækkeligt foder og vand.
Skab en genkendelig flytterutine. Gør næste fold klar, før du åbner, og giv flokken plads til at bevæge sig uden pres. Hold øje med, at alle dyr kommer med, og at kalve eller lam ikke bliver adskilt fra deres mødre.
Planlæg også håndtering af dyr, der kræver særskilt tilsyn eller behandling. En praktisk guide til græsning skal fungere på de dage, hvor et dyr ikke kan følge flokken.
Fordel arbejdsopgaverne tydeligt. Ved fælles græsning skal alle involverede vide, hvem der observerer, hvem der flytter, og hvem der ændrer planen. En afløser skal kunne finde både dyr, vandhaner, hegnsudstyr og kontaktoplysninger.
Din næste opgave: Beskriv den daglige rutine og aftal, hvem der overtager ved fravær.
8. Vurder græsset og gennemfør de første afgræsninger
Før dyrene kommer ind, vurderer du både foder og jord. Se på vegetationens tæthed, bladandel, modenhed og hvor meget der skal stå tilbage. En høj, åben bestand med mange stængler kan rumme mindre egnet foder end en tæt, bladrig bestand.
Brug gerne målinger af græsmængde, hvor metoden passer til vegetationen, og få hjælp til at kalibrere dine vurderinger. Højdemålinger alene giver ikke altid et sikkert billede af fodermængden i varierede bestande.
Tildel efter det foder, dyrene kan udnytte
Foldens størrelse bestemmes af gruppens foderbehov, opholdstiden og den mængde tørstof pr. hektar, som forventes optaget. Tørstof er foderets indhold, når vandet er trukket fra.
Regn med den del af vegetationen, dyrene kan æde, samtidig med at den ønskede rest efterlades. Nedtrampet, kasseret og stående restmateriale tæller ikke som optaget foder.
Regneeksempel · Den første fodertildeling
Antag, at en dyregruppe skal hente 300 kg tørstof fra græs pr. døgn, og at marken vurderes at kunne levere 1.000 kg optageligt tørstof pr. hektar ved den ønskede afgræsning.
Én dags tildeling bliver da:
300 ÷ 1.000 = 0,30 hektar, svarende til 3.000 m².
Tallene er alene et regneeksempel. Det faktiske behov afhænger af dyrene og eventuelt andet foder, mens markens bidrag afhænger af vegetation, kvalitet og den rest, der skal bevares.
Se efter resultatet og justér
Følg dyrenes ædeadfærd, og undersøg marken efter flytningen. Er der passende grønt blad tilbage? Er bestemte planter bidt meget hårdt? Er jorden intakt? Er det efterladte materiale hovedsageligt blade eller grove stængler?
Hvis tildelingen er for lille, skal næste fold måske være større eller opholdet kortere. Hvis meget egnet foder efterlades, undersøger du årsagen, før du ændrer tildelingen. Modenhed, tilsmudsning og adgang kan være en del af forklaringen.
Dyrene skal have dækket deres behov, mens vegetationen efterlades med mulighed for god genvækst. En bestemt nedtrampningsandel er ikke et mål i sig selv.
Før du flytter dyrene
Kontrollér, at næste fold har passende foder, fungerende vand, intakte hegn og en sikker adgang. Vurder også behovet for skygge, læ og et egnet hvileareal.
Efter flytningen kontrollerer du, at alle dyr er kommet med, og at det afgræssede areal får den planlagte ro.
Notér tildeling og observationer, og tag gerne billeder fra faste steder før og efter græsningen.
9. Indarbejd samgræsning i driften
Samgræsning kan udnytte forskelle i dyrenes fødevalg. Kvæg, får og geder påvirker vegetationen forskelligt, men valget af arter skal også passe til din produktion og arbejdsdag.
Undersøg, hvilke planter der bliver udnyttet, og hvad der står tilbage. Vælg derefter, om en anden dyreart kan bidrage med en ønsket påvirkning. Tag samtidig højde for, om den vil æde urter, buske eller træer, som du ønsker at bevare.
Sammen eller i rækkefølge?
Ved samtidig samgræsning går arterne i samme fold. Det kan samle nogle arbejdsopgaver, men stiller krav til fælles hegn og adgang til vand samt mulighed for at håndtere forskellige foderbehov.
Ved græsning i rækkefølge kommer dyregrupperne ind efter hinanden. Det kan gøre det lettere at tildele foder efter behov og holde gruppernes udstyr og tilskud adskilt. Til gengæld kræver det flere flytninger. Rækkefølgen vælges efter dyrenes behov og vegetationen. Den efterfølgende gruppe skal også have egnet foder og må ikke bruges til at presse arealet længere ned end planlagt.
Vurder den samlede påvirkning fra alle grupper. Hvis næste gruppe kommer, efter at nye skud er begyndt at vokse frem, kan den afgræsse genvæksten. Planlæg derfor både tidsrummet mellem grupperne og restitutionsperioden efter den sidste gruppe.
OBS · Flere arter kræver artsbestemt pasning
Kontrollér, at hegn, vand og håndteringsfaciliteter fungerer for alle arter. Mineraler og tilskud skal tildeles efter artens behov; eksempelvis kan mineralblandinger til kvæg indeholde for meget kobber til får.
Samgræsning skal indgå i en samlet plan for dyresundhed og parasitkontrol. Tilpas planen til arterne og forholdene på bedriften.
Læs om praktiske hensyn ved samgræsning hos University of Kentucky.
10. Tilpas driften gennem sæsonen
Græsningsplanen skal følge den faktiske vækst. Gå derfor også de kommende arealer igennem, så du opdager ændringer, før de bliver et foderproblem.
Ved kraftig forårsvækst kan nogle arealer blive for modne, inden dyrene når frem. Her kan du ændre rækkefølgen, justere tildelingen eller tage egnede arealer ud til slæt.
Når væksten aftager, skal genafgræsningen tilpasses. Længere restitution kræver, at dyrenes behov i mellemtiden kan dækkes andre steder eller med andet foder. Reagér tidligt på udsigten til underskud.
I våde perioder vurderes bæreevnen løbende, især ved vand, låger og passager. Gentagen trafik kan skabe problemer, selv om resten af folden ser intakt ud.
Naturhensyn indarbejdes konkret i planen. Udvalgte områder kan få længere ro til blomstring, frøsætning eller insekters udvikling. Markér dem på kortet og i marken, så de også respekteres ved afløsning.
| Observation | Undersøg | Mulig handling |
|---|---|---|
| Dyrene æder genvækst på allerede afgræssede områder | Opholdstid og adgang til tidligere tildelinger | Flyt tidligere eller brug baghegn. |
| Der er for lidt foder i de kommende folde | Vækst, samlet foderreserve og dyrebehov | Brug reserveareal eller supplerende foder, eller tilpas dyretallet. |
| Store mængder groft græs efterlades | Modenhed og dyrenes mulighed for at vælge egnet foder | Tilpas kommende græsningstidspunkter eller overvej slæt på egnede arealer. |
| Jorden trædes op ved vand og låger | Trafik, placering og bæreevne | Flyt belastningen eller brug et mere egnet areal. |
| Huld, tilvækst eller ydelse falder | Fodermængde, kvalitet, vandadgang og sundhed | Undersøg årsagen og tilpas pasning og fodring. |
11. Forlæng græsningssæsonen
Efterårs- og vintergræsning begynder med planlægning, mens græsset stadig vokser. Ved stockpiling reserveres arealer, så de opbygger stående foder til senere brug. Her er din opgave at udpeg egnede arealer til sen græsning og fastlæg, hvornår alternativet skal bruges.
Vælg arealer med egnede adgangsforhold og tilstrækkelig bæreevne. Vurder foderets kvalitet og mængde, inden du regner det ind i vinterforsyningen. Stående biomasse kan have meget forskellig foderværdi.
Tildeling i striber kan bruges til at styre adgangen til reserven. Vand og adgangsveje skal placeres, så dyrene ikke er nødt til at passere frem og tilbage over følsomme arealer.
Følg dyrenes huld og foderoptag, og kontrollér løbende vandforsyning og hvileforhold. En lang græsningssæson skal fungere for både dyrene og jorden. Tilpas indretningen til de gældende krav for den pågældende dyreart og driftsform.
Hav et alternativ klar
Beslut på forhånd, hvor dyrene kan flyttes hen, hvis jorden bliver for våd, vandforsyningen svigter, eller foderet ikke dækker behovet.
Alternativet kan være et andet egnet areal eller opstaldning med tilstrækkeligt foder. Det skal kunne tages i brug, før problemerne udvikler sig.
Læs mere: Græsningsplanen som managementværktøj
Her behandles opsparing af stående græs og beregning af foderreserven.
12. Evaluer og videreudvikl systemet
Saml erfaringerne efter den første sæson. Sammenhold dyrenes produktion og trivsel med foderforbrug, arbejdstid og omkostninger til etablering og drift.
Brug billeder og observationer til at følge plantedække, vegetation og jordens overflade. En enkelt sæson kan give værdifuld viden om driften, mens ændringer i jordfrugtbarhed og kulstof kræver længere opfølgning. Tag højde for, at vejret også påvirker resultaterne.
Find de flaskehalse, der kostede mest tid eller begrænsede græsningen. Måske vil et ekstra vandudtag give større værdi end flere permanente folde. Måske skal flokke samles, en passage flyttes eller en del af arealet have en anden funktion.
Ved fælles græsning evaluerer I også arbejdsfordeling og samarbejde. Ved samgræsning vurderes både hver arts produktion og den samlede påvirkning af arealet.
Udvid systemet på baggrund af det, der fungerer. Flere arealer, dyrearter eller træer kan indarbejdes gradvist, når driften og arbejdsrutinerne er på plads.
Find sparring hos HOPLA
HOPLA – Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning – arbejder for at udbrede metoden i Danmark gennem blandt andet erfaringsgrupper, kurser og videndeling.
Brug fællesskabet til at drøfte observationer, se andre bedrifters løsninger og finde inspiration til næste skridt.
Arbejd videre med dit system
Græsningsplanen som managementværktøj →
Sæsonplanlægning, foderbudget, restitution og løbende tilpasning.
Hegning og vandforsyning
Tekniske løsninger til fleksibel græsning.
Samgræsning
Arternes fødevalg og mulighederne for at kombinere dem.
Skovlandbrug
Træer og flerårige afgrøder som en del af bedriftens design.