Lupin

Lupinus

Introduktion:

Lupin er en bælgplante i ærtefamilien (Fabaceae), kendt for sine høje blomsterspirer, dybe pælerødder og evne til kvælstoffiksering via symbiose med bakterier som Bradyrhizobium  . Dens dybe rødder løsner jorden, fremmer vandinfiltration og øger biodiversiteten, hvilket gør den særlig værdifuld i regenerative systemer, hvor jordhelse og biologisk mangfoldighed er nøgleelementer.

Opsummering

  • Stor fordel i regenerativt jordbrug: leverer kvælstof, forbedrer jordstruktur, øger biodiversitet og kan producere værdifulde proteinfrø og biomasse.
  • Komplicerede aspekter: sygdomsstyring, invasive arter, kræver rette rhizobiastrains.
  • Patenterede former som L. albus, L. angustifolius og L. luteus er de mest anvendte til afgrøder, mens arter som L. polyphyllus/nootkatensis er nyttige til jordforbedring og erosionstætning – men kræver kontrol.

Primære anvendelser:

    • Fødevarer: Lupinseeds er proteinrige (op til 44 % protein), anvendes som bælgfrø til mad og foder.
    • Foder: Velegnet til husdyr, dog kræver korrekt forarbejdelse for at fjerne bitterstoffer.
    • Jordforbedring: Fikserer op til 150 kg N/ha i biomassen, mindsker behov for kunstgødning. Danner rodexudater, der frigør fosfor i fattige, sure jorde.
    • Biodiversitet: Tiltrækker bestøvere som bier og sommerfugle med sine farvestrålende blomster.

Systemfordele: 

    • Næringsstofdynamik: Høj N‑fiksering og P‑mobilisering via rodexudater og rodknolde.
    • Jordstruktur: Dype pælerødder forbedrer aggregatstabilitet og reducerer erosion.
    • Kulstofbinding: Vegetationsmassen bidrager til jordens organiske stof.
    • Mykorrhiza: Lupiner understøtter mykorrhiza, hvilket forbedrer symbiose med andre planter.
    • Samsystemer: Lupiner kan blandes med korn eller græsser – gavnligt i grønthøst systemer.

Udseende:

  • Højde: 30 – 150 cm afhængig af art .
  • Bredde: 20–60 cm (afhængig af plantetæthed).
  • Form: Urteagtig flerårig (eller én‑toårig) med opret vækst. Nogle arter kan være buskede eller kortvarige.
  • Blade: Palmearvede blade med 5–17 småblad per bladskive.
  • Rodnet: Dyb pælerod, ofte dybere end 1 m – vigtig for jordstruktur.
  • Blomster: Spændende blomsterspirer i farver fra blå, lilla, gul til hvid, med mange små blomstermoduler. Blomstring i forsommeren fra maj til juli . Tiltrækker bestøvere.
  • Frø/bælger: Frugt: bælge med flere frø. Frø store (5–10 mm), farves varierer mellem arter. Modning i sensommeren – tørres fremragende og nemme at høste.

Sorter:

Udgør hundreder af arter; anvendte i DK:

  • L. albus (hvid lupin), L. angustifolius (narrow-leaf), L. luteus (gul lupin), L. polyphyllus (hybrid lupin) og L. nootkatensis (Nootka lupin).
    Sorter til dansk klima: ‘Buttercup’, ‘Eldo’, ‘Ultra’, ‘Multolupa’ (hvid lupin), samt invasive men nyttige arter som L. polyphyllus og L. nootkatensis.

Dyrkning:

  • Jordtype: Foretrækker løs, muldrig og veldrænet jord. Trives i sur til neutral pH, tåler aciditet og aluminium  . Tåler sand, ikke tung ler uden forbedring.
  • Lys: Soltilbøjelig, men kan tåle let skygge; optimalt 6+ timer sol dagligt.
  • Etablering: Direkte såning af frø, evt forspiring. Vær obs på invasiv former (fx L. polyphyllus, L. nootkatensis).
  • Planteafstand: 30–50 cm mellem planterne.
  • Levetid: Afhænger af art: 1–5 år, perenner længere levetid.
  • Bestøvning: Flerbo; kræver krydsbestøvning af insekter.
  • Pleje: Alm. beskæring/afbryd blomsterspirer for ekstra blomstring. Undgå overgødskning for at fremme rod/mykorrhiza. Inokulering med passende rhizobia er anbefalet.
  • Vandbehov: Moderat; tåler lidt tørke, men jævnt fugtig jord giver bedst stikprøve.
  • Hårdførhed: Velegnet til tempereret klima; tåler frost (nogle arter -12 °C), tolererer kølige og våde somre .
  • Habitat: Naturligt i græsland, åbne skovkanter, bakker, Moorland og forstyrrede områder.

Udbytte og høst:

  • Tid til første høst: Ofte første år ved direkte såning; blomstring fra andet år ved nogle arter.
  • Årligt udbytte: Biomasse 5–12 t/ha (hvid, gul, blå lupin)  . Kvælstoffiksering 200–450 kg N/ha.
  • Høsttidspunkt og metode: Høst frø når bælg er tør; kan cost-skummes manuelt eller maskinelt. Grønhøst af biomass til foder eller grøntgødning før fuld blomstring.
  • Udbyttestabilitet: Varierende med vejr, jord og symbiotisk bakteriekvalitet. Inokulation øger stabilitet og kvælstoffiksering.
  • Markedsmuligheder: Lokale frø til bælg, proteinkoncentrater, grøngødning, niche GMO-fri proteinkilder og økologisk planteforbedring.

Skadevoldere:

  • Sygdomsresistens: Kan angribes af lupin-anthracnose, pulver­mælk, rod- og stængelråd.
  • Skadedyr: Lupin-bladlus, snegle, lupin-jordvæsel, molsort – kan kontrolleres med biologiske midler og god hygiejne.

Synergi:

Velegnede plantepartnere:

  • Græs– og kornsorter (f.eks. rug, havre) i blandinger med lupin som kvælstofkilde.
  • Andre bælgplante som kløver (Trifolium), vikke (Vicia).
  • Dybere urter som rødkløver, lucerne, solhat (Echinacea), Helianthus – skaber flerårige, strukturrige systemer.
  • Polkulturelt mix med lupin, solsikker, turnip, ært, radise anbefalet af permakulturpraksis.