Det eksisterende frugt-/bærtillæg under økologisk arealstøtte viser problemstillingen meget konkret.
Ordningen kan i 2026 give et frugt-/bærtillæg med en udgangspunktssats på 4.000 kr. pr. hektar. Men den stiller samtidig detaljerede krav til, hvordan arealet skal se ud.
Hovedafgrøden skal blandt andet opfylde et bestemt minimumsplantetal og være jævnt fordelt over marken. Afstanden mellem rækkerne må som hovedregel ikke overstige ti meter, og arealet skal fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker. Større områder uden hovedafgrøden accepteres ikke inden for støttearealet.
Det giver god mening, hvis ordningen skal kontrollere en traditionel frugtplantage.
Men det passer mindre godt til et regenerativt flerlagssystem, hvor producenten med vilje kombinerer forskellige træarter, buske, urter, græsning og åbne områder.
Det biologisk mest komplekse system kan derfor blive administrativt vanskeligere end det ensartede.
FAKTA: Når et regenerativt system ikke ligner en plantage
For at få frugt-/bærtillæg i 2026 skal arealet blandt andet:
-
have en godkendt hovedafgrøde
-
overholde et minimumsplantetal
-
have hovedafgrøden jævnt fordelt
-
have højst 10 meter mellem rækkerne
-
fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker
-
have frugt-, bær- eller nøddeproduktion som hovedformål.
Reglerne giver et tydeligt og kontrollerbart system.
Men de kan passe dårligt til polykulturer og flerlagssystemer, hvor variationen netop er en del af dyrkningsprincippet.
Det politiske spørgsmål er derfor: Skal støtteordningen kontrollere, om marken ligner en traditionel plantage – eller om arealet reelt producerer frugt, nødder og andre samfundsgoder?