Støtteordninger påvirker ikke kun økonomien. De kan også forme, hvordan marker indrettes. Frugt-/bærtillægget under den økologiske arealstøtte viser, hvordan krav om hovedafgrøde, plantetal og rækker passer bedre til en traditionel plantage end til et flerlagssystem med flere arter og produktioner. Det rejser et bredere spørgsmål: Skal landbrugsstøtten primært kunne kontrollere markens form, eller også kunne rumme forskellige måder at producere på?

Thomas Lygum Sidelmann
Redaktør
31.07.2026
En ordning bygget op om en hovedafgrøde
I 2026 er frugt-/bærtillægget på 4.000 kr. pr. hektar for godkendte frugt-, bær- og nøddeafgrøder. Arealet skal opfylde et minimumskrav til plantetal, og hovedafgrøden skal være jævnt fordelt. Afstanden mellem rækkerne må som hovedregel ikke overstige ti meter. Marken skal fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der drives med henblik på høst [1]. lbst.dk
Der skal som udgangspunkt være mindst 0,30 hektar sammenhængende areal med samme tilskudssats i samme markblok. Arealer over 100 m², der ikke opfylder kravene til hovedafgrøde og plantetal, er ikke støtteberettigede [1]. lbst.dk
Kravene giver myndighederne tydelige kriterier at kontrollere. Samtidig beskriver de en mark med én klart identificerbar hovedafgrøde, jævnt fordelt i rækker.
Flerlagssystemer og støtteberettigede delarealer
I skovlandbrug kan frugttræer og bærbuske indgå sammen med andre træer, buske, græsning eller afgrøder. Planterne kan være fordelt i bælter eller kombineret med andre funktioner, så hele marken ikke fremstår som en frugtplantage.
Reglerne udelukker ikke frugt- og nøddeproduktion i skovlandbrug, men tillægget kan ikke søges til hele marken indberettet som skovlandbrug. Økologiske jordbrugere kan søge til særskilt indtegnede dele, hvis de dele opfylder frugt-/bærtillæggets krav [2]. SGAV Det kræver, at frugtproduktionen kan afgrænses administrativt fra markens øvrige afgrøder.
På et sammenhængende flerlagssystem kan sådan en opdeling være vanskelig. Dyrkningsdesignet kan være lagt an på, at træer, græsning og andre afgrøder fungerer sammen på tværs af arealet. Jordbrugeren må derfor overveje støtteberettigede delarealer allerede ved planlægningen, håndtere særskilt indtegning eller undlade at søge tillægget.
Frugt-/bærtillægget i 2026
Arealet skal blandt andet:
- være tilplantet med en godkendt hovedafgrøde og opfylde dens minimumskrav til plantetal
- have hovedafgrøden jævnt fordelt, med højst ti meter mellem rækkerne som hovedregel
- fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker med henblik på høst
- udgøre mindst 0,30 hektar sammenhængende areal med samme tilskudssats i samme markblok
- have hovedafgrøden til stede med minimumsplantetal frem til 25. juli.
Tillæg kan søges til særskilt indtegnede dele af et økologisk skovlandbrug, hvis de opfylder kravene. Hele marken kan ikke søges under skovlandbrugets afgrødekode [1–2].
Kravene tillader variation – inden for bestemte rammer
Ordningen kræver ikke, at der kun må være én planteart på arealet. Hovedafgrøden skal opfylde plantetallet, men der kan også indgå andre godkendte afgrøder. Græs, urter og blomster kan eksempelvis dyrkes mellem rækkerne, og dyr kan indgå, hvis hovedformålet fortsat er produktion af frugt, bær eller nødder, og planterne ikke ødelægges [1, 3]. lbst.dk
Det er derfor mere præcist at sige, at reglerne sætter rammer for variationen, end at de udelukker polykultur. Konflikten opstår især, når flere arter deler arealet på en måde, der gør det svært at udpege en hovedafgrøde, opfylde dens minimumsplantetal eller afgrænse den fra resten af skovlandbruget.
Reglerne kræver desuden, at hovedformålet med arealet er produktion af frugt, bær eller nødder. Andre funktioner kan indgå, men de må ikke gøre frugtproduktionen sekundær [1, 3]. lbst.dk Det kan give usikkerhed i systemer, hvor produktion, græsning og økologiske funktioner er tænkt som en helhed.
Økologisk plantemateriale er et særskilt hensyn
Da tillægget hører til den økologiske arealstøtte, skal beplantningen også følge reglerne for økologisk produktion. Ved plantning af frugttræer og -buske på økologiske arealer skal der som udgangspunkt anvendes økologisk udplantningsmateriale. Hvis egnede økologiske planter ikke er tilgængelige, eller producenten ønsker andre sorter, kan der søges dispensation til ikke-økologisk materiale via OrganicXseeds [3]. icoel.dk
Det er et ekstra planlægningshensyn ved etablering, særligt når jordbrugeren ønsker mange arter eller sorter. Det er dog et økologikrav ved dyrkningen, ikke et særskilt plantagekrav i selve tillægget.
Kontrolhensyn og praktisk adgang
En støtteordning skal kunne kontrollere, at der dyrkes en godkendt afgrøde, og at arealet drives med henblik på høst. I 2026 skal hovedafgrøden være til stede med minimumsplantetal frem til 25. juli. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt arealet drives plantagemæssigt, kan myndighederne bede om dokumentation for beplantning eller salg af afgrøder [1]. lbst.dk
Det skaber en tydelig kontrolramme, men den passer lettest til arealer, der kan beskrives som en plantage med rækker og én hovedafgrøde. I et flerlagssystem kan det kræve mere dokumentation og administrativ opdeling at vise, at frugtproduktionen opfylder betingelserne. Reglernes udformning viser denne forskel, men dokumenterer ikke i sig selv, hvor mange jordbrugere der ændrer design eller fravælger støtten.
Hvad skal støtten belønne?
Frugt-/bærtillægget rejser et bredere spørgsmål: Skal støtteberettigelsen primært afhænge af, om arealet kan indpasses i en plantagebaseret kontrolmodel, eller kan ordningen også rumme frugt-, bær- og nøddeproduktion i integrerede skovlandbrug?
En mulig justering kunne være særskilte, tydelige kriterier for støtteberettigede dele af flerlagssystemer. De kunne fastholde krav om reel produktion, pleje og dokumentation, men præcisere, hvordan arealer afgrænses, og hvordan plantetal og produktion opgøres, når flere arter indgår i samme design.
Kilder
[1] Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Vejledning for bio-ordningen økologisk arealstøtte 2026, kapitel 5: PDF.
[2] Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Du kan søge grundbetaling til arealer med skovlandbrug, 23. februar 2026: Læs vejledningen.
[3] Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Tillæg til økologisk produktion af frugt, bær og nødder: Læs vejledningen.



