Græsning under solceller 

Når energiproduktion og jordbrug deler landskabet

_____________

Solcelleparker kan udvikles til levende produktionslandskaber, hvor vedvarende energi, græssende husdyr, jordfrugtbarhed og biodiversitet understøtter hinanden.

Solcelleanlæg fylder stadig mere i det danske landbrugslandskab. Store arealer, som tidligere blev anvendt til markbrug, bliver inddraget til produktion af vedvarende energi. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Skal etableringen af solceller betyde, at landbrugsproduktionen ophører, eller kan de samme arealer fortsat bidrage til fødevareproduktion, natur og udvikling af jordens frugtbarhed?

Græsning under solceller rummer et betydeligt potentiale for at forene flere funktioner på det samme areal. Når solcelleparker indrettes til husdyrhold, kan især får udnytte vegetationen mellem og under panelerne. Dyrenes græsning kan samtidig reducere behovet for maskinel slåning og bidrage til at udvikle et varieret plantedække.

Solpanelerne skaber nye mikroklimatiske forhold med skygge, læ og en anderledes fordeling af regnvand. Disse forhold påvirker både planternes vækst og dyrenes adfærd og åbner muligheder for nye former for græsningsbaseret jordbrug.

Internationalt betegnes kombinationen af solenergiproduktion og landbrugsdrift som agrivoltaics eller agrivoltaiske systemer. Når landbrugsaktiviteten består af græsning, anvendes også betegnelserne solar grazing og solar pastures.

Et velfungerende anlæg skal derfor tænkes som mere end solpaneler med græs nedenunder. Det skal planlægges som et samlet produktionssystem, hvor energianlæg, vegetation, dyr og landbrugsdrift udvikles i samspil. [1]

Solcelleparken som et produktivt græsningslandskab

Solcelleparker kan indrettes på flere måder. Nogle anlæg består af tætte rækker med relativt lavt placerede paneler, mens andre har større afstand mellem rækkerne eller solpaneler monteret på bevægelige stativer, der følger solens position.

Udformningen har stor betydning for, hvilken landbrugsproduktion der kan foregå på arealet.

I traditionelle solcelleparker bliver vegetationen ofte holdt nede gennem mekanisk slåning. I et græsningsbaseret system overtager husdyrene en del af denne funktion og omdanner samtidig vegetationen til animalske produkter.

Det giver mulighed for tre samtidige produktioner og funktioner:

  • Vedvarende energi: Solpanelerne producerer elektricitet.

  • Landbrugsproduktion: Græssende dyr omsætter vegetationen til eksempelvis kød, mælk eller avlsdyr.

  • Økosystemfunktioner: Permanente plantedækker, rodvækst og biologisk aktivitet kan understøtte jordstruktur, næringsstofkredsløb og biodiversitet.

Kombinationen øger mulighederne for at udnytte det samlede areal til flere formål.

Et forskningsreview fra 2024 fremhæver netop samspillet mellem små drøvtyggere og solenergiproduktion som et lovende eksempel på multifunktionel arealanvendelse. Forskerne peger blandt andet på mulighederne for at reducere vegetationsplejens omkostninger og forbedre dyrenes adgang til skygge. [1]

Får – den mest oplagte dyreart

Får er den hidtil mest udbredte husdyrart i græsningsbaserede solcelleanlæg.

Deres relativt beskedne størrelse gør det muligt at færdes under mange almindelige solpanelkonstruktioner, og deres græsningsadfærd egner sig godt til at holde lav vegetation nede.

Får kan udnytte græsser, kløver og en række urter i et varieret plantedække. Samtidig bidrager de gennem afgræsning og afsætning af gødning til omsætning og recirkulering af næringsstoffer.

For solcelleoperatøren kan fåreholdet reducere behovet for maskinel vegetationspleje. For jordbrugeren giver det adgang til yderligere græsningsarealer, som kan indgå i bedriftens samlede fodergrundlag.

Får har desuden nogle praktiske fordele i solcelleanlæg:

  • De kan normalt færdes under paneler, der er placeret for lavt til større husdyr.

  • De kan afgræsse områder, hvor maskinel slåning er vanskelig.

  • De kan flyttes mellem folde og panelrækker som led i en planlagt græsningsstrategi.

  • De producerer animalske produkter samtidig med, at de udfører en vegetationsplejende funktion.

Fårenes adgang til solcelleanlægget forudsætter dog, at kabler, elektriske installationer og bevægelige dele er tilstrækkeligt beskyttet. Konstruktionen skal også være dimensioneret og indrettet, så dyrene ikke risikerer at komme i klemme eller beskadige anlægget. [2]

Hvor mange får kan græsse under solceller?

Et amerikansk feltstudie offentliggjort i 2025 fandt, at en gennemsnitlig belægning på omkring 8 får pr. hektar fungerede godt i det undersøgte solcelleanlæg, hvor både dyrenes sundhed og vegetationsplejen indgik i vurderingen. [4]

Tallet er et konkret forskningsresultat, ikke en generel anbefaling for danske solcelleparker.

Den passende belægningsgrad afhænger blandt andet af græsmarkens produktivitet, dyrenes størrelse og foderbehov, solpanelernes skyggevirkning og længden af græsningssæsonen.

I danske forhold vil det ofte være mere hensigtsmæssigt at beregne græsningskapaciteten ud fra den tilgængelige fodermængde og dyrenes samlede foderbehov.

Kan andre husdyr anvendes?

Får er oplagte, men ikke den eneste mulighed.

Dyreart

Potentiale

Væsentlige hensyn

Får

Græsning og vegetationspleje under og mellem paneler

Sikre kabler, hegn og adgang til vand

Gæs

Afgræsning af lave græsser og produktion af kød

Sæson, rovdyrbeskyttelse og beskyttelse af installationer

Kvæg

Produktion på anlæg med større afstand og frihøjde

Vægt, gnidning mod konstruktioner og sikkerhedsafstande

Geder

Målrettet regulering af grovere vegetation

Stor risiko for at klatre på og beskadige installationer

Kvæggræsning er særlig interessant i anlæg, der fra begyndelsen er designet til større husdyr. Her skal panelerne monteres med tilstrækkelig frihøjde, og konstruktionerne skal kunne modstå dyrenes kontakt og belastning.

Forskningen i græsning under solceller har hidtil især fokuseret på får, men der findes også undersøgelser af kvæg. [3]

Solpanelernes mikroklima – nye muligheder for græsproduktion

Solpaneler ændrer de lokale vækstbetingelser.

Under panelerne reduceres den direkte solindstråling, mens arealerne mellem panelrækkerne kan modtage mere lys. Samtidig ændres vindpåvirkningen, jordtemperaturen, fordampningen og fordelingen af nedbør.

Dermed opstår et mere varieret vækstmiljø end på en traditionel, åben græsmark.

Skygge og vandhusholdning

Skyggen fra solpanelerne kan reducere jordoverfladens opvarmning og begrænse fordampningen i varme og tørre perioder.

Det kan være en fordel for græsproduktionen, særligt når vandmangel ellers begrænser væksten.

Men lys er samtidig en afgørende ressource for fotosyntesen. Hvis skyggen bliver for kraftig, reduceres planternes biomasseproduktion.

Et studie offentliggjort i Agricultural Systems i 2025 fandt, at biomasseproduktionen direkte under panelerne i det undersøgte anlæg kunne være op til 56 % lavere. Studiet understreger derfor betydningen af at tilpasse græsningstrykket til den faktiske foderproduktion. [4]

Solpanelernes skygge kan således skabe et gunstigt mikroklima i visse perioder, men den samlede produktion afhænger af balancen mellem lys, vand, temperatur og vegetationsvalg.

Regnvandets fordeling

Solpanelerne påvirker også, hvor regnvandet rammer jorden.

En del af nedbøren falder direkte mellem panelrækkerne, mens vand fra panelernes overflade samles og drypper ned langs deres kanter.

Det kan skabe lokale forskelle i jordens fugtighed og vegetationens vækst. Under kraftig regn kan der opstå koncentreret afstrømning og erosion langs panelernes drypkanter.

Ved at indrette anlægget med permanent plantedække, god jordstruktur og eventuelt terræntilpasset vandhåndtering kan regnvandet i højere grad fastholdes og fordeles i landskabet.

Det er særligt relevant på skrånende arealer, hvor anlæggets placering og panelernes orientering kan få stor betydning for vandets bevægelse.

Dyrevelfærd – solpanelerne som skygge og læ

Solpanelernes skygge kan også komme husdyrene til gode.

På varme sommerdage kan dyrene søge ind under panelerne og reducere deres eksponering for direkte solstråling. Panelerne kan samtidig give en vis beskyttelse mod vind og regn.

Et omfattende forskningsreview fra 2025 gennemgik undersøgelser af dyrevelfærd i agrivoltaiske systemer. Forskerne fandt, at panelernes skygge kunne reducere dyrenes varmebelastning, og at får i visse forsøg aktivt foretrak skyggen under solpaneler frem for alternative skyggekonstruktioner. [3]

Det giver mulighed for at udvikle græsningssystemer, hvor dyrene både får adgang til et varieret fodergrundlag og flere mikroklimatiske opholdssteder.

Solpanelerne kan dog ikke uden videre erstatte alle former for læ og beskyttelse. Anlægget skal fortsat indrettes efter dyrenes behov for tørre hvilepladser, vand, tilsyn og beskyttelse mod ekstremt vejr.

Særligt i læmmeperioden skal der tages højde for fårenes behov for ro, tilgængelige opholdssteder og mulighed for at finde og tilse både moderfår og lam.

Planlagt afgræsning mellem panelrækkerne

Et produktivt græsningssystem under solceller kræver en plan, som tilpasses både vegetationen og energianlæggets drift.

Hvis fårene har permanent adgang til hele solcelleparken, vil de ofte udvælge de mest attraktive planter og græsse gentagne gange på de samme områder. Det kan give uensartet vegetation og svække planternes mulighed for genvækst.

Ved at opdele arealet i mindre folde og flytte dyrene efter vegetationens udvikling kan jordbrugeren i højere grad styre græsningen.

Principper fra holistisk planlagt afgræsning kan derfor anvendes i solcelleparker.

Det indebærer blandt andet, at dyrenes opholdstid, græsningstryk og hvileperioder tilpasses den aktuelle plantevækst.

Foderproduktionen under panelerne kan være forskellig fra produktionen mellem rækkerne. Derfor bør foldinddelingen baseres på den faktiske vegetation og ikke alene på solcelleanlæggets geometriske opbygning.

Hvor mange får kan græsse under solceller?

Et amerikansk feltstudie offentliggjort i 2025 fandt, at en gennemsnitlig belægning på omkring 8 får pr. hektar fungerede godt i det undersøgte solcelleanlæg, hvor både dyrenes sundhed og vegetationsplejen indgik i vurderingen. [4]

Tallet er et konkret forskningsresultat, ikke en generel anbefaling for danske solcelleparker.

Den passende belægningsgrad afhænger blandt andet af græsmarkens produktivitet, dyrenes størrelse og foderbehov, solpanelernes skyggevirkning og længden af græsningssæsonen.

I danske forhold vil det ofte være mere hensigtsmæssigt at beregne græsningskapaciteten ud fra den tilgængelige fodermængde og dyrenes samlede foderbehov.

Fra ensartet græs til artsrige græsningsarealer

En solcellepark behøver ikke bestå af en ensartet græsplæne.

Ved at etablere en varieret vegetation med græsser, bælgplanter og blomstrende urter kan arealet udvikles til et mere biologisk mangfoldigt græsningslandskab.

Forskellige plantearter udfylder forskellige funktioner.

Græsserne bidrager til foderproduktion og et tæt rodnet, mens bælgplanter som hvidkløver og rødkløver kan tilføre biologisk fikseret kvælstof gennem deres samarbejde med bakterier.

Urter som lancetvejbred og cikorie kan bidrage til en mere varieret foderproduktion og anderledes rodudvikling end de dominerende græsarter.

Valget af planter bør samtidig afspejle de særlige lysforhold i solcelleanlægget. Under stærkt skyggende paneler kan vegetationen udvikle sig anderledes end i de lysåbne mellemrum.

Biodiversitet gennem varieret græsning

Et ensartet og intensivt græsningstryk kan begrænse blomstringen, fordi dyrene løbende æder planternes skud og blomster.

Ved at variere græsningen mellem forskellige dele af anlægget kan der skabes plads til både foderproduktion og blomstrende vegetation.

Nogle områder kan eksempelvis afgræsses intensivt i korte perioder, mens andre får længere hvileperioder eller friholdes for græsning i dele af blomstringssæsonen.

Det skaber muligheder for en mere varieret vegetationsstruktur med føde og levesteder for bestøvere, sommerfugle og andre insekter.

Danmarks Biavlerforening anbefaler netop, at solcelleparker med fåregræsning opdeles i folde, så der løbende findes blomstrende områder til bestøvere. [5]

Også læhegn, levende hegn og randzoner omkring anlægget kan bidrage til større biodiversitet og bedre sammenhæng med landskabets øvrige levesteder.

Det er samtidig vigtigt, at artsrige naturarealer ikke automatisk behandles som almindelige produktionsgræsmarker. Hvor naturbeskyttelse er det primære mål, bør græsningsstrategien tilpasses de konkrete arter og naturtyper.

Jordfrugtbarhed og kulstoflagring

En væsentlig mulighed ved at integrere husdyr i solcelleparker er at bevare jordens funktion som et levende produktionsgrundlag.

Når tidligere dyrkede marker omlægges til permanent plantedække, kan den reducerede jordbearbejdning og den kontinuerlige rodvækst skabe bedre betingelser for jordens aggregatstruktur og biologiske aktivitet.

Planterne tilfører løbende organisk materiale gennem døde rødder, rodudskillelser og planterester.

Samtidig recirkulerer græssende dyr næringsstoffer gennem deres gødning og urin. Nedbrydningen af det organiske materiale understøttes af bakterier, svampe, regnorme og andre jordbundsorganismer.

Over tid kan disse processer bidrage til udviklingen af et mere stabilt og biologisk aktivt jordprofil.

Potentialet for øget kulstoflagring afhænger imidlertid af jordens udgangspunkt og balancen mellem tilførsel og nedbrydning af organisk materiale. En solcellepark med græsning vil derfor ikke automatisk øge jordens samlede kulstoflager.

Etableringsfasen spiller også en rolle. Tunge maskiner, terrænregulering, kabelgrave og gentagen kørsel kan skade jordstrukturen, hvis arbejdet gennemføres uden hensyn til jordens fugtighed og bæreevne.

Det regenerative potentiale er størst, når beskyttelsen af jorden begynder allerede under projekteringen og etableringen af solcelleanlægget.

Et forskningsreview fra 2025 peger på behovet for flere langsigtede undersøgelser af netop samspillet mellem solcelleanlæg, græsning, jordbundens processer og kulstoflagring. [3]

Økonomien – nye indtægter fra samme areal

Græsning under solceller kan skabe en interessant økonomisk sammenhæng mellem energiproducenten og den lokale jordbruger.

Solcelleoperatøren har behov for at holde vegetationen under kontrol, så den ikke skygger for panelerne eller forhindrer adgang til tekniske installationer.

Denne opgave kan udføres gennem maskinel slåning, men i mange anlæg kan græssende husdyr overtage en væsentlig del af arbejdet.

For jordbrugeren åbner det for en forretningsmodel, hvor græsningsdriften kan skabe værdi gennem både animalsk produktion og betaling for vegetationspleje.

Indtægtsmulighederne afhænger af aftalen mellem parterne og af, hvem der ejer dyrene, råder over arealet og har ansvaret for driften.

To mulige forretningsmodeller

Model

Jordbrugerens rolle

Mulig indtjening

Græsningsaftale

Jordbrugeren får adgang til solcellearealet og driver sin egen besætning

Salg af animalske produkter samt eventuel betaling for vegetationspleje

Plejeaftale

Jordbrugeren leverer græsning som en service til anlæggets ejer

Betaling for plejeopgaven, eventuelt kombineret med husdyrproduktion

Den økonomiske fordel opstår blandt andet, når dyrenes vegetationspleje erstatter omkostninger, som solcelleoperatøren ellers skulle afholde.

Samtidig får jordbrugeren adgang til græsningsarealer uden nødvendigvis selv at skulle eje jorden.

Der er dog også omkostninger forbundet med transport, hegning, vandforsyning, tilsyn og eventuelle særlige sikkerhedsforanstaltninger.

Aftalen bør derfor sikre, at jordbrugeren får en rimelig betaling for det arbejde og ansvar, der følger med græsningen.

Hvad bør en græsningsaftale indeholde?

En aftale mellem solcelleoperatør og jordbruger bør blandt andet beskrive:

  • Hvem der har ansvaret for hegn, vandforsyning og adgangsveje.

  • Hvilke dyr og hvor mange dyr der må anvendes.

  • Hvordan vegetationsplejen skal udføres og dokumenteres.

  • Hvem der betaler for vedligeholdelse af installationer og eventuelle skader.

  • Hvordan tilsyn, dyrevelfærd og nødsituationer håndteres.

  • Hvilken betaling jordbrugeren modtager, og hvordan aftalen kan opsiges.

Danske rammevilkår og landbrugsstøtte

I Danmark er der mulighed for at kombinere solcelleanlæg med landbrugsaktivitet, herunder græsning.

Den statslige vejledning om planlægning af solcelleanlæg i det åbne land beskriver, at arealer under og mellem solpaneler efter en konkret vurdering kan være berettigede til grundbetaling, hvis der fortsat udføres reel landbrugsaktivitet, og solcelleanlægget ikke væsentligt hindrer produktionen. [7]

Derfor kan der være økonomiske muligheder for jordbrugere, som driver græsning i solcelleparker.

Det er dog vigtigt at undersøge den konkrete støtteberettigelse, da arealets indretning, rådighedsforhold, aktivitet og øvrige betingelser har betydning.

Landbrugsstøtten bør heller ikke være den eneste forudsætning for projektets økonomi. Græsningsaftalen skal kunne fungere som en reel produktions- og plejeopgave.

Ved nye projekter bør både solcelleudvikleren og jordbrugeren derfor undersøge mulighederne for landbrugsdrift allerede under den indledende planlægning.

Reglerne skal kontrolleres i den gældende vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer for 2026.

Fra solcellepark til multifunktionelt energilandskab

Den største mulighed opstår, når landbruget tænkes ind i solcelleanlæggets udformning fra begyndelsen.

I stedet for at planlægge energiproduktionen først og derefter undersøge, om der kan gå dyr mellem panelerne, kan projektet udvikles som et samlet produktionslandskab.

Det kan eksempelvis ske gennem større afstand mellem udvalgte panelrækker, gennemtænkte foldinddelinger og etablering af artsrige græsmarker.

Læhegn og levende hegn omkring anlægget kan bidrage til læ, biodiversitet og landskabelig integration. Vandhåndteringen kan samtidig planlægges, så afstrømning og erosion begrænses, og vandet i højere grad infiltrerer i jorden.

I sådanne systemer bliver jordbrugerens praktiske viden om plantevækst, græsning og dyrehold en vigtig del af projektets udvikling.

Det er et perspektiv, som også fremhæves i den australske Agrivoltaics Handbook, hvor tidlig inddragelse af landmænd anbefales som en central forudsætning for vellykket integration mellem energiproduktion og landbrug. [8]

Et nyt perspektiv på solcellelandskabet

Solcelleparker bliver i stigende grad en del af det danske kulturlandskab. Det gør det relevant at gentænke deres rolle i både energi- og fødevareproduktionen.

Græsning under solceller viser, hvordan energianlæg kan indgå i mere sammensatte produktionssystemer, hvor husdyrhold, vedvarende energi og biologisk aktive jordarealer eksisterer side om side.

For den enkelte jordbruger kan det give adgang til nye arealer, nye samarbejdspartnere og nye indtægtsmuligheder. For energiproducenten kan det skabe en mere integreret form for arealforvaltning, hvor vegetationsplejen samtidig har en landbrugsmæssig funktion.

Og for landskabet åbner det mulighed for at kombinere grøn energiproduktion med permanente græsmarker, varierede levesteder og bevarelse af jordens dyrkningsevne.

Det afgørende er, at solcelleparken ikke blot indrettes til at producere elektricitet, men designes som et levende og multifunktionelt landskab.

Kilder og videre læsning

[1] Vaughan & Brent (2024). Agrivoltaics for small ruminants: A review. Small Ruminant Research. Forskningsoversigt om får, solceller, mikroklima og fælles arealanvendelse.

[2] U.S. Department of Energy. Farmer's Guide to Going Solar. Praktiske muligheder og tekniske hensyn ved landbrugsproduktion under solceller.

[3] Bacon m.fl. (2025). Agrivoltaic Grazing Systems for a Sustainable Future. Earth's Future. Tværfaglig forskningsoversigt over dyrevelfærd, jordbund, græsproduktion og vidensbehov.

[4] Kochendoerfer m.fl. (2025). Co-location of sheep grazing and solar energy production yields agrotechnological synergies. Agricultural Systems. Feltstudie om belægningsgrad, foderproduktion og samspillet mellem græsning og solceller.

[5] Danmarks Biavlerforening. Tænk på bierne, når solcelleparker opføres. Praktiske anbefalinger om blomstrende vegetation, græsning og biodiversitet.

[6] American Solar Grazing Association. Solar Grazing Contract Template. Aftalemodeller for græsning i solcelleparker.

[7] Plan- og Landdistriktsstyrelsen m.fl. (2024). Vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land. Danske planlægningsforhold og samdrift mellem landbrug og solceller. Suppler med gældende støttevejledning for 2026.

[8] EnergyCo NSW (2025). Agrivoltaics Handbook. Guide til planlægning, design, græsningsaftaler og praktisk integration af landbrug og solceller.

Læs mere om