Regenerativt skovbrug er ikke én bestemt hugstform eller en fast opskrift. Begrebet peger snarere på en retning for skovens forvaltning: Skoven skal kunne levere træ og andre værdier, samtidig med at dens jord, vandforhold, biodiversitet og evne til at forynge sig bevares eller forbedres. Det er et vigtigt perspektiv, fordi skove både er produktionsarealer, levesteder, kulstoflagre, grundvandsbeskyttelse og landskaber til friluftsliv. Disse hensyn kan understøtte hinanden, men de kan også komme i konflikt. Regenerativt skovbrug må derfor begynde med at forstå det konkrete sted og gøre målene tydelige.
Hvad er regenerativt skovbrug?
En skov er ikke blot en samling træer. Den består også af jordbund, svampe, mikroorganismer, urter, buske, dødt ved, vand, lysninger og naturlige foryngelsesprocesser. Skovens produktion afhænger af disse forhold, og dens naturværdi gør det samme.
Regenerativt skovbrug tager udgangspunkt i, at skovdriften skal styrke eller genopbygge skovens evne til at fungere over tid. Det betyder ikke, at alle skove skal drives ens, eller at træproduktion skal ophøre. Det betyder, at man vurderer produktionen i sammenhæng med de ressourcer, den bygger på, og de følger, driften har for skoven.
En faglig artikel fra 2024 bruger begrebet regenerative forestry med særlig vægt på skovjordens liv og på, hvordan skovdrift påvirker jordbundens biologiske processer [1]. Begrebet er stadig under udvikling. Derfor er det nyttigt at beskrive de konkrete mål og handlinger frem for at lade betegnelsen stå alene.
Hvor meget skov har Danmark?
Danmarks Skovstatistik opgjorde skovarealet til 651.757 ha i 2023, svarende til 15,1 % af landets areal. Danmarks Statistiks nyere, afrundede tidsserie angiver cirka 655.000 ha i 2024. Skovarealet er dermed omtrent fordoblet siden 1923, hvor det blev opgjort til 322.000 ha.
Tallene kommer fra forskellige statistiske opgørelser, så de bør læses som et overblik over udviklingen — ikke som to helt direkte sammenlignelige målinger. Danmarks Skovstatistik 2023 · Danmarks Statistik, skovareal i 2024
Skovbrug, skovlandbrug og naturnær skovdrift
Skovlandbrug kombinerer træer med landbrugsproduktion, eksempelvis afgræsning, frugt, nødder eller andre afgrøder. Skovbrug handler derimod om at forvalte og eventuelt høste skoven som skov — herunder træproduktion og andre skovprodukter.
Regenerativt skovbrug er heller ikke det samme som naturnær skovdrift. Der er betydeligt overlap mellem de to tilgange. Naturnær skovdrift lægger typisk vægt på at efterligne naturlige processer, bruge naturlig foryngelse, skabe blandede og varierede bevoksninger og lade dødt ved indgå i skoven. EU’s retningslinjer for naturnær skovforvaltning beskriver en række sådanne principper [2].
En regenerativ tilgang kan bygge videre på disse metoder, men spørger også, hvad der sker med skovens grundlag over tid: Bliver jordbunden mindre eller mere forstyrret? Kan skoven forynge sig? Bevares dens kulstoflagre? Hvilke funktioner bliver styrket eller svækket?
Metoden alene afgør ikke, om skovdriften er regenerativ. En hugstform, der fungerer godt ét sted, kan give dårlige resultater et andet sted, hvis jordbund, træarter, terræn, klima eller målsætning er anderledes.
Hvad skal skovbruget regenerere?
Før man vælger driftsform, bør man afklare, hvilke dele af skovens funktion der skal bevares eller udvikles. Centrale hensyn kan være:
- Jordens struktur og frugtbarhed: Skovbunden og mineraljorden skal fortsat kunne optage og holde på vand, rumme rødder og understøtte biologisk aktivitet.
- Skovens foryngelse: Der skal være mulighed for, at nye træer etablerer sig — naturligt eller ved plantning — og at næste generation passer til stedet og driftsmålet.
- Biodiversitet og levesteder: Skoven skal rumme variation i træarter, aldre, størrelser, lysforhold og dødt ved.
- Vandets kredsløb: Driften bør tage hensyn til afstrømning, erosion og påvirkning af vandløb og grundvand.
- Kulstoflagre: Skovens træer, døde ved, skovbund og jord indgår alle i dens kulstofbalance. Hugstens virkning bør vurderes i den sammenhæng.
- Lokal og langsigtet produktion: Træproduktion er selv et mål for mange skove, men afhænger af, at vækstbetingelserne ikke gradvist forringes.
Målene kan være forskellige fra skov til skov og fra delområde til delområde. Nogle arealer kan have hovedvægt på produktion, mens andre prioriterer natur, vandbeskyttelse eller rekreation. En samlet skovplan kan derfor rumme flere driftsformer.
Hvad ligger der i skovens vedmasse?
I 2023 var den samlede vedmasse i de danske skove 149,7 mio. m³ — i gennemsnit 230 m³ pr. ha. Skovstatistikken vurderede samtidig kulstoflageret i levende og dødt træbiomasse til 45,6 mio. ton kulstof, eller cirka 70 ton pr. ha.
Kulstoftallet omfatter biomasse, ikke hele skovens kulstofregnskab. Det bør derfor ikke læses som et mål for skovens samlede kulstoflager, hvor jord og andre puljer også spiller ind. Danmarks Skovstatistik 2023, kapitel 1
Centrale principper i praksis
Beskyt jordbunden under driften
Skovmaskiner kan give komprimering, spor og køreskader. En metaanalyse af skovjord fandt, at fysiske ændringer efter komprimering ikke nødvendigvis var normaliseret efter tre til seks år. Risikoen afhænger blandt andet af jordtype og fugtighed, maskinernes vægt og antallet af overkørsler [3].
Det gør planlægningen af hugst og udkørsel vigtig. Faste kørespor, passende maskiner, færre overkørsler og hensyn til jordens bæreevne kan mindske skaderne. På særligt følsomme arealer kan det også være relevant at begrænse eller helt undgå maskinkørsel.
Bevar variation i træarter og struktur
En skov med forskellige træarter, aldre og størrelser rummer flere slags levesteder end en ensartet bevoksning. Europæiske oversigter fremhæver blandt andet strukturel variation, naturlig foryngelse og blandede bevoksninger som vigtige elementer i skovforvaltning tættere på naturen [4].
Variation er dog ikke et mål, der kan opfyldes ved blot at blande arter. Træarter skal passe til jordbund og lokale vækstvilkår. Skovens historie og fremtidige klima bør også indgå i beslutningen.
Hvor varieret er skovenes struktur?
I 2023 var cirka 66 % af skovarealet énetageret, mens omkring 27 % havde to eller flere etager. Plukhugstagtig, aldersstruktureret skov udgjorde cirka 2 % af arealet.
Skovstatistikken beskriver samtidig en langsigtet udvikling mod flere fleretagerede bevoksninger og mere strukturel variation. Tallene viser, hvorfor det er nyttigt at skelne mellem, om en skov har flere træarter, og om den også har variation i alder og højde. Danmarks Skovstatistik 2023, kapitel 4
Lad dødt ved og gamle træer indgå
Dødt ved er levested, føde og skjul for en lang række arter. Både stående og liggende dødt ved har betydning, og forskellige træarter, dimensioner og nedbrydningsstadier skaber forskellige levesteder [4]. Gamle træer kan samtidig rumme strukturer, der først dannes efter mange år.
En metaanalyse af 78 studier fandt, at tilbageholdelse af levende og døde træer kan mindske nogle af hugstens negative virkninger på biodiversiteten. Forskerne understreger samtidig, at det ikke kan erstatte målrettede indsatser for arter, der kræver særlige skov- eller lysåbne levesteder [5]
Hvad ligger der i skovens vedmasse?
I 2023 var den samlede vedmasse i de danske skove 149,7 mio. m³ — i gennemsnit 230 m³ pr. ha. Skovstatistikken vurderede samtidig kulstoflageret i levende og dødt træbiomasse til 45,6 mio. ton kulstof, eller cirka 70 ton pr. ha.
Kulstoftallet omfatter biomasse, ikke hele skovens kulstofregnskab. Det bør derfor ikke læses som et mål for skovens samlede kulstoflager, hvor jord og andre puljer også spiller ind. Danmarks Skovstatistik 2023, kapitel 1
Bevar skovens egne ressourcer
Når stammer, grene, toppe, blade og skovbundsrester fjernes, føres næringsstoffer og organisk materiale ud af skoven. Hvor stor betydning det har, afhænger af jordbund, træart, driftsform og hvor meget biomasse der fjernes. Det gør spørgsmålet om flis og hugstrester relevant: Hvad kan høstes uden at udtynde skovens biologiske og næringsmæssige grundlag?
Brug naturlig foryngelse, når stedet egner sig
Naturlig foryngelse kan bevare lokale genetiske variationer og skabe en ny generation tilpasset stedets forhold. Men den lykkes ikke nødvendigvis alle steder. Der kan være behov for plantning, hvis frøkilder mangler, hvis bestemte arter ønskes, eller hvis eksisterende forhold hindrer den ønskede udvikling. Valget bør bero på skovens tilstand og målsætning [4].
Hvordan kan skoven dyrkes og høstes?
Flere driftsgreb kan indgå i en regenerativ tilgang. Det kan eksempelvis være selektiv hugst, plukhugst, skærmstilling, længere omdrift, blandingsskov eller hugst, der efterlader enkelte træer og mindre områder som levesteder. Nogle af disse greb kan holde skovdækket mere sammenhængende end en større fladehugst.
Men metoden fortæller ikke i sig selv, om resultatet er godt. Selektiv hugst kan for eksempel skade jordbund og tilbageværende træer, hvis den udføres uhensigtsmæssigt. Naturlig foryngelse kan føre til en artssammensætning, der ikke passer til målet eller de ændrede klimaforhold. Og det at lade træer stå tilbage bidrager ikke automatisk til alle arter eller funktioner.
Det afgørende er derfor sammenhængen mellem mål, sted, metode og resultat. Skovdyrkningen bør tilpasses skovens udvikling og justeres, når observationer viser, at forudsætningerne har ændret sig.
Dyr kan indgå i skovforvaltningen som aktive medskabere af skovens struktur. Kvæg og heste æder græs, urter, løv og opvækst i forskelligt omfang, mens deres bevægelser og tramp påvirker vegetationen og skovbunden. I nogle skove kan græsning derfor holde lysninger og skovenge åbne, skabe variation i underskoven og give plads til en vekslen mellem lysere og tættere partier.
Grise påvirker skoven på en anden måde end drøvtyggere. De roder i skovbunden, når de søger føde. Begrænset og styret kan det skabe små forstyrrelser i plantedækket, men et for højt tryk kan blotlægge større jordflader, skade planter og påvirke træernes rødder. Grise bør derfor bruges med særlig forsigtighed og følges tæt — især på fugtig eller sårbar jord og omkring gamle træer. [12, 13].
Hjortevildt har også en rolle i skovens udvikling. Rådyr, dådyr og kronhjorte æder skud, urter og buske og er dermed med til at forme skovens vegetation. Et moderat græsningstryk kan bidrage til variation, men et højt tryk kan hæmme foryngelsen og ændre, hvilke træarter der vokser frem. Skovens forvaltning bør derfor også forholde sig til balancen mellem hjortevildt, naturlig foryngelse og skovens øvrige mål. Det kræver, at skovdrift og vildtforvaltning ses i sammenhæng.
En rapport fra Københavns Universitet fra 2026 gennemgår græsning i skov og i sammenhæng med lysåbne arealer. Den fremhæver, at effekten afhænger af blandt andet græsningstrykket, dyrenes art og sammensætning, græsningssæsonen og skovens eksisterende struktur og historie [8]. Skovgræsning er altså et redskab, der skal tilpasses skoven — ikke en garanti for et bestemt resultat.
For hårdt eller forkert placeret græsning kan hæmme foryngelsen, skade sårbare planter og give slid på jordbunden. Et passende græsningstryk kan omvendt være med til at vedligeholde lysninger og skabe en mere varieret rumlig struktur. Københavns Universitets faglige gennemgang understreger også, at skovens tilgængelige foder ofte er mere begrænset end på åbne græsningsarealer [9]. Dyretryk bør derfor vurderes ud fra den konkrete skovs bæreevne og udvikling.
I et produktionsskovbrug kan græsning for eksempel bruges målrettet i udvalgte dele af skoven, langs skovbryn eller omkring lysninger. Det kan indgå sammen med hugst, naturlig foryngelse og pleje af skovenge. Formålet bør beskrives tydeligt: Skal græsningen begrænse opvækst, bevare en lysåben naturtype eller understøtte en mere varieret skovstruktur?
Skoven som regenerativt mosaiklandskab
En skov behøver ikke være ensartet for at fungere som skov. Den kan rumme mørkere, tætte bevoksninger side om side med lysninger, skovenge, krat, vådere partier, gamle træer og åbne skovbryn. Når disse strukturer varierer både i rum og over tid, bliver skoven et mosaiklandskab med forskellige levesteder og vækstvilkår.
Mosaikken kan udvikles gennem skovens egen dynamik og gennem målrettet drift. Hugst, græsning, stormfald og naturlig foryngelse kan skabe åbninger, hvor nye træer og planter etablerer sig. Senere kan de samme områder lukke til igen, mens lysninger opstår andre steder. Forskning i græssede skove beskriver, hvordan store planteædere kan være med til at skabe skiftende mønstre af græsland, krat og træer [10]. Det betyder ikke, at alle skove bør græsses, eller at samme mosaik passer overalt; virkningen afhænger af lokale forhold og forvaltningsmål.
Mosaikken handler også om forbindelser mellem skoven og det omgivende landskab. Skovbryn, levende hegn, småbevoksninger og andre træbevoksede områder kan være vigtige forbindelser mellem større skovområder. En nyere gennemgang fra det britiske Forest Research fremhæver, at både skovens placering og dens nærhed til andre skove og træbevoksede elementer har betydning for, hvilke landskabsfunktioner den kan understøtte [11].
En regenerativ plan kan derfor arbejde med variation på flere niveauer: forskelle inde i den enkelte bevoksning, forbindelser mellem skovens delområder og sammenhæng med landskabets øvrige natur. Målet er ikke, at hvert område skal rumme alle funktioner på én gang, men at skovens samlede struktur kan udvikle flere forskellige levesteder og fortsat forny sig.
Afvejninger og faldgruber
Skovforvaltning rummer reelle afvejninger. Mere intensiv høst kan øge leverancen af træ eller biomasse på kort sigt, men kan også føre til større forstyrrelse af jord og skovstruktur. Omvendt kan det at lade mere træ stå og mere dødt ved ligge mindske den umiddelbare produktion, men øge visse naturværdier.
Der findes ikke ét tal for dødt ved eller én hugstmetode, der passer til alle skove. Københavns Universitets faglige materiale om skov, natur og biomasse beskriver netop afvejningen mellem at efterlade dødt ved og at udnytte træ til eksempelvis flis [6].
Kulstof kræver også et bredt perspektiv. Man bør ikke kun se på kulstof i det fældede træ eller i produkter, men også følge udviklingen i levende biomasse, dødt ved, skovbund og jord. En klimaeffekt kan ikke fastslås alene ud fra, at træet er fornybart; den afhænger af, hvad der høstes, hvordan det bruges, og hvad der sker med skovens samlede kulstoflagre over tid.
En anden faldgrube er at behandle regenerativt skovbrug som en certificering eller en liste af metoder. Begrebet giver bedst mening, når det kobles til tydelige mål, dokumenteret udvikling og løbende læring.
Skovrejsning er en stor politisk målsætning
Den Grønne Trepart har en målsætning om 250.000 ha ny skov frem mod 2045. Aftalen rummer desuden et mål om 100.000 ha urørt skov. Det er politiske målsætninger for arealer, der skal etableres eller udpeges — ikke en beskrivelse af allerede opnåede resultater.
For regenerativt skovbrug rejser målet et vigtigt spørgsmål: Hvilken skov skal etableres hvor, med hvilke arter, og med hvilke mål for produktion, natur, vand og kulstof? Arealtilvækst siger ikke i sig selv, hvordan den nye skov kommer til at fungere. Ministeriet for Grøn Trepart: skove og skovbrug · Ministeriet om 75.000 ha udpeget urørt skov og det efterfølgende mål
Sådan vurderes udviklingen
En regenerativ tilgang bør kunne følges over tid. Det kræver, at man vælger indikatorer, der passer til skoven og dens mål. Det kan for eksempel være:
- Om nye træer etablerer sig, og hvilke arter der vokser frem.
- Om skoven rummer variation i træarter, alder og størrelse.
- Om der er stående og liggende dødt ved i forskellige dimensioner.
- Hvor og hvor meget jordbunden påvirkes af kørespor og komprimering.
- Om der ses ændringer i erosion, afstrømning eller vandforhold.
- Hvordan træproduktion og skovens samlede kulstoflagre udvikler sig.
Danmarks Skovstatistik følger skovenes tilstand og udvikling gennem landsdækkende, løbende målinger. Den kan give en nyttig national ramme, mens den enkelte skovejer må vælge lokale indikatorer, der afspejler skovens naturgrundlag og forvaltningsmål [7].
En nyere måde at følge skovene på
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udviklet et digitalt skovkort baseret på satellitbilleder og kunstig intelligens. Kortet skal opdateres årligt og supplere de traditionelle målinger på prøveflader. Det kan give et bedre overblik over, hvor skoven ligger, og hvordan skovarealet ændrer sig; det erstatter dog ikke i sig selv målinger af eksempelvis jordbund, dødt ved eller biodiversitet. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Danmarks skove fylder som Sjælland
Kilder
[1] Prescott, C. E. (2024). Perspectives: Regenerative forestry – Managing forests for soil life. Forest Ecology and Management, 554, 121674.
[2] Europa-Kommissionen (2023). Guidelines on Closer-to-Nature Forest Management.
[3] Nazari, M. et al. (2021). Impacts of Logging-Associated Compaction on Forest Soils: A Meta-Analysis. Frontiers in Forests and Global Change, 4.
[4] Forest Information System for Europe. Forest biodiversity og Forest management systems.
[5] Fedrowitz, K. et al. (2014). Can retention forestry help conserve biodiversity? A meta-analysis. Journal of Applied Ecology, 51(6), 1669–1679.
[6] Københavns Universitet, IGN. Skov, natur og biomasse.
[7] Københavns Universitet, IGN. Danmarks Skovstatistik – National Forest Inventory.
[8] Gottlieb, L. & Ro-Poulsen, H. C. (2026). Græsning i skov og i sammenhæng med lysåbne arealer. Københavns Universitet, IGN Rapport.
[9] Københavns Universitet, Videntjenesten. Skovgræsning kan understøtte biodiversitetsformål.
[10] Olff, H. et al. (1999). Shifting mosaics in grazed woodlands driven by the alternation of plant facilitation and competition. Plant Biology, 1(2), 127–137.
[11] Forest Research (2025). The management and creation of woodland for biodiversity and wider environmental benefits.
[12] Preliminary research on environmental impact of woodland grazing by pigs (2008). Studieoversigt.
[13] UK Government. Protecting trees from mammal damage: Pigs and wild boar.
Læs mere om
Design og planlægning af skovlandbrug
Lær at designe og planlægge skovlandbrug med træer, buske, afgrøder og dyr. Få praktisk vejledning til artsvalg, rækkeafstande og etablering.
Træafgrøder
Udforsk produktive træafgrøder til skovlandbrug. Find inspiration til frugt, nødder, foder og andre ressourcer fra træer i regenerative dyrkningssystemer.
Skovgræsning
Skovgræsning kombinerer træer, græs og husdyr. Lær, hvordan silvopasture kan styrke arealproduktivitet, dyrevelfærd, jordfrugtbarhed og biodiversitet.
