I det moderne landbrug er husdyrhold og planteproduktion ofte organiseret som adskilte produktionssystemer. Foder transporteres til staldene, hvor dyrene omsætter det til kød, mælk og æg, mens gødningen opsamles, opbevares og efterfølgende transporteres tilbage til markerne.
I det regenerative jordbrug er ambitionen at skabe en tættere forbindelse mellem husdyrene og de arealer, der producerer deres foder. Når dyrene integreres direkte i græsningsarealer og dyrkningssystemer, kan de både høste biomassen og føre næringsstofferne tilbage til jorden gennem gødning og urin.
Samtidig kan husdyrgødningens biologiske omsætning udnyttes mere målrettet. Det åbner for at reducere næringsstoftab, mindske behovet for kunstgødning og udvikle en mere ressourceeffektiv husdyrproduktion, hvor jordens frugtbarhed og bedriftens økonomi styrkes i samspil.
Stald eller mark – to forskellige næringsstofkredsløb
Husdyrgødningens værdi afhænger ikke alene af dens indhold af kvælstof, fosfor, kalium og organisk materiale. Den afhænger også af, hvordan husdyrproduktionen er organiseret.
I staldcentrerede systemer skal gødningen typisk opsamles, lagres og udbringes. Undervejs kan der ske tab af ammoniak og drivhusgasser, og håndteringen kræver energi, maskiner og arbejde.
Når husdyrene græsser direkte på dyrkningsarealerne, vender en betydelig del af næringsstofferne tilbage til jorden uden denne håndtering. Gødningen bliver samtidig en ressource for de organismer, der omsætter organisk materiale og frigiver plantenæring.
| Staldcentreret husdyrhold | Integreret græsningssystem |
|---|---|
| Foder transporteres til dyrene | Dyrene høster selv en del af foderet |
| Gødning opsamles og opbevares | Gødning afsættes direkte på marken |
| Næringsstoffer fordeles ved udbringning | Fordelingen påvirkes gennem græsningsplanlægning |
| Lagring og udbringning kan medføre tab | Næringsstofferne indgår direkte i markens biologiske omsætning |
| Kræver investeringer i gødningshåndtering | Kræver planlagt græsning, hegning og vandforsyning |
På mange danske bedrifter kan de to systemer kombineres, eksempelvis med græsning i vækstsæsonen og staldophold om vinteren.
Det regenerative potentiale ligger i at styrke forbindelsen mellem dyr og dyrkningsarealer og samtidig forbedre håndteringen af den gødning, der fortsat opsamles.
Græsning – når husdyrene recirkulerer næringsstofferne
Når husdyrene integreres i dyrkningssystemet, kan de selv høste foderet og føre næringsstofferne direkte tilbage til jorden gennem gødning og urin. Det reducerer behovet for opsamling, lagring, transport og udbringning af husdyrgødning.
Med holistisk planlagt afgræsning (HPA) kan jordbrugeren samtidig påvirke næringsstoffernes fordeling gennem korte ophold i de enkelte folde, planlagte flytninger og strategisk placering af vand og foder. Det kan mindske ophobningen omkring faste opholdssteder og forbedre mulighederne for, at næringsstofferne udnyttes af et aktivt plantedække.
En velfungerende næringsstofbalance afhænger også af, at husdyrholdets størrelse tilpasses arealernes foderproduktion. Når dyretryk, plantevækst og gødningsafsætning planlægges samlet, kan græsningen understøtte både jordfrugtbarhed og en mere effektiv udnyttelse af bedriftens ressourcer.
Det regenerative potentiale ligger i at lade husdyrene indgå som aktive medspillere i et produktivt næringsstofkredsløb, hvor foderproduktion og gødningsafsætning understøtter hinanden.
Læs mere om holistisk planlagt afgræsning og kvælstofkredsløbet.
HPA kan forbedre fordelingen af husdyrgødning
Ved kontinuerlig græsning samles dyrene ofte omkring vandingssteder, skygge og foderpladser, hvor gødning og urin kan ophobes.
Med HPA kan jordbrugeren påvirke fordelingen gennem fleksible folde, hyppige flytninger og flytbare vandingssteder.
I urinpletter kan kvælstofkoncentrationen overstige planternes optagelseskapacitet og øge risikoen for nitratudvaskning. En mere jævn fordeling af dyrenes ophold og et aktivt plantedække kan derfor understøtte bedre næringsstofudnyttelse.
Hvor mange dyr kan arealet understøtte?
Ved omfattende foderimport tilføres nye næringsstoffer til bedriften. Hvis tilførslen overstiger fraførslen, kan kvælstof og fosfor ophobes.
I HPA skelnes mellem dyretæthed og belægningsgrad. En stor flok kan græsse på et lille areal i kort tid, mens det samlede antal græsningsdage tilpasses vegetationens produktionskapacitet.
Det regenerative princip er at tilpasse husdyrholdet til arealernes langsigtede bæreevne.
Den levende jord omsætter husdyrgødningen
Når husdyrgødning afsættes på marken, bliver den fødegrundlag for et mangfoldigt biologisk samfund. Møgbiller, regnorme, svampe og bakterier nedbryder det organiske materiale og bidrager til at føre næringsstofferne tilbage til planterne.
Møgbiller kan transportere gødning ned i jorden, mens regnorme blander organisk materiale med mineraljorden og bidrager til en bedre jordstruktur. Svampe og bakterier nedbryder de organiske forbindelser og frigiver plantenæringsstoffer.
En metaanalyse fra 2024 fandt, at møgbiller i gennemsnit øgede plantevæksten med 17 % i de undersøgte forsøg. Det illustrerer, hvordan gødningens biologiske omsætning kan bidrage til græsmarkens produktivitet. [1]
Husdyrgødningen tilfører samtidig organisk kulstof, som understøtter jordens fødenet og kan bidrage til opbygningen af jordens kulstoflager. Den langsigtede kulstoflagring afhænger af samspillet mellem plantevækst, jordbundens organismer og balancen mellem kulstoftilførsel og -tab.
Læs mere om jordbiologi og kulstoflagring i landbrugsjord.
Fra organisk materiale til plantenæring
Husdyrgødning indeholder både umiddelbart tilgængelige næringsstoffer og organisk bundne næringsstoffer, der først frigives gennem mikroorganismernes omsætning.
Gennem mineralisering frigives blandt andet ammonium og fosfat, mens immobilisering midlertidigt binder næringsstoffer i mikroorganismernes biomasse.
Gylle indeholder typisk en større andel hurtigt tilgængeligt ammoniumkvælstof, mens fast husdyrgødning og halmrig dybstrøelse ofte tilfører mere organisk materiale med en langsommere frigivelse af kvælstof.
Gødningens virkning afhænger derfor af dens sammensætning og af jordens temperatur, fugtighed og biologiske aktivitet. Det giver mulighed for at anvende forskellige gødningstyper, så næringsstoffrigivelsen i højere grad følger afgrødernes behov.
Jordstruktur og ilt styrer næringsstoffernes omsætning
En levende jord med god struktur, sammenhængende porer og velfungerende vandhusholdning skaber gode betingelser for omsætningen af husdyrgødning.
Under iltrige forhold kan ammonium omdannes til nitrat gennem nitrifikation. I vandmættet eller komprimeret jord kan iltmangel derimod fremme denitrifikation, hvor nitrat omsættes til gasformige kvælstofforbindelser, herunder lattergas.
Jordens kemiske egenskaber har også betydning. Ler og organisk materiale kan tilbageholde ammonium og kalium gennem ionbytning, mens nitrat lettere transporteres med jordvandet.
God jordstruktur, aktiv plantevækst og en målrettet gødningsstrategi er derfor afgørende for at udnytte husdyrgødningens næringsstoffer og begrænse tabene.
Læs mere om nedbrydning og mineralisering, jordens pH og ionbytning og ilt- og redoxforhold.
Husdyrgødningen i staldsystemer
Når husdyrgødning opsamles i staldsystemer, bliver håndteringen afgørende for både næringsstoffernes værdi og produktionens klimaaftryk. Under opbevaring og udbringning kan kvælstof gå tabt som ammoniak, mens biologisk nedbrydning under forskellige iltforhold kan medføre udledning af metan og lattergas.
Et centralt regenerativt princip er derfor at betragte husdyrgødning som en biologisk ressource, hvis omsætning kan styres aktivt. Ved aerob kompostering kan organisk materiale nedbrydes under iltrige forhold, hvor metandannelsen begrænses, og der skabes et mere omsat gødningsprodukt. Alternativt kan den iltfrie omsætning udnyttes i et biogasanlæg, hvor metanen opsamles og anvendes som energi.
Begge metoder giver muligheder for at udnytte gødningens ressourcer bedre, når processerne tilrettelægges med fokus på klima og næringsstofbevarelse. Valget afhænger blandt andet af gødningstype, anlæg, investeringer og mulighederne for at anvende slutproduktet.
Gødningens værdi afhænger imidlertid også af, hvordan den efterfølgende anvendes. En målrettet udbringningsstrategi tager udgangspunkt i afgrødernes næringsstofbehov og vækst, så næringsstofferne tilføres, når planterne har de bedste muligheder for at optage dem.
Præcise udbringningsteknikker, hensigtsmæssige vejrforhold og begrænsning af ammoniakfordampning kan øge udnyttelsen og reducere behovet for indkøbt gødning.
Samtidig er det vigtigt at beskytte jordens fysiske og biologiske funktioner. Udbringning med tunge maskiner på fugtige marker kan skabe komprimering og forringe jordens vandtransport og iltforsyning. I pløjefri dyrkningssystemer er det derfor særligt interessant at kombinere effektiv næringsstofforsyning med minimal jordforstyrrelse.
Husdyrgødningens organiske materiale kan desuden understøtte jordens fødenet og bidrage til den langsigtede frugtbarhed.
Det regenerative potentiale ligger i at bevare og udnytte en større del af gødningens næringsstoffer og organiske materiale – fra stalden gennem behandlingen til den levende jord, hvor ressourcerne igen indgår i planteproduktionen.
Læs også om kompost som regenerativ dyrkningsmetode.
Kompostering eller forrådnelse – ilten gør forskellen
Under iltfattige forhold kan organisk materiale nedbrydes med dannelse af metan (CH₄).
Ved aerob kompostering fremmer god ilttilførsel en omsætning, der kan begrænse metandannelsen og skabe et mere omsat gødningsprodukt.
Processen skal dog styres, så også ammoniak- og lattergastab begrænses.
Biogas – fra husdyrgødning til energi og plantenæring
I et biogasanlæg omsættes organisk materiale under iltfrie forhold. Metanen opsamles og anvendes som energi.
Den afgassede biomasse indeholder fortsat de fleste af gødningens plantenæringsstoffer og kan føres tilbage til markerne.
Afgasset gylle har typisk en højere andel ammoniumkvælstof, hvilket øger betydningen af præcis udbringning og begrænset ammoniakfordampning.
Forskellige typer husdyrgødning – forskellige funktioner
Husdyrgødning varierer betydeligt med dyreart, fodersammensætning, staldsystem, strøelse og opbevaring. Disse forskelle påvirker både næringsstofindholdet og den måde, gødningen omsættes på efter tilførsel til jorden.
| Gødningstype | Karakteristiske egenskaber | Regenerativt potentiale |
|---|---|---|
| Gødning afsat under græsning | Direkte tilførsel af afføring og urin til græsmarken | Lokal recirkulering, næring til jordlivet og mindre behov for mekanisk håndtering |
| Gylle | Flydende blanding af afføring, urin og vand med en del kvælstof på ammoniumform | Effektiv næringsstofforsyning ved præcis udbringning |
| Fast staldgødning | Fast organisk materiale, ofte blandet med strøelse | Tilførsel af både næringsstoffer og organisk materiale |
| Dybstrøelse | Husdyrgødning blandet med større mængder halm eller anden strøelse | Tilførsel af kulstofrigt organisk materiale og næringsstoffer, der frigives over tid |
| Komposteret husdyrgødning | Organisk materiale, der har gennemgået kontrolleret aerob nedbrydning | Omsat organisk materiale, lettere håndtering og mulighed for hygiejnisering |
| Afgasset gylle | Restprodukt fra biogasproduktion, hvor en del af det organiske stof er omsat | Kombination af energiproduktion og tilbageførsel af næringsstoffer |
Der kan være væsentlige forskelle på gødningstypernes bidrag til jordens organiske materiale. Fast husdyrgødning og dybstrøelse kan indeholde betydelige mængder kulstof fra strøelsesmaterialet. Sammenlignet med gylle kan de derfor bidrage med større mængder organisk materiale ved en tilsvarende tilførsel af visse næringsstoffer.
Kompostering ændrer derimod materialets sammensætning gennem en kontrolleret biologisk omsætning. Under processen frigives en del af kulstoffet som CO₂, mens det tilbageværende materiale bliver mere omsat.
Valget mellem forskellige gødningstyper bør derfor tage udgangspunkt i både næringsstofforsyning, jordstruktur, kulstofbalance, hygiejne og de praktiske muligheder på bedriften.
Det er samtidig vigtigt at se på gødningens samlede sammensætning. Den samme mængde gødning kan have meget forskellig næringsstofværdi afhængigt af tørstofindhold, lagring og behandling.
Læs også om kompost som regenerativ dyrkningsmetode.
Gødning fra forskellige husdyrarter
Også husdyrarten påvirker gødningens karakter.
Kvæg og andre drøvtyggere omsætter store mængder fiberrigt plantefoder, og deres gødning indeholder typisk rester af fordøjede og ufordøjede plantefibre.
Svin og fjerkræ har andre fordøjelsessystemer og foderrationer, hvilket giver andre forhold mellem kvælstof, fosfor, organisk materiale og vand.
Fjerkrægødning kan eksempelvis være relativt koncentreret med hensyn til næringsstoffer, mens gødning fra planteædende husdyr ofte indeholder mere fibermateriale.
Disse forskelle giver muligheder for at kombinere husdyrarter og gødningsressourcer i et samlet dyrkningssystem.
Den konkrete gødningsværdi bør dog bestemmes ud fra aktuelle analyser eller relevante normtal frem for generelle antagelser om dyrearten.
Fra kunstgødning til biologiske næringsstofkredsløb
En af de store muligheder ved at udvikle mere effektive næringsstofkredsløb er at reducere behovet for industrielt fremstillet kunstgødning.
Syntetisk kvælstofgødning fremstilles gennem energiintensive processer, som traditionelt er baseret på fossile brændsler. En global analyse anslog, at fremstilling, transport og anvendelse af syntetisk kvælstofgødning var forbundet med omkring 1,13 milliarder ton CO₂-ækvivalenter i 2018. [3]
Husdyrgødning giver mulighed for at recirkulere næringsstoffer, som allerede indgår i produktionen. Kombineret med biologisk kvælstoffiksering fra kløver, lucerne og andre bælgplanter kan det reducere behovet for tilført mineralsk kvælstof.
Recirkulering erstatter dog ikke de næringsstoffer, der forlader bedriften gennem solgte produkter eller tab. Fosfor, kalium og andre mineraler skal fortsat indgå i den langsigtede næringsstofbalance.
Derfor er det afgørende at udvikle samspillet mellem lokal foderproduktion, husdyrhold, biologisk kvælstoffiksering og effektiv udnyttelse af husdyrgødningen.
Målet er et produktivt dyrkningssystem, hvor næringsstofferne cirkulerer mere effektivt, og hvor en stadig større del af jordens frugtbarhed vedligeholdes gennem biologiske processer frem for eksterne input.
Læs mere om fosforkredsløbet og jordbrugsvidenskab.
Kunstgødningens globale klimaaftryk
1,13 mia. ton
CO₂-ækvivalenter fra syntetisk kvælstofgødning i 2018.
Opgørelsen omfatter fremstilling, transport og anvendelse. En betydelig del af udledningerne kommer fra lattergas efter udbringning.
Det understreger potentialet i at reducere behovet for nyt industrielt fremstillet kvælstof gennem biologisk kvælstoffiksering og mere effektiv næringsstofrecirkulering.
En bedre næringsstofbalance styrker økonomien
En mere effektiv recirkulering af næringsstoffer kan både reducere landbrugets miljøbelastning og styrke bedriftens økonomi. Når husdyrgødning erstatter indkøbt kunstgødning, og en større del af foderet produceres lokalt, mindskes afhængigheden af eksterne input og svingende markedspriser.
I græsningssystemer kan dyrene selv høste foderet og fordele gødningen på markerne. Det reducerer behovet for maskiner, brændstof og arbejdskraft. Samtidig kan husdyrgødningens organiske materiale understøtte jordens frugtbarhed og langsigtede produktivitet.
Også staldcentrerede husdyrbrug rummer store muligheder. Gennem lokal proteinproduktion, bedre foderudnyttelse og effektiv recirkulering af husdyrgødning kan næringsstofferne udnyttes bedre og driftsomkostningerne reduceres.
Det væsentlige er derfor at vurdere bedriftens samlede ressourceproduktivitet:
Hvor meget værdi skabes der i forhold til forbruget af indkøbt foder, gødning, energi og andre input?
Det åbner for en udvikling, hvor en stærkere næringsstofbalance ikke blot reducerer miljøbelastningen, men også bidrager til et mere konkurrencedygtigt jordbrug.
Samarbejde på tværs af bedrifter
Et regenerativt næringsstofkredsløb behøver ikke slutte ved bedriftens skel. Planteavlere kan eksempelvis producere kløvergræs og andre foderafgrøder til nærliggende husdyrproducenter og til gengæld modtage husdyrgødning.
Det skaber mulighed for mere varierede sædskifter, biologisk kvælstoffiksering og en bedre fordeling af næringsstofferne i landskabet. Samtidig kan behovet for importeret foder og kunstgødning reduceres.
Det regenerative potentiale ligger i at skabe større værdi med færre eksterne ressourcer – gennem et tættere samspil mellem husdyr, planteproduktion og jordens frugtbarhed.
Sådan udvikler du bedriftens næringsstofkredsløb
Et mere regenerativt næringsstofkredsløb kan udvikles gradvist og med udgangspunkt i de ressourcer, bedriften allerede råder over.
1. Kortlæg næringsstofstrømmene
Undersøg, hvor næringsstofferne kommer fra, hvordan de bevæger sig gennem produktionen, og hvor de forlader bedriften. Inddrag indkøbt foder, gødning, strøelse og solgte produkter.
2. Undersøg husdyrgødningens sammensætning
Brug analyser eller relevante normtal til at vurdere indholdet af kvælstof, fosfor, kalium og organisk materiale. Skeln mellem totalindhold og forventet plantetilgængelighed.
3. Forbedr fordelingen på arealerne
Tilpas gødningstilførslen til afgrødernes behov, og undersøg, hvordan græsningsplaner, foldinddeling og placering af vand og foder påvirker fordelingen.
4. Styrk jordens biologiske omsætning
Arbejd med levende rødder, plantedække, organisk materiale og begrænset jordforstyrrelse. Skab samtidig gode levevilkår for regnorme, møgbiller og andre nedbrydere.
5. Begræns tabene
Gennemgå opbevaring, udbringningstidspunkter og teknikker med henblik på at reducere ammoniakfordampning, næringsstofudvaskning og risikoen for komprimering.
6. Følg udviklingen over tid
Sammenhold næringsstofregnskabet med analyser af jord og gødning, afgrødernes udbytte og bedriftens samlede økonomi.
Når disse elementer indgår i den løbende planlægning, bliver husdyrgødningen en mere aktiv del af bedriftens regenerative udvikling.
Husdyrgødning som drivkraft for et regenerativt jordbrug
Det regenerative potentiale i husdyrgødning ligger i at forbinde husdyrproduktion, planteavl og jordens biologiske processer i et mere sammenhængende kredsløb.
Når husdyrene integreres i dyrkningen, recirkuleres næringsstofferne direkte på markerne. Når staldgødning behandles og udnyttes effektivt, kan næringsstoftab og behovet for kunstgødning reduceres.
Den største mulighed opstår, når dyretryk, lokal foderproduktion og næringsstofbalance planlægges samlet – både på den enkelte bedrift og gennem samarbejde mellem jordbrugere.
Målet er et landbrug, hvor næringsstofferne skaber mest mulig værdi, og hvor jordfrugtbarhed og økonomisk produktivitet udvikles i samspil.
Kilder
[1] Dung beetles increase plant growth: a meta-analysis. Proceedings of the Royal Society B, 2024.
[2] IPCC – Manure management. Om metan, lattergas, gødningslagring og biologisk behandling.
[3] Menegat, Ledo & Tirado (2022): Greenhouse gas emissions from global production and use of nitrogen synthetic fertilisers. Scientific Reports.
[4] SEGES Innovation – Hvordan udnytter jeg min gylle bedst muligt?. Om næringsstofudnyttelse og udbringning af gylle.
Læs mere om
Integrer dyrene i dyrkningen
Lad dyrene omsætte biomasse, recirkulere næringsstoffer og stimulere vegetationen som en aktiv del af dyrkningssystemet.
Kvælstofkredsløbet
Forstå kvælstoffets kredsløb mellem jord, planter og atmosfære, og hvordan regenerativ dyrkning kan fastholde og recirkulere kvælstof.
Fosforkredsløbet
Følg fosforkredsløbet i jorden, og lær, hvordan rødder, mikroorganismer og jordens mineraler påvirker fosfors tilgængelighed for planterne.
Nedbrydning og C:N-forhold
Forstå, hvordan planterester nedbrydes, og hvordan C:N-forholdet påvirker mineralisering, næringsstoffernes frigivelse og jordens biologiske aktivitet.