Når jorden har brug for hjælp
En jord med god struktur rummer porer i forskellige størrelser. De giver plads til luft og vand og gør det muligt for rødder, regnorme og mikroorganismer at bevæge sig gennem jordprofilet. Tung trafik, især på våd jord, kan presse porerne sammen og skabe kompakte lag, som begrænser rodvækst og vandtransport. Jordpakning kan dermed påvirke både afgrødernes vækst og jordens funktioner. [1]
Grubning er en mekanisk metode til at løsne jorden under den almindelige bearbejdningsdybde. Grubbetænderne løfter og sprækker jorden omkring sig uden nødvendigvis at vende jordlagene. Metoden kan være relevant, hvis et kompakt lag reelt spærrer for rødderne, men den bør ikke bruges rutinemæssigt alene ud fra en fornemmelse af, at jorden er hård.
Først skal problemet findes
Før man grubber, er det vigtigt at undersøge, hvor det kompakte lag ligger, hvor dybt det går, og om det faktisk begrænser rødderne. Grav et jordprofil eller brug en spade til at se efter ændringer i jordens struktur, røddernes vækstretning og eventuelle tætte lag. Undersøg flere steder i marken, for pakning kan være ujævnt fordelt og følge bestemte kørespor.
En hård jordoverflade er ikke i sig selv tegn på, at der skal grubbes dybt. Tør jord kan være hård, selv om strukturen længere nede fungerer. Og naturlige rodkanaler og regnormegange kan allerede give rødder adgang gennem tætte områder. Mekanisk løsning kan i nogle tilfælde ødelægge dele af dette eksisterende netværk. Danske forsøg peger derfor på, at dybdeløsning især bør overvejes ved alvorlig, rodhæmmende pakning. [2]
Grubning kræver de rette forhold
Jorden skal være tør nok til, at den sprækker op omkring grubbetænderne. Hvis den er for våd, kan tænderne i stedet presse og smøre jorden sammen. LandbrugsInfo beskriver den ønskede effekt som, at jorden brydes op i aggregater omkring tænderne, og anbefaler at løsne lige under det lag, der skal brydes. [3]
Grubning dybere end nødvendigt bruger ekstra trækkraft og energi, og kan forstyrre mere jord end nødvendigt. Målet er derfor ikke at gøre hele jordprofilet løst, men at bryde det konkrete lag, som begrænser rødderne.
En kortvarig løsning kræver en langsigtet plan
Når jorden er løsnet mekanisk, kan den være mere sårbar over for ny pakning. Hvis tung trafik eller uhensigtsmæssig jordbearbejdning følger kort efter, kan den løsnede jord blive presset sammen igen. Danske forsøg har vist, at grubningens effekt på jordstruktur og udbytte kan være kortvarig, og at skånsom trafik og planter med dybe rødder har betydning for at fastholde forbedringen. [4]
Derfor bør grubning indgå i en samlet omlægning:
- Undersøg jordprofilet, og fastslå, om der er et rodhæmmende lag.
- Grub kun ved behov, og arbejd så lidt og så målrettet som muligt.
- Etablér hurtigt en afgrøde med dybe rødder, så planterødder kan vokse ned i den løsnede jord.
- Begræns tung trafik, især mens jorden er våd og strukturen sårbar.
- Arbejd hen imod plantedække gennem større dele af året, så levende rødder løbende bidrager til jordens struktur.
Dybdegående efterafgrøder kan være en del af denne biologiske opfølgning. De erstatter ikke nødvendigvis mekanisk løsning, hvis der findes en alvorlig og tæt pakning, men de kan hjælpe med at udnytte og stabilisere den åbnede jord. Aarhus Universitets COMMIT-projekt undersøger netop afgrøder med kraftig rodvækst som en mulig vej til biologisk jordløsning. [5]
Grubning i regenerativ dyrkning
Regenerativ dyrkning søger at opbygge jordens funktioner over tid gennem levende rødder, plantedække, diversitet og begrænset forstyrrelse. Grubning passer ind, når den bruges som et afgrænset indgreb for at afhjælpe en konkret strukturskade og gøre det lettere at etablere en dyrkning med levende rødder.
Det gør ikke grubning til en vedligeholdelsesmetode. Den regenerative gevinst afhænger af, om dyrkningssystemet bagefter holder jorden dækket, udvikler rodkanaler og undgår ny pakning. På marker uden alvorlig rodhæmmende komprimering kan det bedste valg være at bevare den eksisterende struktur og fokusere på trafikstyring, sædskifte og planterødder.
Kort sagt: Grubning kan være en nyttig bro fra en pakket jord til et system med mere levende plantedække. Men broen skal bygges på en diagnose, udføres under de rette forhold og følges af rødder og skånsom trafik.
OBS:
Danske forsøg fra Flakkebjerg og Foulum viste, at grubning kunne løsne en pløjesål, men at udbytteeffekten varierede mellem år og lokaliteter. Forskerne vurderede, at dybdeløsning under danske forhold kun kunne anbefales ved meget alvorlig underjordspakning. Det er derfor mere præcist at beskrive grubning som en behovsbestemt overgangsmetode end som en generel regenerativ praksis. [2]
Kilder
[1] Aarhus Universitet, Jordpakning og jordmekanik.
[2] Munkholm, Olesen & Schjønning (2005), Subsoil loosening eliminated plough pan but had variable effect on crop yield. Se også Jordløsning i sædskifteforsøg.
[3] LandbrugsInfo, Tørkeperioder kan skabe optimale forhold for jordløsning og dræning af landbrugsarealer.
[4] Munkholm (2003), Genpakning af jord efter dybdeløsning.
[5] LandbrugsInfo, Projekt COMMIT: Forebyg jordpakning.
Læs mere om:
Jordstruktur – aggregater, porer og komprimering
Lær, hvordan jordens aggregater og porer skaber plads til vand, luft og rødder, og hvordan regenerativ dyrkning kan forbedre jordstrukturen.
Rødderne og rhizosfæren
Opdag, hvordan rødder og rhizosfæren styrker jordens mikroliv, mobiliserer næringsstoffer og tilfører kulstof – et skjult produktionsapparat under marken.
Dækafgrøder
Hold jorden levende med dækafgrøder. Lær, hvordan efterafgrøder og levende plantedække beskytter jorden, fastholder næringsstoffer og stimulerer jordlivet.
Direkte såning
Lær om direkte såning uden forudgående jordbearbejdning. Beskyt jordens aggregater, spar arbejdsgange og understøt jordlivets naturlige strukturdannelse.