Når landbrugets maskiner skal arbejde mellem træer

Det moderne landbrugs maskiner er i vid udstrækning udviklet til åbne marker med ensartede afgrøder. Store arbejdsbredder, lange kørselsretninger og fri adgang til hele markfladen er grundlæggende forudsætninger for en effektiv drift.

Skovlandbrug ændrer disse betingelser. Når træer og buske integreres med markafgrøder, grøntsager eller husdyr, opstår et mere tredimensionelt produktionssystem. Maskinerne skal kunne arbejde mellem permanente beplantninger, hvor stammer, kroner og rodsystemer udvikler sig gennem mange år.

Det stiller større krav til planlægning, manøvredygtighed og valg af redskaber. Samtidig åbner det mulighed for at udvikle maskiner, der er tilpasset en langt mere varieret og biologisk produktiv arealanvendelse.

Arbejdsbredder og faste kørespor

Et effektivt skovlandbrug kan indrettes, så bredden mellem trærækkerne passer til maskinernes arbejdsbredder. Eksempelvis kan såning, radrensning og høst koordineres omkring fælles kørespor, så størstedelen af jorden friholdes for hjulbelastning.

Det giver mulighed for at kombinere skovlandbrug med Controlled Traffic Farming. De permanente trærækker kan samtidig fungere som et organisatorisk udgangspunkt for hele markens indretning.

USDA fremhæver netop tilpasning til maskinbredder som en vigtig del af designet af alley cropping-systemer. [1]

Mindre og mere fleksible maskiner

Maskinernes størrelse har stor betydning for, hvilke dyrkningssystemer der er praktisk mulige. Små traktorer, redskabsbærere og kompakte autonome maskiner kan arbejde på mindre arealer og manøvrere mellem permanente beplantninger.

Det er særligt relevant i skovgartnerier, regenerative frugtplantager og intensive dyrkningssystemer med flere afgrøder. Her kan en mindre maskine være mere anvendelig end en stor traktor, selv om den har lavere arbejdskapacitet pr. time. Den kan eksempelvis anvendes til slåning, transport, pleje af træstriber, såning og lettere jordbearbejdning.

Målet bør være at sammensætte en maskinpark, der kan løse flere forskellige opgaver uden at kræve store åbne arbejdsarealer.

Træernes rødder skal beskyttes

Et skovlandbrug producerer ikke kun i markens øverste plante- og busklag. En væsentlig del af systemets biologiske funktion findes under jorden. Træernes rødder og tilknyttede jordorganismer bidrager til næringsstofkredsløb, jordstruktur og vandoptagelse. Derfor bør marktrafik og mekanisk jordbearbejdning tilpasses, så permanente rodsystemer beskyttes.

Gentagen kørsel tæt på træernes stammer kan skade både jordstrukturen og rødderne. Dyb jordbearbejdning mellem træerne kan desuden overskære rødder, der strækker sig ind i dyrkningsarealerne. Det taler for faste kørespor, begrænset jordbearbejdning og permanent eller sæsonbestemt plantedække i træstriberne.

I mere intensive systemer kan en kombination af håndredskaber, små maskiner og græssende dyr være hensigtsmæssig.

Mekanisk pleje mellem træerne

I frugtplantager og skovlandbrug er pleje af vegetationen omkring træerne en vigtig driftsopgave. Traditionelt har mange frugtplantager anvendt intensiv mekanisk jordbearbejdning eller herbicider til at holde jorden under træerne fri for vegetation. Regenerative systemer kan i højere grad arbejde med græs, urter, bunddække og organisk materiale.

Det ændrer behovet for maskiner. Slagleklippere og slåmaskiner kan anvendes til at regulere vegetationen uden at vende jorden. Specialiserede redskaber med følere kan arbejde omkring træstammerne og undgå direkte kontakt med barken. I nogle systemer kan slået plantemateriale flyttes ind under trærækkerne og fungere som jorddække.

Maskinernes arbejde kan dermed understøtte opbygningen af organisk materiale og reducere behovet for bar jord. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse mellem permanente afgrøder er blandt andet undersøgt i europæiske udviklingsprojekter, hvor præcision og begrænset miljøpåvirkning indgår som centrale hensyn. [2]

Mekaniseret høst af frugt og nødder

Høsten er en af de største tekniske udfordringer ved skovlandbrug med flere forskellige afgrøder. Korn og andre enårige afgrøder kan i mange alley cropping-systemer høstes med traditionelle maskiner, hvis dyrkningsarealerne er tilpasset arbejdsbredderne. Træafgrøder kræver derimod andre løsninger.

Høst af nødder

Valnødder, hasselnødder og ægte kastanjer kan indgå som højværdiafgrøder i regenerative skovlandbrug. Ved mindre produktioner kan høsten ske med håndredskaber, opsamlingsnet og lettere maskiner. I større plantager kan mekaniske opsamlere, sugemaskiner og specialiserede høstmaskiner anvendes. Nogle systemer bruger rystemaskiner til at frigøre frugter eller nødder fra træerne, mens andre indsamler det, der naturligt falder til jorden.

Valget afhænger blandt andet af træart, plantagens opbygning, terræn, jorddække og høstvolumen. Der findes allerede specialiserede maskiner til nøddeproduktion, men mange af dem er udviklet til ensartede plantager og skal tilpasses mere komplekse skovlandbrug. [3]

Høstteknologien påvirker plantagens design

Hvis nødderne skal samles op fra jordoverfladen, har det betydning for, hvordan vegetationen under træerne skal plejes. Hvis frugterne høstes direkte fra træerne, er adgangsforhold, træernes form og maskinernes rækkevidde afgørende. Det giver mulighed for at tænke maskiner, beskæring og dyrkningssystem sammen allerede ved etableringen.

Flerårige afgrøder og nye høstsystemer

Skovlandbrug kan også omfatte flerårige afgrøder til fødevarer, foder, biomasse og træprodukter. Det skaber behov for maskiner, der kan høste forskellige produkter på forskellige tidspunkter. I stedet for én stor årlig høst kan produktionen være fordelt over længere perioder.

Det kan give mulighed for bedre udnyttelse af arbejdskraft og mindre maskiner, men stiller også nye krav til logistik og planlægning. En særlig interessant udvikling er multifunktionelle maskiner, som kan bruges til pleje, høst og transport af flere forskellige afgrøder. Her kan robotteknologi og præcisionsstyring få stor betydning.