Champignon

Agaricus bisporus

Introduktion

Champignon behøver næppe nogen stor præsentation. Den unge hvide eller brune svamp har en rund, lukket hat og kort, kraftig stok. Når den modnes, åbner hatten sig og blotlægger først lyserøde og senere mørkebrune lameller.

Den adskiller sig biologisk fra mange af de øvrige arter i kataloget. Den lever ikke primært af frisk træ, men trives i allerede delvist nedbrudt organisk materiale. Derfor dyrkes champignon på kompost. Det er samtidig en af verdens mest industrialiserede svampeproduktioner.

Produktionssystem

Champignon kræver en selektiv kompost og et separat casing-lag.

Et kommercielt setup brugte eksempelvis:

65 % hvedehalm, 10 % risskaller, 22 % hønsegødning, 2 % kalk og 1 % gips.

Kompostering

Champignonkompost kan eksempelvis bestå af hvedehalm, fjerkrægødning og mindre mængder kalk og gips.

I fase 1 er en aktiv kompostering, hvor temperaturen kan komme op omkring 80 °C.

Under fase II pasteuriseres/conditioneres komposten; litteraturen beskriver fx omkring 56 °C i otte timer efterfulgt af konditionering omkring 45 °C, indtil ammoniakniveauet er tilstrækkeligt reduceret.

Kolonisering og frugtsætning

Kolonisering af den færdige kompost tager typisk omkring 12–19 dage ved ca. 20–25 °C. Derefter påføres casing.

Ved initiering sænkes temperatur og CO₂ gennem ventilation.

Et kommercielt system anvendte omkring 25 °C før initiering og derefter ca. 20 °C, CO₂ omkring 1.800 ppm og RH omkring 85–90 %.

Et andet studie beskriver høst i 2–3 flushes med 7–8 dages interval og typiske udbytter omkring 30 kg/m² i et intensivt system.

Casing - dæklaget

Når myceliet har koloniseret komposten, dækkes den med et fugtigt lag materiale. Casinglaget giver et særligt mikroklima, holder på vand og er vigtigt for dannelsen af svampe.

Traditionelt er tørv blevet brugt meget. Set fra et regenerativt perspektiv er det problematisk, fordi tørvedannelse tager meget lang tid, mens dræning og udvinding kan frigive store kulstoflagre.

Udviklingen af tørvefri eller stærkt tørvereducerede casingmaterialer er derfor et vigtigt udviklingsspor.

Produktion

Når kompost og casing er gennemvokset, sænkes temperatur og CO₂ gennem øget ventilation. Svampene kommer derefter i tydelige høstbølger.

I intensive systemer kan produktionen nå omkring 30 kg svampe pr. m² dyrkningsareal i en cyklus, afhængigt af kompost, sort og management.

Restkompost

Når produktionen afsluttes, er komposten ikke et værdiløst affaldsprodukt. Den indeholder stadig betydelige mængder organisk materiale og næringsstoffer og kan anvendes videre som jordforbedringsmiddel eller indgå i andre biologiske processer.

Regenerativ vurdering

Champignon illustrerer både potentialet og dilemmaet ved moderne svampeproduktion. Man kan omdanne halm og gødning til store mængder menneskeføde på meget lidt areal. Men kompostering, klimastyring og eventuel tørveanvendelse har et ressource- og klimaaftryk.

Et regenerativt system bør derfor arbejde med lokale reststrømme, lavemissionsenergi, recirkulering af restkompost og udfasning af tørv.

Potentiale: middel–højt ved cirkulære råvarer, lavemissionsenergi og tørvefri casing.