En ny generation af landbrugsmaskiner
Landbrugets mekanisering har gennem mere end et århundrede været baseret på stadig mere kraftfulde traktorer og redskaber. Udviklingen har øget arbejdskapaciteten betydeligt, men har også medført større maskiner, højere energiforbrug og øgede belastninger af jorden.
Autonome maskiner og elektrificering åbner mulighed for en anden teknologisk udvikling. Når en maskine ikke længere kræver en fører i kabinen, kan dens størrelse, vægt og udformning tilpasses den konkrete arbejdsopgave. Samtidig kan elektriske motorer gøre det muligt at udføre arbejdet med høj energieffektivitet og uden direkte udstødningsemissioner. I kombination kan disse teknologier danne grundlag for lettere og mere specialiserede maskiner, der passer bedre til regenerative dyrkningssystemer.
Autonome robotter kan ændre maskinernes størrelse
En traditionel traktor skal kunne udføre mange forskellige opgaver og samtidig have plads til en fører. Det betyder, at maskinernes udformning i høj grad er bestemt af kravene til trækkraft, alsidighed og arbejdskapacitet.
En autonom markrobot kan derimod udvikles til bestemte opgaver. Den kan eksempelvis udføre præcis såning, mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller plantepleje uden en fører ombord.
Det åbner for mindre maskiner, som kan arbejde med lavere hjullast og høj præcision. Robotterne kan samtidig programmeres til at følge faste kørespor, så marktrafikken koncentreres til en begrænset del af arealet. Det er særligt interessant i dyrkningssystemer, hvor jordpakning og bevarelse af jordstrukturen er centrale hensyn.
Flere små maskiner i stedet for én stor
En interessant fremtidig mulighed er at lade flere mindre robotter arbejde parallelt.
I stedet for én stor maskine med høj arbejdskapacitet kan arbejdet fordeles mellem flere mindre enheder. Det kan reducere belastningen fra det enkelte hjul og gøre det lettere at tilpasse maskinerne til komplicerede dyrkningssystemer. Til gengæld skal det samlede antal overkørsler og den samlede energianvendelse vurderes.
Mange lette robotter, som kører gentagne gange over samme areal, er ikke nødvendigvis mere skånsomme end en større maskine med få overkørsler.
Elektrificering reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer
Elektriske drivlinjer er generelt mere energieffektive end forbrændingsmotorer, fordi en større del af den tilførte energi kan omsættes til mekanisk arbejde. Elektrificering kan derfor bidrage til at reducere landbrugets direkte energiforbrug.
Hvis elektriciteten produceres fra vedvarende energikilder, kan drivhusgasudledningen fra maskinernes drift samtidig reduceres betydeligt. Elektriske maskiner kan også have færre mekaniske komponenter i drivlinjen og dermed et potentiale for lavere vedligeholdelsesbehov. Det gør teknologien interessant for både landbrugets økonomi og klimaaftryk.
Batteriernes kapacitet sætter nye rammer
En vigtig teknisk udfordring er energilagringen. Diesel har en høj energitæthed, mens batterier er relativt tunge i forhold til den energi, de kan lagre. Det har særlig betydning for store traktorer og maskiner, der arbejder med høj trækkraft gennem mange timer.
Elektrificering er derfor teknisk mere ligetil for nogle arbejdsopgaver end for andre. Lettere plantepleje, præcisionssåning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan være velegnede til elektrisk drift, mens tung jordbearbejdning og andre energikrævende opgaver stiller større krav til batterier, opladning og maskindesign.
Det regenerative landbrug har her en interessant fordel: Når behovet for tung jordbearbejdning reduceres, mindskes også behovet for nogle af landbrugets mest energikrævende maskinoperationer.
Danske markrobotter viser mulighederne
Danmark har allerede virksomheder, der arbejder med autonome landbrugsmaskiner.
FarmDroid – såning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse
FarmDroid har udviklet autonome markrobotter, som kombinerer præcisionssåning med mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Robotten registrerer frøenes placering ved såningen og kan efterfølgende arbejde mekanisk mellem og omkring de enkelte planter. Det giver mulighed for ukrudtsbekæmpelse uden herbicider.
Den mindre FD20-model er elektrisk og udstyret med solpaneler, mens den større FD60-platform kombinerer elektrisk fremdrift med solenergi og en brændstofdrevet rækkeviddeforlænger. Teknologien illustrerer potentialet i at kombinere præcisionsdyrkning, automatisering og lettere mekanisering. [1]
Agrointelli – autonome redskabsbærere
Den danske virksomhed Agrointelli har udviklet ROBOTTI, en autonom redskabsbærer, som kan anvendes til forskellige markoperationer. I modsætning til en robot, der er udviklet til én bestemt opgave, kan redskabsbæreren anvende flere forskellige typer landbrugsredskaber.
Det gør det muligt at automatisere dele af den eksisterende markdrift. ROBOTTI viser samtidig, at autonomi og elektrificering er to forskellige teknologier. De kommercielle ROBOTTI-systemer anvender dieselmotorer og kan derfor være autonome uden at være fuldt elektriske. [2]
Begge udviklingsspor er relevante for det regenerative landbrug.
Robotter kan gøre diversificerede dyrkningssystemer lettere at drive
Små autonome maskiner kan få særlig betydning i dyrkningssystemer, der kombinerer mange forskellige afgrøder. I skovlandbrug kan de arbejde i korridorer mellem trærækker.
I regenerative gartnerier kan de anvendes til gentagne, præcise arbejdsopgaver mellem grøntsagsrækker.
I flerårige dyrkningssystemer kan de registrere og pleje afgrøder, der har forskellige vækstformer og behov. Det kan gøre det praktisk muligt at mekanisere opgaver, som ellers er meget arbejdskrævende. Teknologien kan dermed bidrage til at mindske en væsentlig barriere for udviklingen af mere komplekse regenerative dyrkningssystemer.
Robotterne skal vurderes over hele livscyklussen
En elektrisk eller autonom maskine er ikke nødvendigvis klimamæssigt bedre alene på grund af sin fremdriftsteknologi.
Produktionen af batterier, elektronik, metaller og maskinkomponenter kræver energi og ressourcer.
Derfor skal maskinernes klima- og miljøpåvirkning vurderes over hele livscyklussen.
En europæisk livscyklusanalyse fra 2026 undersøgte både elektrificering og autonom drift af store traktorer. Analysen fandt et betydeligt potentiale for at reducere drivhusgasudledningen, særligt ved høj udnyttelsesgrad og elektricitet fra vedvarende energikilder. [3]
Det understreger betydningen af at vurdere den samlede maskinløsning.
En mindre robot kan have lavt energiforbrug under drift, men dens samlede miljøpåvirkning afhænger også af levetid, reparationer, fremstillingsbelastning og antal udførte operationer.
Reparation og teknologisk levetid
Robotternes avancerede elektronik kan skabe nye muligheder, men også nye former for afhængighed.
Maskinerne kan kræve specialiseret service, softwareopdateringer, abonnementer og adgang til digitale styresystemer.
Muligheden for at reparere og vedligeholde maskinerne lokalt bliver derfor vigtig.
En regenerativ maskinstrategi bør prioritere lang levetid, udskiftelige komponenter og åbne muligheder for reparation.
Teknologien skal frigøre ressourcer
Autonome maskiner kan reducere behovet for manuelt, gentaget markarbejde, men de kræver fortsat planlægning, overvågning og vedligeholdelse.
Robotterne skal kunne fungere sikkert i et miljø med mennesker, dyr, ujævnt terræn og skiftende vejrforhold. Den vigtigste gevinst er derfor ikke nødvendigvis at fjerne mennesket fra landbruget. Det er at frigøre tid og ressourcer fra rutineprægede opgaver, så jordbrugeren kan koncentrere sig om dyrkningssystemets udvikling, jordens frugtbarhed og produktionens kvalitet.
Fra større traktorer til mere intelligente dyrkningssystemer
Robotter og elektrificering giver mulighed for et teknologisk skifte i landbruget. Fremtidens maskiner kan blive mindre, mere præcise og mindre afhængige af fossile brændstoffer.
Samtidig kan maskinerne udvikles til at arbejde i dyrkningssystemer med levende plantedække, træer og flerårige afgrøder.
Det største potentiale opstår, når teknologien både reducerer energiforbruget og gør det muligt at dyrke jorden med færre mekaniske indgreb.
Elektrisk og autonom er to forskellige egenskaber
En elektrisk maskine anvender elektrisk energi til fremdrift eller arbejdsredskaber.
En autonom maskine kan udføre arbejdsopgaver uden løbende manuel styring.
En maskine kan være elektrisk uden at være autonom, autonom uden at være elektrisk eller kombinere begge teknologier.
Kilder og videre læsning
[1] FarmDroid. Producentinformation om autonome så- og lugerobotter.
[2] Agrointelli – ROBOTTI. Producentinformation om autonome redskabsbærere.
[3] Assessing environmental impacts of large electric and autonomous tractors in Europe. The International Journal of Life Cycle Assessment, 2026.
[4] Upadhyay m.fl. (2024). Advances in ground robotic technologies for site-specific weed management in precision agriculture.
[5] Teknologisk Institut. FarmDroid Vision – Field Robot Gets Better with Intelligent Vision.
Læs mere om
Maskiner
Hvordan kan landbrugets maskiner beskytte jorden, spare energi og understøtte regenerativ dyrkning? Læs om skånsom marktrafik, såmaskiner og robotter.
Skånsom marktrafik – sådan undgår vi jordpakning
Tunge maskiner kan skade jordstrukturen i dybden. Læs om hjullast, dæktryk, faste kørespor og skånsom marktrafik i regenerativt landbrug.
Maskiner til såning og minimal jordbearbejdning
Lær om direkte såmaskiner, knivtromler, stribebearbejdning og grubbere. Sådan kan maskiner understøtte minimal jordforstyrrelse og levende plantedække.
Præcisionslandbrug og mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Kamerastyrede radrensere, sensorer og præcisionsmaskiner kan reducere herbicider og jordforstyrrelse. Læs om teknologi til regenerativ plantepleje.