Skovgræsning

Træer, græs og husdyr på samme areal

Skovgræsning, også kaldet savannegræsning eller silvopasture, integrerer træer, græs og græssende husdyr i ét dyrkningssystem. Her er træerne en planlagt del af produktionen og markens funktion – ikke blot enkelte skyggetræer eller et skovareal, hvor dyr går uden en plan.

Hvad er skovgræsning?

I skovgræsning indgår træer, foderplanter og husdyr på samme areal som dele af ét samlet  dyrkningssystem. Systemet kan etableres ved at plante træer på en eksisterende græsmark eller ved at skabe mere lys og etablere græs og andre foderplanter mellem træer. I begge tilfælde skal træerne, vegetationen og græsningen tilpasses hinanden. [1] US Forest Service Research and Development

Ordet skovgræsning bruges også om dyr, der græsser i skov. Det er ikke nødvendigvis det samme som silvopasture. Et veltilrettelagt skovgræsningssystem kræver, at træer og græsareal forvaltes, og at græsningens omfang og tidspunkt passer til arealet. Ukontrolleret adgang kan skade træer, jordbund og skovens foryngelse.

Kort fortalt

  • Skovgræsning / silvopasture: træer + græs eller andre foderplanter + græssende husdyr
  • Silvoarabelt skovlandbrug: træer + årlige markafgrøder
  • Skovgræsning er et system, der skal planlægges og forvaltes – ikke blot dyr på et træbevokset areal.

En arealmæssig fordel med økonomisk betydning

Træer kan indgå i produktionen af frugt, nødder, ved eller andre træprodukter. På den måde kan et areal levere flere slags produkter og funktioner på samme areal, og derved skabe et højere udbytte. LER – Land Equivalent Ratio, eller arealækvivalensforhold – er en regnemetode der viser, hvor meget jord der skulle bruges til særskilt produktion for at matche produktionen fra et kombinationssystem.

En meta-analyse af skovgræsning i tempererede områder fandt en gennemsnitlig LER på 1,52, når produktionen af foder og træ blev sammenlignet, og 1,44, når produktionen af husdyr og træ blev sammenlignet. I de undersøgte sammenligninger skulle der altså bruges cirka 1,44 hektar med særskilt græs- og træproduktion for at matche husdyr- og træproduktionen fra én hektar skovgræsning. [2] Springer Nature Link

LER er ikke i sig selv et mål for økonomisk overskud. Men det viser en vigtig produktionsfordel: Du kan kombinere løbende indtægter fra husdyrene med produkter fra træerne, som udvikler sig over en længere tidshorisont. Meta-analysen peger også på, at husdyrproduktionen kan give et årligt afkast, mens træerne vokser, og at flere produktionsgrene kan øge bedriftens indtægter og sprede dens risiko. [2]

Hvad betyder LER?

Land Equivalent Ratio (LER), eller arealækvivalensforhold, sammenligner den samlede produktion fra et blandet system med den produktion, der skulle komme fra særskilte systemer på hver sin jord.

En LER på 1,4 betyder, at der i den undersøgte sammenligning skulle bruges 1,4 hektar med særskilt produktion for at matche produktionen fra 1 hektar af kombinationssystemet. LER er et mål for arealproduktivitet – ikke i sig selv et mål for økonomisk overskud.

Træer, foder og jord påvirker hinanden

Træer og græs bruger nogle af de samme ressourcer, men deres kroner, rødder og vækstformer kan også supplere hinanden. Træernes løv og rødder tilfører organisk materiale, og træerne kan hente vand og næringsstoffer fra andre jordlag end de lavere græsser. Det konkrete samspil afhænger af træarter, græsblanding, jordbund og træernes placering.

Et tempereret forsøg med skovgræsning fandt højere jordkulstof, større vandindhold i jorden og lavere temperaturer i jord og hos kvæg end i sammenlignet græsmark. Foderproduktionen og kvægets vægtøgning var samtidig på niveau med sammenligningssystemet. Resultaterne viser, hvordan træer kan bidrage med flere funktioner i et græsningssystem. [6] doi.org

Træerne kan også øge variationen i markens struktur og skabe flere typer levesteder. Hvis du vælger arter med frugt, nødder eller anvendeligt løv, kan træerne bidrage med flere produkter end ved alene. I danske skovlandbrugsprojekter er der blandt andet arbejdet med kvægs brug af løv som foder. [7] icoel.dk

En tommelfingerregel for trædække og afstand

Som arbejdsmål i et dansk forsøgs- eller pilotareal ville jeg begynde omkring 25–35 % projekteret kronedække, beregnet ud fra træernes forventede kroner, når de er udvoksede. Det er et forsigtigt udgangspunkt, ikke en dokumenteret dansk optimumværdi. Amerikansk rådgivning peger på 25–40 % skygge som et anvendeligt interval, mens et tempereret forsøg fandt, at 40–50 % kronelukning gav omtrent to tredjedele af græsproduktionen fra åben græsmark. De tal kommer fra andre klimaer og systemer, så de bør bruges som pejlemærker.

Udvokset kronediameter Jævnt plantede træer i kvadrat Trærækker med sammenhængende kroner
8 m ca. 12–14 m mellem træerne ca. 23–32 m mellem rækkerne
10 m ca. 15–18 m mellem træerne ca. 29–40 m mellem rækkerne

Tallene er geometriske overslag for cirka 25–35 % kronedække. I rækker forudsætter overslaget, at kronerne næsten mødes langs rækken. Træart, beskæring, rækkernes retning, jordbund og græsblanding ændrer det faktiske lys og græsudbytte.

Træerne giver dyrene skygge og læ

Træerne kan give dyrene adgang til skygge på varme dage og læ mod vind og regn. Det kan forbedre dyrenes termiske komfort og give dem flere muligheder for at vælge opholdssted på marken. En dansk videnssyntese fremhæver træers mulige positive betydning for velfærden hos udegående dyr. [5] pure.au.dk

Når du planlægger træernes placering og foldinddeling sammen, bliver skygge og læ en del af markens struktur. Dyrene kan græsse i foldene, mens træerne giver dem læ og bidrager til et mere varieret miljø.

 Træer kan desuden bidrage til levesteder og variation i marken. Det gør dog ikke automatisk arealet til et naturareal med høj biodiversitet. Effekten afhænger af blandt andet træarter, struktur, lysforhold, græsning og hvilke naturværdier der allerede findes på stedet.

Skovgræsning kan være interessant for dig, hvis du vil fastholde din husdyrproduktionen og samtidig indføre flere flerårige elementer i marken. Men træerne kan også konkurrere med græsset om lys, vand og næringsstoffer. Tæt på træerne kan græsudbyttet derfor falde lidt, især når kronerne skygger meget. Men ved den rette afstand mellem træerne kan udbyttet for hele marken stige [4]

Holistisk planlagt afgræsning binder systemet sammen

Med holistisk planlagt afgræsning planlægger du dyrenes bevægelse, opholdstid og markens hvile som dele af den samme drift. Du flytter flokken efter en plan, der tilpasses græssets vækst og markens aktuelle tilstand. Efter afgræsningen får plantedækket tid til at vokse videre, før dyrene vender tilbage.

Træer og foldinddeling kan planlægges sammen, så dyrenes adgang til foder, skygge og læ indgår i rotationsplanen. Du kan bruge flytbare hegn til at styre adgangen mellem folde og beskytte unge træer, mens de etablerer sig. Vandforsyning og drivveje bør også tænkes med, så de fungerer i den daglige flytning af dyrene.

Fire ting at planlægge

  • Træarter og placering: Vælg arter efter jordbund, formål og ønskede produkter.
  • Afgræsning: Planlæg foldskifte og hvile ud fra græssets vækst og markens tilstand.
  • Etablering: Beskyt unge træer, indtil de kan indgå i græsningen.
  • Drift: Placér hegn, vand og adgangsveje, så de passer til dine daglige arbejdsgange.

Sådan kan et system planlægges

Start med at beslutte, hvad træerne især skal bidrage med: skygge og læ, frugt eller nødder, vedproduktion, foder eller flere levesteder. Målene påvirker valg af arter, placering, afstand og den måde, dyrene skal have adgang til arealet på.

Vurder derefter markens jordbund, vandforhold, eksisterende beplantning, græsproduktion og adgangsveje. Tænk også over, hvordan maskiner, hegn, vandforsyning og daglig pasning skal fungere. Hvis arealet rummer værdifulde naturtyper eller gamle træer, bør de indgå i vurderingen, før man ændrer beplantningen eller græsningen.

Unge træer skal beskyttes, indtil de kan tåle dyrenes færdsel og bid. Behovet for beskyttelse afhænger af træart, dyreart og hvordan græsningen foregår. Planlæg derfor træbeskyttelse og hegn som en del af etableringen – ikke som en eftertanke.

Græsningen skal tilpasses både græssets vækst og træernes udvikling. Rotation mellem folde kan hjælpe med at styre, hvor længe dyrene opholder sig på et areal. Hold især øje med bare pletter, jordpakning, beskadigede træer og ophobning af dyr omkring skygge og vand. Justér belægning og opholdstid, hvis arealet viser tegn på overbelastning.

Spørgsmål før etablering

  1. Hvilken hovedfunktion skal træerne have på bedriften?
  2. Hvilke træarter passer til jordbund, klima og formål?
  3. Hvordan beskyttes træerne, mens de etablerer sig?
  4. Hvordan fordeles dyr, vand, skygge og adgang på arealet?
  5. Hvordan vil du følge græsudbytte, træernes vækst, jordens tilstand og arbejdsforbruget?

En ny produktionsgren på græsmarken

For nogle bedrifter kan skovgræsning udvikles gradvist fra eksisterende græsmarker. Det kan eksempelvis begynde med træer i rækker eller grupper på udvalgte arealer, mens resten af marken fortsat drives som græsmark. En anden mulighed er at etablere græsning under eksisterende træer, hvis lysforhold og naturværdier egner sig til det.

En gradvis etablering gør det muligt at følge, hvordan græs, træer og dyr fungerer sammen på netop den bedrift. Samtidig bør jordbrugeren på forhånd tage stilling til etableringsomkostninger, arbejdstid, adgang for maskiner og hvor lang tid der kan gå, før eventuelle træprodukter giver indtægt.

Skovgræsning giver dig mulighed for at kombinere husdyrproduktion med træbaserede produkter, skygge, læ og større variation på arealet. Med træer, græs og dyr tænkt sammen kan du udvikle en græsmark, der leverer flere værdier fra den samme jord.

Kilder

[1] MacFarland, K. m.fl. (2025). Silvopasture: An Agroforestry Practice. USDA Forest Service, National Agroforestry Center. US Forest Service Research and Development

[2] Sollen-Norrlin, M. m.fl. (2020). Over-yielding in temperate silvopastures: a meta-analysis. Agroforestry Systems.

[3] USDA Climate Hubs. Silvopasture. Om systemets mulige formål og funktioner. USDA Climate Hubs

[4] Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Skovlandbrug påvirker udbytte, jord og udvaskning. Danske målinger fra skovlandbrug med planteavl og afgræsning. icoel.dk

[5] Aarhus Universitet (2024). Vidensyntese: Muligheder og potentialer for skovlandbrug inden for rammerne af økologi.

[6] Amorim, H. C. S. m.fl. (2023). Temperate silvopastures provide greater ecosystem services than conventional pasture systems. Scientific Reports. doi.org

[7] Innovationscenter for Økologisk Landbrug. ROBUST – Skovlandbrug for planteavl og mælkeproduktion.

Læs mere om